Forslag til en bedre online kommunikation

Posted

Betragtninger om hvordan en bedre online kommunikation kan italesættes sammen med børn og unge mennesker.

Forslag til en bedre online kommunikation

Af Jens Haugstrup-Andersen


Udgivet af Center for Digital Dannelse i april 2018

© 2018 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Jeg skriver dette som voksen, som fagperson der har med unge at gøre, samt som optimistisk bruger af medier. Jeg har et par ideer til hvorledes vi kan italesætte bedre online kommunikation.

Da de sociale medier – som i øvrigt ikke betegnes af de unge som værende sociale, da alle medier der er værd at bruge tid på netop er sociale – fordrer at man deltager aktivt og er på hele tiden, vil der opstå et behov for at skelne mellem analog og digital dannelse. Der er ganske enkelt forskel på hvordan man opfører sig offline og online. Jeg mener at der i sagens natur hører forskellige kommunikationsformer til på de respektive platforme, og at der ikke nødvendigvis kan kommunikeres ensartet. På den anden side vil jeg til hver en tid mene at et dannet menneske i den analoge verden står bedre i forsøget på også at optræde dannet i den digitale verden. Og selv om denne holdning præger mig vil jeg alligevel pege på at følgende råd er fornuftigt at tage med sig og overveje sin holdning til: Kun at skrive noget online som man også ville kunne finde på at sige i virkeligheden.

Stort set alt det, de unge gør med medier, kan ses som en del af deres selvdannelsesprojekter. Det skyldes, at deres identitet befinder sig i en konstant forhandling med omverdenen. Deres selvdannelsesprojekter er præget af øget refleksivitet, og de kan iagttage, afbilde, tematisere og kommentere sig selv, som de vil. At de unge har disse mange muligheder, skærper oplevelsen af frihed; de har med andre ord et stort spillerum. Samtidig er de også bevidste om, at der ikke er nogen fast grund. I princippet er det kun familien, der er sikker for dem og anskues som en ‘safe haven’ der, for flertallet, altid være der. Derfor er det let for de unge at vælge familien fra om aftenen, men det er meget svært for de unge at skulle vælge vennerne fra over fx sms’en. De er nødt til at holde kontakten ved lige for at have nogenlunde fast grund under fødderne. Derfor ser vi en afhængighed i de unges brug af fx deres mobiltelefoner.

Den hurtighed som den digitale verden giver de unge mulighed for at agere i fordrer et stort kendskab til selvet og ens egen impulsivitet. Det kan derfor være af betydning for unge at møde voksne der vil tage snakken med de unge om at overveje, hvad den bedste tilgang vil være i situationer online debatter. Er det fx at diskutere, at ignorere eller blokere? Man kunne opfordre unge til at tage diskussionen, hvis den er saglig, konstruktiv og opløftende, eller ignorere den hvis kommunikationen bliver det modsatte, og måske vælge at blokere eller anmelde andre hvis kommunikationen bliver grov eller personlig. Samtidigt tror jeg det er af særlig vigtighed at man lærer sig selv at tage en pause når man bliver vred over en kommentar eller et indlæg. Rådet til overvejelse må her være: Hold en pause inden man svarer, og bruge pausen på at gennemtænke hvad det er man vil opnå. Måske vil en diskussion ikke være meningsfuld? Måske skal man blot vende rygge til det?

I både den analoge og digitale verden tegner der sig et billede af debattører der i større grad lader sig forarge at alskens ting. Til Clement Kjærsgaard sagde Anders Matthesen: “I dag er følelser noget der vægtes som argumenter når man debatterer dette og hint, og måske bliver forarget”. Vi skal have reelle argumenter i fokus, og lære vores børn og unge at det er helt okay at være uenige. Enighed er ikke nødvendigvis målet med en diskussion. Selvom man ikke bliver enige, kan man stadig blive klogere. Derfor kan en opfordring være, med et par sportsklichéer som metafor: Gå efter bolden, og ikke manden, samt at blive på egen banehalvdel. Hvem andre end Clement Kjærsgaard har sagt det så ofte og så tydeligt: “Jo mere uenig man er med nogen, jo høfligere skal man kommunikere med dem”. Man giver altså igen at ‘modsatte’ skuffe!

Når det kommer til deling af materiale som indbefatter andre end en selv, fx billeder og video, opleves det i stadig stigende grad som et problem de steder hvor unge har deres gang. Udfordringen er igen hurtigheden i den udbredelse der kan udspille sig og den mængde af mennesker man kan nå. I denne sammenhæng handler det om en respekt for sin medmennesker. Det er comme il faut at respektere andres ønsker ved at spørge om lov før man poster, deler eller tagger.

Jeg ser endnu en mulighed for at hjælpe børn og unge til at bedre i deres kommunikation med deres medmennesker. Der opstår meget ofte den situation at man bliver klogere med tid og derfor måske ændrer syn på en sag. Dels skal det minde én om, at det kan svare sig at fordybe sig lidt i bevæggrundene for en sag der motiverer én til at ytre sig, og dels betyder det, at man gør klogt i at tage ansvar for sine egne indlæg ved at moderere disse når der opstår facetter og detaljer der kalder på en yderligere undersøgelse af forholdene.