Medieeffekt – har det nogen betydning?

Posted on

Medieeffekt er et begreb, der beskriver alle de bivirkninger såvel gode som dårlige, der kommer ud af at benytte et bestemt medium.

Medieeffekt – har det nogen betydning?

Af Anders Skov


Udgivet af Center for Digital Dannelse i July 2015 (redigeret September 2016)

© 2015 -2016 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Medieeffekt er et begreb, der beskriver alle de bivirkninger såvel gode som dårlige, der kommer ud af at benytte et bestemt medium. Medieeffekten af et bestemt medium er ikke determineret, men er en kombination af de teknologiske egenskaber ved mediet og hvordan brugeren opfatter og anvender mediet.

F.eks. kan anvendelsen af emails betyde, at brugeren i en ophedet debat har tid til at tænke over et svar i stedet for en følelsesladet, irrationel og uovervejet respons.

Medieeffekten udfordrer en fælles forståelse
Kommunikation ansigt til ansigt indeholder social information, som f.eks. stemmeføring, ansigtsudtryk og kropssprog, der ikke er mulig at overføre gennem de fleste elektroniske medier. Folk har en tendens til at tale lettere og længere sammen, når de er fysisk sammen. Den sociale information hjælper modtageren til at tolke meningen i det sagte og afsenderen modtager umiddelbart feedback. F.eks. kan et forvirret udtryk i ansigtet hos modtageren indikere, at afsenderen ikke er blevet fuldt forstået. I den elektronisk medierede informationen bliver meningen ofte mindre uddybet og der mangler ofte den nonverbale interaktion. Elektroniske medier har begrænsninger, der kan lede til kommunikative misforståelser og den fælles forståelse kan derfor være sværere at opnå.

En anekdote fra den virkelige verden
Et lille firma, der var specialiseret i designoptimering, blev ledet af tre partnere. Den ene partner indledte et samarbejde med et større konsulentfirma og skrev en lang mail til de andre partnere, hvor han foreslog flere forskellige samarbejdsaftaler ? bl.a. at konsulentfirmaet skulle profilere de tre partnere som eksperter på deres hjemmeside. Den ene partner svarede kort tilbage: »God plan.« Et stykke tid senere opdagede samme partner sit billede på konsulentfirmaets hjemmeside. Han blev vred og bebrejdede konsulentfirmaet, at de var gået for langt. Hans korte svar i emailen, »god plan«, havde bekræftet at han synes ideen om et samarbejde med konsulentfirmaet var god, men intet indikerede hans reservation mod at optræde med billede på deres hjemmeside. Hvis de tre partnerne havde talt om dette ansigt til ansigt, havde de sikkert bemærket hans rynkede øjenbryn eller tilbageholdenhed netop på dette område, men hans korte svar indeholdt ingen social information, der kommunikerede dette til de andre partnere (Maznevski & Athanassiou 2003: 220).

Det kan være vanskeligere at identificere konflikter i det virtuelle samarbejde. Det er åbenlyst vigtigt at kunne identificere relationskonflikter og håndtere dem hurtigt, men i det virtuelle samarbejde kan det elektroniske medie og de manglende sociale informationer hæmme identifikation af en potentiel konflikt (Griffith, Mannix & Neale 2003: 350). Eksemplet fra designfirmaet viser, hvorledes det elektroniske medie mellem aktørerne kan have betydning for deres indbyrdes samarbejde og fælles forståelse.

Online kommunikation udfordrer gensidig tillid
Medieeffekten kan ligeledes skabe øget udfordring for gensidig tillid mellem aktørerne. Kommunikation gennem elektroniske medier vanskeliggør afkodning af mellemmenneskelige affektioner så som varme, opmærksomhed og tillid. Den medierede interaktion gør det sværere at danne sig et indtryk af den anden, fordi det er sværere at afkode de sociale informationer i kommunikationen. Den gensidige tillid i virtuelle fællesskaber udfordres derfor tillige af manglen på personlige samtaler, der kan opstå ved kaffemaskinen, til frokosten eller i skolegården (Sproull & Kiesler 1986).

Skab guidelines for online kommunikation
Den indledende konstruktion af det virtuelle fællesskab kan være essentiel for dets succes. Om muligt kan et indledende møde ansigt til ansigt være essentielt for at etablere den nødvendige tillid og sociale relation til hinanden.

Om I mødes eller ikke mødes, så er det stadig en god ide at etablere kommunikationsnormer, der klarlægger, hvordan kommunikationen skal finde sted. F.eks. bør overveje hvilket medie vi primært kommunikerer igennem. Hvornår er det i orden at ringe til hinanden? Hvor ofte skal vi mødes ansigt til ansigt? Hvordan anvendes emnelinien i emails og hvordan signaleres behov for hurtig respons? Hvor ofte bør vi tjekke vores email? Hvordan håndteres stilhed eller hvornår der kan rykkes for manglende et svar på en forespørgsel? Her bør der tages højde for tidszoner, kulturelle, familie- og arbejdsmæssige forskelle, informationstypen og hvor hurtigt det skal gå.

De virtuelle aktører kan hurtigere føle sig til rette og blive en del af fællesskabet, når historien og spillereglerne er ekspliciterede og transparente (Griffith, Mannix & Neale 2003: 349).

Litteraturliste

Om forfatter

Anders Skov
Internetsociolog. Medstifter af Center for Digital Dannelse.

Email:
anders@digitaldannelse.org

Link til forfatter:
dk.linkedin.com/in/askov

Anders Skov internetsociolog