Forældrefolderen som fælles udgangspunkt
Folderen fungerer som et fælles udgangspunkt for skolens arbejde med digital dannelse og samarbejdet mellem skole og hjem. Den beskriver skolens arbejde med digital dannelse i undervisningen, tydeliggør skolens og forældrenes fælles ansvar og formidler skolens forventninger til digital adfærd og kommunikation.
Forældrefolderen blev udviklet som en del af et udviklingsforløb, hvor Nykøbing Falster Realskole og Center for Digital Dannelse arbejdede med at styrke skolens arbejde med digital dannelse. Gennem workshops og faglig sparring blev skolens værdier og ambitioner omsat til konkrete initiativer.
Udviklingsforløbet omfattede blandt andet workshops med skolens ledelse og lærere, kortlægning af skolens arbejde med digital dannelse samt udvikling af initiativer som digitale ambassadører, trivselsforløb og et årshjul for digital dannelse.
Forældrefolderen er et af de konkrete initiativer fra forløbet og bidrager til en fælles retning for skolens arbejde med digital dannelse og samarbejdet mellem skole og hjem.
Inspiration: Tre gode råd til at lave en forældrefolder
Overvejer din skole at udvikle en forældrefolder? I denne video deler Jacob Brøndum tre erfaringer og råd til, hvordan I kan skabe et fælles udgangspunkt for dialogen mellem skole og hjem.




