Børn på sociale medier: Anbefalede apps og funktioner
Vil du sikre dit barn en tryg digital oplevelse? I denne guide finder du de bedste apps og funktioner, der hjælper børn online. Læs videre og opdag, hvordan teknologi kan støtte dig som forælder i at navigere i dit barns online verden.
Center for Digital Dannelse
© Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt Center for Digital Dannelse
Senest opdateret 12. feb. 2026
Der findes flere teknologiske løsninger, som kan hjælpe dig med at skabe en mere sikker digital oplevelse for dit barn.
Forældrekontrol kan hjælpe med at skabe en sikker digital oplevelse, men det er vigtigt at bruge den sammen med åben dialog, der respekterer barnets privatliv og fremmer selvstændighed.
Disse løsninger skal derfor altid bruges i kombination med åben dialog, så dit barn føler sig set og inkluderet.
Her er nogle anbefalede løsninger (med klikbare links):
Oase
Oase er en danskudviklet platform for kommunikation mellem børn, unge og forældre. Appen er tilladt for børn under 13 år og tilbyder forældrekontrol samt vejledning i at skabe sunde digitale vaner.
YouTube Kids og forældrestyring
YouTube Kids er en version af YouTube, der er specielt designet til børn, hvor alt indhold er nøje udvalgt og modereret for at sikre, at det er passende for børn under 13 år. Forældre kan yderligere tilpasse barnets oplevelse ved brugen af forældrestyring.
YouTube med forældrestyring
På den almindelige YouTube-app kan forældre indstille begrænsninger for indhold, skærmtid og privatindstillinger, hvilket gør appen mere sikker for børn over 13 år.
TikTok Family Pairing
TikTok Family Pairing er en funktion der giver forældre mulighed for at administrere deres teenageres skærmtid, filtrere indhold og kontrollere beskeder.
Funktionen giver en mere sikker oplevelse på TikTok, hvor aldersgrænsen fortsat er på 13 år. Family Pairing tillader forældre at være en del af deres barns brug af TikTok.
Familiecenter på Snapchat
Familiecenter på Snapchat tilbyder et familiecenter, hvor forældre kan se, hvem deres børn har kontakt med, og få adgang til rapporter om deres aktiviteter på platformen.
Forældre kan også indstille tidsbegrænsninger og få notifikationer om potentielt risikabel adfærd.
Google Family Link
Google Family Link er en app, der gør det muligt for forældre at sætte tidsbegrænsninger, følge med i børnenes digitale aktiviteter og styre, hvilke apps de kan downloade.
Instagram Teen Accounts
Instagram tilbyder særlige kontoindstillinger for teenagere (13 år) Instagram Teen Accounts, med automatiske beskyttelser, der begrænser, hvem der kan kontakte dem, og hvilket indhold de kan se.
For teenagere under 16 år kræves forældres tilladelse for at ændre disse indstillinger. Derudover er der funktioner som tidsbegrænsninger og filtrering af følsomt indhold. Teenage konto forventes at blive tilgængelig i EU senere i år.
Forældrestyret konto til Roblox
Roblox tilbyder forældrekontrol; Forældrestyret konto til Roblox, hvor forældre kan indstille begrænsninger på chat, skærmtid og køb.
Derudover kan man aktivere en sikkerhedsfunktion, der kræver forældres godkendelse for at foretage ændringer i kontoens indstillinger, hvilket giver ekstra tryghed
Safeguards på Twitch
Safeguards på Twitch, giver forældre mulighed for at opsætte indstillinger, der begrænser adgangen til upassende streams, kontrol over chatfunktioner, samt muligheden for at deaktivere kommentarer og interaktioner med streamere.
Family Center på Discord
Med Family Center på Discord, kan forældre overvåge og styre deres barns aktiviteter, inklusive chat og tale-kommunikation.
Forældre kan opsætte begrænsninger for, hvem barnet kan kommunikere med, samt tilpasse indstillingerne for sikkerhed og privatliv.
Forældre kan også optimere barnets sikkerhed ved at justere telefonens privatindstillinger. Læs mere om hvordan på Telenors forældreguide.
Du kan læse mere om aldersgrænser og lovgivning i vores artikel om aldersgrænser på sociale medier her
