Kunstig intelligens: 6 værktøjer til undervisning og forberedelse

Lad eleverne eksperimentere med kunstig intelligens i undervisningen, og hjælp dem til at blive klogere på teknologiens muligheder og begrænsninger.

← Tilbage til artikeloversigt

Kunstig intelligens kan bruges til mange ting, men det er også en kompleks teknologi, som kan være vanskelig at forstå.

Derfor er det en god idé at sætte fokus på teknologien i undervisningen gennem konkrete værktøjer, som gør det synligt, hvordan kunstig intelligens fungerer i praksis. På den måde bliver det også lettere at forstå teknologiens muligheder og begrænsninger.

Inden du introducerer eleverne for værktøjerne, kan I med fordel læse artiklerne Hvad er kunstig intelligens? Forstå teknologien og Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens. I artiklerne forklares begreber som maskinlæring, kunstige neurale netværk, deeplearning og mønstergenkendelse, som også udforskes med værktøjerne i denne artikel. 

Vær opmærksom på: Inden du bruger værktøjerne i din undervisning, bør du få brugen godkendt af ledelsen, så du ikke opfordrer eleverne til at tilgå eller bruge værktøjerne på en måde, som er i strid med skolens databehandleraftaler eller GDPR.

Værktøjer til eleverne

Teachable Machine

Teachable Machine er et godt værktøj til at vise, hvordan maskinlæring fungerer, og hvordan man træner et kunstigt neuralt netværk til mønstergenkendelse. Du kan også sætte fokus på begrebet klassifikation, som betyder at samle objekter i forskellige grupper. 

Du kan træne Teachable Machine til at kende forskel på forskellige billeder, lyde eller poseringer. Det gør du ved at give maskinen en masse eksempler på det, du vil have den til at genkende – fx nogle bestemte håndtegn eller ansigtsudtryk.

Værktøjet er gratis og rimelig brugervenligt. Du behøver derfor hverken at være ekspert i maskinlæring eller kunne programmere for at bruge det.

Brug i undervisningen:
  • Udforsk maskinlæringmodellens evne til at kende forskel på noget (fx håndtegn eller ansigtsudtryk).
  • Tal om, hvorfor modellen kan kende forskel på billeder eller lyde.
  • Diskuter, om den kunstige intelligens forstår, hvad den ser eller hører.

Find Teachable Machine her

Quick Draw

Quick Draw er et sjovt værktøj til at sætte fokus på, hvordan man træner et kunstigt neuralt netværk til mønstergenkendelse. Med værktøjet kan du spille en slags “tegn og gæt” mod et kunstigt neuralt netværk – du tegner, maskinen gætter.

Quick Draw fungerer ved, at du får stillet en opgave på et motiv, som du skal tegne. Mens du tegner, gætter maskinen løs, indtil den (måske) rammer rigtigt.

Når du har tegnet seks forskellige motiver, kan du se, hvilke bud maskinen ellers havde på dine tegninger, og hvordan andres tegninger af de samme motiver ser ud.

Værktøjet er gratis og meget brugervenligt. 

Brug i undervisningen:
  • Udforsk værktøjets evne til at gætte tegninger. Er der nogle begrænsninger? Hvad er Quick Draw god til og mindre god til at gætte?
  • Tal om, hvorfor maskinen kan kende forskel på billeder eller lyde.
  • Diskuter, om der findes en rigtig eller forkert måde at tegne noget på.

Find Quick Draw her

ChatGPT

ChatGPT er en chatbot, som du kan kommunikere med skriftligt. Inden for kunstig intelligens kaldes ChatGPT også for en sprogmodel. ChatGPT er trænet til at indgå i dialog med mennesker ved hjælp af et kunstigt neuralt netværk og deeplearning. Chatbotten bruger mønstergenkendelse til at skabe nye mønstre i form af sætninger ud fra den data, som den er trænet med.

Du starter samtalen med ChatGPT ved at skrive noget i værktøjets tekstfelt. Du kan fx stille chatbotten et spørgsmål, bede den udføre en opgave eller om at inspirere dig inden for et emne.

ChatGPT er gratis, men du skal oprette en bruger for at bruge værktøjet. 

Brug i undervisningen:
  • Udforsk hvad ChatGPT kan og ikke kan. Hvad er chatbotten god til og knap så god til?
  • Tal om, hvorfor ChatGPT kan svare på vores spørgsmål, og om chatbotten forstår, hvad den svarer. 
  • Diskuter, hvornår det giver mening at bruge ChatGPT til at udføre en opgave, og hvornår det ikke gør.

Find ChatGPT her

ChatGPT Images

ChatGPT Images (tidligere kendt som DALL-E) er en billedgenererende funktion bygget direkte ind i ChatGPT. Den kan lave helt nye billeder ud fra en tekstbeskrivelse. Modellen er skabt ved at træne et kunstigt neuralt netværk på millioner af billeder og tilhørende beskrivelser.

Gennem deeplearning har modellen lært at genkende motiver og kombinere dem. Den bruger mønstergenkendelse til at skabe nye billeder ud fra tekst, præcis som den almindelige ChatGPT laver tekstsvar.

Du bruger ChatGPT Images direkte i chatfeltet ved at beskrive det billede, du ønsker at se. Her er det bare med at slippe fantasien løs i klassen – prøv for eksempel at bede om »en robot der underviser i matematik i et klasselokale på Mars« eller »en kat der danser på en kage«.

ChatGPT Images kan afprøves gratis med en almindelig ChatGPT-konto, men der er en daglig grænse for, hvor mange billeder gratisbrugere må lave, før man skal vente eller opgradere.

Brug i undervisningen:
  • Udforsk, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at skabe nye billeder. Hvilke motiver er ChatGPT Images god til, og hvor opstår der typiske fejl (fx med hænder eller tekst i billedet)?
  • Tal om, hvornår det giver mening at bruge kunstig intelligens til billeder, og hvornår det er bedre at tegne eller fotografere selv.
  • Diskuter, om det modellen skaber er ægte kreativitet, og tal om ophavsret, når en maskine genererer billederne.

Find ChatGPT Images her

Værktøjer til lærerne

De første fire værktøjer her i artiklen handler om at lade eleverne selv prøve kræfter med teknologien. Men kunstig intelligens kan også bruges bag kulisserne, når du som lærer skal forberede undervisningen og mangler en hurtig makker til lektionsplaner eller differentierede opgaver.

GradeAid

GradeAid er en dansk platform, der hjælper med at lave undervisningsforløb fra bunden. Du taster et emne og et klassetrin ind, og så sammensætter værktøjet lektionsplaner, opgaveark med facitlister, små quizzer og slides til PowerPoint. Det hele tager udgangspunkt i Fælles Mål.

Det smarte er, at du slipper for at skrive lange instrukser i en almindelig chatbot. Systemet er sat op til den danske folkeskole på forhånd, så opgaverne rammer nogenlunde rigtigt i sværhedsgrad og sprog med det samme.

Platformen har en gratis version, hvor du kan lave fem materialer om ugen uden at taste betalingskort. Skal du bruge mere, koster det et månedligt abonnement eller en skoleaftale.

Brug i undervisningen:
  • Få et hurtigt første udkast til et nyt emne, hvis du mangler idéer eller en fast skabelon til ugens forløb.
  • Lav ekstraopgaver med facitliste på få minutter til elever, der arbejder i forskelligt tempo.
  • Brug de færdige slides som et råt oplæg, du selv retter til, før du viser dem i klassen.

Find GradeAid her

LessonCreate

LessonCreate er et andet dansk værktøj, hvor du hurtigt kan bygge interaktive forløb med tekst og selvrettende opgaver. Du skriver en titel, vælger fag og giver en kort stikordsbeskrivelse, hvorefter værktøjet strikker lektionen sammen.

Som lærer opretter du en bruger, hvorefter du hurtigt kan sammensætte forløb og tilpasse sværhedsgraden. Når lektionen er klar, deler du den bare med klassen via et direkte link – så du slipper for det administrative bøvl med at skulle oprette eleverne i et nyt system eller holde styr på glemte adgangskoder. Du kan også slå et lukket skrivemodul til, så du kan følge elevernes skriveproces live uden copy-paste udefra.

Værktøjet er gratis at bruge til mindre forløb med de basale opgavetyper. Vil du have udvidede funktioner og klassehåndtering, findes der betalte opgraderinger.

Brug i undervisningen:
  • Byg små, overskuelige moduler med selvrettende spørgsmål, som eleverne kan løse selvstændigt.
  • Brug skrivemodulet til skriftlige afleveringer for at sikre, at eleverne selv formulerer deres pointer undervejs.
  • Følg elevernes svar live på skærmen, så du hurtigt kan se, hvem der sidder fast.

Find LessonCreate her

Læs mere om kunstig intelligens

Hvad er kunstig intelligens? Forstå teknologien.

Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens

← Tilbage til artikeloversigt

Vejledende pris
Fra kr. 7.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 8.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 14.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 19.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Efter aftale

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 3.500,- ex moms, pr. pakke pr. år.

Abonnementet købes samlet til hele skolen og indeholder materialer til alle klassetrin.

Abonnementer fornys årligt d. 1/8. Ved tegning af abonnement i løbet af et skoleår tilbydes proportionel rabat.

Har du spørgsmål til indholdet?

Vi hører gerne fra dig, hvis du er i tvivl om noget eller er nysgerrig på at vide mere.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du i tvivl om noget eller vil du høre mere om, hvad vi kan hjælpe med?
Kontakt os ved at udfylde formularen nedenunder.

First Name
Email
Message
Checkbox Title

Din henvendelse er sendt og lander trygt hos os om lidt.<br/>Vi vil snarest svare på din besked.
Der opstod desværre en fejl.<br/>Kan vi få dig til at prøve at sende din besked en gang til?<br/>Ellers kan du sende en mail til os på <a href=”mailto:info@digitaldannelse.org”>info@digitaldannelse.org</a>

Tilmelding til nyhedsbrev er helt uden spam. Vi sender kun spændende viden om digital dannelse.
Når du sender beskeden, vil du høre fra os inden for 1-2 hverdage.




Telefontid alle hverdage fra 10.00 til 15.00.
Ring +45 71 74 38 76.

Vi glæder os til at høre fra dig.