Digitalisering med omtanke

Posted

Med udgangspunkt i undervisningssektoren kommer vi med tre bud på gode redskaber til din digitale værktøjskasse: software-, hardware- og, allervigtigst, refleksive kompetencer.

Digitalisering med omtanke

Af Jacob Brøndum


Udgivet af Center for Digital Dannelse i september 2017 (redigeret januar 2019)

© 2017 -2019 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Sociale medier og internettet bugner med udviklingspotentiale. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at en kritisk forståelse for digitaliseringen er fundamentet for de kulturteknikker, som er nødvendige at beherske i nutidens – såvel som fremtidens – samfund. Hvis man ikke behersker disse teknikker, vil simple ting som at deltage effektivt i en demokratisk debat eller få succes med at søge et job være sværere. Derfor skal du have styr på din digitale værktøjskasse, som bør bestå af hardware- og software- samt et solidt bagkatalog af refleksive kompetencer.

Software og Hardware
Når man tænker digitalisering inden for uddannelsesområdet, starter man typisk med at fokusere på hardware. Hvor mange iPads skal vi købe? Hvor mange smartboards er der brug for? Kan vores wifi trække alle de devices, vi køber? Og ja, infrastrukturen er vigtig for at få det hele til at løbe rundt.

Men før du tænker på hardware, bør du starte et helt andet sted – så du ikke ender med at sætte teknologien og alle dens lyksaligheder før alt andet. Hovedfokus bør altid være på eleverne, og hvordan skolen kan understøtte, at de bliver klogere og bedre. Først herefter bør du tænke teknologien ind og se på, hvordan den kan bruges i elevernes læringsproces.

For at få succes med det bør ledere, digitaliseringskonsulenter og andre involverede lægge ud med at danne sig et overblik ved at stille sig selv spørgsmål som: 

  • Hvilke behov har lærerene på vores skole?
  • Hvor kan vi bedst understøtte eleverne i det hele taget?
  • Hvordan byder vi nye elever, forældre og lærere velkomne i vores virtuelle skole?

Når du har svaret på de spørgsmål, kan du begynde at overveje, hvordan teknologien kan understøtte processen, så du ikke ender med at træffe beslutninger udelukkende ved hjælp af regneark, hvor du risikerer at falde i “one size fits all”-fælden.

Refleksive kompetencer
De fleste er efterhånden klar over, at vi har fået en ny møntfod i verdenen, og at dens navn er data.
Spørgsmålet “Er det gratis at bruge Google og Facebook?” er heldigvis et retorisk spørgsmål på de fleste skoler, men den nye data-møntfod medfører en række nye spørgsmål som: 

  • Hvor meget er dit data værd?
  • Hvem har adgang til mine data?
  • Hvordan finder jeg ud af, hvem mine data bliver videresolgt til?

Lad os tage et eksempel for at forklare problematikken: Du står nede i dagligvarebutikken og vil købe et æble. Du kan ikke se, hvor meget det koster, så du spørger en medarbejder. Æblet koster 2 kroner, fortæller hun – og du tænker, at det er en fair pris og betaler. Næste dag har du igen lyst til et æble, så du går ned i samme butik og skal til at betale, men får nu at vide, at æblet koster 1.000 kroner. Det lyder meget dyrt, og du vælger derfor ikke at købe æblet. I begge situationer bruger du dit bagkatalog af refleksive kompetencer til at analysere situationen, og du kan uden problemer komme frem til, at 2 kroner er en fair pris, og at det er 1.000 kroner ikke.

Langt størstedelen af den almene befolkning har allerede de rette kompetencer til at kunne vurdere en lignende situation – de kan tænke kritisk. Det gælder bare om at overføre samme værktøjer til den digitale verden.

21. århundredes kompetencer
Eksemplerne herover illustrerer nogle vigtige digitale værktøjer for elever og fagpersoner  i det 21. århundredet. Ja, faktisk er disse kompetencer nogle af grundstenene for at kunne deltage i et demokratisk –  og meget digitalt – samfund som vores. De digitale kompetencer bliver nødt til at ligge på rygraden, så vi kan færdes online med samme selvsikkerhed, som vi færdes i supermarkedet, på cykelstien til og fra arbejde osv.. Det er en værktøjskasse, som du skal bruge resten af livet for at overleve digitalt. Kompetencerne kan selvfølgelig gribes an fra utallige vinkler, ligesom der jo også kan opstå utallige udfordringer i en digital verden. Men du kan fx starte med spørgsmålene herunder:

 

Forholder du dig kritisk til din egen digitale færden?

For det første kan du prøve at tænke dig selv som et dataprodukt. Et produkt, der bliver brugt i en større markedsføringssammenhæng af forskellige firmaer. Det fører nemlig til nogle fundamentale spørgsmål, som er gode at stille sig selv. Har du fx tænkt over hvor meget data, du har lyst til at betale for din brug af sociale medier? Hver gang du downloader en app eller opretter en bruger på et socialt medie, skal du faktisk bruge de refleksive kompetencer, som blev illustreret i eksemplet med æblet. Du skal altså begynde at overveje:

  • Hvad får jeg igen for mine data, og er det en fair handel?
  • Hvorfor skal min lommelygte-app have adgang til min lokationsdata?
  • Hvor meget data henter Facebook egentlig om mig, hvis jeg ikke har sat dine privatindstillinger?

Her er det nødvendige værktøj en kritisk stillingtagen opbygget af viden og begreber, så du bliver i stand til at tage stilling og handle på en forsvarlig måde.

Tænker du over kontekst, når du kommunikerer online?

Et andet spørgsmål, du kan overveje, handler om kommunikation og det at være en oplyst digital medborger og medskaber. Tag fx udgangspunkt i det komplekse kommunikationsbillede, der hersker på ‘hele Danmarks intranet’, Facebook. Her bliver kompleksiteten hurtig stor, fordi du kan koordinerer en kanotur med vennerne, samtidig med at du skriver til din mor eller liker et politisk opslag. Tænk derfor over:

  • Hvordan du kommunikerer til de forskellige målgrupper.

På Facebook, såvel som på andre sociale medier, skal din evne til at kommunikere i komplekse situationer stå sin prøve. Det handler altså om at kunne kommunikere til forskellige målgrupper med forskellige typer ytringer og handlinger samtidig.