Analog og digital dannelse

Posted on

Artiklen kommer med et bud på hvordan dannelse kan forstås og hvordan digital dannelse kan forstås i den sammenhæng.

Analog og digital dannelse

Af Jens Haugstrup-Andersen


Udgivet af Center for Digital Dannelse i June 2017

© 2017 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Med et hurtigt opslag i diverse opslagsværker kan man finde betegnelser for hvad dannelse er. Det at danne nogen eller noget betyder at forme og frembringe en helhed. Når man som menneske er dannet er man i stand til at se sammenhænge og hæve sig selv over de situationer som udspiller sig mellem mennesker, i øjeblikket; her og nu. Man kan altså sætte tingene i perspektiv og handle derefter, oftest på en langt bedre måde for sig selv og til gavn for omgivelserne. På mange måder handler dannelse også om dét hele livet handler om, nemlig at finde uf af hvad meningen med det hele er. Vi mennesker har et behov for at spekulere over hvem vi egentlig er. Både som individer og som en del af en større eller mindre social sammenhæng. Vi er samtidigt optagede af at finde ud af vores ophav; finde ud af hvor vi kommer fra og hvilken betydning der har for os selv og dem vi deler samfund med. Endelig er det også vigtigt for mennesket at reflektere over hvor vi er på vej hen. Igen gælder det både som individ og som race. Det er ikke nok at besvare de tre spørgsmål alene, for i arbejdet med dannelse handler det også om hvordan vi eksisterer sammen når vi stiller os selv de tre spørgsmål. Med andre ord: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvordan skal vi forholde os til hinanden på vores vej?

Det har til tider været interessant for nogle at diskutere om man skulle være særlig klog for at kunne være dannet, eller om man skulle have læst store litterære og faglige værker førend man kunne påberåbe sig at være dannet. En bred viden om litteratur, kultur, samfund, historie og videnskab er unægtelig en styrke, og i udviklingen til at blive dannet handler det i høj grad om at finde modet til forstå sig selv og sammenhængen med omverden, og i den kontekst er det slet ikke skidt at have kendskab til stor litteratur der fokuserer på livets store spørgsmål, og skæve til det verdensbillede som videnskaben optegner for os.

Sætter man strøm til livet og forbinder det med hele verden i et netværk hvor informationsudvekslingen sker med lysets hastighed, så er der tale om et paradigmeskift; et paradigmeskift som internettet har været med til at underbygge. Den digitale omvæltning har indflydelse på den måde vi interagerer med hinanden på, og derfor er også dannelses blevet udsat for en digitalisering.

Digital dannelse handler stadig om dannelse som beskrevet ovenfor. Forskellen er nu bare at vi, som mennesker, kommunikerer med hinanden på måder som slet ikke har været en mulighed i tiderne før internettet og den digitale omvæltning. Det stiller nogle store krav til den måde vi er sammen på, og ikke mindst til den måde vi udveksler erfaringer omkring livet på.

Digital dannelse handler i høj grad om de kompetencer og færdigheder som børn og unge mennesker – ja os alle sammen – har brug for at få styrket for at kunne i en digital virkelighed, så interaktion mellem mennesker bliver produktiv og opbyggelig. De digitale kompetencer der er vigtige for at kunne begå sig er, blandt andre, centreret omkring en kritisk tilgang til information. Søren Langager, lektor på DPU under Århus Universitet, beskrev for mange år siden nogle kompetencer som stadig har sin relevans, heriblandt begrebet faction, eller faktion, som dækker over vigtigheden af at man skal kunne skelne mellem hvad der er virkeligt, hvad der ikke er virkeligt, og hvad der en blanding af de to forhold. Det allestedsnærværende internet skaber en øget faction.

Et andet af Langagers fokuspunkter er begrebet nonvisualitet, eller ikkesynlighed, som har med brugerens ”usynlighed” at gøre. Man bliver i højere grad synlig ved at påkalde sig andres opmærksomhed, og måske ved kun at ”råbe” højere end andre der higer efter lignende opmærksomhed. De sociale netværk underbygger en platform for at undgå nonvisualitet. I tilfældet med både faction og nonvisualitet kan der opstå udfordringer for individet. Det faktuelle bliver måske svært at navigere i, for hvad er ægte nyheder og sandheder, og hvad er fordrejninger og usandheder. Behovet for at ’være på’; være med og være online og opnå opmærksomhed kan betyde at mennesket har svært ved at sortere i hvilke ytringer der hører til i hvilke sammenhænge, og derfor kommunikerer uhensigtsmæssigt.