Digital Dannelse
Workshops om digital dannelse
For undervisere og elever

Digital dannelse til skoler og ungdomsuddannelser

Hvordan lærer man eleverne at forholde sig kritisk til oplysninger, de finder på nettet?

Hvad kan man gøre mod såkaldte facerapes, mobning og rygte- og hadesider på Facebook? Læs mere

Den digitale medarbejder
For den digitale medarbejder og leder

Digital dannelse til virksomheder og institutioner

Hvor går grænsen for, hvad du deler på sociale medier? Er du venner med dine kollegaer? Din chef?

Har du styr på dine digitale fodspor? Hvordan kan brugerne tage kontrollen over, hvad der bliver ‘talt’ om? Læs mere


Emner under digital dannelse



Digital Dannelse afholder workshops, tilbyder rådgivning, udarbejder analyser og digitale guidelines om menneskers færden på nettet.


Digital Dannelse har til formål at løfte det digitale kompetenceniveau, så vi i fællesskab kan skabe en postitiv, konstruktiv og værdiskabende online tilværelse.


Send mig mere inspiration

Herunder er et udpluk af de emner, som vi beskæftiger os med. Klik på emnet for at læse mere.

Hvad betyder digital dannelse?

Hvad betyder digital dannelse?

Information, produktion og formidling

At kunne formidle historier ved hjælp af tekster, billeder, video og animationer, samt vurdere troværdigheden af andre kilder

View Image
Digital kunst

Digital kunst er en produktion af et beundringsværdigt materiale, som er og forbliver udelukkende digitalt. Det kan f.eks. være en tegning, et foto, musik eller en novelle. Til forskel fra almindelig kunst, så kan digital kunst kopieres uden tab af værdi eller kvalitet. Digital kunst åbner en række muligheder for at vi udtrykke og udfolde vores kreative side.

At kunne formidle historier ved hjælp af tekster, billeder, video og animationer, samt vurdere troværdigheden af andre kilder

Social kildekritik

Social kildekritik er et tema under digital kildekritik, men hvor fokus rettes mod afsenderen på nettet. Vi skal forholde os til at de fleste afsendere har en agenda og et formål. Hvordan kan vi stole på dem der skriver? Hvordan kan vi vide hvem der står bag? 

Borgerinddragelse

Internettet muliggør på en ny måde inddragelse af borgeren i lang række demokratiske processer. Offentlige myndigheder skal lære at imødekomme og takle muligheden, mens vi som borgere skal lære at drage nytte at denne mulighed på en positiv, konstruktiv og værdiskabende facon.

Demokrati på nettet

Internettet er det moderne demokratis folkelige parlament, hvor alt diskuteres. På internettet har alle potentielt mulighed for at gøre en politisk forskel. Web 2.0 har revolutioneret samfundsdebatten og givet alle brugerne en mulighed for at blive hørt og finde sammen med ligesindede.

E-læring

E-læring kan være en god løsning, når vi har behov for at tilegne sig ny viden uafhængig af tid og sted. Hvordan kan undervisning digitaliseres? Hvornår kan digitalisering fremme læring?

Lovgivning på nettet

Internettet er globalt og derfor en gråzone hvad angår lovgivning og rettigheder, der typisk er afgrænset af nationale grænser. Alligevel er der visse grænser for hvad vi må og ikke må på nettet - f.eks. hvad angår facerape, grooming, personlige data mv.

Digital kildekritik

Mængden af information på nettet øger behovet for at forholde sig kritisk til det vi læser. Hvordan forholder vi os kildekritiske på nettet?

Digital ytringsfrihed

På internettet og de sociale medier kan vi blive hørt af potentielt alle. Det kan vi bruge til at udvikle os til aktive borgere med en demokratisk stemme, eller det kan misbruges til at såre grupper eller udstille enkeltpersoner. Hvordan forholder vi os til nettets positive og negative potentiale?

Ophavsret

Begrebet copyright beskriver producentens eksklusive rettigheder over hans/hendes materiale. Før internettet var det nemmere at håndhæve disse rettigheder, og derfor ser vi nu en ny type licens, der bliver mere almindelig: Creative Commons. Hvordan forholder vi os til ophavsret? Under hvilke rettigheder producerer vi selv materiale til internettet?

Selvfremstilling

At kunne forstå og tage stilling til sin egen adfærd og selvfremstilling på nettet

View Image
Leg med identiteter

Nettet faciliterer en høj grad af kontrol over vores identitet - vi kan i princippet være hvem som helst på nettet. For nogle udmønter det sig til en positiv leg med identiteter, mens det for andre går langt over stregen. Hvor går grænsen for hvornår legen bliver direkte manipulerende?

Facebook-typerne

Nogle bruger Facebook til at fortælle små oplevelser fra deres hverdag, mens andre deler deres store rejser og oplevelser. Derfor hører vi typisk updates fra de samme mennesker igen og igen. Vi bruger og anvender Facebook forskelligt. Hvad bruger vi Facebook til? Hvordan opfatter vi de andres brug? Hvad deler vi selv?

Sexting

Sexting er en sammentrækning af ordene teksting og sex. Det er sexede billeder eller tekst, der udveksles mellem brugerne (typisk på mobilen). I Danmark er det blevet mere almindeligt i de sidste år - særligt mellem helt unge mennesker. Hvor går grænsen for det flotte og det alt for udfordrene billede?

At kunne forstå og tage stilling til sin egen adfærd og selvfremstilling på nettet

Digital identitet

De fleste sociale medier giver mulighed for at oprette en profil, og dermed et ansigt og en identitet i den virtuelle verden. Den virtuelle identitet er lettere at kontrollere end virkelighedens identitet og konstrueres ofte i overensstemmelse med mediets formål. Hvordan præsenterer du online? Hvad og hvor meget deler du om dig selv? 

Privat eller offentligt?

Sikkerhed på nettet handler i grove træk om grænselandet mellem det private og det offentlige. Grænsen er meget individuel, men behovet for at tage stilling eksisterer for alle. Hvad der er privat og hvad tåler offentlighedens lys? Hvad er personligt, men ikke nødvendigvis privat? Hvilke informationer deler vi med fremtidens samfund?

Cyborg

Mobilen og laptoppen er blevet en naturlig del af de unges liv. I en sådan grad at det kan opleves stærkt stressende at have glemt sin mobil derhjemme. Dermed opstår begrebet cyborg, der indikerer en sammensmeltning mellem menneske og teknologi. Styrer vi teknologien eller styrer teknologien os?

Digitale fodspor

Når vi bevæger os rundt på nettet efterlader vi os hele tiden fodspor. Alle bevægelser på nettet bliver lagret et-eller-andet sted. Derfor er det naturligvis vigtigt at tænke over hvilke fodspor vi efterlader. Hvor og hvordan sætter vi digitale fodspor? Hvilke fodspor ønsker vi at efterlade på nettet?

 

Kommunikation

At kunne indgå i en positiv relation med andre mennesker, både sikkert og etisk ansvarligt

View Image

At kunne indgå i en positiv relation med andre mennesker, både sikkert og etisk ansvarligt

At vælge medie

Vi kan kommunikere igennem et hav af forskellige medier.  Hvilet medie vælger vi? Sender vi bryllupsinvitationer på sms? Ringer eller emailer vi, når en ven har brug for omsorg?

Online guidelines

Der skal udarbejdes interne og eksterne strategier for retningslinier på nettet. Hvad er i orden at skrive på sociale medier, og hvor aktiv skal vi være på intranettet? Det er essentielt for at vi kan være sammen på nettet, at vi har forventningsafstemt og etableret nogle retningsangivende normer.

Online relationer

Vi skaber og indgår hele tiden i sociale relationer. Det er naturligt og vi har behov for det. Arbejdspladser bliver i stigende grad digitaliseret, og dermed øges behovet for at vi kan etablere og vedligeholde relationer på nettet. Men hvordan skaber vi sociale relationer på nettet?

Facebook depression

Det er naturligt for mennesker at se på sit eget liv i lyset af andres liv. På Facebook har vi tendens til at fremstille os selv i et positivt lys - f.eks. "Smutter lige til NY - cya". I sammenligningen med de andres liv, kan vores eget liv komme til at se kedeligt og ensomt ud. Det har givet anledning til at tale om Facebook-depressionen. Hvordan håndterer vi det?

Digitale Fællesskaber

Hvad er forskellen på et online fællesskab på nettet og et fællesskab i den fysiske verden? Hvad bruger vi det ene til i forhold til det andet? Hvilken betydning har det, at vi ikke kan se hinanden i øjnene, men i stedet interagerer igennem et medie?

Kærlighed og had

Kærlighed og had udtrykkes ofte lettere og mere åbent i den virtuelle verden. Den virtuelle samtale skaber et større rum for at vi på godt og ondt kan artikulere vores stærke følelser uden at det nødvendigvis har rod i virkeligheden. Hvordan forholder vi os i mødet med de stærke følelser på nettet?

Hvorfor er Facebook populært?

Facebook er snarere blevet et fravalg end et aktivt tilvalg. Hvad er appellen ved Facebook, der optager en stadig stigende del af vores tid? Hvordan har det formået at tiltrække så stor en brugermasse?

Sammenhængen online og offline

Online- og offlineverdenen har hver sine særlige kendetegn og logikker, som det er essentielt at forstå, når man interagerer i disse verdener. Hvilke forskelle og ligheder er der i mellem de to verdener? Hvordan berører den ene verden den anden? Er det overhovedet to forskellige verdener?

Cybermobning

Nettet er altid åbent, derfor er cybermobning anderledes end den gængse mobning. Cybermobning kan foregå døgnet rundt og offeret får derfor ikke et helle. Hvordan kan vi opnå en større bevidsthed omkring færden på nettet og hvordan cybermobning kan forebygges? Hvor går grænsen mellem en joke og mobning?

God stil på nettet

På nettet kan diskussionerne hurtigere blive meget livlige eller direkte ondskabsfulde. Begrebet netetikette er en efterkommer af Emma Gads forståelse af, der er i sociale sammenhænge er visse regler og hensyn, vi må og skal tage til hinanden. Kan vi blive enige om hvad der er god stil? Hvilke hensyn skal der tages? Hvor går grænsen for hvad vi skriver om og til hinanden?

Samarbejde og videndeling

At kunne benytte de mange forskellige netværk, der findes på internettet, til at samarbejde med andre

View Image
Fremtidens medarbejder

Den digitale indfødte, der vokser op med digitale og sociale medier som en naturlig del af hverdagen opfatter og anvender mediet anderledes end den forrige generation. Det har betydning for den måde de kommunikerer og samarbejder med andre mennesker i det virtuelle rum. Hvordan ser fremtidens medarbejdere ud?

At kunne benytte de mange forskellige netværk, der findes på internettet, til at samarbejde med andre

Social kapital

Det øgede virtuelle samarbejde kan sætte en bremse for etablering af social kapital, og med tiden kan folk blive fremmedgjorte overfor hinanden. Mangel på social kapital synliggøres i et øget antal misforståelser, konflikter og mindsket tillid. Kan social kapital etableres i det virtuelle rum?

Virtuel ledelse

God og nærværende ledelse udfordres i det virtuelle samarbejde pga. manglen på sociale informationer, som mediet filtrerer fra. Tillid til og forståelse af medarbejdernes indsats udfordres ligeledes. Hvilke udfordringer står den moderne virtuelle leder overfor og hvad kan der gøres for at imødekomme disse?

Digital vidensdeling

Enhver organisation har brug for vidensudveksling medarbejderne imellem, men i det virtuelle samarbejde opstår let forvirring omkring hvor denne viden ligger gemt. Hvordan etableres vidensdeling i det virtuelle rum?

Virtuelle teams

Virtuelle teams er en mindre gruppe af virtuelle medarbejdere, der sjældent eller aldrig møder hinanden. Årsagen til oprettelsen af teamet kan være ønske om at samle gruppe med kulturel diversitet eller eksperter på tværs af kloden. Hvordan samarbejder sådan et team? Hvilke udfordringer møder de i hverdagen?

 

Digital konflikthåndtering

Med et digitalt samarbejde er den manglende fysiske kontakt med til at forøge risikoen for misforståelser og konflikter. Hvad kan der gøres for at imødekomme sådanne konflikter?

Crowdsourcing

Crowdsourcing er en metode, hvor mange mennesker involveres i én proces. F.eks. som man gør på Wikipedia, hvor tusinder af brugere sammen skaber et online leksikon. Flere professionelle projekter arbejder efter ligende metode, fordi det er billigere og mere effektivt. Hvordan udnytter vi nettets muligheder for crowdsourcing?

Digital analyse

At kunne vælge de rigtige medier til at sende sine budskaber til andre og forstå, hvad der ligger bag andres.

View Image

At kunne vælge de rigtige medier til at sende sine budskaber til andre og forstå, hvad der ligger bag andres.

Generationskløften

Nutidens børn og unge har fået teknologi og sociale medier ind med modersmælken. Derfor er der opstået en kløft mellem de digitalt indfødte (børn og unge) og digitale indvandrere (resten). Hvori består forskellene? Hvad en digital indvandrer kan lære en indfødt og omvendt?

Informations-samfundet

Et indblik i den digitale tidsalder. Borgere, brugere eller kunder kan gå i dialog med hinanden, offentlige institutioner og organisationer. Information er ikke længere betinget af gatekeepers, og flyder frit på sociale medier. Det skaber både nye muligheder og udfordringer.

Digitale strategier

Hvordan laver du en digitaliseringsstrategi som rummer hele organisationen, samtidig med at det styrker det enkelte individ? Hvilke tilgængelige redskaber er der? Hvordan laver vi en god digitaliseringsprocess?

De sociale medier

Dagene, hvor informationer var det primære internettet havde at byde på, er fortid. Internettet er blevet tilføjet et socialt element og en interaktion mellem brugerne. Dog er de sociale medier vidt forskellige - både hvad angår kultur og funktionalitet. Hvad kendetegner Facebook til forskel fra Instagram, Twitter og Snapchat?

 

Samfundsdebatten

Konsekvenserne af den stigende deltagelse i virtuelle interaktioner debatteres både i medierne og i den akademiske litteratur. Er konsekvensen af internettet at samfundet står overfor en social disintegration, hvor vi i stigende grad knytter færre bånd til andre mennesker, eller knytter nettet os tættere sammen?

Det virtuelle landkort

Vi bruger internettet af vidt forskellige årsager. For nogle er mediet kun et legetøj, mens det for andre udelukkende er et værktøj. Vi har tegnet det virtuelle landkort. Hvad bruger vi nettets mange muligheder til?

Virtuel økonomi

Der er et væld af muligheder for at købe virtuelle produkter online. Det kan være produkter i et spil som f.eks. plus-profiler, virtuelle heste eller noget helt tredje - ting som ikke alle regner for at have nogen reel værdi. Alligevel kan objekter, der umiddelbart ingen værdi har, blive det kæreste eje. 

Det virtuelle landkort

Vi bruger diverse medier forskelligt. Mange børn og unge bruger mediet som et legetøj, der har et legende og socialt formål, mens det for den voksne generation ofte er et værktøj til selvbetjening og professionelt samarbejde. Hvordan anvender vi internettets mange netværk forskelligt?

Online markedsføring

Internettet er et paradis for kommerciel markedsføring, der bl.a. udnytter vores behov for social anerkendelse i det virtuelle univers. Her bombarderes vi med skjulte reklamer, der ofte videresendes uden kritisk stillingstagen. Hvordan forholder vi os som den kritiske forbruger?

Referencer og tidligere Projekter

Referencer til Center for Digital Dannelse

Kontakt os:

Center for Digital Dannelse
Axeltorv 6, 3.sal, København K

Telefon: +45 61337858
dd@digitaldannelse.org