Arkiver: Artikler

Er mobiltelefoner en unødig stressfaktor og forstyrrelse i undervisningen, eller skal vi vænne vores skolebørn til at kunne bruge – og kunne modstå – den bippende mobil i skoletiden?

En undersøgelse fra efteråret 2024 foretaget af Børne- og Undervisningsministeriet, viste at mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplevede at blive distraheret af digitale enheder som mobiler i undervisningen.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget, med afsæt Trivsels Kommissionens anbefalinger fra feb 2025, nu valgt at indføre et lovkrav til skolebestyrelser, forældrebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser, der skal fastsætte lokale retningslinjer, så alle danske folkeskoler og fritidstilbud med start i skoleåret 2026/2027 bliver mobilfrie. Læs pressemeddelelsen her.

Formålet med tiltaget er at fjerne de forstyrrende elementer som smartphones og andre private elektroniske enheder, der har adgang til internettet. I et forsøg på at genvinde det pædagogiske rum og skabe mere plads til faglighed, fordybelse og fællesskaber, til gavn for eleverne. Samtidig skal der udarbejdes en teknisk løsning for indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider.

Der er bred enighed blandt partierne, at skolerne skal have værktøjer, der lokalt kan blokere for adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, såsom gaming, streaming, gambling, porno, shopping og sociale medier.

Den mobilfri skole har i årevis været genstand for debat. Mange skoler har løbende forholdt sig til teknologien, enten gennem mobilpolitikker, undervisning i digital dannelse eller ved at indføre mobilfrie timer.

Herunder har vi fundet en række argumenter for og imod. Nogle af argumenterne er fra før tiltaget officielt blev præsenteret den 30. sep. 2025, men de er fortsat relevante for enhver skolebestyrelse, der ønsker at orientere sig i debatten.

Argumenter for mobilfri skole

1. Elevernes fællesskab styrkes i frikvarterer.

Det første argument for at pakke mobilerne væk kredser om de unges trivsel og fællesskab i klassen. Sundhedsstyrelsen har blandt andet offentliggjort generelle anbefalinger for skærmforbrug, med fokus på at skærme kan påvirke børns mentale sundhed og trivsel.

Og udspillet om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud, skal motivere eleverne til at søge tilbage til fællesskaberne i det fysiske rum, hvor de leger og taler sammen og derved får opbygget stærkere relationer til hinanden. Læs artiklen her om Baunehøj Efterskoles elevers oplevelse med mobilfri måned. 

2. Lærernes undervisning kommer i første række

Det andet argument handler om selve undervisningen og læringssituationen, hvor argumentet mod mobiler er: “Børn går i skole for at lære, diskutere, lytte, tale, undres og undersøge i et fællesskab” siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance, læs mere her.

Dertil kommer adfærds perspektivet, om at du ikke viser hverken de andre deltagere/elever eller dén, der leder undervisningen, respekt, hvis dit fokus er på mobilen.

Læring kræver nærvær, du taber det nærvær, hvis mobilen er fremme og bipper på bordet eller i hånden (med mindre undervisningen specifikt fordrer mobilen som didaktisk redskab). Det synspunkt udfolder Sociolog Anette Prehn på Hjernesmart.dk, hvor hun skriver om mobilfrie skoler og læringsrum.

3. Skolerne er allerede gået i gang med at lave forbud.

På 8 ud af 10 danske folkeskoler arbejder man allerede aktivt i gang med at indføre mobilpolitik med henblik på færre forstyrrelser og mere nærvær i undervisningen, viser undersøgelsen fra 2024 foretaget af Grundskolepanelet på vegne af børn og undervisningsministeriet.

Liberal Alliances Henrik Dahl har tidligere udtalt i artikel bragt af Politiken.dk , at han gerne vil skrive en lovændring ind, der gav skolerne ret, sort-på-hvid, til at forbyde mobiler. På den måde, mener Dahl, kan man komme eventuel lokalpolitisk ‘bøvl’ og tvivl fra forældre i forkøbet. Med andre ord: skolerne har fuld autoritet til at bestemme, om mobilerne skal forbydes eller ej. Og tallene viser, at flere skoler allerede vælger at vinke farvel til mobiler i timen.

Lektor i Pædagogisk Psykologi ved Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth mener dog, at regeringens mobilforbud kommer 10 år for sent, hør hans udtalelse til DR her. 

Argumenter mod mobilfri skole

1. Vi skal lade eleverne tage stilling selv.

I debatten om mobilfri skoler bliver der ofte peget på en mulig sammenhæng mellem unges stigende mistrivsel og den udbredte adgang til digitale enheder.

Spørgsmålet er dog, om lovgivning alene kan løse problematikken, eller om der i lige så høj grad er behov for, at voksne – forældre, lærere og pædagoger understøtter børn og unge i at udvikle digitale kompetencer og lære at navigere i en digitaliseret verden. Flere aktører fremhæver, at digital dannelse og evnen til at bruge teknologien med omtanke kan være en central del af løsningen.

Én af de stærkeste argumenter mod mobilforbud er egentlig ikke, at eleverne skal have mobilen fremme i tide og utide. I stedet handler det om at italesætte brugen af digitale devices, hvor eleverne lærer gode adfærdsmønstre, så de forstår at vælge til og fra. Ved at give eleverne en stemme i debatten kan man fremme deres digitale dannelse og styrke deres selvstændige beslutningstagen.

Det argument bakkes op af lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Jesper Aagaard, der mener, der generelt er behov for at se på elevernes digitale vaner, og hvad de betyder for deres mentale velvære og indlæringsevner, frem for et forbud.

Læs mere her Videnskab.dk. Det samme gælder Danske skole-elever der arbejder med konkrete tiltag til mobilpolitik og digital dannelse i folkeskolen. Dertil mener  Marlene Barkhus, formand for Undervisningsudvalget i Frederiksberg, “…det er helt skævt i en digital tidsalder”, at vi låser elevernes telefoner inde. De skal i stedet lære at bruge mobiler som arbejdsredskaber, Læs hendes argument her.

2. Digitalisering er et grundvilkår i vores verdenssamfund.

Et andet argument for mobiler i skolen læner sig op af det omdiskuterede spørgsmål: Hvad uddanner vi til? Danmark er digital, og digitalisering er kommet for at blive, derfor giver det ikke mening at udelukke digitale devices fra skolen. Hvad end lærerne kan lide det eller ej, og uanset om eleverne forstyrres af eller helt ignorerer mobilerne, skal klasselokalet følge med resten af verdenen. Mobiler, tablets, bærbare, smartboards og andet IT skal om noget fremhæves endnu mere i undervisningen, ikke bare for at lære eleverne tekniske færdigheder, men også digital omtanke. 

“Det er afgørende, at vi klæder vores børn og unge på til at forstå og anvende digitale teknologier og forstå den betydning, de har for vores hverdag, for vores relationer og for vores samfund.“ skriver Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om digital dannelse er almen dannelse i indlægget her udgivet på UVM.dk. 

Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, Ole Sejer Iversen udtrykker også sin bekymring på Altinget.dk til emnet om at ruste elever til fremtidig konkurrence på det globale arbejdsmarked. Dorte Andreas, formand for skolelederforeningen, er kritisk over for et forbud, da størstedelen af skolerne allerede arbejder med retningslinjer for digitale devices. Politiken.dk

3. Hvis vi ignorerer det, vokser problemet måske?

Tredje argument, der taler imod mobilfri skole, omhandler de negative følgevirkninger, som teknologien ofte bliver skudt i skoene: stress over forventningen om konstant tilgængelighed og cybermobning, som nogle mener kan fjernes ved simpelthen at fjerne adgang til cyberspace. 

“Vi fjerner ikke de digitale udfordringer ved bare at tage telefonerne ud af skolen. Det handler for os at se nærmere på at gå mere nuanceret til værks og sige, der er nogle dage eller pauser, der er mobilfri, og så er der pauser, hvor det er okay at de bruger telefonerne” siger Kathrine Elmose Jørgensen, fra Børns Vilkår, der fraråder et mobilforbud for de ældste elever, læs artiklen her.

Der er endnu ingen reel forskning, der peger på mobilen som direkte årsag til mistrivsel og stress blandt unge. Tværtimod, hvis vi blot forbyder mobiler og ikke tilbyder børnene den digitale dannelse, der skal til for at kunne agere i vores digitaliserede samfund, kan vi risikere at se endnu flere stressede unge.

Hvis vi er bange for, at mobiler kan være medvirkende til stress, må vi blive bedre til at aktivt bruge dem, i stedet for blot at gemme dem væk til efter timen – udtaler Læge og phd Lone Ross Nylandsted om sammenhængen mellem mobilbrug og stress, til dr.dk.

I en digital verden, hvor skærme spiller en stor rolle, kan det være en god idé at lave fælles regler for skærmbrug i klassen. Reglerne kan bidrage til at skabe en balance mellem undervisning og digitalt samvær, samtidig med at eleverne bliver mere bevidste om deres digitale vaner. 

Fælles skærmregler kan være med til at sikre, at alle elever føler sig inkluderet, uanset deres adgang til teknologi. Nogle elever har måske ikke en smartphone eller sociale medieprofiler, og reglerne kan hjælpe med at undgå, at disse elever føler sig udenfor. Ved at have klare retningslinjer for, hvornår og hvordan skærme bruges, kan klassen fokusere på fælles aktiviteter, der ikke kræver, at alle har de samme digitale muligheder.

4 gode råd til at lave fælles regler for skærmbrug i klassen

1. Involvér eleverne i processen
   Når eleverne er med til at udforme reglerne, føler de sig hørt og engageret i processen. Dette er med til at sikre, at reglerne bliver meningsfulde og realistiske at overholde.
2. Hav fokus på onlineadfærd
   Det er en god idé at opstille nogle fælles regler for skærmbrug i klassen, som også omhandler, hvordan man taler og skriver til hinanden online. Det kan både være med fokus på online kommunikation, men også billeddeling, fælles grupper på Snapchat og Messenger osv.
3. Lav klare og enkle regler
   Hold reglerne enkle og forståelige. Det kan være specifikke tidspunkter, hvor skærme er tilladt, eller særlige situationer, hvor skærme ikke bruges, f.eks. når klassen spiser frokost eller i ét af frikvarterene. 
4. Involvér forældrene
   Hvis det er muligt i klassen, kan det være en fordel at involvere forældrene i at lave fælles regler for skærmbrug i klassen. Inviter dem til at deltage i samtalerne og dele deres perspektiver, så I kan skabe en sammenhæng mellem skole og hjem. Når skolen og hjemmet arbejder sammen om reglerne, bliver de lettere for børnene at forstå og efterleve, både i skolen og hjemme.

Hvad kan reglerne indeholde?

• Skærmbrug i undervisningstiden: I kan aftale, hvornår skærme må bruges, fx til gruppearbejde eller individuelle opgaver.
• Pauser uden skærme: I kan fx indføre skærmfrie frikvarterer nogle gange om ugen.
• Respektfuld onlineadfærd: Snak om regler for god opførsel på digitale platforme, både i forhold til at tale ordentligt til hinanden og dele passende indhold i og udenfor skoletiden. 
• Klassens digitale bud: I kan i fællesskab opstille i klassens digitale bud, hvor eleverne er med til at nedskrive konkrete regler for brug af skærme i skoletiden. 

Fælles skærmregler bidrager til at skabe et mere inkluderende klassemiljø, hvor alle føler sig trygge og trives digitalt. Ved at inddrage eleverne i at skabe disse rammer opnår I ikke kun bedre struktur i undervisningen, men også et stærkere fællesskab og nye digitale vaner.

Hvis du ønsker at vide mere om gode råd til børn og unges skærmbrug, så kan du læse mere i vores artikel, samt i Skærmguiden og Anbefalinger for fagpersoner udgivet af Børns Vilkår.

Som forælder er du en vigtig rollemodel for dit barns digitale vaner. Vi har samlet håndgribelige råd til, hvordan du kan reflektere over din egen skærmbrug og vise vejen som en digital rollemodel.

I en verden, hvor digitale enheder er en integreret del af vores hverdag, er det vigtigt at reflektere over, hvordan man som forælder bruger teknologien. Forældrenes adfærd spiller en central rolle i at forme barnets digitale dannelse og forståelse af god digital adfærd. Børn observerer deres forældres vaner og adopterer de adfærdsmønstre, de ser er acceptable.

I en undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, med fokus på sammenhængen mellem sociale medier og børn og unge. Er der en klar tendens til, at særligt piger bruger mere tid på sociale medier, hvis deres forældre også gør det. Du kan læse mere om undersøgelsen her

Men hvad er det, vi som forældre skal være ekstra opmærksomme på, når vi gerne vil give vores børn de bedste digitale vaner med videre i livet? Herunder kan du læse vores konkrete råd til, hvordan du som forælder kan overveje din brug af skærme i hverdagen. Og hvordan det er muligt at involvere dit barn i brugen af digitale teknologier på en meningsfuld måde, så du som forælder kan være en digital rollemodel for dit barn.

Vær opmærksom på dit eget forbrug

Børn lægger mærke til, hvordan du bruger din telefon. De ser, hvornår du tager telefonen frem og hvor længe du bruger den. Det kan være svært at aflæse om det er en vigtig mail du er ved at skrive eller om du læser nyheder på telefonen.

Det er værd at overveje, om du er tydelig i formidlingen af din tilgængelighed; hvad er vigtigt og hvad kan vente? Skal der lige svares på en arbejdsmail eller skal du lige tjekke sportsresultaterne? For dine handlinger og din adfærd med teknologien, sender signaler til dine omgivelser og dit barn om, hvad der er vigtigt, og hvad der prioriteres.

Involver børnene i digitale gøremål

En måde, hvorpå du som forælder kan være en positiv faktor i dit barns digitale dannelse og samtidig være en rollemodel, er at lade dine børn deltage i de praktiske digitale gøremål. Bestil dagligvarer sammen, book billetter til oplevelser, bestil tandlægetider eller lav facetime videoopkald til familiemedlemmer. 

Ved at inkludere børnene i de nødvendige og nyttige digitale opgaver kan du vise, at digitale medier ikke kun handler om underholdning, men også om produktivitet og kontakt med andre.

Skab dialog om digitale medier

I stedet for at fokusere på alle de risici, der kan være forbundet med digitale medier og sociale platforme, så tal sammen om de positive aspekter af digitale medier, nyheder fra hele verden og de forbindelser der skabes mellem mennesker på tværs af verdensdele. 

Spørg ind og vær nysgerrig på dit barns digitale liv. Hvad bruger barnet tid på online? Hvilke gode eller dårlige oplevelser har barnet? Del også gerne dine egne erfaringer. Det skaber en åben og tillidsfuld dialog, der hjælper dit barn med at forstå, at teknologien kan være en kilde til både læring og sjov, når den bruges med omtanke.

Tal om, hvad I ser og læser

I en verden med et uendeligt flow af information er det vigtigt at lære dit barn at forholde sig kritisk til det indhold, de møder online. Som digital rollemodel kan du vise vejen ved at tale med barnet om kildekritik, det viser barnet en ansvarlig og reflekteret tilgang til information.

Tal med barnet om, at ikke alt, hvad man møder på nettet, er sandt. Øv jer sammen i at stille spørgsmål som: Hvem står bag informationen? Hvad er formålet? Og er der andre kilder, der bekræfter historien?

Øvelsen er ikke kun relevant for nyheder, men også for reklamer, sociale medier og chatbots. Ved at inddrage kildekritik i samtalen om medier, giver du dit barn vigtige færdigheder i forhold til at kunne navigere i det digitale landskab og skelne mellem fakta og fiktion. 

Skab digitale regler som familie

Lav fælles aftaler om, hvornår og hvordan digitale enheder skal bruges hjemme hos jer. Skal der være mobilfri tid ved middagsbordet eller under filmhygge? Ved at have tydelige regler og involvere børnene i beslutningsprocessen, kan I sammen skabe et miljø, hvor alle føler sig hørt og ansvarlige for at overholde den digitale kultur som er i hjemmet.

At være en digital rollemodel handler ikke kun om at sætte grænser for børns digitale brug, men også om at vise vejen gennem vores egne handlinger. Ved at skabe balance og refleksion omkring vores eget digitale liv, kan vi hjælpe vores børn med at navigere i den digitale verden på en ansvarlig måde og understøtte deres videre digitale dannelse.

Du kan finde flere gode råd til at lave fælles regler for skærmtid og skærmbrug i vores artikel: Skab gode skærmvaner i familien.

Eller du kan læse Digitaliseringsministeriets vejledning til et trygt og godt digitalt børne- og ungdomsliv her. Vejledningen er lavet i samarbejde med Børns Vilkår og Red Barnet.

Hvad er sharenting?

Sharenting er et begreb, der beskriver forældre, som deler billeder og informationer om deres børn på sociale medier. Navnet er en sammentrækning af ordene “share” og “parenting”, og det betegner det, at forældre lægger billeder, videoer og personlige detaljer om deres børn op på sociale platforme som Facebook, Instagram og TikTok. 

For mange forældre er det en måde at dele særlige øjeblikke med venner og familie. Men sharenting åbner også for nogle etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, man som forælder bør overveje, før man poster indhold om sine børn online. 

De digitale fodaftryk, der skabes via sharenting, kan få konsekvenser for barnets fremtid. Informationer og billeder, som bliver lagt ud i dag, kan blive tilgængelige for fremmede eller hackere, og det kan få indflydelse på barnets privatliv allerede inden, barnet selv har adgang til sociale medier. Derudover kan det skabe uønsket opmærksomhed eller føre til ubehagelige oplevelser for barnet senere i livet.

Gode råd, når du gerne vil dele billeder af dine børn på sociale medier

1. Spørg før du deler
   Respektér dit barns grænser og spørg om lov, inden du lægger noget op. 
2. Gennemgå gamle billeder sammen
   Sæt dig med dit barn og gennemgå de billeder, du har taget af barnet gennem tiden. På den måde kan barnet selv være med til at beslutte, hvilke billeder der er okay.
3. Tænk over privatindstillingerne
   Inden du deler et billede, skal du overveje, hvem der kan se det. Sørg for, at dine privatindstillinger er opdaterede, og at du kun deler billeder med personer, du stoler på.
4. Del med omtanke
   Spørg dig selv, om det billede, du vil poste, er noget, dit barn vil synes om at have liggende på internettet om 5 eller 10 år. Billeder, som virker harmløse nu, kan senere blive pinlige for barnet eller misforstået af fremmede.
5. Undgå deling af personlige informationer
   Det er vigtigt ikke at dele følsomme oplysninger som barnets fulde navn, adresse, skole eller andre private detaljer. Jo færre personlige data, der er tilgængelige online, jo mere beskyttet er dit barn.
6. Overvej konsekvenserne på lang sigt
   Når noget bliver lagt op på internettet, kan det være meget svært at fjerne igen. Billeder og videoer kan blive downloadet, delt videre og endda ende på hjemmesider, hvor de bliver brugt til formål, du ikke har kontrol over.
7. Brug alternativer til offentlige platforme
   Hvis du gerne vil dele billeder med nære venner og familie, kan du overveje at bruge lukkede eller private platforme som f.eks. en familiechat eller en delingstjeneste med begrænset adgang.

Sharenting er en balancegang mellem ønsket om at dele familiens oplevelser med andre og barnets ret til privatliv og beskyttelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det digitale fodaftryk, vi skaber for vores børn, kan følge dem resten af livet. Ved at tage ansvarlige valg og tænke sig godt om, kan man som forælder stadig dele glædelige øjeblikke – uden at sætte barnets privatliv og sikkerhed på spil. 

Du kan læse mere om sharenting i denne artikel, som vi har lavet i samarbejde med Telenor som en del af kampagnen SPURGT?

Vi lever i en digital verden, hvor skærme er en naturlig del af hverdagen, både i skolen, fritiden og i flere sociale sammenhænge. Når det kommer til børn og unges skærmbrug, kan det som forældre være udfordrende at finde den rette balance.

Men hvordan kan man som forældre skabe gode digitale vaner uden at det forårsager konflikter? I stedet for udelukkende at have fokus på tidsbegrænsninger, kan en indgangsvinkel være at kigge på, hvordan skærmene bruges, og hvordan I som familie sammen kan skabe en meningsfuld digital hverdag. Vi har herunder listet en række forslag til, hvordan I kan skabe rammer for gode skærmvaner derhjemme.

Fra klare regler til fælles aftaler

Det er vigtigt at huske, at alle børn og familier er forskellige. Hvad der virker for nogle familier, virker måske slet ikke for andre familier. Dertil er det afgørende at skærmreglerne tilpasses barnets alder og modenhed. Hvor de yngste børn har brug for klare, faste regler sat af den voksne for at skabe tryghed og forudsigelighed, skal tilgangen ændres, når børnene bliver ældre, typisk i pre-teen og teenageårene.

I takt med at barnet udvikler sig og modnes, skifter fokus fra ensidige regler til fælles dialog og aftaler. Her virker det bedst, når I som forældre i langt højere grad inddrager jeres barn i rammerne.

Et par greb kan være at forklare begrundelsen: I stedet for at sige “du må kun spille 1 time”, så brug tid på at forklare hvorfor grænsen er sat, eksempelvis: “vi sætter en grænse for at sikre, at der også er tid til lektier og sport”. Det skaber respekt for reglen.

Når barnet er lidt større, kan der forhandles om rammerne: Giv barnet medindflydelse på hvordan aftalen udformes, eksempelvis: “Vil du hellere spille 1 time efter lektier eller 30 minutter før og 30 minutter efter aftensmaden?”

Når barnet er teenager kan der tildeles ansvar: Ved at inddrage barnet, opnår I et større ejerskab for at overholde aftalerne. Øget frihed, kombineret med ansvar, hjælper barnet med at udvikle vigtige kompetencer inden for selvregulering og tidsstyring, som de skal bruge i voksenlivet.

Skab skærmfrie stunder under måltider

Overvej at gøre måltiderne til en tid uden skærme, hvor både børn og voksne kan fokusere på hinanden og den mad, I nyder sammen. Det skaber rum til nærvær og samtaler, som også kan omhandle digitale oplevelser, eksempelvis videoer man har set på nettet eller spiloplevelser børnene har haft med vennerne, hvis det er netop det, der fylder mest hos jeres børn. 

Giv plads til dialog om online oplevelser

Det er vigtigt, at I taler om skærmbrug og online oplevelser, da det hjælper børn og unge til at reflektere over deres digitale liv og vaner. Ved at lade børnene sætte ord på de digitale oplevelser får I som forældre en bedre forståelse af, hvad der foregår på skærmene, og hvorfor visse aktiviteter føles vigtige. Den åbne dialog kan give jer som forældre en større bevidsthed om, hvordan skærmene bruges, og gøre det lettere at sætte realistiske og meningsfulde rammer for skærmbrug.

Prioritér skærmfrie aktiviteter som familie

Afsæt tid til skærmfrie aktiviteter, der passer ind i jeres hverdag, det kan være en fast ugentlig eftermiddag eller et par timer om aftenen. Gør det til en sjov udfordring, hvor I som familie kan lave ting sammen, som ikke kræver skærme. Lad alle i familien bidrage med deres ideer til naturoplevelser, kreative udfoldelser, brætspil eller andre aktiviteter. På den måde kan I minimere eventuelle konflikter og skabe gode vilkår for den kvalitetstid, I får sammen.

Vælg et skærmfrit soveværelse for bedre søvn

For at hjælpe med at skabe ro ved sengetid, kan I overveje at holde skærmene ude af soveværelset. Det hjælper både børn og voksne til bedre søvnkvalitet og eliminerer forstyrrelser fra notifikationer sent om aftenen. I kan med fordel bruge et almindeligt vækkeur i stedet for telefonen. Alternativt kan I sætte telefonerne på flytilstand, så det kun er vækkeurets alarm, der vækker jer.

Inddrag børnene i fastsættelsen af skærmregler

Når børnene er med til at sætte rammerne for skærmbrug, oplever de et større ejerskab og medansvar for at overholde reglerne. Ved at inddrage børnene i beslutningerne, skaber I sammen regler, der føles mere retfærdige og realistiske, hvilket fører til bedre overholdelse og færre konflikter. 

Hvis I som familie beslutter at skærmreglerne er gældende for både børn og voksne, er det selvfølgelig vigtigt at I som forældre går forrest og selv overholder de aftalte rammer. Det er med til at skabe en fælles respekt og troværdighed om reglerne.

Når I laver skærmregler, så tænk over:

Der kan være mange grunde til, at forældre ønsker at fastsætte skærmregler i hjemmet, særligt i lyset af den aktuelle debat om børns trivsel og deres forbrug af skærme. 

Men når I indfører skærmregler i hjemmet, er der nogle faldgruber, I så vidt det er muligt bør undgå, for at sikre, at reglerne bliver effektive og holdbare for hele familien. Overvej derfor følgende råd, når I fastsætter jeres rammer:

Undgå regler uden forklaring

Børn forstår bedre og respekterer regler, hvis de ved, hvorfor de eksisterer. Derfor bør I undgå at lave regler uden at forklare baggrunden for dem. Det er derfor en god idé at have samtaler om, hvorfor det er vigtigt at opretholde en balance mellem digitale og fysiske aktiviteter.

Undgå for stramme eller urealistiske regler

Gør jer selv den tjeneste, at undgå at lave for mange eller for strenge regler, som kan være svære at håndhæve. Hvis reglerne er for restriktive, risikerer I, at de bliver ignoreret, opfattes som uretfærdige, eller at I får svært ved at overholde dem. Det er vigtigt at være fleksibel og tage hensyn til familiens daglige rytme og behov.

Undgå skærmtid som belønning

At bruge skærmtid som belønning for god opførsel kan føre til, at barnet anser skærme som noget meget værdifuldt og eftertragtet. I stedet for kan I vælge at betragte skærmbrug som en normal del af hverdagen, der skal balanceres med andre aktiviteter.

Undgå skærmforbud som straf

At bruge skærmforbud som en straf kan bidrage til at skabe et negativt forhold til reglerne og skærmbrug. Det kan resultere i, at jeres barn undgår at dele negative online oplevelser, eks. digital mobning med jer, fordi barnet frygter at blive udelukket fra de digitale platforme, som I har givet barnet adgang til. 

Samtaler og fælles regler skaber struktur 

At skabe en åben dialog om skærmbrug i hjemmet og opstille nogle fælles regler er vigtigt for børn og unge, fordi det bidrager til at skabe struktur og hjælper med at etablere nogle gode digitale vaner i en hverdag, hvor skærme spiller en central rolle. 

Ved at opstille fælles regler for skærmbrug i familien, som også overholdes af voksne, understøttes børnenes udvikling af gode vaner. Samtidig med at I skaber en stærkere forståelse og dialog om, hvordan skærme kan bruges meningsfuldt. 

Du kan læse vores artikel om forælderen som digital rollemodel her. Dertil kan du finde flere gode råd til børn og unges skærmbrug i Skærmguiden udarbejdet af Børns Vilkår. Du kan læse, hvad Digitaliseringsministeriet anbefaler, i forhold til at  skabe et trygt og godt digitalt børne- og ungdomsliv her. 

Når dit barn spiller computerspil er det vigtigt at sikre, at de spil, de spiller, er passende for deres alder og udvikling. Her kommer PEGI aldersmærkninger ind i billedet. PEGI, som står for “Pan European Game Information”, er et fælles europæisk system, der hjælper forældre med at tage stilling til, hvilke spil deres børn kan spille. PEGI-mærkningen angiver en anbefalet minimumsalder baseret på spillets indhold. Mærkningen er vejledende, og skal ikke ses som et forbud mod brug af bestemte spil for nogle aldersgrupper. Aldersmærkningerne kan derimod bruges som et pejlemærke om spillets indhold på lyd- og billedsiden. Aldersikonerne angiver spillets mulige skadelige virkninger og handler altså ikke om, hvor svært spillet er. 

De forskellige PEGI aldersmærkninger

PEGI-systemet bruger fem aldersmærkninger:

• PEGI 3: Spil med denne mærkning er velegnede for alle aldre. Indholdet er fri for vold, skræmmende elementer eller andet, der kan virke upassende for små børn. Spil under PEGI 3 kan indeholde en meget mild form for vold i en humoristisk eller børnevenlig sammenhæng.
• PEGI 7: Disse spil kan have noget mere skræmmende elementer eller lyd, men indholdet er stadig generelt passende for børn fra 7 år og op. Volden er meget mild og minder mere om tegneserievold.
• PEGI 12: Spil med denne mærkning kan indeholde noget mere realistisk vold mod fantasivæsener eller animerede figurer, mildere bandeord, eller antydninger af seksuelt indhold. Enhver form for upassende sprog i denne kategori skal være mildt. Disse spil er egnet for børn fra 12 år og opefter.
• PEGI 16: Denne mærkning indikerer, at spillet indeholder vold eller seksuelt indhold, der minder mere om virkeligheden. Det kan også omfatte grovere sprogbrug, gambling eller brug af tobak og alkohol. Spil med PEGI 16 er rettet mod unge fra 16 år.
• PEGI 18: Spil med denne mærkning indeholder meget realistisk vold, groft sprogbrug, skræmmende scener eller stærkt seksuelt indhold. PEGI 18 er spilmærkningen for voksne. 

Du kan læse mere om PEGI-mærkningen hos Medierådet for børn og unge eller på PEGIs egen hjemmeside.

Gode råd til dig som forælder

Når det kommer til at håndtere dit barns spilvaner og PEGI aldersmærkninger, er der flere gode råd, du som forælder kan følge:

• Lær PEGI-mærkningerne at kende: Sørg for at forstå, hvad de forskellige mærkninger betyder, så du kan træffe informerede valg om, hvilke spil der er passende for dit barn.
• Prøv spillet sammen med dit barn: Ved at spille et spil sammen med dit barn, kan du bedre forstå, hvad de oplever, og have en åben dialog om, hvad de synes om spillet.
• Tal om indholdet: Vær åben omkring spillets indhold, især hvis det indeholder elementer, der kan være svære at forstå for børn. 
• Vær opmærksom på dit barns reaktioner: Hvis et spil påvirker dit barn negativt, f.eks. ved at gøre dem bange, så vær klar til at skride ind og justere brugen af spillet eller hjælp barnet med at vælge et andet spil.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at PEGI-mærkninger ikke kan stå alene. Alle børn er forskellige og kan have forskellige opfattelser af et spils grafik, handling og lyd. Suplér derfor PEGI-mærkningens anbefalinger med at se videoer af spillet på Youtube og læse om det, så du kan få en bedre fornemmelse af det spil, dit barn spiller. 

PEGI-mærkningen er et nyttigt redskab for forældre, men det erstatter ikke dialog. Ved at forstå mærkningerne og tale åbent med dit barn om deres spiloplevelser, kan du hjælpe dem med at få en sund og positiv oplevelse med gaming.

Dynamisk prisfastsættelse (på engelsk: dynamic pricing) er en metode, som ofte bruges af online forhandlere og kan betyde, at du betaler mere for de samme produkter, afhængigt af en række faktorer såsom din browsinghistorik eller geografiske placering.

Som forbruger er det vigtigt at være bevidst om disse metoder for at undgå at betale overpriser. Ved at forstå, hvordan priser fastsættes online, kan du navigere mere effektivt på den digitale markedsplads og forhåbentligt spare nogle penge.

Sådan undgår du dynamisk prisfastsættelse

Skift IP-adresse eller bloker adgang til din placering

Ved at ændre din IP-adresse eller blokere virksomheders adgang til din placering, kan du undgå prisstigninger baseret på geografisk efterspørgsel.

Deaktiver Cookies

Mange virksomheder bruger cookies til at spore din online aktivitet. Ved at deaktivere disse kan du forhindre virksomheder i at spore, hvilke produkter du har vist interesse for.

Vær opmærksom på tegn på dynamisk prisfastsættelse

Hvis du bemærker, at priserne på et bestemt produkt stiger hurtigt, kan det være et tegn på dynamisk prisfastsættelse. I sådanne tilfælde kan det være bedst at søge efter alternative forhandlere.

Brug forskellige enheder eller browsere

Overvej at bruge en anden computer, smartphone eller tablet når du foretager dine endelige køb. Dette kan hjælpe med at omgå dynamisk prisfastsættelse baseret på din browsinghistorik.

Undgå at logge ind på loyalitetsprogrammer under browsing

Selvom loyalitetsprogrammer kan tilbyde fordele, kan de også tillade virksomheder at forbinde din browsing med dine tidligere køb og påvirke priserne.

Brug inkognitotilstand

Ved at browse i inkognitotilstand kan du holde dine søgninger og besøgte sider private, hvilket hjælper med at forhindre prisdifferentiering baseret på din browsinghistorik.