Kunstig intelligens: Del 1 – Hvad er AI og sprogmodeller?
Workshoppen introducerer eleverne til, hvad kunstig intelligens og sprogmodeller er, og hvordan teknologien kan bruges som et værktøj. Workshoppen er del 1 i undervisningsforløbet "Kunstig intelligens", som består af i alt fire dele, der klæder både elever og lærere på med viden, videomateriale og engagerende klasseøvelser. Forløbet blev udviklet i 2025.
Pris
5000,- årligt
Abonnementet købes samlet til hele skolen og indeholder materialer rettet mod unge på ungdomsuddannelser.
Køb abonnement Få en gratis prøveperiodeMaterialepakke til ungdomsuddannelser
Materialet indeholder workshops inden for følgende temaer:
- Kommunikation: Deepfakes
- Kommunikation: Grænsesætning
- Kommunikation: Kildekritik på nettet
- Lovgivning: Billeddeling uden samtykke
- Lovgivning: Private beskeder
- Lovgivning: Trusler på nettet
- Digitale fodspor: Dine spor
- Digitale fodspor: Sikre kodeord
- Selvfremstilling: Fear of missing out
- Kommunikation: Misforståelser

Hvad er AI og sprogmodeller er den første workshop i undervisningsforløbet Kunstig intelligens. Del 1 i forløbet præsenterer eleverne for kunstig intelligens, med særligt fokus på sprogmodeller som OpenAI’s ChatGPT, Google’s Gemini, Microsoft’s Copilot. Den kunstige intelligens indtræden i samfundet har rejst nye spørgsmål angående idegenerering, faglighed og snyd. Sprogmodellernes indhold stiller nye krav til vores kritiske sans, når vi søger information og bruger det i faglige sammenhæng. Eleverne får derfor råd til, hvordan man kan reflektere over brugen af sprogmodeller og hvad man skal være opmærksom på.
Afviklingstid: 90 minutter
Læringsmål
-
Eleven forstår, hvad en sprogmodel er, og hvordan den fungerer.
-
Eleven kan bruge en AI-baseret sprogmodel som et værktøj til idéudvikling og tekstgenerering.
-
Eleven reflekterer over fordele og ulemper ved brugen af AI i undervisningen.
- Eleven introduceres til og forstår skolens og klassens AI-retningslinjer
Undervisningsforløb
Undervisningen begynder med en fælles introduktion og en video, der forklarer, hvordan sprogmodeller virker. Herefter arbejder eleverne praktisk med AI-værktøjet SkoleGPT i små grupper og løser en opgave, som læreren vælger blandt to muligheder: AI & tekstgenerering eller Turing-testen.
Herefter deltager hele klassen i en øvelse inspireret af "Klassen og Monopolet", hvor eleverne argumenterer for og imod brugen af chatbots i uddannelsessammenhænge. Dagen afsluttes med en fælles opsamling.
Udbytte
Eleverne får en introduktion til grundlæggende AI-begreber og teknologier på en måde, der aktiverer både deres nysgerrighed og kritiske sans. De oplever, hvordan AI kan bruges som et værktøj i deres læring, men også hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på fejl, bias og ansvarlig brug - altså at forholde sig til output og ikke mindst skolens/klassens retningslinjer for brug af AI.