PEGI: En guide til aldersmærkninger på spil

PEGI-mærkningen hjælper forældre med at navigere i hvilke spil, der er passende for deres børn. I denne artikel kan du som forælder blive klogere på, hvad de forskellige aldersmærkninger betyder og læse om, hvordan du kan bruge PEGI-mærkningerne som en vejledning i dit barns spiloplevelser.

← Tilbage til oversigten

Når dit barn spiller computerspil er det vigtigt at sikre, at de spil, de spiller, er passende for deres alder og udvikling. Her kommer PEGI aldersmærkninger ind i billedet.

PEGI, som står for “Pan European Game Information”, er et fælles europæisk system, der hjælper forældre med at tage stilling til, hvilke spil deres børn kan spille. PEGI-mærkningen angiver en anbefalet minimumsalder baseret på spillets indhold. Mærkningen er vejledende, og skal ikke ses som et forbud mod brug af bestemte spil for nogle aldersgrupper.

Aldersmærkningerne kan derimod bruges som et pejlemærke om spillets indhold på lyd- og billedsiden. Aldersikonerne angiver spillets mulige skadelige virkninger og handler altså ikke om, hvor svært spillet er. 

De forskellige PEGI aldersmærkninger

PEGI-systemet bruger fem aldersmærkninger:

PEGI 3

Spil med denne mærkning er velegnede for alle aldre. Indholdet er fri for vold, skræmmende elementer eller andet, der kan virke upassende for små børn. Spil under PEGI 3 kan indeholde en meget mild form for vold i en humoristisk eller børnevenlig sammenhæng.

PEGI 7

Disse spil kan have noget mere skræmmende elementer eller lyd, men indholdet er stadig generelt passende for børn fra 7 år og op. Volden er meget mild og minder mere om tegneserievold.

PEGI 12

Spil med denne mærkning kan indeholde noget mere realistisk vold mod fantasivæsener eller animerede figurer, mildere bandeord, eller antydninger af seksuelt indhold. Enhver form for upassende sprog i denne kategori skal være mildt. Disse spil er egnet for børn fra 12 år og opefter.

PEGI 16

Denne mærkning indikerer, at spillet indeholder vold eller seksuelt indhold, der minder mere om virkeligheden. Det kan også omfatte grovere sprogbrug, gambling eller brug af tobak og alkohol. Spil med PEGI 16 er rettet mod unge fra 16 år.

PEGI 18

Spil med denne mærkning indeholder meget realistisk vold, groft sprogbrug, skræmmende scener eller stærkt seksuelt indhold. PEGI 18 er spilmærkningen for voksne. 

Du kan læse mere om PEGI-mærkningen hos Medierådet for børn og unge eller på PEGIs egen hjemmeside.

Hold øje med de interaktive risici

Fra marts 2026 har PEGI tilføjet specifikke advarsler om det, de kalder “Interactive Risk”. Det er ikoner, der fortæller dig, hvad spillet gør, snarere end hvad det viser. Det er ofte her, de største udfordringer for moderne børnefamilier ligger.

De to vigtigste ikoner at kende er:

Interaktion mellem brugere

Dette ikon betyder, at spillet giver mulighed for at kommunikere med andre spillere online via tekst eller voice-chat. Det er en vigtig påmindelse om, at selvom et spil grafisk er sikkert (f.eks. PEGI 3 eller 7), kan barnet i chatten møde fremmede, høre et råt sprog eller opleve digital mobning.

Køb i spillet (inklusiv tilfældige genstande)

Dette ikon viser, at der kan købes ting for rigtige penge inde i spillet. PEGI lægger nu særlig vægt på, hvis spillet indeholder “loot boxes” eller “pakker”, hvor man betaler uden at vide, hvad man får.

Da dette minder om gambling-mekanismer, er det vigtigt at tale med barnet om værdien af penge og spillets design.

Gode råd til dig som forælder

Når det kommer til at håndtere dit barns spilvaner og PEGI aldersmærkninger, er der flere gode råd, du som forælder kan følge:

Lær PEGI-mærkningerne at kende

Sørg for at forstå, hvad de forskellige mærkninger betyder, så du kan træffe informerede valg om, hvilke spil der er passende for dit barn.

Prøv spillet sammen med dit barn

Ved at spille et spil sammen med dit barn, kan du bedre forstå, hvad de oplever, og have en åben dialog om, hvad de synes om spillet.

Tal om indholdet

Vær åben omkring spillets indhold, især hvis det indeholder elementer, der kan være svære at forstå for børn. 

Vær opmærksom på dit barns reaktioner

Hvis et spil påvirker dit barn negativt, f.eks. ved at gøre dem bange, så vær klar til at skride ind og justere brugen af spillet eller hjælp barnet med at vælge et andet spil.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at PEGI-mærkninger ikke kan stå alene. Alle børn er forskellige og kan have forskellige opfattelser af et spils grafik, handling og lyd.

Supplér derfor PEGI-mærkningens anbefalinger med at se videoer af spillet evt. på Youtube og læse om det, så du kan få en bedre fornemmelse af det spil, dit barn spiller. 

PEGI-mærkningen er et nyttigt redskab for forældre, men det erstatter ikke dialog. Ved at forstå mærkningerne og tale åbent med dit barn om deres spiloplevelser, kan du hjælpe dem med at få en sund og positiv oplevelse med gaming.

Du kan med fordel læse vores artikel om nogle af de mest populære digitale spil blandt børn og unge lige nu.

← Tilbage til oversigten

Vejledende pris
Fra kr. 7.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 8.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 14.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 19.500,- ex moms, plus transport

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Efter aftale

Mulighed for rabat ved booking af flere oplæg og ved brug af vores undervisningsmaterialer.

Vejledende pris
Fra kr. 3.500,- ex moms, pr. pakke pr. år.

Abonnementet købes samlet til hele skolen og indeholder materialer til alle klassetrin.

Abonnementer fornys årligt d. 1/8. Ved tegning af abonnement i løbet af et skoleår tilbydes proportionel rabat.

Har du spørgsmål til indholdet?

Vi hører gerne fra dig, hvis du er i tvivl om noget eller er nysgerrig på at vide mere.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du i tvivl om noget eller vil du høre mere om, hvad vi kan hjælpe med?
Kontakt os ved at udfylde formularen nedenunder.

First Name
Email
Message
Checkbox Title

Din henvendelse er sendt og lander trygt hos os om lidt.<br/>Vi vil snarest svare på din besked.
Der opstod desværre en fejl.<br/>Kan vi få dig til at prøve at sende din besked en gang til?<br/>Ellers kan du sende en mail til os på <a href=”mailto:info@digitaldannelse.org”>info@digitaldannelse.org</a>

Tilmelding til nyhedsbrev er helt uden spam. Vi sender kun spændende viden om digital dannelse.
Når du sender beskeden, vil du høre fra os inden for 1-2 hverdage.




Telefontid alle hverdage fra 10.00 til 15.00.
Ring +45 71 74 38 76.

Vi glæder os til at høre fra dig.