Fører skærmbrug til psykisk og fysisk mistrivsel?

Posted

Bør vi være bekymret - hvad siger forskningen?

Fører skærmbrug til psykisk og fysisk mistrivsel?

Af Helene Haugaard


Udgivet af Center for Digital Dannelse i februar 2019 (redigeret marts 2019)

© 2019 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Mange forældre er bekymret for påvirkningen af skærme på deres børns udvikling. Personlige digitale devices som smartphones og tablets er relativt nye, så det er svært at sige noget afgørende om deres påvirkning på vores hjerner og sociale kompetencer over tid.

Skærmen: skyldig eller syndebuk?

Indtil videre har ingen forskning kunnet påvise en entydig og direkte årsagssamenhæng mellem skærmbrug og psykisk eller fysisk mistrivsel. Alligevel ser vi ofte overskrifter, der fortæller, at skærme gør børn både mere ensomme, mere depressive, stressede eller endda overvægtige. Eksperter har delte meninger om den slags konklusioner, da det praktisk talt er umuligt at vide nøjagtigt hvilke faktorer, der har haft indflydelse på børnenes mentale og fysiske helbred.

Med mange studier opstår en hønen-eller-ægget-problematik: er man ensom, fordi man sidder meget alene med mobilen, eller sidder man meget alene med mobilen, fordi man er ensom? Spiser man ubevidst flere snacks foran fjernsynet, eller er man i dårlig fysisk form i forvejen, og har derfor større tendens til at lave stillesiddende aktiviteter? Og hvad med alt det andet i dagligdagen der stresser og presser og har en endnu større betydning for, hvordan man har det?

God grund til at være opmærksom

Det er absolut en god idé, at vi holder et vågent øje med, hvordan vores børn og unge reagerer i mødet mellem det digitale i hverdagen. Da smartphones følger med os alle vegne, er der hurtigt potentiale for at udvikle vaner, som kan føre til usunde adfærdsmønstre: gennem en strid strøm af notifikationer kan man føle sig tilbøjelig til at tjekke mobilen ofte, selvom man ikke venter en vigtig besked eller nyheder. Man kan have svært ved at slippe et skænderi, når man har mulighed for at tilgå samme telefonsvarer eller sms igen og igen. Eller man kan føle en præstationsangst ved at se på de mange fremmede på sociale medier, der angiveligt lever et mere spændende og rigt liv end en selv.

Studier peger desuden på, at blå lyskilder som for eksempel computere og smartphones, kan virke forstyrrende for vores søvnrytme og føre til diverse sundhedsproblemer.

Ét værktøj, mange funktioner

Mobiler, computere og tablets er altså langt hen ad vejen designet til at fange og fastholde vores opmærksomhed. Men de er også designet til at agere multi-tool og hjælpe med en lang række opgaver i hverdagen. En moderne smartphone er både vækkeur, lommeregner, tommestok, opslagsværk, notesbog, kalender, underholder, lommelygte, kamera, mailboks, træningsdagbog og telefon -for bare at nævne et par stykker.

Det er derfor klart, at vi bruger mere tid med vores devices, i takt med at de har flere integrerede funktioner. Mange studier skelner desværre ikke mellem aktiviteter, og fokuserer i stedet udelukkende på totaltid brugt med skærmen. Med dét er der en risiko for ikke at give et retvisende syn på sammenhængen mellem dét, man laver på mobilen, og dét, man føler, efter at have gjort det.

At tilbringe 2 timer på at se en YouTube-video med maling, der tørrer, er sandsynligvis ikke lige så gunstigt, som at se en 2 timers lang dokumentar om et nyt stofområde, ligesom det ikke er det samme, som at bruge 2 timer på at lave et digitalt maleri, eller et par timer på at Facetime din bedste veninde. Vi bliver nødt til at forholde os til indholdet snarere end blot mediet.

Nyt studie sætter sagerne i perspektiv

I en spritny udgivelse har forskere ved Oxford Universitet taget et nærmere kig på data samlet ind fra over 350.000 unge, for at se om de kunne finde en sammenhæng mellem teknologibrug og de unges velbefindende. Det er en af de mest grundige analyser foretaget til dags dato og sætter data fra en lang række studier i en større kontekst, i håb om at kunne tegne nogle mere retvisende tendenser.

Undersøgelsens konklusion: skærmbrug over et vist niveau har rent faktisk en negativ påvirkning på unges velbefindende – MEN sammenhængen er så svag, at det ikke giver nogen mening at kendetegne teknologibrug som hverken positiv eller negativ.

Til sammenligning kunne analysen nemlig påvise cirka samme negative effekt ved for eksempel at gå med briller eller sågar ved at spise kartofler. De fandt desuden en meget større negativ påvirkning ved for eksempel at ryge hash eller blive mobbet. Analysen viste også, at dét at spise en sund morgenmad eller få en god nats søvn havde en meget større positiv påvirkning på trivsel, end det lille negative udslag påvist ved skærmbrug.

Kort sagt

Det lader ikke til at digitale devices har nogle iboende negative eller positive påvirkninger. Hvordan vi reagerer i samspillet med vores skærme, handler om, hvor vi sætter vores egne forbrugsgrænser, hvad vi bruger tid på at se, lave og skabe med de digitale værktøjer, og på den gode eller dårlige sociale interaktion vi opnår igennem mediet.   

Om forfatter

Helene Haugaard
Chefkonsulent hos Center for Digital Dannelse