Sådan italesætter kritikere og fortalere sociale medier

Posted on

Debatten om det virtuelle liv i medierne er massiv - det virtuelle liv bliver rost til skyerne eller betragtet som det værste onde.

Sådan italesætter kritikere og fortalere sociale medier

Af Anders Skov


Udgivet af Center for Digital Dannelse i July 2015 (redigeret September 2016)

© 2015 -2016 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Samfundsdebatten om det virtuelle liv i medierne kan til tider blive ensidig og overfladisk. Her ønsker vi i grove træk at tegne op, hvordan kritikere og fortalere italesætter brugen af sociale medier.

Kritikerne påpeger

Virtuelle fællesskaber erstatter virkelige fællesskaber.

Den dominerende bekymring for de fleste kritikere er, at virtuelle fællesskaber ikke blot er et alternativ eller supplement til virkelige fællesskaber og social interaktion, men at virtuelle fællesskaber vil erstatte virkelige fællesskaber (Bell, 2003:105). Virtuel interaktion, som f.eks. computerspil, blev i commonsense hurtigt forbundet med kriminalitet, afhængighed og ufølsomhed overfor vold. Ifølge David Bell (2003) opstod moralsk panik omkring det anti-sociale og altopslugende virtuelle rum. Fordybelse i den virtuelle verden blev omskrevet til afhængighed, og den kropsløse interaktivitet blev omskrevet til anti-socialiserende (Bell, 2003:46).
F.eks. havde gratisavisen Urban en artikel på forsiden, hvor der stod: »Tilbuddene i den virtuelle verden lokker ifølge psykologen, der behandler brugerne som alkoholikere eller narkomaner, uanset om det er chat, spil eller porno, de er besat af. [?] Brugerne bliver socialt handicappede. De trækker sig fra omverdenen og bliver usynlige.? (Christensen 2006). Artiklen argumenterer, at brugere af internettet eller såkaldte online-junkier, skal behandles på lige fod med narkomaner og alkoholikere. Internettet kan opsluge brugere i en sådan grad, at det medfører ødelagte venskaber, ægteskaber og tab af evnen til at fungere socialt.

Det er en flugt fra virkeligheden.

Tilbagetrækningen fra det virkelige liv og ind i cyberspace er en flugt fra problemer i den virkelige verden, og mennesker går derfor glip af den dybde og meningsfuldhed, der opstår mellem to medmennesker i mødet ansigt til ansigt. Udbredelsen af online fællesskaber kan ifølge kritikken føre til social disintegration (Wellman & Gulia 1999:169).

Andre holdninger og modgang kan lukkes ude

Virtuelle fællesskaber kritiseres for at være for homogene. De virtuelle fællesskaber dannes ofte ud fra interesse, og deltagerne mødes derfor udelukkende med ligesindede. Skulle brugerne møde modgang eller divergerende holdninger, kan de med bare ét klik være ude af den virtuelle verden. Denne homogenitet i fællesskabet forstærkes af, at store befolkningsgrupper i verden slet ikke har adgang til internettet (Baym, 1998:36). I år 2008 havde omkring 22% af verdens befolkning adgang til internettet (Internet World Stats, 2008).

Fortalerne påpeger

Det kan overvinde fordomme og fremme demokrati

Fortalere hylder de virtuelle fællesskabers evne til at overvinde de fordomme og sociale stratificeringer, der typisk forbindes med race, køn, alder, lokalitet, erhverv, ejerskab etc. En af årsagerne hertil er kroppens fravær i den virtuelle verden. Fysiske status-, usikkerheds- eller svaghedstegn, f.eks. rødmen, kommer aldrig til syne.

Det træner færdigheder og kreativitet på alternativ vis.

Læring behøver ikke finde sted på den hårde måde. Læring kan finde sted igennem leg med medier. F.eks. kan børn lære engelsk igennem computerspil, mens andre tilegner sig en bredere forståelse for kulturelle forskelle igennem chat med mennesker fra hele verden. Mediet motiverer børn til læring og det kan udnyttes.

Folk tør åbne sig op

Fortalerne af virtuelle fællesskaber peger på, at den tryghed og sikkerhed, aktørerne føler ved at sidde hjemme bag skærmen, bevirker, at folk åbner sig mere op og får talt med andre mennesker om emotionelle problemer, som de ikke har turdet dele med andre før (Wellman & Gulia 1999:168).

Det forbinder mennesker snarere end at adskille dem

Internettet giver mulighed for kommunikation og fællesskab på tværs af tid og rum og dermed mulighed for at vedligeholde et stort (globalt) netværk. Ifølge Rheingold (2000) er menneskers behov for social interaktion og fællesskab den samme som altid, men den har fået færre og færre muligheder for at etablere sig i den virkelige verden. Som en del af en trend er mange sociale interaktioner derfor flyttet ind i den virtuelle verden (Rheingold 2000). Den elektroniske kommunikation forbinder mennesker med hinanden, snarere end at adskille dem. Argument bryder med tanken om et fællesskab, hvor alle kun kender hinanden på et personligt niveau. Tanken er, at den virtuelle interaktion typisk ikke erstatter interaktionen ansigt-til-ansigt, men virker som et supplement til denne.

Litteraturliste

Om forfatter

Anders Skov
Internetsociolog. Medstifter af Center for Digital Dannelse.

Email:
anders@digitaldannelse.org

Link til forfatter:
dk.linkedin.com/in/askov

Anders Skov internetsociolog