Har du overvejet konsekvensen ved digital overvågning?

Posted on

Enorme mængder data skabes og lagres gennem vores online aktivitet. Men er den offentlige debat god nok til at oplyse borgere om, hvorfor deres netfærden overvåges - og hvad denne data kan anvendes til?

Har du overvejet konsekvensen ved digital overvågning?

Af Simone Kroer Holme Jensen


Udgivet af Center for Digital Dannelse i marts 2017

© 2017 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

I dag udgør internettet en uundgåelig del af menneskers hverdage og kommunikation. Mange – især de digitale indfødte – administrerer adskillige aspekter af deres liv online: de holder en social kontakt, får politiske inputs og store mængder privat data skabes og lagres gennem deres aktivitet. Selvom der forekommer mange positive sider ved internettet, kan lagringen af data være problematisk.

Internettet er styret af interessenter, hvor tilgangen til overvågning er “collect everything”. Det indebærer både overvågning af offentlige såvel som private instanser. Digital overvågning kan forhindre kriminalitet, men kan samtidig krænke privatlivets fred. Og hvem kontrollerer og afgør egentlig, hvornår digital overvågning er legitimt?

Når friheden bliver begrænset
Et selvudført studie om danske 20-25 åriges holdning til overvågning viser, at unge er bevidste om, at digital overvågning eksisterer. Dog tænker de ikke på overvågning i deres daglige brug af internettet, fordi det er naturligt, når man er online. Denne tendens er i midlertidig vigtig i henhold til at sikre folks frie meningsdannelse.

I den sammenhæng kan disse unges holdning ses som en accept og tillid til staten, fordi de er opmærksomme på, at de bliver overvåget online, men de reagerer ikke negativt på det. Det er kun positivt, hvis unge danskere har høj tillid til systemet. Dog er det kritisk, at der ikke har været en reel offentlig debat, da flertallet af politikerne i Danmark hurtigt blev enige om, at loven om overvågning skulle gennemføres. På den måde er den frie meningsdannelse ikke fuldt realiseret, da den politiske debat er domineret af politikernes egne interesser.

De unges holdning til overvågning kan dermed skyldes at de ikke har diskuteret emnet kritisk. Spørgsmålet er derfor om digital overvågning bør debatteres i højere grad, eller om det udelukkende er positivt, at mange unge har tillid til systemet?

Hvis du ikke har noget at skjule, har du intet at frygte
Mange retfærdiggør digital overvågning baseret på det grundlag, at det er med til at bekæmpe terror og kriminalitet. Argumentet her er, at overvågning skaber en følelse af sikkerhed i samfundet. Generelt set virker det som om mange unge ikke tænker på de potentielle negative aspekter, der kan være ved digital overvågning. De har en større tiltro til samfundet og staten, fordi de føler sig trygge, end de har en frygt for at blive overvåget og dele private informationer. Det støtter et andet argument: ”If you’ve got nothing to hide, you’ve got nothing to fear.”

Argumentet bruges hyppigt og påpeger, at digital overvågning ikke truer privatlivets fred, medmindre det afdækker ulovlige aktiviteter. Og hvis det gør, retfærdiggøres det, fordi den person, der har begået kriminalitet, ikke har retten til at holde informationerne fortrolige. Men er det ikke nødvendigt at stille sig mere kritisk over for overvågning?

Der er da også nogle, der finder tanken om digital overvågning ubehagelig. En europæisk meningsmåling fra 2013 viser, at 59,1% af unge er enige eller meget enige i udsagnet: “I feel like I have to restrain my communication over the Internet because it is being watched.”

Flertallet er desuden i tvivl om, i hvilket omfang og til hvad den digitale overvågning anvendes til. Denne manglende gennemsigtighed i samfundet kan forårsage usikkerhed om, hvordan data bruges. Samme europæiske meningsmåling afslører at hele 84,3% af de adspurgte er uenige eller meget uenige i udsagnet: “My Government is doing enough to reveal the extent of mass surveillance programs to the public.” Dette peger på, at der er en manglende gennemsigtighed omkring emnet, hvilket skaber mistillid.

Hvis kritikken og samtalen forsvinder i det offentlige rum, så forsvinder den traditionelle legitimering af det liberale demokrati. Og hvis folk begynder at tænke over, hvad de skal eller ikke skal gøre på internettet – og hvordan denne data potentielt kan bruges imod dem – så bliver privatlivet begrænset. Der er derfor klare tegn på, at digital overvågning er et emne, der bør debatteres yderligere.

Hvis ikke vi som samfund danner os en fælles mening om digital overvågning, så får den frit løb og reguleres ikke efter flertallets vilje. Medmindre flertallet bare er fuldstændig ligeglade med, at de bliver overvåget.

Om forfatter

Simone Kroer Holme Jensen
Kandidatstuderende ved IT-Universitetet

Email:
simoneholme@hotmail.com

Link til forfatter:
linkedin.com/in/simoneholmejensen