3 gode råd til at tale om børns digitale liv
De "digitalt indfødte" har brug for dig. Men bare rolig - du behøver hverken blive gamer eller oprette profiler på samtlige sociale medier for at kunne tale med børn og unge om deres digitale liv.
Emilie Hendel Møller
© Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt Center for Digital Dannelse
Senest opdateret 18. okt. 2022
Som voksen kender du måske fornemmelsen af, at børn og unge er lysår foran dig, når det handler om alt, hvad der foregår online. De kan navnene på de store influencers, har styr på de nyeste TikTok-trends og navigerer sikkert rundt i computerspil, du måske knap nok kender navnene på.
Men bare rolig – du behøver hverken blive gamer eller oprette profiler på samtlige sociale medier for at kunne tale med børn og unge om deres digitale liv. Til gengæld har de såkaldt “digitalt indfødte” rigtig meget brug for os voksne til at tale om emner som grænser, følelser og fællesskaber, der alle knytter sig til deres online færd.
Så her er vores tre bedste råd til, hvordan du som voksen kan starte en god og nysgerrig dialog om børnenes digitale liv.
1. Vis interesse (også når der ikke er noget galt)
Ligesom vi husker at spørge ind til fodbold, ridning eller skoledagen, skal vi vænne os til at spørge ind til børnenes digitale liv med nysgerrighed og selvfølgelighed.
Vi oplever desværre tit, at samtalen om det digitale først kommer, når der har været en negativ medieomtale af et socialt medie, eller hvis der er opstået problemer med digital mobning i klassen.
Men vi bliver nødt til at forstå, at det digitale liv har rigtig mange facetter og ligesom det fysiske liv kan være både sjovt, spændende, svært, ubehageligt og alt derimellem.
Det er vigtigt at spørge ind med oprigtig nysgerrighed på en ikke-dømmende måde og huske at lytte.
Spørg fx:
- Hvad har du egentlig lavet online i dag?
- Hvilke apps er allermest populære i klassen for tiden?
- Hvad er dit yndlingsspil? Vil du vise mig, hvordan man spiller det?
- Kan du lære mig, hvordan TikTok fungerer?
- Hvad er de 3 sjoveste ting, du har set på nettet den seneste uge?
2. Anerkend behovet (selvom du ikke forstår det)
Vi taler ofte med forældre om, hvilke sociale medier eller spil, deres børn må bruge og ikke må bruge. Det er meget individuelt, og mens nogle giver lov til det hele, er andre mere optaget af aldersgrænser, indhold og potentielle faldgruber.
Uanset hvad er det vigtigt at forstå, at spil og sociale medier blandt børnene er en adgangsbillet til fællesskabet. Det betyder ikke, at man ikke må sætte rammer og retningslinjer for barnets brug, men blot at vi som voksne skal tage alvorligt, at en del af klassens fællesskab foregår online.
Derfor nytter det ikke at affeje barnets reaktion som overdrevet eller hysterisk, hvis hun eller han bliver ked af eller vred over ikke at måtte være på et socialt medie eller spille et spil, som mange andre i klassen spiller.
Det samme gælder, hvis et barn bliver holdt uden for grupper på eksempelvis Messenger, Snapchat eller Discord, hvor resten af klassen joker og holder hinanden opdateret uden for skoletiden.
Overvej:
- Kan klassen blive enige om en måde at være til stede online, hvor ingen føler sig holdt udenfor?
- Hvis du er forælder, kan der så være en måde, du kan acceptere, at dit barn bruger sociale medier på? (Måske skal Instagram-profilen være privat, så det kun er barnets venner, der kan se den? Måske skal I være sammen om at lave TikToks? Måske skal I aftale, hvad man sender billeder af på Snapchat og til hvem?)
- Kan du give barnet et alternativ i stedet for blot at sige nej?
(Fx “Jeg forstår godt, du gerne vil være på TikTok, men det må du ikke lige nu. Det må du, når du fylder 13 år, som er appens aldersgrænse”)
3. Undgå løftede pegefingre (selvom det kan være svært)
Ind imellem støder børn og unge på ubehagelige oplevelser, når de er online. Måske er de kommet til at dele noget, de ikke skulle have gjort. Måske er de blevet afpresset af en person, de ikke kender. Eller måske har de fået set en voldelig video, som viste sig at være mere uhyggelig, end de først havde troet.
Ind imellem gør vi noget dumt, støder på mennesker, der ikke vil os det godt eller bliver vidner til noget, vi ikke skulle have set. Sådan er det i den fysiske verden, og det er ikke anderledes online.
Som voksen bliver du måske forskrækket eller får lyst til at spørge: “Hvorfor skulle dog også klikke på det?!”.
Men – og vi ved, det er lettere sagt end gjort – prøv at se, om du kan trøste og hjælpe i stedet for at skælde ud. Din elev eller dit barn har brug for en voksen, der lytter og for hjælp til at navigere online.
Få hjælp til digitale krænkelser
Hvis dit barn eller din elev har været udsat for en ubehagelig eller krænkende oplevelse på nettet, er der hjælp at hente hos Red Barnets SletDet-rådgivning på www.sletdet.dk.