Artikel Category: Artikler

Er mobiltelefoner en unødig stressfaktor og forstyrrelse i undervisningen, eller skal vi vænne vores skolebørn til at kunne bruge – og kunne modstå – den bippende mobil i skoletiden?

En undersøgelse fra efteråret 2024 foretaget af Børne- og Undervisningsministeriet, viste at mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplevede at blive distraheret af digitale enheder som mobiler i undervisningen.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget, med afsæt Trivsels Kommissionens anbefalinger fra feb 2025, nu valgt at indføre et lovkrav til skolebestyrelser, forældrebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser, der skal fastsætte lokale retningslinjer, så alle danske folkeskoler og fritidstilbud med start i skoleåret 2026/2027 bliver mobilfrie. Læs pressemeddelelsen her.

Formålet med tiltaget er at fjerne de forstyrrende elementer som smartphones og andre private elektroniske enheder, der har adgang til internettet. I et forsøg på at genvinde det pædagogiske rum og skabe mere plads til faglighed, fordybelse og fællesskaber, til gavn for eleverne. Samtidig skal der udarbejdes en teknisk løsning for indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider.

Der er bred enighed blandt partierne, at skolerne skal have værktøjer, der lokalt kan blokere for adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, såsom gaming, streaming, gambling, porno, shopping og sociale medier.

Den mobilfri skole har i årevis været genstand for debat. Mange skoler har løbende forholdt sig til teknologien, enten gennem mobilpolitikker, undervisning i digital dannelse eller ved at indføre mobilfrie timer.

Herunder har vi fundet en række argumenter for og imod. Nogle af argumenterne er fra før tiltaget officielt blev præsenteret den 30. sep. 2025, men de er fortsat relevante for enhver skolebestyrelse, der ønsker at orientere sig i debatten.

Argumenter for mobilfri skole

1. Elevernes fællesskab styrkes i frikvarterer.

Det første argument for at pakke mobilerne væk kredser om de unges trivsel og fællesskab i klassen. Sundhedsstyrelsen har blandt andet offentliggjort generelle anbefalinger for skærmforbrug, med fokus på at skærme kan påvirke børns mentale sundhed og trivsel.

Og udspillet om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud, skal motivere eleverne til at søge tilbage til fællesskaberne i det fysiske rum, hvor de leger og taler sammen og derved får opbygget stærkere relationer til hinanden. Læs artiklen her om Baunehøj Efterskoles elevers oplevelse med mobilfri måned. 

2. Lærernes undervisning kommer i første række

Det andet argument handler om selve undervisningen og læringssituationen, hvor argumentet mod mobiler er: “Børn går i skole for at lære, diskutere, lytte, tale, undres og undersøge i et fællesskab” siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance, læs mere her.

Dertil kommer adfærds perspektivet, om at du ikke viser hverken de andre deltagere/elever eller dén, der leder undervisningen, respekt, hvis dit fokus er på mobilen.

Læring kræver nærvær, du taber det nærvær, hvis mobilen er fremme og bipper på bordet eller i hånden (med mindre undervisningen specifikt fordrer mobilen som didaktisk redskab). Det synspunkt udfolder Sociolog Anette Prehn på Hjernesmart.dk, hvor hun skriver om mobilfrie skoler og læringsrum.

3. Skolerne er allerede gået i gang med at lave forbud.

På 8 ud af 10 danske folkeskoler arbejder man allerede aktivt i gang med at indføre mobilpolitik med henblik på færre forstyrrelser og mere nærvær i undervisningen, viser undersøgelsen fra 2024 foretaget af Grundskolepanelet på vegne af børn og undervisningsministeriet.

Liberal Alliances Henrik Dahl har tidligere udtalt i artikel bragt af Politiken.dk , at han gerne vil skrive en lovændring ind, der gav skolerne ret, sort-på-hvid, til at forbyde mobiler. På den måde, mener Dahl, kan man komme eventuel lokalpolitisk ‘bøvl’ og tvivl fra forældre i forkøbet. Med andre ord: skolerne har fuld autoritet til at bestemme, om mobilerne skal forbydes eller ej. Og tallene viser, at flere skoler allerede vælger at vinke farvel til mobiler i timen.

Lektor i Pædagogisk Psykologi ved Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth mener dog, at regeringens mobilforbud kommer 10 år for sent, hør hans udtalelse til DR her. 

Argumenter mod mobilfri skole

1. Vi skal lade eleverne tage stilling selv.

I debatten om mobilfri skoler bliver der ofte peget på en mulig sammenhæng mellem unges stigende mistrivsel og den udbredte adgang til digitale enheder.

Spørgsmålet er dog, om lovgivning alene kan løse problematikken, eller om der i lige så høj grad er behov for, at voksne – forældre, lærere og pædagoger understøtter børn og unge i at udvikle digitale kompetencer og lære at navigere i en digitaliseret verden. Flere aktører fremhæver, at digital dannelse og evnen til at bruge teknologien med omtanke kan være en central del af løsningen.

Én af de stærkeste argumenter mod mobilforbud er egentlig ikke, at eleverne skal have mobilen fremme i tide og utide. I stedet handler det om at italesætte brugen af digitale devices, hvor eleverne lærer gode adfærdsmønstre, så de forstår at vælge til og fra. Ved at give eleverne en stemme i debatten kan man fremme deres digitale dannelse og styrke deres selvstændige beslutningstagen.

Det argument bakkes op af lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Jesper Aagaard, der mener, der generelt er behov for at se på elevernes digitale vaner, og hvad de betyder for deres mentale velvære og indlæringsevner, frem for et forbud.

Læs mere her Videnskab.dk. Det samme gælder Danske skole-elever der arbejder med konkrete tiltag til mobilpolitik og digital dannelse i folkeskolen. Dertil mener  Marlene Barkhus, formand for Undervisningsudvalget i Frederiksberg, “…det er helt skævt i en digital tidsalder”, at vi låser elevernes telefoner inde. De skal i stedet lære at bruge mobiler som arbejdsredskaber, Læs hendes argument her.

2. Digitalisering er et grundvilkår i vores verdenssamfund.

Et andet argument for mobiler i skolen læner sig op af det omdiskuterede spørgsmål: Hvad uddanner vi til? Danmark er digital, og digitalisering er kommet for at blive, derfor giver det ikke mening at udelukke digitale devices fra skolen. Hvad end lærerne kan lide det eller ej, og uanset om eleverne forstyrres af eller helt ignorerer mobilerne, skal klasselokalet følge med resten af verdenen. Mobiler, tablets, bærbare, smartboards og andet IT skal om noget fremhæves endnu mere i undervisningen, ikke bare for at lære eleverne tekniske færdigheder, men også digital omtanke. 

“Det er afgørende, at vi klæder vores børn og unge på til at forstå og anvende digitale teknologier og forstå den betydning, de har for vores hverdag, for vores relationer og for vores samfund.“ skriver Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om digital dannelse er almen dannelse i indlægget her udgivet på UVM.dk. 

Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, Ole Sejer Iversen udtrykker også sin bekymring på Altinget.dk til emnet om at ruste elever til fremtidig konkurrence på det globale arbejdsmarked. Dorte Andreas, formand for skolelederforeningen, er kritisk over for et forbud, da størstedelen af skolerne allerede arbejder med retningslinjer for digitale devices. Politiken.dk

3. Hvis vi ignorerer det, vokser problemet måske?

Tredje argument, der taler imod mobilfri skole, omhandler de negative følgevirkninger, som teknologien ofte bliver skudt i skoene: stress over forventningen om konstant tilgængelighed og cybermobning, som nogle mener kan fjernes ved simpelthen at fjerne adgang til cyberspace. 

“Vi fjerner ikke de digitale udfordringer ved bare at tage telefonerne ud af skolen. Det handler for os at se nærmere på at gå mere nuanceret til værks og sige, der er nogle dage eller pauser, der er mobilfri, og så er der pauser, hvor det er okay at de bruger telefonerne” siger Kathrine Elmose Jørgensen, fra Børns Vilkår, der fraråder et mobilforbud for de ældste elever, læs artiklen her.

Der er endnu ingen reel forskning, der peger på mobilen som direkte årsag til mistrivsel og stress blandt unge. Tværtimod, hvis vi blot forbyder mobiler og ikke tilbyder børnene den digitale dannelse, der skal til for at kunne agere i vores digitaliserede samfund, kan vi risikere at se endnu flere stressede unge.

Hvis vi er bange for, at mobiler kan være medvirkende til stress, må vi blive bedre til at aktivt bruge dem, i stedet for blot at gemme dem væk til efter timen – udtaler Læge og phd Lone Ross Nylandsted om sammenhængen mellem mobilbrug og stress, til dr.dk.

Det kan føles overvældende at følge med i børnenes digitale verden, men at engagere sig i deres spil er faktisk en rigtig god investering i relationen.

Faktisk er hele 96% af uenighederne mellem børn og forældre centreret omkring spilletid. Det gør tidsforbrug til den største kilde til splid ifølge rapporten ‘Børns Spillevaner 2023’ udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge, DR og Det Danske Filminstitut.

Hos Center for Digital Dannelse oplever vi, at børn og unge gerne vil dele deres online oplevelser. Når du som forælder udviser nysgerrighed og spørger ind til barnets digitale liv, i spil og på sociale medier, åbner du op for en positiv og tillidsfuld dialog.

Din interesse gør det nemmere for barnet at komme til dig og spørge dig til råds. Derfor opfordrer vi til, at du som forælder til et barn, der gamer, gør følgende:

• Spørg ind til oplevelsen: Spørg ofte ind til, hvad barnet oplever i sit spil. Gør det på samme måde, som du ville spørge ind til enhver anden fritidsaktivitet som fodbold eller ridning.
• Få et indblik: Spørg, om barnet vil vise dig spillet – måske kan du endda få lov at prøve at være med. Det er en oplagt mulighed for at få indblik i dit barns digitale interesse.
• Lav smarte spilleregler: Sørg for at lave regler, der passer til spillets design. I Fortnite kan du f.eks. aftale, hvor mange runder man må spille, frem for at sætte en skarp tidsbegrænsning på minutter. På den måde undgår du at afbryde midt i en runde og minimerer konflikter. I andre spil kan det give bedre mening at aftale, at dit barn lukker spillet ved næste save-point.

For at klæde dig godt på til samtalen, kan du herunder læse om seks af de mest spillede spil blandt børn og unge i Danmark, med afsæt i rapporten Børns spillevaner udarbejdet af Medierådet. 

Roblox

Roblox er ikke et enkelt spil, men en massiv online spiludviklingsplatform fyldt med millioner af forskellige spil skabt af både professionelle udviklere og almindelige brugere.

Platformen er særligt populær hos børn. Brugeren repræsenteres af en personlig avatar, som kan navigere i de mange virtuelle verdener.

Da udvalget af spil konstant vokser og indholdet hele tiden udvikler sig, kan det være vanskeligt at bevare et fuldt overblik over de mange typer indhold, man som spiller kan møde.

Brugerne kan desuden chatte med hinanden, enten i offentlige fora eller direkte, og de kan samarbejde om kreative projekter. Selvom Roblox i sin grundform er gratis at spille, skal man være opmærksom på tilkøbsmuligheder (mikrotransaktioner), der kan omfatte tøj (skins) til ens avatar, særlige genstande eller premium byggematerialer.

Aldersgrænse

Aldersanbefalingen for Roblox er 7+ år ifølge den europæiske mærkningsordning PEGI. Platformen klassificerer dog selv alt indhold i fire kategorier: Alle aldre, 9+, 13+ og 17+. 

For at give jer som forældre kontrol over barnets oplevelse, anbefales det at oprette en forældrestyret konto. Denne funktion giver mulighed for at indstille restriktioner via Forældrekontrol, så barnet kun får adgang til spil, der passer til dets alder.

For børn under 13 år er der desuden automatiske standardbegrænsninger på kommunikation, hvilket bl.a. blokerer for direkte beskeder fra ukendte brugere.

Fordele: Roblox er både underholdende og velegnet til at træne børnenes form- og teknikforståelse. Det kan altså være med til at styrke barnets evne til at genkende geometriske figurer, forstå logisk opbygning og tænke i designprocesser, når de i spillet skaber og bygger virtuelle verdener.

Ulemper: Selvom spillene i Roblox rent grafisk er ret simple, kan der være skræmmende elementer. Nogle børn bliver desuden fristet til at bruge penge på kosmetiske tilkøb (skins og udsmykning) eller på at opnå byggefordele (materialer og genstande).

Vigtigt: Som forælder skal du være opmærksom på, at nye profiler per automatik er offentlige. Derfor er det en god idé straks at gennemgå og justere indstillingerne for dit barns konto for at sikre privatliv og kommunikationsbegrænsninger.

Minecraft

Minecraft er et banebrydende sandkasse-spil, hvor kreativitet er i centrum. Spilleren udforsker en verden opbygget af blokke og indsamler materialer, som bruges til at bygge alt fra simple huse til komplekse maskiner, udelukkende efter fri fantasi.

Spillets primære mål er at samle ressourcer, skabe og overleve angreb fra monstre, der dukker op om natten. Dette kan gøres alene eller i samarbejde med andre spillere på fælles servere.

Spillerne kommunikerer via spillets indbyggede chatfunktion eller via eksterne programmer som Discord eller Skype, som kører sideløbende.

Aldersgrænse

Minecraft har en aldersanbefaling på 7+ år fra PEGI. Selvom mange børn begynder at spille før denne alder, er det værd at være opmærksom på, at visse dele af spillet (især overlevelsesmode, når det bliver mørkt, og monstre kommer frem) kan virke skræmmende for de yngste.

Forældre bør være opmærksomme på, at Minecraft kræver en Microsoft-konto (Xbox-konto), hvorigennem man kan sætte forældrekontrol og administrere sikkerhedsindstillinger for de under 18-årige.

Fordele: Spillets bygge- og ressourceindsamlingsteknikker træner effektivt børnenes færdigheder indenfor form- og teknikforståelse, som de også kan bruge i den virkelige verden.

Desuden øver børnene sig i problemløsning og samarbejde, når de spiller i multiplayer og skal koordinere byggeprojekter og forsvar.

Ulemper: Som i de fleste onlinespil skal forældre være opmærksomme på de sociale aspekter og sprogbrugen. Da spillerne kommunikerer åbent i chatten eller via eksterne tjenester som Discord, kan sprogbruget mellem mod- og medspillere være groft, og børnene kan desuden blive inviteret til samtaler med spillere, de ikke kender i forvejen.

En anden udfordring er, at der er risiko for, at børnene prøver at snyde sig til bedre ressourcer i byttehandler med andre spillere. 

Fortnite

Fortnite er et særdeles populært onlinespil, som især er kendt for sin Battle Royale-mode, hvor 100 deltagere kastes ud på en ø i kampen om at være den sidste overlevende. Deltagerne spiller enten alene eller på hold af to eller fire spillere. For at vinde skal spillerne finde våben, bygge huse og ramper, der bruges strategisk i kampen, og de skal samarbejde tæt med deres holdkammerater. 

Fortnite tilbyder som Roblox også et væld af spil skabt af både Epic Games og andre brugere, herunder bl.a. LEGO Fortnite og rene bilspil.

Som udgangspunkt er Fortnite gratis at spille, men også her er det muligt at tilkøbe en masse kosmetiske opgraderinger, hvilket kan virke fristende for mange børn og unge.

Disse tilkøb, som oftest er skins, forbedrer ikke vinderchancerne, men har stor social kapital og ‘coolness-faktor’, som giver spillernes figurer et lækkert outfit, en fed dans, sejt hår, flottere våben eller noget helt femte.

Aldersgrænse

Den officielle aldersanbefaling er 12+ år fra PEGI, og det lyder måske ungt taget indholdet i betragtning. Men det skyldes at grafikken er tegneserieagtig og derfor hverken er realistisk eller blodig.

Fortnite som platform tilbyder faktisk indhold med aldersmærkninger fra 3+ op til 17+ år. Derfor har spiludbyderen Epic Games tilføjet forældrekontrol-værktøjer, inklusiv “Cabined Accounts” for de yngste spillere, der begrænser adgangen til visse funktioner og indhold.

Fordele: Spillet er på mange måder socialt og kan være med til at træne børnenes samarbejdsevner og beslutningstagning, når de spiller sammen i hold. Dertil udfordres børnenes kreative sans og tænkning, når de bygger ramper og strategiske strukturer i kampens hede.

Ulemper: En væsentlig ulempe er de sociale dynamikker. Da hold er begrænset til fire spillere, er der en risiko for, at nogle børn holdes udenfor leg eller eksisterende vennegrupper, hvilket kan være medvirkende til mistrivsel.

Dertil bør man som forælder være opmærksom på den sociale betydning af at have de rigtige skins og kosmetiske genstande, hvilket kan lægge et pres på børnene til at bruge penge. 

Among Us

Among Us er et socialt deduktionsspil og blev et globalt fænomen i 2020. Spillet er bygget op som en leg, hvor man skal gennemskue, hvem der er skurken (Impostor), og hvem der er ens allierede (Crewmates). 

Spillet foregår på en rumstation eller et lignende sted, hvor et hold på op til 15 deltagere skal fikse ødelagte dele for at vinde. Mindst én af spillerne er en Impostor, som i skjul skal sabotere missionen og slå de andre spillere ihjel. Undervejs skal gruppen diskutere i en chat og stemme om, hvem de tror, skurken er. Hvis de gætter rigtigt, vinder Crewmates. Spillet er intenst, men runderne er korte, og den simple tegneserie-grafik gør indholdet hverken realistisk eller voldsomt.

Aldersgrænse

Ifølge den europæiske PEGI-mærkning er Among Us egnet til børn i alderen 7+ år. Spillets grafik er hyggelig og vil for de fleste børn ikke virke skræmmende, så det er et velegnet spil til de mindre børn, og det kan også sagtens spilles af børn, der er nye gamere eller som ikke er de store gamere.

Fordele: Among Us er et super socialt og sjovt spil, der udfordrer børnenes logiske sans, evnen til at aflæse hinanden og argumentere for deres sag under afstemningerne. Spillet kan desuden nemt sættes op til at være privat (via en kode), så deltagerne kun spiller med folk, de allerede kender.

Spillet tilbyder forskellige chatindstillinger. Den indbyggede Quick Chat bruger forudindtastede sætninger og er den mest sikre. Der er også mulighed for at slå Free Chat til, hvis der er tale om en gamer, der gerne selv vil skrive i chatten. Her vil spillets automatiske censor, dog blande sig og fjerne evt. skældsord og upassende sprog.

Ulemper: Spillets fokus på mistanke og afstemning skaber en dynamik, hvor der er en vis risiko for, at afstemningerne kan bruges til at drille eller udelukke andre medspillere. For nogle børn kan det også føles ubehageligt at være skurken, da de skal lyve og skjule deres handlinger for gruppen.

CS:GO / CS2 (Counter-Strike)

Counter-Strike 2 er den seneste udgave af den populære Counter-Strike-serie. Det er et intenst, taktisk online-spil, hvor spillerne dyster mod hinanden i to hold: Terrorister og Anti-Terrorister (Counter-Terrorists).

Spillet har to primære scenarier: Terroristerne skal enten plante en bombe (C4) på et udpeget sted eller holde gidsler. Anti-terroristerne skal forhindre terroristernes mål, enten ved at desarmere bomben eller ved at befri gidslerne.

En anden central taktik for begge hold er at udrydde alle modstanderne. Kommunikation er altafgørende, og spillerne taler sammen via headsets for at koordinere angreb og forsvar.

Aldersgrænse

Spillet har en vejledende aldersanbefaling på 18+ år fra PEGI. Denne høje grænse skyldes især spillets indhold af hyppig og realistisk vold, inklusiv tydelige elementer af blod.

Generelt er PEGI-mærkningen kun vejledende, men CS:GO og andre Counter-Strike-spil er blandt de spil, hvor forældre bør være særligt opmærksomme på, at indholdet kan virke voldsomt og realistisk for yngre spillere.

Fordele: Counter-Strike er et spil med stor dybde, som kræver og træner avancerede færdigheder. Spillerne træner i taktisk forståelse og lærer at koordinere komplekse strategier i hold.

Hvert våben har desuden sit eget ladesystem og unikke fordele/ulemper, hvilket kræver fokuseret træning og finmotorisk kontrol at mestre.

Ulemper: Spillet har et ry for at have et af de hårdeste miljøer i online gaming, hvor tonen mellem spillerne ofte kan være rå, grov og antagonistisk. Dette kan inkludere mobning, chikane og skældsord via talechatten. Derudover indeholder spillet, som nævnt, realistisk vold og blod, hvilket er den primære grund til aldersmærkningen 18+.

En anden vedvarende udfordring er et udbredt problem med snyd (cheating) i communityet.

Grand Theft Auto (GTA)

Grand Theft Auto er en af verdens mest kendte spilserier og defineres af sin åbne verden i action-genren. Spilleren styrer typisk en kriminel hovedperson gennem missioner i store, fiktive byer. Disse missioner involverer typisk forskellige ulovligheder, fra biltyverier og bankrøverier til våbenbrug og likvideringer.

Selvom spillet har en historie-del (single player), er det særligt GTA Online (multiplayer-delen) med dets evigt voksende univers og konstante interaktioner, der fastholder spillernes interesse.

Aldersgrænse

Den vejledende aldersanbefaling fra PEGI er 18+ år. Denne grænse er sat på grund af spillets hyppige og eksplicitte indhold af vold, stærkt sprogbrug, narkotika og seksuelle temaer.

Selvom aldersmærkningen er vejledende, er det en realitet, at børn helt ned til 7-8 år spiller GTA. Forældre bør grundigt overveje spillets voldsomme indhold og etiske præmisser, før de lader deres barn spille, da spillet glorificerer kriminel adfærd.

Fordele: GTA tilbyder en utrolig detaljeret og dynamisk åben verden, der stimulerer udforskning og strategisk tænkning i missionerne. For ældre teenagere kan spillet også give en indføring i komplekse narrative strukturer og samfundskritik, som ofte ligger bag historien.

Ulemper: Spillet har gentagne gange været kritiseret for sine voldelige og kontroversielle scenarier, som kan virke stærkt voldsomt og mindre hensigtsmæssigt på de yngste. Samtidig præsenterer spillet et univers, hvor kriminelle handlinger er normen, hvilket rejser etiske spørgsmål om, hvilken adfærd spillet signalerer som acceptabel.

Call of Duty (CoD)

Call of Duty er en af verdens mest populære serier af skydespil (First-Person Shooters). I dag er seriens popularitet centreret omkring den massive online multiplayer-del og især den gratis Battle Royale-del, Warzone. Spillerne indtager rollen som soldater og sendes ud på intense missioner og kampe.

Tidligere foregik handlingen i seriens spil primært under Anden Verdenskrig. I de nyere udgivelser foregår handlingen dog i en bred vifte af moderne og fiktive krige. I multiplayer spiller man næsten udelukkende i hold, hvilket kræver tæt kommunikation og samarbejde for at vinde.

Aldersgrænse

Den vejledende aldersanbefaling fra PEGI er 18+ år. Denne høje grænse skyldes spillets indhold af realistisk, grafisk vold og stærkt sprogbrug. Selvom spillet spilles af yngre spillere, er det vigtigt at huske, at indholdet er designet til voksne.

Forældre bør se videoer af spillet på forhånd (f.eks. på YouTube) eller spille sammen med barnet i begyndelsen for at vurdere, om spillets voldsniveau og realisme er passende for barnet.

Fordele: Call of Duty er et spil, der kræver og træner høj finmotorik og ekstremt hurtig reaktionsevne hos spilleren. Når man spiller i hold, er spillet også en stærk træning i taktisk koordination og evnen til at kommunikere effektivt under pres.

Ulemper: Spillet er voldsomt for yngre spillere på grund af den realistiske grafik og mængden af vold. Desuden har Call of Duty et ry for at have et meget hårdt online miljø i talechatten, hvor der kan forekomme skældsord, mobning og stærkt sprogbrug, især når et hold taber.

Steam og Twitch

Afslutningsvis er det, som forælder til en gamer, vigtigt at kende platformene: Steam og Twitch. Hverken Steam eller Twitch er computerspil, men det er her, børnene indkøber spil, følger andre spillere og dyrker deres interesse for gaming.

Steam

Steam er verdens største digitale distributionsplatform, der bruges til at indkøbe, downloade og spille computerspil. Platformen, der ejes af Valve Corporation, udgiver spil fra et utal af producenter og fungerer for mange gamere som det centrale sted at samle hele deres spilbibliotek. Steam kan bruges på både Windows- og Mac-computere.

Platformen fungerer også som et socialt medie, hvor brugere kan skrive til hinanden, se, hvilke spil vennerne spiller, og deltage i de digitale fællesskaber. Det er vigtigt at vide, at Steam tilbyder en Forældrekontrol-funktion (Family View), hvor forældre kan begrænse adgangen til butikken, fællesskabet og specifikke spil.

Twitch

Twitch er verdens førende livestreaming-platform og er især populær i e-sport- og gamingmiljøer. Her kan brugere fra hele verden se med live, når andre gamere spiller og streamer computerspil. På Twitch dyrkes et stærkt fællesskab i de enkelte fanklubber.

Twitch har en stærk økonomisk dynamik, hvor brugere kan støtte gamere ved at donere penge, købe abonnementer eller købe særlige emojis. Her anbefaler vi, at du som forælder taler med dit barn om, hvad der har reel værdi for spiloplevelsen, og hvilke udgifter der er rimelige.

Tal med din gamer

Selvom forskellene i spillets indhold, aldersgrænser og udfordringer er store, er det vigtigste redskab, forældrene har: dialog og nysgerrighed.

Ved at vise ægte interesse for, hvad dit barn oplever i de digitale fællesskaber, uanset om det er Minecraft eller Call of Duty, sikrer du en tillidsfuld relation, der gør det nemt for barnet at komme til dig, hvis de møder udfordringer online.

I en digital verden, hvor skærme spiller en stor rolle, kan det være en god idé at lave fælles regler for skærmbrug i klassen. Reglerne kan bidrage til at skabe en balance mellem undervisning og digitalt samvær, samtidig med at eleverne bliver mere bevidste om deres digitale vaner. 

Fælles skærmregler kan være med til at sikre, at alle elever føler sig inkluderet, uanset deres adgang til teknologi. Nogle elever har måske ikke en smartphone eller sociale medieprofiler, og reglerne kan hjælpe med at undgå, at disse elever føler sig udenfor. Ved at have klare retningslinjer for, hvornår og hvordan skærme bruges, kan klassen fokusere på fælles aktiviteter, der ikke kræver, at alle har de samme digitale muligheder.

4 gode råd til at lave fælles regler for skærmbrug i klassen

1. Involvér eleverne i processen
   Når eleverne er med til at udforme reglerne, føler de sig hørt og engageret i processen. Dette er med til at sikre, at reglerne bliver meningsfulde og realistiske at overholde.
2. Hav fokus på onlineadfærd
   Det er en god idé at opstille nogle fælles regler for skærmbrug i klassen, som også omhandler, hvordan man taler og skriver til hinanden online. Det kan både være med fokus på online kommunikation, men også billeddeling, fælles grupper på Snapchat og Messenger osv.
3. Lav klare og enkle regler
   Hold reglerne enkle og forståelige. Det kan være specifikke tidspunkter, hvor skærme er tilladt, eller særlige situationer, hvor skærme ikke bruges, f.eks. når klassen spiser frokost eller i ét af frikvarterene. 
4. Involvér forældrene
   Hvis det er muligt i klassen, kan det være en fordel at involvere forældrene i at lave fælles regler for skærmbrug i klassen. Inviter dem til at deltage i samtalerne og dele deres perspektiver, så I kan skabe en sammenhæng mellem skole og hjem. Når skolen og hjemmet arbejder sammen om reglerne, bliver de lettere for børnene at forstå og efterleve, både i skolen og hjemme.

Hvad kan reglerne indeholde?

• Skærmbrug i undervisningstiden: I kan aftale, hvornår skærme må bruges, fx til gruppearbejde eller individuelle opgaver.
• Pauser uden skærme: I kan fx indføre skærmfrie frikvarterer nogle gange om ugen.
• Respektfuld onlineadfærd: Snak om regler for god opførsel på digitale platforme, både i forhold til at tale ordentligt til hinanden og dele passende indhold i og udenfor skoletiden. 
• Klassens digitale bud: I kan i fællesskab opstille i klassens digitale bud, hvor eleverne er med til at nedskrive konkrete regler for brug af skærme i skoletiden. 

Fælles skærmregler bidrager til at skabe et mere inkluderende klassemiljø, hvor alle føler sig trygge og trives digitalt. Ved at inddrage eleverne i at skabe disse rammer opnår I ikke kun bedre struktur i undervisningen, men også et stærkere fællesskab og nye digitale vaner.

Hvis du ønsker at vide mere om gode råd til børn og unges skærmbrug, så kan du læse mere i vores artikel, samt i Skærmguiden og Anbefalinger for fagpersoner udgivet af Børns Vilkår.

Som forælder er du en vigtig rollemodel for dit barns digitale vaner. Vi har samlet håndgribelige råd til, hvordan du kan reflektere over din egen skærmbrug og vise vejen som en digital rollemodel.

I en verden, hvor digitale enheder er en integreret del af vores hverdag, er det vigtigt at reflektere over, hvordan man som forælder bruger teknologien. Forældrenes adfærd spiller en central rolle i at forme barnets digitale dannelse og forståelse af god digital adfærd. Børn observerer deres forældres vaner og adopterer de adfærdsmønstre, de ser er acceptable.

I en undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, med fokus på sammenhængen mellem sociale medier og børn og unge. Er der en klar tendens til, at særligt piger bruger mere tid på sociale medier, hvis deres forældre også gør det. Du kan læse mere om undersøgelsen her

Men hvad er det, vi som forældre skal være ekstra opmærksomme på, når vi gerne vil give vores børn de bedste digitale vaner med videre i livet? Herunder kan du læse vores konkrete råd til, hvordan du som forælder kan overveje din brug af skærme i hverdagen. Og hvordan det er muligt at involvere dit barn i brugen af digitale teknologier på en meningsfuld måde, så du som forælder kan være en digital rollemodel for dit barn.

Vær opmærksom på dit eget forbrug

Børn lægger mærke til, hvordan du bruger din telefon. De ser, hvornår du tager telefonen frem og hvor længe du bruger den. Det kan være svært at aflæse om det er en vigtig mail du er ved at skrive eller om du læser nyheder på telefonen.

Det er værd at overveje, om du er tydelig i formidlingen af din tilgængelighed; hvad er vigtigt og hvad kan vente? Skal der lige svares på en arbejdsmail eller skal du lige tjekke sportsresultaterne? For dine handlinger og din adfærd med teknologien, sender signaler til dine omgivelser og dit barn om, hvad der er vigtigt, og hvad der prioriteres.

Involver børnene i digitale gøremål

En måde, hvorpå du som forælder kan være en positiv faktor i dit barns digitale dannelse og samtidig være en rollemodel, er at lade dine børn deltage i de praktiske digitale gøremål. Bestil dagligvarer sammen, book billetter til oplevelser, bestil tandlægetider eller lav facetime videoopkald til familiemedlemmer. 

Ved at inkludere børnene i de nødvendige og nyttige digitale opgaver kan du vise, at digitale medier ikke kun handler om underholdning, men også om produktivitet og kontakt med andre.

Skab dialog om digitale medier

I stedet for at fokusere på alle de risici, der kan være forbundet med digitale medier og sociale platforme, så tal sammen om de positive aspekter af digitale medier, nyheder fra hele verden og de forbindelser der skabes mellem mennesker på tværs af verdensdele. 

Spørg ind og vær nysgerrig på dit barns digitale liv. Hvad bruger barnet tid på online? Hvilke gode eller dårlige oplevelser har barnet? Del også gerne dine egne erfaringer. Det skaber en åben og tillidsfuld dialog, der hjælper dit barn med at forstå, at teknologien kan være en kilde til både læring og sjov, når den bruges med omtanke.

Tal om, hvad I ser og læser

I en verden med et uendeligt flow af information er det vigtigt at lære dit barn at forholde sig kritisk til det indhold, de møder online. Som digital rollemodel kan du vise vejen ved at tale med barnet om kildekritik, det viser barnet en ansvarlig og reflekteret tilgang til information.

Tal med barnet om, at ikke alt, hvad man møder på nettet, er sandt. Øv jer sammen i at stille spørgsmål som: Hvem står bag informationen? Hvad er formålet? Og er der andre kilder, der bekræfter historien?

Øvelsen er ikke kun relevant for nyheder, men også for reklamer, sociale medier og chatbots. Ved at inddrage kildekritik i samtalen om medier, giver du dit barn vigtige færdigheder i forhold til at kunne navigere i det digitale landskab og skelne mellem fakta og fiktion. 

Skab digitale regler som familie

Lav fælles aftaler om, hvornår og hvordan digitale enheder skal bruges hjemme hos jer. Skal der være mobilfri tid ved middagsbordet eller under filmhygge? Ved at have tydelige regler og involvere børnene i beslutningsprocessen, kan I sammen skabe et miljø, hvor alle føler sig hørt og ansvarlige for at overholde den digitale kultur som er i hjemmet.

At være en digital rollemodel handler ikke kun om at sætte grænser for børns digitale brug, men også om at vise vejen gennem vores egne handlinger. Ved at skabe balance og refleksion omkring vores eget digitale liv, kan vi hjælpe vores børn med at navigere i den digitale verden på en ansvarlig måde og understøtte deres videre digitale dannelse.

Du kan finde flere gode råd til at lave fælles regler for skærmtid og skærmbrug i vores artikel: Skab gode skærmvaner i familien.

Eller du kan læse Digitaliseringsministeriets vejledning til et trygt og godt digitalt børne- og ungdomsliv her. Vejledningen er lavet i samarbejde med Børns Vilkår og Red Barnet.

Hvad er sharenting?

Sharenting er et begreb, der beskriver forældre, som deler billeder og informationer om deres børn på sociale medier. Navnet er en sammentrækning af ordene “share” og “parenting”, og det betegner det, at forældre lægger billeder, videoer og personlige detaljer om deres børn op på sociale platforme som Facebook, Instagram og TikTok. 

For mange forældre er det en måde at dele særlige øjeblikke med venner og familie. Men sharenting åbner også for nogle etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, man som forælder bør overveje, før man poster indhold om sine børn online. 

De digitale fodaftryk, der skabes via sharenting, kan få konsekvenser for barnets fremtid. Informationer og billeder, som bliver lagt ud i dag, kan blive tilgængelige for fremmede eller hackere, og det kan få indflydelse på barnets privatliv allerede inden, barnet selv har adgang til sociale medier. Derudover kan det skabe uønsket opmærksomhed eller føre til ubehagelige oplevelser for barnet senere i livet.

Gode råd, når du gerne vil dele billeder af dine børn på sociale medier

1. Spørg før du deler
   Respektér dit barns grænser og spørg om lov, inden du lægger noget op. 
2. Gennemgå gamle billeder sammen
   Sæt dig med dit barn og gennemgå de billeder, du har taget af barnet gennem tiden. På den måde kan barnet selv være med til at beslutte, hvilke billeder der er okay.
3. Tænk over privatindstillingerne
   Inden du deler et billede, skal du overveje, hvem der kan se det. Sørg for, at dine privatindstillinger er opdaterede, og at du kun deler billeder med personer, du stoler på.
4. Del med omtanke
   Spørg dig selv, om det billede, du vil poste, er noget, dit barn vil synes om at have liggende på internettet om 5 eller 10 år. Billeder, som virker harmløse nu, kan senere blive pinlige for barnet eller misforstået af fremmede.
5. Undgå deling af personlige informationer
   Det er vigtigt ikke at dele følsomme oplysninger som barnets fulde navn, adresse, skole eller andre private detaljer. Jo færre personlige data, der er tilgængelige online, jo mere beskyttet er dit barn.
6. Overvej konsekvenserne på lang sigt
   Når noget bliver lagt op på internettet, kan det være meget svært at fjerne igen. Billeder og videoer kan blive downloadet, delt videre og endda ende på hjemmesider, hvor de bliver brugt til formål, du ikke har kontrol over.
7. Brug alternativer til offentlige platforme
   Hvis du gerne vil dele billeder med nære venner og familie, kan du overveje at bruge lukkede eller private platforme som f.eks. en familiechat eller en delingstjeneste med begrænset adgang.

Sharenting er en balancegang mellem ønsket om at dele familiens oplevelser med andre og barnets ret til privatliv og beskyttelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det digitale fodaftryk, vi skaber for vores børn, kan følge dem resten af livet. Ved at tage ansvarlige valg og tænke sig godt om, kan man som forælder stadig dele glædelige øjeblikke – uden at sætte barnets privatliv og sikkerhed på spil. 

Du kan læse mere om sharenting i denne artikel, som vi har lavet i samarbejde med Telenor som en del af kampagnen SPURGT?

Vi lever i en digital verden, hvor skærme er en naturlig del af hverdagen, både i skolen, fritiden og i flere sociale sammenhænge. Når det kommer til børn og unges skærmbrug, kan det som forældre være udfordrende at finde den rette balance.

Men hvordan kan man som forældre skabe gode digitale vaner uden at det forårsager konflikter? I stedet for udelukkende at have fokus på tidsbegrænsninger, kan en indgangsvinkel være at kigge på, hvordan skærmene bruges, og hvordan I som familie sammen kan skabe en meningsfuld digital hverdag. Vi har herunder listet en række forslag til, hvordan I kan skabe rammer for gode skærmvaner derhjemme.

Fra klare regler til fælles aftaler

Det er vigtigt at huske, at alle børn og familier er forskellige. Hvad der virker for nogle familier, virker måske slet ikke for andre familier. Dertil er det afgørende at skærmreglerne tilpasses barnets alder og modenhed. Hvor de yngste børn har brug for klare, faste regler sat af den voksne for at skabe tryghed og forudsigelighed, skal tilgangen ændres, når børnene bliver ældre, typisk i pre-teen og teenageårene.

I takt med at barnet udvikler sig og modnes, skifter fokus fra ensidige regler til fælles dialog og aftaler. Her virker det bedst, når I som forældre i langt højere grad inddrager jeres barn i rammerne.

Et par greb kan være at forklare begrundelsen: I stedet for at sige “du må kun spille 1 time”, så brug tid på at forklare hvorfor grænsen er sat, eksempelvis: “vi sætter en grænse for at sikre, at der også er tid til lektier og sport”. Det skaber respekt for reglen.

Når barnet er lidt større, kan der forhandles om rammerne: Giv barnet medindflydelse på hvordan aftalen udformes, eksempelvis: “Vil du hellere spille 1 time efter lektier eller 30 minutter før og 30 minutter efter aftensmaden?”

Når barnet er teenager kan der tildeles ansvar: Ved at inddrage barnet, opnår I et større ejerskab for at overholde aftalerne. Øget frihed, kombineret med ansvar, hjælper barnet med at udvikle vigtige kompetencer inden for selvregulering og tidsstyring, som de skal bruge i voksenlivet.

Skab skærmfrie stunder under måltider

Overvej at gøre måltiderne til en tid uden skærme, hvor både børn og voksne kan fokusere på hinanden og den mad, I nyder sammen. Det skaber rum til nærvær og samtaler, som også kan omhandle digitale oplevelser, eksempelvis videoer man har set på nettet eller spiloplevelser børnene har haft med vennerne, hvis det er netop det, der fylder mest hos jeres børn. 

Giv plads til dialog om online oplevelser

Det er vigtigt, at I taler om skærmbrug og online oplevelser, da det hjælper børn og unge til at reflektere over deres digitale liv og vaner. Ved at lade børnene sætte ord på de digitale oplevelser får I som forældre en bedre forståelse af, hvad der foregår på skærmene, og hvorfor visse aktiviteter føles vigtige. Den åbne dialog kan give jer som forældre en større bevidsthed om, hvordan skærmene bruges, og gøre det lettere at sætte realistiske og meningsfulde rammer for skærmbrug.

Prioritér skærmfrie aktiviteter som familie

Afsæt tid til skærmfrie aktiviteter, der passer ind i jeres hverdag, det kan være en fast ugentlig eftermiddag eller et par timer om aftenen. Gør det til en sjov udfordring, hvor I som familie kan lave ting sammen, som ikke kræver skærme. Lad alle i familien bidrage med deres ideer til naturoplevelser, kreative udfoldelser, brætspil eller andre aktiviteter. På den måde kan I minimere eventuelle konflikter og skabe gode vilkår for den kvalitetstid, I får sammen.

Vælg et skærmfrit soveværelse for bedre søvn

For at hjælpe med at skabe ro ved sengetid, kan I overveje at holde skærmene ude af soveværelset. Det hjælper både børn og voksne til bedre søvnkvalitet og eliminerer forstyrrelser fra notifikationer sent om aftenen. I kan med fordel bruge et almindeligt vækkeur i stedet for telefonen. Alternativt kan I sætte telefonerne på flytilstand, så det kun er vækkeurets alarm, der vækker jer.

Inddrag børnene i fastsættelsen af skærmregler

Når børnene er med til at sætte rammerne for skærmbrug, oplever de et større ejerskab og medansvar for at overholde reglerne. Ved at inddrage børnene i beslutningerne, skaber I sammen regler, der føles mere retfærdige og realistiske, hvilket fører til bedre overholdelse og færre konflikter. 

Hvis I som familie beslutter at skærmreglerne er gældende for både børn og voksne, er det selvfølgelig vigtigt at I som forældre går forrest og selv overholder de aftalte rammer. Det er med til at skabe en fælles respekt og troværdighed om reglerne.

Når I laver skærmregler, så tænk over:

Der kan være mange grunde til, at forældre ønsker at fastsætte skærmregler i hjemmet, særligt i lyset af den aktuelle debat om børns trivsel og deres forbrug af skærme. 

Men når I indfører skærmregler i hjemmet, er der nogle faldgruber, I så vidt det er muligt bør undgå, for at sikre, at reglerne bliver effektive og holdbare for hele familien. Overvej derfor følgende råd, når I fastsætter jeres rammer:

Undgå regler uden forklaring

Børn forstår bedre og respekterer regler, hvis de ved, hvorfor de eksisterer. Derfor bør I undgå at lave regler uden at forklare baggrunden for dem. Det er derfor en god idé at have samtaler om, hvorfor det er vigtigt at opretholde en balance mellem digitale og fysiske aktiviteter.

Undgå for stramme eller urealistiske regler

Gør jer selv den tjeneste, at undgå at lave for mange eller for strenge regler, som kan være svære at håndhæve. Hvis reglerne er for restriktive, risikerer I, at de bliver ignoreret, opfattes som uretfærdige, eller at I får svært ved at overholde dem. Det er vigtigt at være fleksibel og tage hensyn til familiens daglige rytme og behov.

Undgå skærmtid som belønning

At bruge skærmtid som belønning for god opførsel kan føre til, at barnet anser skærme som noget meget værdifuldt og eftertragtet. I stedet for kan I vælge at betragte skærmbrug som en normal del af hverdagen, der skal balanceres med andre aktiviteter.

Undgå skærmforbud som straf

At bruge skærmforbud som en straf kan bidrage til at skabe et negativt forhold til reglerne og skærmbrug. Det kan resultere i, at jeres barn undgår at dele negative online oplevelser, eks. digital mobning med jer, fordi barnet frygter at blive udelukket fra de digitale platforme, som I har givet barnet adgang til. 

Samtaler og fælles regler skaber struktur 

At skabe en åben dialog om skærmbrug i hjemmet og opstille nogle fælles regler er vigtigt for børn og unge, fordi det bidrager til at skabe struktur og hjælper med at etablere nogle gode digitale vaner i en hverdag, hvor skærme spiller en central rolle. 

Ved at opstille fælles regler for skærmbrug i familien, som også overholdes af voksne, understøttes børnenes udvikling af gode vaner. Samtidig med at I skaber en stærkere forståelse og dialog om, hvordan skærme kan bruges meningsfuldt. 

Du kan læse vores artikel om forælderen som digital rollemodel her. Dertil kan du finde flere gode råd til børn og unges skærmbrug i Skærmguiden udarbejdet af Børns Vilkår. Du kan læse, hvad Digitaliseringsministeriet anbefaler, i forhold til at  skabe et trygt og godt digitalt børne- og ungdomsliv her. 

Når dit barn spiller computerspil er det vigtigt at sikre, at de spil, de spiller, er passende for deres alder og udvikling. Her kommer PEGI aldersmærkninger ind i billedet. PEGI, som står for “Pan European Game Information”, er et fælles europæisk system, der hjælper forældre med at tage stilling til, hvilke spil deres børn kan spille. PEGI-mærkningen angiver en anbefalet minimumsalder baseret på spillets indhold. Mærkningen er vejledende, og skal ikke ses som et forbud mod brug af bestemte spil for nogle aldersgrupper. Aldersmærkningerne kan derimod bruges som et pejlemærke om spillets indhold på lyd- og billedsiden. Aldersikonerne angiver spillets mulige skadelige virkninger og handler altså ikke om, hvor svært spillet er. 

De forskellige PEGI aldersmærkninger

PEGI-systemet bruger fem aldersmærkninger:

• PEGI 3: Spil med denne mærkning er velegnede for alle aldre. Indholdet er fri for vold, skræmmende elementer eller andet, der kan virke upassende for små børn. Spil under PEGI 3 kan indeholde en meget mild form for vold i en humoristisk eller børnevenlig sammenhæng.
• PEGI 7: Disse spil kan have noget mere skræmmende elementer eller lyd, men indholdet er stadig generelt passende for børn fra 7 år og op. Volden er meget mild og minder mere om tegneserievold.
• PEGI 12: Spil med denne mærkning kan indeholde noget mere realistisk vold mod fantasivæsener eller animerede figurer, mildere bandeord, eller antydninger af seksuelt indhold. Enhver form for upassende sprog i denne kategori skal være mildt. Disse spil er egnet for børn fra 12 år og opefter.
• PEGI 16: Denne mærkning indikerer, at spillet indeholder vold eller seksuelt indhold, der minder mere om virkeligheden. Det kan også omfatte grovere sprogbrug, gambling eller brug af tobak og alkohol. Spil med PEGI 16 er rettet mod unge fra 16 år.
• PEGI 18: Spil med denne mærkning indeholder meget realistisk vold, groft sprogbrug, skræmmende scener eller stærkt seksuelt indhold. PEGI 18 er spilmærkningen for voksne. 

Du kan læse mere om PEGI-mærkningen hos Medierådet for børn og unge eller på PEGIs egen hjemmeside.

Gode råd til dig som forælder

Når det kommer til at håndtere dit barns spilvaner og PEGI aldersmærkninger, er der flere gode råd, du som forælder kan følge:

• Lær PEGI-mærkningerne at kende: Sørg for at forstå, hvad de forskellige mærkninger betyder, så du kan træffe informerede valg om, hvilke spil der er passende for dit barn.
• Prøv spillet sammen med dit barn: Ved at spille et spil sammen med dit barn, kan du bedre forstå, hvad de oplever, og have en åben dialog om, hvad de synes om spillet.
• Tal om indholdet: Vær åben omkring spillets indhold, især hvis det indeholder elementer, der kan være svære at forstå for børn. 
• Vær opmærksom på dit barns reaktioner: Hvis et spil påvirker dit barn negativt, f.eks. ved at gøre dem bange, så vær klar til at skride ind og justere brugen af spillet eller hjælp barnet med at vælge et andet spil.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at PEGI-mærkninger ikke kan stå alene. Alle børn er forskellige og kan have forskellige opfattelser af et spils grafik, handling og lyd. Suplér derfor PEGI-mærkningens anbefalinger med at se videoer af spillet på Youtube og læse om det, så du kan få en bedre fornemmelse af det spil, dit barn spiller. 

PEGI-mærkningen er et nyttigt redskab for forældre, men det erstatter ikke dialog. Ved at forstå mærkningerne og tale åbent med dit barn om deres spiloplevelser, kan du hjælpe dem med at få en sund og positiv oplevelse med gaming.

Dynamisk prisfastsættelse (på engelsk: dynamic pricing) er en metode, som ofte bruges af online forhandlere og kan betyde, at du betaler mere for de samme produkter, afhængigt af en række faktorer såsom din browsinghistorik eller geografiske placering.

Som forbruger er det vigtigt at være bevidst om disse metoder for at undgå at betale overpriser. Ved at forstå, hvordan priser fastsættes online, kan du navigere mere effektivt på den digitale markedsplads og forhåbentligt spare nogle penge.

Sådan undgår du dynamisk prisfastsættelse

Skift IP-adresse eller bloker adgang til din placering

Ved at ændre din IP-adresse eller blokere virksomheders adgang til din placering, kan du undgå prisstigninger baseret på geografisk efterspørgsel.

Deaktiver Cookies

Mange virksomheder bruger cookies til at spore din online aktivitet. Ved at deaktivere disse kan du forhindre virksomheder i at spore, hvilke produkter du har vist interesse for.

Vær opmærksom på tegn på dynamisk prisfastsættelse

Hvis du bemærker, at priserne på et bestemt produkt stiger hurtigt, kan det være et tegn på dynamisk prisfastsættelse. I sådanne tilfælde kan det være bedst at søge efter alternative forhandlere.

Brug forskellige enheder eller browsere

Overvej at bruge en anden computer, smartphone eller tablet når du foretager dine endelige køb. Dette kan hjælpe med at omgå dynamisk prisfastsættelse baseret på din browsinghistorik.

Undgå at logge ind på loyalitetsprogrammer under browsing

Selvom loyalitetsprogrammer kan tilbyde fordele, kan de også tillade virksomheder at forbinde din browsing med dine tidligere køb og påvirke priserne.

Brug inkognitotilstand

Ved at browse i inkognitotilstand kan du holde dine søgninger og besøgte sider private, hvilket hjælper med at forhindre prisdifferentiering baseret på din browsinghistorik.

Kunstig intelligens kan bruges til mange ting – men det er også en kompleks teknologi, som kan være vanskelig at forstå. Derfor er det en god idé at sætte fokus på teknologien i undervisningen gennem konkrete værktøjer, som gør det synligt, hvordan kunstig intelligens fungerer i praksis. På den måde bliver det også lettere at forstå teknologiens muligheder og begrænsninger.

Inden du introducerer eleverne for værktøjerne, kan I med fordel læse artiklerne Hvad er kunstig intelligens? Forstå teknologien og Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens. I artiklerne forklares begreber som maskinlæring, kunstige neurale netværk, deeplearning og mønstergenkendelse, som også udforskes med de 4 værktøjer i denne artikel. 

Vær opmærksom på: Inden du bruger værktøjerne i din undervisning, bør du få brugen godkendt af ledelsen, så du ikke opfordrer eleverne til at tilgå eller bruge værktøjerne på en måde, som er i strid med skolens databehandleraftaler eller GDPR.

Teachable Machine

Teachable Machine er et godt værktøj til at vise, hvordan maskinlæring fungerer, og hvordan man træner et kunstigt neuralt netværk til mønstergenkendelse. Du kan også sætte fokus på begrebet klassifikation, som betyder at samle objekter i forskellige grupper. 

Du kan træne Teachable Machine til at kende forskel på forskellige billeder, lyde eller poseringer. Det gør du ved at give maskinen en masse eksempler på det, du vil have den til at genkende – fx nogle bestemte håndtegn eller ansigtsudtryk.

Værktøjet er gratis og rimelig brugervenligt. Du behøver derfor hverken at være ekspert i maskinlæring eller kunne programmere for at bruge det.

Brug i undervisningen: 

• Udforsk maskinlæringmodellens evne til at kende forskel på noget (fx håndtegn eller ansigtsudtryk).
• Tal om, hvorfor modellen kan kende forskel på billeder eller lyde.
• Diskuter, om den kunstige intelligens forstår, hvad den ser eller hører.

Find Teachable Machine her

Quick Draw

Quick Draw er et sjovt værktøj til at sætte fokus på, hvordan man træner et kunstigt neuralt netværk til mønstergenkendelse. Med værktøjet kan du spille en slags “tegn og gæt” mod et kunstigt neuralt netværk – du tegner, maskinen gætter.

Quick Draw fungerer ved, at du får stillet en opgave på et motiv, som du skal tegne. Mens du tegner, gætter maskinen løs, indtil den (måske) rammer rigtigt. Når du har tegnet seks forskellige motiver, kan du se, hvilke bud maskinen ellers havde på dine tegninger, og hvordan andres tegninger af de samme motiver ser ud.

Værktøjet er gratis og meget brugervenligt. 

Brug i undervisningen: 

• Udforsk værktøjets evne til at gætte tegninger. Er der nogle begrænsninger? Hvad er Quick Draw god til og mindre god til at gætte?
• Tal om, hvorfor maskinen kan kende forskel på billeder eller lyde.
• Diskuter, om der findes en rigtig eller forkert måde at tegne noget på.

Find Quick Draw her

ChatGPT

ChatGPT er en chatbot, som du kan kommunikere med skriftligt. Inden for kunstig intelligens kaldes ChatGPT også for en sprogmodel. ChatGPT er trænet til at indgå i dialog med mennesker ved hjælp af et kunstigt neuralt netværk og deeplearning. Chatbotten bruger mønstergenkendelse til at skabe nye mønstre i form af sætninger ud fra den data, som den er trænet med.

Du starter samtalen med ChatGPT ved at skrive noget i værktøjets tekstfelt. Du kan fx stille chatbotten et spørgsmål, bede den udføre en opgave eller om at inspirere dig inden for et emne.

ChatGPT er gratis, men du skal oprette en bruger for at bruge værktøjet. 

Brug i undervisningen: 

• Udforsk hvad ChatGPT kan og ikke kan. Hvad er chatbotten god til og knap så god til?
• Tal om, hvorfor ChatGPT kan svare på vores spørgsmål, og om chatbotten forstår, hvad den svarer. 
• Diskuter, hvornår det giver mening at bruge ChatGPT til at udføre en opgave, og hvornår det ikke gør.

Find ChatGPT her

Dall-E

Dall-E er en kunstig intelligens, som kan lave nye billeder ud fra den opgave, du stiller den. Dall-E er skabt ved at træne et kunstigt neuralt netværk med en masse billeder og billedernes tekstbeskrivelser. Gennem deeplearning har Dall-E lært at genkende individuelle objekter fra hinanden – og at kombinere dem. Dall-E bruger mønstergenkendelse til at skabe nye mønstre i form af billeder, ligesom ChatGPT laver nye tekster.

Du bruger Dall-E ved at skrive i en tekstboks, hvad du ønsker et billede af. Dall-E skaber herefter en række billeder ud fra beskrivelsen. Og det er bare med at slippe fantasien løs. Du kan fx bede Dall-E lave et billede af “en prinsesse der kører på motorcykel under vand” eller “en kat der danser på en kage”.

Dall-E er gratis, men du skal oprette en bruger for at bruge værktøjet. Hver bruger kan dog kun bruge værktøjet et begrænset antal gange, før man skal betale.

Brug i undervisningen: 

• Udforsk, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at skabe nye billeder. Hvilke billeder er Dall-E god og knap så god til at lave?
• Tal om, hvornår det giver mening at bruge Dall-E til at skabe et nyt billede, og hvornår det ikke gør.
• Diskuter, om det som Dall-E skaber er kreativt – eller om det kun er mennesker, som kan være kreative?

Find Dall-E her

Læs mere om kunstig intelligens:

Hvad er kunstig intelligens? Forstå teknologien.

Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens

Kunstig intelligens kan overraske, forbløffe og ikke mindst skræmme os – især når teknologien opfører sig menneskeligt. Og når sproget hos en kunstig intelligens som ChatGPT er så godt, som det er, kan det give et indtryk af, at teknologien har en form for bevidsthed – måske endda en personlighed.

Men hvor intelligent er kunstig intelligens egentlig? Selvom kunstig intelligens er god til mange ting, findes der (endnu) ikke en kunstig intelligens, som rummer et dybere mentalt lag, som vi mennesker har. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forskellene, hvis man anvender kunstig intelligens til at løse en opgave. 

Hvad er ChatGPT?

• ChatGPT er en chatbot, som er et computerprogram, du kan kommunikere med. Den er udviklet af virksomheden OpenAI. 
• Du kan fx bruge ChatGPT til at få svar på et spørgsmål, som hvornår anden verdenskrig foregik, bede den udføre en opgave, fx at skrive et digt, eller om at inspirere dig inden for et emne, fx til seværdigheder i Barcelona.
• ChatGPT er baseret på kunstig intelligens og kaldes en sprogmodel. En sprogmodel er en type teknologi, som er god til at forudsige, hvad det næste ord i en sætning skal være. Chatbotten er trænet ved hjælp af en stor mængde data, som bl.a. består af nyhedsartikler, bøger, blogs, tweets osv. 
• Det særlige ved ChatGPT, sammenlignet med andre chatbots, er, at den er specialiseret i dialog. Den er trænet i interaktion med rigtige mennesker, som har givet feedback på interaktionen med chatbotten. ChatGPT kan også huske tidligere samtaler og derfor give et svar, der passer ind i den samlede samtale. Derfor kan chatbotten virke menneskelig og intelligent i sin kommunikation.
• ChatGPT har eksisteret i flere år og i flere versioner. Chatbotten blev dog først frit tilgængelig for alle i november 2022. Den nyeste version hedder GPT-4 og blev tilgængelig i en betalingsversion i marts 2023.

Kunstig intelligens kan simulere – ikke reflektere

En væsentlig forskel mellem kunstig og menneskelig intelligens er, at vi mennesker kan tænke frit og selvstændigt, og at vi kan reflektere over det, vi siger og gør. Vi lever samtidig i verden med en fysisk krop, og vi har derfor en forståelse for verden på en anden måde end kunstig intelligens. 

Kunstig intelligens, som chatbots, kan måske simulere en slags refleksion og tanker. Men en chatbots svar er altid baseret på den data, fx sætninger og formuleringer, som vi mennesker har fodret den med – den kan ikke tænke selvstændigt. Man kan derfor se kunstig intelligens som et komplekst spejl, der kan vise dig, hvad den har set før – eller en papegøje, der kan gentage, hvad den har hørt.

Netop derfor kan kunstig intelligens være effektiv, hvis man skal udføre en opgave, som har faste rammer, eller som kan løses efter et bestemt mønster. Google Translate er fx en kunstig intelligens, som kan oversætte en tekst – men den kan ikke forstå teksten. Det kan vi mennesker derimod. Derfor kan vi tjekke den oversatte tekst igennem for at se, om den giver mening. Det kan vi, fordi vi forstår forskellige ords betydning, og hvordan sætninger skal sættes sammen.

Kunstig intelligens er ofte trænet til at genkende mønstre, og det kan teknologien være rigtig god til. Din telefon kan fx genkende dit ansigt, når du låser den op med ansigtsgenkendelse. Men hvis du pludselig ser meget anderledes ud, eller hvis noget af dit ansigt er dækket, kan det være sværere for din telefon at genkende dig – fordi du afviger fra mønsteret. Det ville være lettere for dine venner, fordi vi mennesker forstår, at man kan se forskellig ud fra dag til dag pga. solbriller, en hat, ny frisure, makeup osv.

Kunstig intelligens kan ikke få dårlig samvittighed

Mennesker handler ofte ud fra en intention om at gøre det mest korrekte eller passende i en situation, eller ud fra hvad der føles rigtigt. 

Kunstig intelligens forsøger også at gøre det, som vi mennesker opfatter som det rigtige eller mest passende. Men kunstig intelligens har ikke selvstændige følelser eller intentioner. Teknologien giver os blot det, den gætter på, at vi ønsker at høre.

Og fordi kunstig intelligens heller ikke er selvbevidst, kan teknologien ikke reflektere over egne motiver, styrker, svagheder eller moral. En chatbot som ChatGPT kan altså ikke reflektere over egne fejl og mangler, eller over konsekvenserne af det den svarer, og den kan ikke få dårlig samvittighed.

Kunstig intelligens kan (også) fejle – men du skal opdage det

Selvom kunstig intelligens kan imponere, er teknologien bestemt ikke fejlfri – ligesom vi mennesker heller ikke er. Og det er vigtigt at huske på, at kunstig intelligens ikke altid har ret. Tænk bare på, hvis man fx bruger en app til at identificere giftige svampe.

Fordi vi ikke ved hvilke kilder eller moralske overvejelser, en chatbot som ChatGPT vælger sine svar ud fra, er det svært at gennemskue, hvorfor den svarer, som den gør. Eller hvor godt man kan stole på det, den siger.

Derfor skal man altid forholde sig kritisk til de svar, som en chatbot giver, og huske at bruge den menneskelige intelligens til at vurdere svarets brugbarhed og kvalitet. 

Brug af chatbots – vær opmærksom på:

1. Giver det mening? Giver chatbottens svar overhovedet mening, eller er sætningerne noget vrøvl? Der er fx flere eksempler på, at ChatGPTs svar ikke giver mening rent sprogligt eller betydningsmæssigt. 

2. Er det sandt? Er det korrekt, det som chatbotten svarer, eller har det ingen hold i virkeligheden? Det kan være svært at gennemskue, hvor chatbotten har sin information fra, og hvilke kilder der står bag. Eller om den i virkeligheden bare har opfundet et svar. Derfor bør man altid supplere med andre kilder, hvis man spørger en chatbot om noget, som skal være faktuelt korrekt. Ellers risikerer man at blive misinformeret og at sprede misinformation videre. 

3. Er det aktuelt? Fordi chatbots ikke er klogere, end den data vi mennesker har fodret dem med, kan der være aktuelle emner og begivenheder, som de ikke kender til. ChatGPT ved fx ikke, hvilken dato det er, og den er ikke blevet trænet med data efter september 2021. Den svarer fx, at VM i 2022 ikke har fundet sted endnu, hvis man spørger den, hvem der vandt.

4. Hvordan er dit spørgsmål formuleret? Har du formuleret dit spørgsmål skarpt og præcist? Eller spørger du i virkeligheden ikke om det, du søger svar på? OpenAI skriver selv, at ChatGPT ideelt set ville stille brugeren opfølgende spørgsmål, hvis spørgsmålet er formuleret tvetydigt – men at den nuværende model i stedet ofte gætter på brugerens hensigt med spørgsmålet.

Mennesker kan tænke ud af boksen

Kunstig intelligens kan være en fin kreativ sparringspartner, hvis man er tom for idéer og har brug for at se nye perspektiver. Men det er ikke så let for teknologien at bryde ud og se helt nye mønstre end dem, som den er stødt på tidligere. For selvom kunstig intelligens kan sammensætte nye unikke tekster og billeder, vil det stadig være ud fra noget, som vi mennesker tidligere har produceret.

Derfor kan man argumentere for, at kunstig intelligens altid vil være gentagende og gennemsnitlig. Det gælder derfor også for det, som teknologien skaber – og det kan være fint i mange sammenhænge. 

Men vi risikerer samtidig at miste kvaliteter som kreativitet, originalitet og innovation, hvis vi overlader alle opgaver til kunstig intelligens. For vi mennesker er (endnu) stadig bedst til at tænke ud af boksen og se helt nye vinkler.

Kunstig intelligens kan hjælpe – ikke stå alene

Både kunstig og menneskelig intelligens har altså hver deres muligheder og begrænsninger. Og jo mere vi er opmærksomme på dem, jo bedre kan vi bruge kunstig intelligens.

 “Kunstig intelligens kan supplere menneskelig intelligens ved at udføre opgaver mere effektivt og hurtigt, mens menneskelig intelligens stadig er afgørende for at løse komplekse problemer og træffe beslutninger baseret på etiske og følelsesmæssige overvejelser.”

Sådan svarer ChatGPT selv, når man stiller spørgsmålet: “Hvad er den vigtigste forskel mellem kunstig intelligens og menneskelig intelligens?”. 

Kunstig intelligens kan altså mest af alt opfattes som en hjælper eller en assistent, som aldrig kan stå helt alene.

Bliv klogere på kunstig intelligens i denne artikel.