Digitalisering med omtanke

Posted

Med udgangspunkt i undervisningssektoren kommer vi med bud til tre gode redskaber til din digitale værktøjskasse: software, hardware og - allervigtigst - refleksive kompetencer.

Digitalisering med omtanke

Af Jacob Brøndum


Udgivet af Center for Digital Dannelse i september 2017

© 2017 -2018 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Sociale medier og internettet bugner med udviklingspotentiale. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at en kritisk forståelse for digitaliseringen er fundamentet for de kulturteknikker, som er nødvendige at beherske i nutidens – såvel som fremtidens – samfund. Hvis man ikke behersker disse kulturteknikker, vil simple ting som at deltage effektivt i en demokratisk debat eller få succes med at søge et job være sværere. Derfor skal du have styr på din digitale værktøjskasse, som bør bestå af hardware og software samt et solidt bagkatalog af refleksive kompetencer.

Software og Hardware
Normalt når man tænker digitalisering inden for uddannelsesområdet, starter man med at fokusere på hardware. Hvor mange iPads skal vi købe? Hvor mange smartboards er der brug for? Kan WIFI’en trække alle de devices vi køber? Og ja, det er rigtigt nok, at noget så simpelt som infrastruktur skal tænkes ind, for at få det hele til at løbe rundt.

Men før man tænker i hardware, bør man starte et helt andet sted; så det er ikke ender med at være selve teknologien og alle dens lyksaligheder, man sætter først. Hovedformålet bør altid være eleverne, og hvordan skolen kan understøtte, at eleverne bliver klogere og bedre. Herefter kan man tænke teknologien ind og se på, hvordan den kan bruges i elevernes indlæringsproces. For at få succes med dette bør ledere, digitaliseringskonsulenter og andre involverede lægge ud med at danne sig et overblik og stille sig selv spørgsmål som; Hvilke behov har lærerene på denne skole? Hvor kan vi bedst understøtte eleverne i det hele taget? Hvordan byder vi nye elever, forældre og lærere velkommen til vores virtuelle skole? Når man har svaret på disse spørgsmål, kan man begynde at overveje, hvordan teknologien kan understøtte processen, snarere end at træffe sådanne beslutninger gennem et regneark, hvor man risikere at falde i “one size fits all”-hullet.

Refleksive kompetencer
De fleste er efterhånden klar over, at vi har fået en ny møntfod i verdenen med navnet data.
Spørgsmålet “Er Google og Facebook gratise?” er heldigvis et retorisk spørgsmål på de fleste skoler, men den nye data-møntfod medfører en række nye spørgsmål som; Hvor meget er dit data værd? Hvem har adgang til mine data? Hvordan finder jeg ud af, hvem mine data bliver videresolgt til?

Lad os tage et eksempel for at forklare problematikken: Du står nede i dagligvarebutikken og skal til at købe et æble. Du kan ikke se, hvor meget det koster, så du spørger derfor en medarbejder. Du får at vide, at æblet koster 2 kroner. Du tænker, ‘Det er en fair pris’, og betaler. Næste dag har du endnu engang lyst til et æble, så du går ned i samme butik og skal til at betale, men får nu at vide, at æblet koster 1.000 kroner. Du vælger ikke at købe æblet, da du synes, at det er for dyrt. I begge situationer bruger du dit bagkatalog af refleksive kompetencer til at analysere situationen, og du kan uden problemer komme frem til, at 2 kroner er en fair pris, men det er 1.000 kroner ikke.

Langt størstedelen af den almene befolkning besidder allerede de rette kompetencer til at kunne vurdere en lignende situation og være kritisk tænkende. Det gælder bare om at overføre denne værktøjskasse til den digitale verden også.

21. århundredes kompetencer
Ovenstående illustrerer indholdet af dén digitale værktøjskasse, som er det 21. århundredets vigtigste kompetencer for elever såvel som fagpersoner, når de færdes digitalt. Ja, faktisk er disse kompetencer grundstenen for at kunne deltage i et demokratisk samfund. Kompetencerne kan selvfølgelig gribes an fra utallige vinkler, da der i den digitale verden kan opstå lige så utallige udfordringer. Her kommer der nogle eksempler på vinkler, som du kan prøve at forholde til den egen digitale færden.  

Første vinkel kunne være at se individet som et dataprodukt, der bliver brugt i en større markedsføringssammenhæng af diverse firmaer. Dette fører nogle fundamentale spørgsmål med sig som for eksempel, Hvor meget data har jeg lyst til at betale for min brug af sociale medier? Det vil sige, at hver gang du downloader en app eller opretter en bruger på et socialt medie, så skal du bruge de refleksive kompetencer, som blev illustreret i eksemplet med æblet. Du skal altså begynde at overveje, Hvad får jeg igen for mine data og er det en fair handel? Hvorfor skal din lommelygte-app have adgang til dine geografiske data, og hvor mange data henter Facebook egentlig om dig, hvis du ikke har sat dine privatindstillinger? Det nødvendige værktøj er her en kritisk stillingtagen opbygget af viden og begreber, så du bliver i stand til at tage stilling og handle på en forsvarlig måde.

En anden vinkel er det kommunikative i at være en oplyst digital medborger og medskaber. Tag for eksempel udgangspunkt i det komplekse kommunikationsbillede, der hersker på ‘hele Danmarks intranet’ Facebook. Her bliver kompleksiteten hurtig stor, når man simultant koordinerer kanotur med vennerne, lige skal informere sin mor om, at man er ved at komme for sent til kaffeaftalen, samtidig med, at man giver en utilfreds smiley til et politisk budskab i sit news feed. Her er det blot evnen til at kommunikere i komplekse situationer der står sin prøve. Altså at kommunikere til forskellige målgrupper med forskellige typer ytringer og handlinger samtidig.

Disse værktøjer bliver nødt til at ligge på rygraden på samme måde som din indkøbstur til supermarkedet gør det eller cykelturen til og fra arbejde. Det er en værktøjskasse som du skal bruge resten af livet for at kunne overleve digitalt.