Den danske folkeskole – digital eller analog?

Få et indblik i, hvordan den danske folkeskole har udviklet sig siden 2010, fra digital revolution til mere balanceret brug af teknologi og analoge metoder. Artiklen giver dig overblik over de vigtigste politiske skift og hvad det betyder for elever og undervisning i dag.

Center for Digital Dannelse

© Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt Center for Digital Dannelse

Senest opdateret 26. sep. 2024


I løbet af de sidste 14 år har digitaliseringen af den danske folkeskole ændret sig markant. Fra en stærk satsning på at integrere teknologi i undervisningen til en ny erkendelse af behovet for balance mellem digitale og analoge læringsmetoder. Men hvad betyder det i praksis for forældre og fagfolk, som følger udviklingen tæt?

Tilbage i 2010 blev digitalisering betragtet som nøglen til at forbedre undervisningen. IT og digitale læremidler blev set som en måde at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og skabe nye muligheder for læring. Tablets, bærbare computere og digitale redskaber skulle hjælpe børnene til at blive bedre fagligt og ruste dem til fremtidens samfund. Mange troede på, at det digitale ville give en fleksibel og differentieret undervisning, hvor alle elever, uanset niveau, kunne udfordres bedst muligt.

Men efterhånden som digitaliseringen blev en fast del af hverdagen i skolerne, begyndte spørgsmålene at dukke op: Hjælper skærme og digitale redskaber virkelig børnene til at lære bedre? Forskning og erfaringer viste, at selvom teknologien kunne være et værdifuldt redskab, kom der også udfordringer med i pakken. Elevernes faglige udbytte steg ikke nødvendigvis, og det blev tydeligt, at teknologi alene ikke kunne løse alle undervisningens udfordringer.

I 2018 blev der introduceret en ny forståelse af digitaliseringen. Der blev lagt vægt på, at både lærere og elever skulle have digitale kompetencer, men det var vigtigt, at teknologien blev brugt på en måde, der gav mening. Teknologiforståelse og digital dannelse blev nøgleord – ikke bare for at bruge teknologien, men også for at forstå dens konsekvenser. Elever skulle lære at gennemskue, hvordan algoritmer og dataindsamling påvirker deres digitale oplevelser, og lærere skulle blive bedre til at bruge digitale værktøjer på en måde, der understøtter undervisningen.

I dag, i 2024, er vi nået til et punkt, hvor balancen mellem digitale og analoge redskaber er i fokus. Der er en større bevidsthed om, at skærme og teknologi kan distrahere eleverne og i nogle tilfælde stå i vejen for deres koncentration og sociale udvikling. Derfor ser vi nu en bevægelse mod at genoprette balancen, hvor fysiske bøger og andre analoge materialer igen prioriteres i undervisningen. Regeringens nye aftale fra 2024 afsætter midler til skolebøger, samtidig med at teknologiforståelse bliver et valgfag i skolerne.

For forældre og fagfolk betyder denne udvikling, at der er kommet en mere nuanceret tilgang til brugen af teknologi i skolen. Skærme er ikke længere svaret på alt, og undervisningen bliver tilpasset, så teknologi bruges, når det er hensigtsmæssigt, men ikke fylder hele dagen. Samtidig får børnene de nødvendige færdigheder til at navigere kritisk i den digitale verden.

Så hvad skal man som forælder eller fagperson være opmærksom på? Det handler om at støtte børnene i både at lære at bruge teknologien konstruktivt og at give plads til den fordybelse og nærvær, som analoge læremidler kan give. Digitale redskaber vil fortsat være en del af skolen, men i en mere afbalanceret form, hvor det vigtigste er at sikre, at børnene lærer på den bedst mulige måde – uanset om det er gennem en skærm eller en bog.

Den danske folkeskole bevæger sig mod en fremtid, hvor både det digitale og analoge kan sameksistere. Målet er, at teknologi skal bruges til at støtte undervisningen, ikke overtage den. Og den balance er noget, vi som forældre og fagfolk kan hjælpe med at skabe.

Hvad kan du som forælder eller fagperson gøre?

Som forælder eller fagperson har du en vigtig rolle i at støtte børnene i deres digitale udvikling. Her er nogle konkrete opfordringer til, hvordan du kan bidrage:

  1. Skab dialog om teknologi: Tal med børnene om, hvornår og hvordan det giver mening at bruge digitale værktøjer. Hjælp dem med at reflektere over deres skærmbrug, både i skolen og derhjemme.
  2. Støt kritisk tænkning: Opfordr børn til at stille spørgsmål ved det, de ser online. Hjælp dem med at forstå, hvordan algoritmer og dataindsamling fungerer, så de kan navigere mere bevidst i den digitale verden.
  3. Balance mellem skærm og bøger: Skab en varieret hverdag, hvor børnene både bruger digitale og analoge redskaber. Det kunne være gennem lektier, hvor både digitale læringsværktøjer og traditionelle bøger får plads.
  4. Vær en digital rollemodel: Voksne har stor indflydelse på, hvordan børn ser og bruger teknologi. Vis dem, hvordan man kan bruge skærme med omtanke – men også hvordan man kan tage pauser fra dem.

Ved at tage aktiv del i at skabe denne balance kan du være med til at sikre, at børnene får mest muligt ud af både deres digitale og analoge oplevelser i skolen. Samtidig kan du støtte dem i at blive reflekterede og selvstændige i deres teknologiforståelse, så de er klar til fremtidens digitale udfordringer.