Hvad er digital kompetence?

Posted on

Digitale kompetencer bør betragtes som en fortsættelse fra instrumentale færdigheder i retning af mere produktive, kommunikative, kritiske og strategiske kompetencer.

Hvad er digital kompetence?

Af Anders Skov


Udgivet af Center for Digital Dannelse i July 2015 (redigeret September 2016)

© 2015 -2016 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Begrebet digital kompetence er opstået i takt med den teknologiske udvikling og efterhånden som samfundet har anerkendt de nye kompetencebehov. Udvikling af teknologier muliggør og skaber hele tiden nye aktiviteter og mål, og betydningen af digital kompetence er derfor under konstant forandring og må altid ses i relation til vor tids teknologi og anvendelsen deraf.

Forståelse af begrebet digital kompetence er så varieret, at der ikke hersker nogen fælles eller globalt aftalt definition. Det samme er sket og sker for stort set alle begreber i relation til digitale værktøjer og processer. Det er bl.a. forårsaget af den konstante og hurtige udvikling af teknologier, som muliggør og skaber nye aktiviteter og mål. Som eksempler kan nævnes IT dannelse, digital dannelse, mediedannelse, informationsdannelse, internetdannelse mv. De er opstået i takt med den teknologiske udvikling efterhånden som samfundet anerkendte nye kompetencebehov.

Det faktum at der er så mange og forskelligartede definitioner af begrebet afspejler dets betydning. Fælles for dem alle er, at det ikke længere handler om adgang til og anvendelse af teknologien, men evnen til at drage fordel af dem på meningsfulde måder – både for liv, arbejde og læring.

MERE END INSTRUMENTALE FÆRDIGHEDER
Europæiske og danske målinger koncentrerer sig øjeblikket mere om at måle adgang og forbrug end reel kompetence (dvs. måle kvaliteten, holdninger og strategier for brugen). Men at beherske grundlæggende digitale værktøjer og online platforme er kun det første skridt i retning af avanceret digital kompetence. Udvikling af digitale kompetencer bør betragtes som en fortsættelse fra instrumentale færdigheder i retning af mere produktive, kommunikative, kritiske og strategiske kompetencer.

MERE END STORT FORBRUG
Selvom brugen af computer, mobiler og internet er stigende blandt næsten alle grupper mennesker, er det ikke ensbetydende med, at de udvikler evner og kan drage nytte af det i de mange forskellige aspekter af livet. Forskning har påvist at et stort forbrug af f.eks. computer, mobiler og internet kun bidrager til digitale kompetencer på det operationelle plan. De højere kognitive evner til kritisk søgning og udvælgelse af information følger ikke af et større forbrug. Brugerne kan ganske enkelt forblive på samme niveau og kun anvende nogle specifikke applikationer. Derfor bør et højt forbrug af teknologi som sådan ikke betragtes som bevis for digital kompetence (van Deursen, 2010).

LIVSLANG LÆRING
Med denne forståelse in mente er en af de bedste definitioner og mindst sårbare overfor tidens tand udarbejdet under et større EU forskningsprojekt, efter digital kompetence blev anerkendt af Europa-kommissionen som en af otte vigtigste kernekompetencer for livslang læring.

Digital kompetence er en kombination af viden, evner og holdninger til via teknologi, at udføre opgaver, løse problemer, kommunikere, håndtere information, samarbejde, skabe og dele indhold effektivt, hensigtsmæssigt, sikkert, kritisk, kreativt, selvstændigt og etisk.

VIL DU VIDE MERE?
digitalekompetencer.dk kan du tage en test af din personlige digitale kompetencer. Der er ligeledes en noget længere og mere uddybende beskrivelse hvad digital kompetence er som begreb og hvordan det kan kortlægges.

LITTERATUR

  • Ala-Mutka, K. (2008). Social Computing: Study on the Use and Impacts of Collaborative Content IPTS Exploratory Research on the Socio-economic Impact of Social Computing: Institute for Prospective Technological Studies, Joint Research Centre, European Commission.
  • Ala-Mutka, K. (2010). Learning in Informal Online Networks and Communities: Institute for Prospective Technological Studies, Joint Research Centre, European Commission.
  • Chou, C., Chan, P. S., & Wu, H. C. (2007). Using a two-tier test to assess students’ understanding and alternative conceptions of cyber copyright laws. British Journal of Educational Technology, 38(6), 072-1084.
  • Cody, M. J., Dunn, D., Hoppin, S., & Wendt, P. (1999). Silver surfers: Training and evaluating Internet use among older adult learners. Communication Education, 48(4), 269-286.
  • ConsumerReports.org. (2011). Online exposure – Social networks, mobile phones, and scams can threaten your security. Consumer Reports, (June 2011).
  • Fox, S., & Jones, S. (2009). The Social Life of Health Information: Pew Internet & American Life Project.
  • Get Safe Online. (2007). Social networkers and wireless networks users provide “rich pickings” for criminals. Dudley: Get Safe Online.
  • Hargittai, E. (2009). An Update on Survey Measures of Web-Oriented Digital Literacy Social Science Computer Review, 27(1), 130-137.
  • Lenhart, A., & Fox, S. (2006). A portrait of the internet’s new storytellers. Pew/Internet.
  • Palfrey, J., Sacco, D. T., boyd, d., DeBonis, L., & Tatlock, J. (2008). Enhancing Child safety & Online Technologies. Final report of the Internet Safety Technical Task Force. Cambridge (MA), The Berkman Center for Internet & Society at Harvard University: Internet Safety Technical Task Force to the Multi-State Working Group on Social Networking of State Attorneys General of the United States.
  • Proofpoint, I. (2007). Outbound Email and Content Security in Today’s Enterprise.
  • Redecker, C., Hache, A., & Centeno, C. (2010). Using Information and Communication Technologies to Promote Education and Employment Opportunities for Immigrants and Ethnic Minorities: Institute for Prospective Technological Studies, Joint Research Centre, European Commission.
  • van Deursen, A. J. A. M. (2010). Internet Skills. Vital assets in an information society. University of Twente.

Om forfatter

Anders Skov
Internetsociolog. Medstifter af Center for Digital Dannelse.

Email:
anders@digitaldannelse.org

Anders Skov internetsociolog