Forældres opfattelse af håndholdte medieenheder

Posted on

Leg er basalt for børns udvikling, og spil på medieenheder kan kategoriseres som leg. Alligevel fremhæver forældrene betydningen af den analoge leg og problemerne med for meget tid bag skærmen.

Forældres opfattelse af håndholdte medieenheder

Af Alexander Holst Thomasen & Anton Flyvholm & Nikolaj Busk Henningsen


Udgivet af Center for Digital Dannelse i April 2016 (redigeret September 2016)

© 2016 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Der er en stigende anvendelse af håndholdte medieenheder i børns hverdag, såsom smartphones og tablets. Disse enheder bliver brugt til læring såvel som underholdning. Baseret på interviews af fem forældre til børnehavebørn er tre studerende fra IT-Universitetet i København, kommet frem til følgende omkring forældres holdninger til brug af håndholdte medier i børneopdragelsen.

Leg er basalt for børns udvikling, og spil på medieenheder kan kategoriseres som leg. Alligevel fremhæver forældrene betydningen af den analoge leg og problemerne med for meget tid bag skærmen. Det er ikke fordi de ser medieenhederne som farlige men mere fordi de mener at det er vigtigt at man er fysisk- og social aktiv. Disse holdninger bygger primært på deres egne erfaringer da de synes at medierne ikke giver et klart indblik i hvordan man skal håndtere børnenes brug af medier.

En almen frygt er, at ens barn kan blive afhængig af tablet-spil, men hvis man ser på, hvordan litteraturen beskriver afhængighed (i forhold til patologisk gambling og) af digitale medier, så viser børnene ikke tegn på at være blevet afhængige at tabletten. Børnene opfylder kun få af kriterierne, såsom humør ændringer og konflikter ved interaktion med tabletten.

Dog kan det argumenteres ud fra forskellige syn på leg, at tabletten begrænser børnene i deres leg gennem de programmerede interaktionsmønstre, og imens børnene bruger tabletten anses de som “socialt døde” (se Andersen & Kampmann, 1996). På den anden side viser undersøgelsen at børnene er i stand til at bygge bro mellem den digitale og analoge verden, og dermed anvende deres erfaringer fra medieenheder i analoge sammenhænge.

Selvom forældrene ikke ser nogle umiddelbare negative effekter af brugen så benytter de sig alligevel af såkaldte “medierings strategier” (“Parental Mediation Strategies” som omfatter hvordan forældre modvirker negative effekter)(Clark, 2011). Her begrænser forældrene ofte børnenes forbrug, hvilket ikke er den mest optimale strategi at løse problemerne på.

Vi foreslår, på baggrund af udtalelser fra eksperter såsom Stine Liv Johansen og Timme Bisgaard Munk, at man i stedet indgår mere aktivt i sine børns medievaner, gennem dialog omkring hvad der foregår på tabletten men også ved at spille sammen med sit barn. Tabletten skal derfor flyttes fra at være et pacificeringsmiddel til at være et omdrejningspunkt der skaber fællesskab og nærvær mellem børn og forældre.

 

Litteratur

Andersen P.Ø. & Kampmann, J. (1996), ’Børns Legekultur’, 1. udgave, Munksgård-Rosinante, København.

Clark, L.S., 2011, ‘Parental Mediation Theory for the Digital Age’, Communication Theory, vol 21, pp. 323-343.

Læs hele artiklen (.pdf)