DEN DIGITALE SKATTEJAGT

Posted on Posted in Grundskoler

Workshop: Den digitale skattejagt er en række øvelser, lege og gruppearbejde rettet mod grundskolen mellemtrin.

Formålet er at skabe reflektion omring elevernes første færden på nettet. Hvad skal man tænke over når man opretter sin første Facebook profil? Hvordan skal man reagere når man oplever noget ubehageligt? Vi sætter gang i debatten og får lavet en sikker køreplan for deres videre færden i den virtuelle verden.

Eksempler på indhold i workshoppen

Social pejling

En social pejling af klassen eller årgangen, så alle elever får et realistisk indblik i hvilke medier deres venner og kammarater bruger og hvor meget. Efterfølgende er der øvelser hvor de to og to skal diskutere emner som tidsforbrug, billeder og grænsesætning.

Online spilleregler

Eleverne kommer med bud på hvordan man færdes overfor hinanden på nettet og udgør en vigtig ressource i det fremadrettede arbejde med at opretholde den gode stil online.

Klassens ordbog

Denne øvelse sætter fokus på hvordan man skriver til hinanden. Hvilke ord/forkortelser skriver man til mormor og hvilke sender med til vennen. Så der bliver skabt en fælles forståelse for ords betydning og udfordringerne ved at kommunikere gennem sociale medier.

Hvad siger folk

På Valhøj skole gennemgik Center for Digital Dannelse en række workshops over tre dage, klassevis for skolens mellemtrin om dagen og om aftenen for de aktuelle klassers forældre. Børnene blev undervist i, hvordan man skaber en god og positiv tone, når man færdes på nettet. Børnene prægede selv de diskussioner, der blev taget op i de forskellige klasser. De tematikker som børnene bragte op, arbejdede forældrene videre med om aftenen, og der blev sat fokus på forældrenes rolle i børnenes digitale verden.

Forældrene beskrev det som en forløsning at få mulighed for at arbejde emnerne igennem og diskutere dilemmaer med ligesindede.

Efter de afholdte workshops udarbejdede Center for Digital Dannelse en rapport til hvert klassetrin på baggrund af de emner, der var blevet gennemgået. Rapporterne bestod, udover materialet fra workshops'ene, en digital ordbog der bygger på børnenes online begreber.

Christian Würtz, Valhøj Skole

Book os

Dit navn *

Organisation

Email eller tlf *

Forslag til dato

Besked *