Skal fremtidens sociale medier bygges og styres af de unge?

Posted on

Facebook blev yt, den dag du modtog en venneanmodning fra din mor. Måske kræver det unge hjerner til at tænke kreativt og skabe den næste generation af sociale medier.

Skal fremtidens sociale medier bygges og styres af de unge?

Af Helene Haugaard


Udgivet af Center for Digital Dannelse i januar 2017

© 2017 Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt forfatter

Svaret er “Ja”, hvis man spørger 18-årige Isaiah Turner og 17-årige Ben Pasternak, der står bag den nye app Monkey. For at engagere unge brugere, mener udviklerne, må man ikke blot tænke som de unge – man må selv være ung.

Monkey er et nyt socialt netværk henvendt teenagere. iOS-appen har ifølge Pasternak fået over 200.000 brugere indenfor de første seks uger, og ligger på top 25 over sociale medier i App Store.

Appens format er hverken nyt eller kompliceret: Monkey matcher to brugere, påbegynder en videochat (tænk Chatroulette eller omegle), og hvis brugerne vil fortsætte med at tale sammen, kan de tilføje tid til chatten eller udveksle Snapchat-profiler. Brugere bliver matchet på baggrund af alder og geografi, for at øge chancerne for en god samtale – og ultimativt en ny ‘internetven’. For ifølge Pasternak og Turner er der nemlig stor forskel på venner og ‘internetvenner’. Appen henvender sig til tilføjelsen af de sidstnævnte.

Men skal fremtidens sociale medier virkelig administreres af teenagere?


Unge ildsjæle
Børn er fremtiden.

Sådan har det altid lydt. Det er heller ikke til at komme udenom, at unge mennesker i stigende grad formår at tænke i kreative nye baner og engagere deres aldersfælles gennem sociale medier.

Med personlige platforme og et potentielt verdensomspændende publikum, er en ny generation af YouTube-stjerner og Instagram-dronninger vundet frem. Mens Forbes stadig fedter rundt med “30 Under 30” kører Fortune de unge iværksættere i stilling med 18 under 18-features, der sætter spotlys på de helt unge talenter.   

Også herhjemme ser vi nye inspirationskilder: så sent som i sidste uge lancerede Red Barnet en ny markedsføringskampagne for Sletdet, som rådgiver børn og unge der har fået delt krænkende eller private oplysninger. Kampagnen blev skudt i gang med videoen “Er du blevet delt?”, der tager udgangspunkt i ufrivillig deling af nøgenbilleder. Ideen til videoen kommer fra 17-årige gymnasieelev Cisca Øvlisen, der også leverede manus og instruktion til den endelige produktion.

Unge afsendere kan give nye indspark til gamle formidlingsformer, og mens myten om ‘de digitale indfødte’ lever videre (mere herom en anden dag), vil unge mennesker i stigende grad være top of mind, når medie- og marketingbranchen søger friske ideer.

Derfor virker det da også naturligt at nogle unge begynder at tage ejerskab ikke bare over indhold, men format.


Startup-begrænsninger
Men én ting er gode ideer og opstarts-interesse. En helt anden ting er lang levetid.

Der er en grund til, at Zuckerbergs tunge drenge (Facebook, Instagram og WhatsApp) dominerer – og det er ikke nødvendigvis, fordi de er de mest friske på markedet. Tværtimod; Instagram har gentagende gange fået kritik for deres åbenlyse efterligninger af Snapchat (som eksempelvis den ordrette kopi af Snapchats Stories, der blev føjet til Instagram sidste år). Men Facebook og Instagram lever videre i allerbedste velgående, da de 1) var på banen tidligt, og derfor har opbygget kæmpemæssige brugertal og 2) har enorme ressourcer bag deres software.

Facebook driver ikke sig selv. Det kræver enorme serverfarme, konstant troubleshooting, vedvarende innovation af produktet, osv. Kort sagt: en masse tid, ekspertise og penge. Og det er tre ting som de to teenagere bag Monkey simpelthen ikke har. Meget positivt kan man sige om græsrodsprojekter, men i sidste ende sidder der her to drenge uden alenlange erfaringer og investorer, og matcher fremmede på internettet. Det kan potentielt være en stort problem.


Etablering af et sikkert fællesskab
Det er derfor betryggende at se, at Pasternak og Turner allerede fra Dag 1 har sat fokus på en ordentlig tone mellem brugere. På den ellers noget nøgterne hjemmeside findes fanerne Sikkerhed og Fællesskab, hvor en række retningslinjer udlægges som god skik. Man skal for eksempel ikke lyve om sin alder, og der er en ‘zero tolerance policy’ der forhindrer mobning eller upassende adfærd. Hvis man bliver matchet med én, der opfører sig truende eller tarveligt, opfordrer siden til at anmelde brugeren med det samme, så appens brugere kan nyde godt af et støttende, høfligt og ærligt fællesskab.

Under sikkerhedsfanen står beskrevet hvordan både appen selv (gennem maskinlæring) og et hold af moderatorer vil undersøge anmeldelser fra Monkeys brugere for at sikre den gode stil. Monkey arbejder med politiet for at komme til bunds i eventuelle ulovlige og krænkende sager, og hjemmesiden henviser sågar til en krisehotline man kan benytte, hvis man oplever mobning eller bare har brug for en at tale med.

Kort sagt; der er fokus på de farer der er forbundet med at matche fremmede. Og man må tage hatten af for Pasternak og Turner, da de har et tydeligt ønske om at skabe et trygt fællesskab og forhindre upassende adfærd.

Tiden må vise, om Monkey kan trække en større brugerskare og vokse sig til et konkurrencedygtigt medie – og om Pasternak og Turner kan blive ved med at holde kontrol og føre opsyn med appen, hvis bolden for alvor begynder at rulle.

Om forfatter

Helene Haugaard
Digital Konsulent ved Center for Digital Dannelse

Email:
helene@digitaldannelse.org

Link til forfatter:
linkedin.com/in/helenehaugaard