Case: Åben Skole – Workshop om kunstig intelligens og sociale medier

Et Åben Skole-forløb lader udskolingselever i København undersøge kunstig intelligens, algoritmer og sociale medier for at styrke deres digitale medborgerskab.

← Tilbage til artikeloversigt

Udskolingselever i København der diskuterer algoritmer på sociale medier.

Når eleverne bliver medforskere i deres digitale liv

Hvordan påvirker kunstig intelligens vores forståelse af verden? Og hvad betyder det for elevernes rolle som digitale medborgere? Det undersøger Center for Digital Dannelse i Åben Skole-forløbet Kunstig intelligens og sociale medier, som blev tilbudt til folkeskoler, privat- og friskoler i Københavns Kommune i skoleåret 2025-2026.

Forløbet er skabt for at engagere eleverne i samtalen om teknologi og trivsel med fokus på kritisk tænkning og demokrati.

Et aktivt forløb med dialog, spil og samarbejde

Workshoppen varer halvanden time og foregår i klasselokalet. Den kombinerer plenumundervisning, dialog og øvelser, hvor eleverne selv bliver en aktiv del af undervisningen. Oplægsholderen fra Center for Digital Dannelse tilpasser indholdet niveau alt efter klassens eksisterende viden og klassetrin.

Undervejs spiller klassen et analogt spil, hvor eleverne undersøger hvilke typer videoer der får mange visninger på YouTube, og diskuterer begreber som click bait, rage bait, influencer, algoritmer og opmærksomhedsøkonomi.

Billederne herunder er fra Vanløse Privatskole, hvor eleverne deltog med stort engagement og nysgerrighed. De fleste elever, der deltog, kendte allerede til emnerne fra deres hverdag online og fra undervisningen. I workshoppen blev de inviteret til at dele deres egne erfaringer og tanker; her var det eleverne, der var eksperterne. Oplægsholderens rolle var at samle trådene, udfordre deres perspektiver og vise, hvordan deres oplevelser hænger sammen med de større temaer om kunstig intelligens og sociale medier.

Workshoppen blev afholdt på flere skoler, blandt andet på Krebs’ Skole i København for syvende klasserne.

Fra kritik til forslag – eleverne som digitale medborgere

I workshoppen afslutter eleverne med gruppearbejde, hvor de diskuterer, hvad der kan være problematisk ved et specifikt socialt medie eller ved sociale medier generelt; fx alders verificering, normer, algoritmer eller voldeligt indhold. Eleverne drøfter sammen idéer til løsninger eller lovforslag, der kan skabe en bedre og mere sikker platform. Du kan se nogle af elevernes lovforslag på billederne.

Workshoppen er en god anledning til at fortsætte arbejdet og snakken i klassen om, hvordan vores opfattelse af verden, fællesskaber og os selv hænger sammen med kritisk brug af teknologi i en tid, hvor algoritmernes opgave er at holde os hængende på platformen.

Adgang til undervisningsmaterialer

Skoler der deltog i forløbet, har samtidig adgang til Center for Digital Dannelses undervisningsmaterialer til grundskolen. Materialerne giver inspiration og konkrete øvelser til at fortsætte arbejdet i klassen med temaer som kunstig intelligens, sociale medier, kommunikation og selvfremstilling.

Læs mere om forløbet til folkeskoler her:
https://aabenskole.kk.dk/forloeb/kunstig-intelligens-og-sociale-medier-kritisk-taenkning-faellesskaber-og-demokrati

Læs mere om forløbet til privat- og friskoler her under bjælken Kunstig intelligens og kritisk tænkning – Center for Digital Dannelse: https://www.kk.dk/om-kommunen/viden-for-professionelle/undervisningsforloeb-til-skoler

Et forløb, der giver stof til eftertanke

Forløbet er et af flere Åben Skole-tilbud, hvor Center for Digital Dannelse gør digital dannelse konkret, engagerende og relevant for elever i udskolingen.
Målet er at give eleverne et sprog og en forståelse for den teknologi, de bruger hver dag og at inspirere til dialog med udgangspunkt i elevernes tanker og erfaringer online.

Tak til Åben Skole og til skolerne, der har deltaget i forløbet, for at give plads til refleksion, debat og nysgerrighed om kunstig intelligens og sociale medier.

← Tilbage til artikeloversigt

Vejledende pris
Fra kr. 7.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 8.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 14.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 19.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Efter aftale

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 3.500,- ex moms, pr. pakke pr. år.

Abonnementet købes samlet til hele skolen og indeholder materialer til alle klassetrin.

Abonnementer fornys årligt d. 1/8. Ved tegning af abonnement i løbet af et skoleår tilbydes proportionel rabat.

Har du spørgsmål til indholdet?

Vi hører gerne fra dig, hvis du er i tvivl om noget eller er nysgerrig på at vide mere.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du i tvivl om noget eller vil du høre mere om, hvad vi kan hjælpe med?
Kontakt os ved at udfylde formularen nedenunder.

First Name
Email
Message
Checkbox Title

Din henvendelse er sendt og lander trygt hos os om lidt.<br/>Vi vil snarest svare på din besked.
Der opstod desværre en fejl.<br/>Kan vi få dig til at prøve at sende din besked en gang til?<br/>Ellers kan du sende en mail til os på <a href=”mailto:info@digitaldannelse.org”>info@digitaldannelse.org</a>

Tilmelding til nyhedsbrev er helt uden spam. Vi sender kun spændende viden om digital dannelse.
Når du sender beskeden, vil du høre fra os inden for 1-2 hverdage.




Telefontid alle hverdage fra 10.00 til 15.00.
Ring +45 71 74 38 76.

Vi glæder os til at høre fra dig.