Bliver man afhængig af Facebook?

Posted on

Gennemsnitsbrugeren bruger 75 minutter på Facebook hver dag, logger på lidt over 6 gange om dagen, 70 % logger på Facebook som det første om morgenen.

Bliver man afhængig af Facebook?

Af Anders Skov


Udgivet af Center for Digital Dannelse i August 2015 (redigeret September 2016)

© 2015 -2016 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Danmark er blevet et Facebook-land. Mere end tre millioner danskere har en profil på Facebook, og det tal ser ud til at fortsat at stige. Danmark er allerede et af de lande, der har flest Facebook-profiler pr. indbygger. I gymnasiealderen er ca. 96 % på Facebook, og det er så mange, at Facebook er blevet en af de nemmeste måder at kommunikere med andre på. Man kunne godt betragte Facebook som verdens største og lettest tilgængelige telefonbog og den væsentligste kommunikationskanal.

Men Facebook er meget mere end det, for vi bruger også Facebook til andet end at kontakte venner og bekendte. En svensk undersøgelse viser, at gennemsnitsbrugeren bruger 1 time og 15 minutter på Facebook hver dag. Han/hun logger på lidt over seks gange om dagen, og 70 % af de adspurgte indrømmer desuden, at de logger på Facebook som det første om morgenen. Undersøgelsen er som sagt svensk, og de adspurgte var svenskere, men der er rimeligt god grund til at tro, at danskernes Facebook-adfærd er nogenlunde den samme som svenskernes. En så massiv og hyppig brug af Facebook kan virke voldsom, og ikke uden grund spørger vi af og til os selv, om man kan blive afhængig af Facebook – og om vi ikke allerede er blevet det?

Flere slags afhængigheder

Før vi svarer på det spørgsmål, må vi først konstatere, at det ikke nødvendigvis er negativt at være afhængig af noget. Vi er f.eks. afhængige af søvn, mad og varme for at overleve, ligesom vi psykologisk set er afhængige af kærlighed, omsorg og tryghed for at kunne indgå i en positiv og konstruktiv relation til andre. Sådanne slags afhængigheder opfatter vi ikke som noget negativt og måske ikke engang som afhængigheder, men snarere som en del af vores eksistensgrundlag. Vi kan også være afhængige af ting og institutioner, uden at vi betragter det som farligt. Vi kan f.eks. være afhængige af en cykel eller den offentlige transport for at komme på arbejde, men det er en helt ufarlig afhængighed, fordi den ikke har nogen udefrakommende kontrol over os.

Værre er det straks med den type afhængighed, hvor vi mister kontrollen – eller hvor vi oplever, at vi ikke har kontrol over os selv. Den type afhængighed kan være farlig og ødelæggende, og det er den type afhængighed, vi bruger til at beskrive en negativ og irrationel besættelse af f.eks. spil, penge, stoffer, shopping, rygning, alkohol osv. Kun hvis vores afhængighed af Facebook falder i sidste kategori, er der grund til at være opmærksom.

Hvorfor er vi på Facebook?

Når vi er på Facebook er det først og fremmest fordi, det er en let og enkel måde at komme i og holde kontakt med nære og fjerne venner og familiemedlemmer. Når vi opdaterer vores status på Facebook, minder det på mange måder om de julekort, det har været udbredt at sende ud til venner og familie for at fortælle dem, hvad der er sket i årets løb. Det er samme lyst til at fortælle om og dele sit liv med andre, der driver værket på Facebook.

Dertil kommer, at Facebook har erstattet en række traditionelle kommunikationsformer. F.eks. sender vi ikke længere fødselsdagsinvitationer ud, men opretter i stedet en begivenhed på Facebook. Den håndskrevne fødselsdagsinvitation betragter vi som gammeldags og besværlig, og vi betragter det som en klar fordel, at man som gæst til en begivenhed kan se gæstelisten på Facebook, at man kan uploade billeder fra festen bagefter osv. Faktisk er Facebook-invitationen blevet så integreret en del af vores praksis, at man mange gange skal have en profil for overhovedet at blive inviteret til fester, koncerter, fødselsdage osv. Er du ikke på Facebook, risikerer du at blive glemt.

Disse to eksempler på vores brug af Facebook er ret beset ikke andet end en digitalisering af velkendte og traditionelle kommunikationsformer, og som sådan er de helt ufarlige. At være afhængig af Facebook for at blive inviteret til en fest eller få et ‘julekort’ er ikke en afhængighed, der bør vække bekymring. Det er ikke farlige end at stå med navn og nummer i telefonbogen, så folk kan få fat i en.

Men Facebook er også en overspringshandling

Det hører imidlertid også med til historien, at denne meget nyttebetonede brug af Facebook ikke er hele grunden til, at vi bruger så meget tid på mediet. Det er med andre ord ikke kun en digitaliseret udgave af traditionelle kommunikationsformer, der er rammen for vores forbrug. Facebook er i lige så høj grad en overspringshandling og et tidsfordriv. En undersøgelse viser, at flertallet af teenagere tjekker Facebook mere end 15 gange om dagen, hvilket ikke synes at afspejle det fornuftige og velovervejede forbrug. Så mange julekort og fødselsdagsinvitationer sender vi simpelthen ikke! En typisk oplevelse for mange Facebook-brugere er derfor også, at man opsluges af mediet, og pludselig har brugt langt mere tid på at surfe rundt mellem links og billeder, end man måske ville.

Netnarkomani

En sådan adfærd har givet anledning til hård kritik. I en avisartikel fra 2006, da Facebook begyndte at sprede sig i Danmark, argumenterede en psykolog for, at de såkaldte onlinejunkier skal behandles på lige fod med narkomaner og alkoholikere. Sociale medier opsluger brugere i en sådan grad, at det medfører ødelagte venskaber, ægteskaber og tab af evnen til at fungere socialt. Tilbagetrækningen fra det virkelige liv og ind i cyberspace er en flugt fra problemer i den virkelige verden, og mennesker går derfor glip af den dybde og meningsfuldhed, der opstår mellem to medmennesker i mødet ansigt til ansigt.

Kritik af denne type er i løbet af de sidste år blevet noget nedtonet, men den findes dog stadig. Det er da også muligt, at der er nogle, der har et decideret problem med netnarkomani, hvor de har brug for et ‘skud internet’ dagligt for at fungere. Men man er ikke nødvendigvis onlinejunkie, fordi man bruger meget tid på nettet – eller fordi meget af det, man laver på nettet, er unyttigt. Og måske er meget af den unyttige Facebook-tid måske slet ikke så unyttig endda.

Social interaktion flyttes til nettet

Howard Rheingold, der har arbejdet og forsket i virtuel kommunikation siden 1980’erne, mener, at menneskers behov for social interaktion og fællesskab er det samme som altid, men at det har fået færre og færre muligheder for at etablere sig i den virkelige verden. Som en del af en trend er mange sociale interaktioner derfor flyttet ind i den virtuelle verden. Det er altså ikke underligt, at vi bruger meget tid på Facebook, for Facebook opfylder et dagligt behov for social interaktion. Med andre ord forbinder den elektroniske kommunikation mennesker snarere end at adskille dem. Den virtuelle interaktion erstatter typisk ikke vores fysiske samvær ansigt til ansigt, men virker som et supplement til dette.

Medierne anvendes i lige så høj grad til underholdning som til kommunikation og information. Den kommunikation, som medier, mobil, internet, tv, radio m.m. formidler, har ikke blot informativ karakter, men har i lige så høj grad karakter af samvær og underholdning – for samværet og underholdningens skyld. Man behøver ikke yde en større psykisk indsats i samvær med medier, men samtidig keder man sig ikke.

Facebook er social nysgerrighed

Når det er sagt, så forholder det sig typisk sådan, at alt overforbrug og misbrug er en dårlig vane. Det gælder også vores forbrug af Facebook. Hvis det når et omfang, der gør, at vi fravælger aktiviteter og vaner, der er gode for os, så har kritikerne ret – så er det ikke længere et supplement og en forbindelse til andre mennesker, men en erstatning for det virkelige fællesskab.

Derfor kan det måske undre, at over halvdelen af alle Facebook-brugere, både unge og voksne, aldrig eller meget sjældent skriver på Facebook.[1] Med det in mente er det ikke så mærkeligt, at vi altid læser statusopdateringer fra de samme mennesker igen og igen. Facebook bliver derfor i høj grad brugt til at følge med i andres opdateringer og billeder – enten af nysgerrighed eller blot for at fordrive tiden. Det kan synes underligt, at så mange ikke bruger det til andet, men det er måske ikke så meget anderledes end at kigge over hækken for følge med i naboens liv.

Facebook er social anerkendelse

Langt hen ad vejen er det altså nysgerrighed og tidsfordriv, der driver mennesker til lige at tjekke Facebook flere gange dagligt. Derudover – og det er måske det vigtigste – et kæmpe og naturligt menneskeligt behov for anerkendelse.

Ifølge den tyske sociolog Axel Honneth har alle mennesker et basalt og grundlæggende behov for anerkendelse – et behov for at blive set og hørt af andre mennesker. Med anerkendelse fra venner og kollegaer bliver vi i stand til at bidrage positivt til det store fællesskab, mens mangel på anerkendelse kan skade vores selvværd.

Det kan være denne søgen efter anerkendelse, der driver nogle folk ind på Facebook igen og igen – for lige at se, om der er nogen, der har ‘syntes godt om’ eller kommenteret på ens statusopdatering. Men det er ikke Facebooks skyld – det er den måde, vi som mennesker anvender mediet på. Ligesom kortspil kan være god underholdning for nogle mennesker, kan det for andre ende i ludomani. Med andre ord: Du er ikke afhængig af Facebook, men du er afhængig af sociale relationer, fordi de giver dig anerkendelse. Og på Facebook kan du finde denne anerkendelse hele tiden og konstant.

Du er nok ikke afhængig – men vær selvkritisk

At være afhængig af social anerkendelse er ikke i udgangspunktet en farlig afhængighed, men en konstant higen efter mere og mere social anerkendelse kan være usundt. Så som sagt er der ikke grund til at anklage Facebook som medie for at være afhængighedsskabende, og der er heller ikke nødvendigvis grund til at kalde sig selv Facebook-afhængig, fordi man har et højt forbrug, der ikke har en direkte kommunikativ nytteværdi. Men til gengæld er der som altid grund til en sund selvkritik og evaluering af sin egen Facebook-adfærd og sit eget Facebook-forbrug.

Om forfatter

Anders Skov
Internetsociolog. Medstifter af Center for Digital Dannelse.

Email:
anders@digitaldannelse.org

Link til forfatter:
dk.linkedin.com/in/askov

Anders Skov internetsociolog