Arkiver: Artikler

Fælles regler for skærmbrug i klassen

I en digital verden, hvor skærme spiller en stor rolle, kan det være en god idé at lave fælles regler for skærmbrug i klassen. Reglerne kan bidrage til at skabe en balance mellem undervisning og digitalt samvær, samtidig med at eleverne bliver mere bevidste om deres digitale vaner. 

Fælles skærmregler kan være med til at sikre, at alle elever føler sig inkluderet, uanset deres adgang til teknologi. Nogle elever har måske ikke en smartphone eller sociale medieprofiler, og reglerne kan hjælpe med at undgå, at disse elever føler sig udenfor. Ved at have klare retningslinjer for, hvornår og hvordan skærme bruges, kan klassen fokusere på fælles aktiviteter, der ikke kræver, at alle har de samme digitale muligheder.

4 gode råd til at lave fælles regler for skærmbrug i klassen

  1. Involvér eleverne i processen
    Når eleverne er med til at udforme reglerne, føler de sig hørt og engageret i processen. Dette er med til at sikre, at reglerne bliver meningsfulde og realistiske at overholde.
  2. Hav fokus på onlineadfærd
    Det er en god idé at opstille nogle fælles regler for skærmbrug i klassen, som også omhandler, hvordan man taler og skriver til hinanden online. Det kan både være med fokus på online kommunikation, men også billeddeling, fælles grupper på Snapchat og Messenger osv.
  3. Lav klare og enkle regler
    Hold reglerne enkle og forståelige. Det kan være specifikke tidspunkter, hvor skærme er tilladt, eller særlige situationer, hvor skærme ikke bruges, f.eks. når klassen spiser frokost eller i ét af frikvarterene. 
  4. Involvér forældrene
    Hvis det er muligt i klassen, kan det være en fordel at involvere forældrene i at lave fælles regler for skærmbrug i klassen. Inviter dem til at deltage i samtalerne og dele deres perspektiver, så I kan skabe en sammenhæng mellem skole og hjem. Når skolen og hjemmet arbejder sammen om reglerne, bliver de lettere for børnene at forstå og efterleve, både i skolen og hjemme.

Hvad kan reglerne indeholde?

  • Skærmbrug i undervisningstiden: I kan aftale, hvornår skærme må bruges, fx til gruppearbejde eller individuelle opgaver.
  • Pauser uden skærme: I kan fx indføre skærmfrie frikvarterer nogle gange om ugen.
  • Respektfuld onlineadfærd: Snak om regler for god opførsel på digitale platforme, både i forhold til at tale ordentligt til hinanden og dele passende indhold i og udenfor skoletiden. 
  • Klassens digitale bud: I kan i fællesskab opstille i klassens digitale bud, hvor eleverne er med til at nedskrive konkrete regler for brug af skærme i skoletiden. 

Fælles skærmregler bidrager til at skabe et mere inkluderende klassemiljø, hvor alle føler sig trygge og trives digitalt. Ved at inddrage eleverne i at skabe disse rammer opnår I ikke kun bedre struktur i undervisningen, men også et stærkere fællesskab og nye digitale vaner.

Hvis du ønsker at vide mere om gode råd til børn og unges skærmbrug, så kan du læse mere i vores artikel, samt i Skærmguiden og Anbefalinger for fagpersoner udgivet af Børns Vilkår.

Guide: Forælderen som digital rollemodel

I en verden, hvor digitale enheder er en integreret del af vores hverdag, er det vigtigt at reflektere over, hvordan man som forælder bruger digitale medier. Børn lærer af deres forældre ved at observere deres vaner, og derfor spiller forældre en central rolle i at forme børns forståelse af digital adfærd og deres digitale dannelse.

I denne guide giver vi en række konkrete råd til, hvordan du som forælder kan overveje din brug af skærme i hverdagen, og hvordan det er muligt at involvere børn i brugen af digitale teknologier på en meningsfuld måde, så du som forælder kan være en digital rollemodel for dit barn. 

Vær opmærksom på dit eget forbrug

Børn lægger mærke til, hvordan du bruger din telefon – om du konstant er på den, mens I ser fjernsyn, eller om du scroller i køen i supermarkedet. Det er værd at overveje, om du altid er hurtig til at tage billeder og dele dem, hver gang familien laver noget sammen. Dine handlinger kan sende signaler til børnene om, hvad der er vigtigt, og hvad der prioriteres.

Involver børnene i digitale gøremål

En måde at være en rollemodel på er at lade dine børn deltage i de praktiske digitale gøremål. Bestil dagligvarer sammen, book billetter eller skriv e-mails til bedsteforældrene. Ved at inkludere dem i de nødvendige og nyttige digitale opgaver kan du vise, at digitale medier ikke kun handler om underholdning, men også om produktivitet og kontakt med andre.

Skab dialog om digitale medier

I stedet for at fokusere på alle de risici, der kan være forbundet med digitale medier og sociale platforme, så prøv også at tale med dine børn om de positive aspekter. Spørg ind til, hvad de bruger deres digitale tid på, hvad de oplever online, og del også dine egne erfaringer. Det skaber en åben dialog og hjælper dit barn med at forstå, at teknologien kan være en kilde til både læring og sjov, når den bruges med omtanke.

Skab digitale regler som familie

Lav fælles aftaler om, hvornår og hvordan digitale enheder skal bruges i hjemmet. Skal der være mobilfri tid ved middagsbordet eller under filmhygge? Ved at have klare regler og involvere børnene i beslutningsprocessen, kan I skabe et miljø, hvor alle føler sig ansvarlige for den digitale kultur i hjemmet. 

 

Du kan læse flere gode råd til at lave fælles regler for skærmtid og skærmbrug i denne artikel.

At være en digital rollemodel handler ikke kun om at sætte grænser for børns digitale brug, men også om at vise vejen gennem vores egne handlinger. Ved at skabe balance og refleksion omkring vores digitale liv, kan vi hjælpe vores børn med at navigere i den digitale verden på en ansvarlig måde.

Sharenting: At dele billeder af sine børn på sociale medier

Regler for billeddeling af andre

Hvad er sharenting?

Sharenting er et begreb, der beskriver forældre, som deler billeder og informationer om deres børn på sociale medier. Navnet er en sammentrækning af ordene “share” og “parenting”, og det betegner det, at forældre lægger billeder, videoer og personlige detaljer om deres børn op på sociale platforme som Facebook, Instagram og TikTok. 

For mange forældre er det en måde at dele særlige øjeblikke med venner og familie. Men sharenting åbner også for nogle etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, man som forælder bør overveje, før man poster indhold om sine børn online. 

De digitale fodaftryk, der skabes via sharenting, kan få konsekvenser for barnets fremtid. Informationer og billeder, som bliver lagt ud i dag, kan blive tilgængelige for fremmede eller hackere, og det kan få indflydelse på barnets privatliv allerede inden, barnet selv har adgang til sociale medier. Derudover kan det skabe uønsket opmærksomhed eller føre til ubehagelige oplevelser for barnet senere i livet.

Gode råd, når du gerne vil dele billeder af dine børn på sociale medier

  1. Spørg før du deler
    Respektér dit barns grænser og spørg om lov, inden du lægger noget op. 
  2. Gennemgå gamle billeder sammen
    Sæt dig med dit barn og gennemgå de billeder, du har taget af barnet gennem tiden. På den måde kan barnet selv være med til at beslutte, hvilke billeder der er okay.
  3. Tænk over privatindstillingerne
    Inden du deler et billede, skal du overveje, hvem der kan se det. Sørg for, at dine privatindstillinger er opdaterede, og at du kun deler billeder med personer, du stoler på.
  4. Del med omtanke
    Spørg dig selv, om det billede, du vil poste, er noget, dit barn vil synes om at have liggende på internettet om 5 eller 10 år. Billeder, som virker harmløse nu, kan senere blive pinlige for barnet eller misforstået af fremmede.
  5. Undgå deling af personlige informationer
    Det er vigtigt ikke at dele følsomme oplysninger som barnets fulde navn, adresse, skole eller andre private detaljer. Jo færre personlige data, der er tilgængelige online, jo mere beskyttet er dit barn.
  6. Overvej konsekvenserne på lang sigt
    Når noget bliver lagt op på internettet, kan det være meget svært at fjerne igen. Billeder og videoer kan blive downloadet, delt videre og endda ende på hjemmesider, hvor de bliver brugt til formål, du ikke har kontrol over.
  7. Brug alternativer til offentlige platforme
    Hvis du gerne vil dele billeder med nære venner og familie, kan du overveje at bruge lukkede eller private platforme som f.eks. en familiechat eller en delingstjeneste med begrænset adgang.

Sharenting er en balancegang mellem ønsket om at dele familiens oplevelser med andre og barnets ret til privatliv og beskyttelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det digitale fodaftryk, vi skaber for vores børn, kan følge dem resten af livet. Ved at tage ansvarlige valg og tænke sig godt om, kan man som forælder stadig dele glædelige øjeblikke – uden at sætte barnets privatliv og sikkerhed på spil. 

Du kan læse mere om sharenting i denne artikel, som vi har lavet i samarbejde med Telenor som en del af kampagnen SPURGT?

Guide: Sådan skaber I gode skærmvaner i familien

Når det kommer til børn og unges skærmbrug, kan det som forældre være udfordrende at finde den rette balance. Vi lever i en digital verden, hvor skærme er en naturlig del af hverdagen – både i skolen, fritiden og i sociale sammenhænge. Men hvordan kan man som familie skabe gode digitale vaner uden at skabe unødvendige konflikter? I stedet for at fokusere på tidsbegrænsninger alene, handler det også om at kigge på, hvordan skærme bruges, og hvordan I sammen kan skabe en meningsfuld digital hverdag. I denne artikel giver vi nogle råd til, hvordan I kan arbejde med skærmvaner i hjemmet på en fleksibel måde. 

Skab skærmfri stunder under måltider
I kan overveje at gøre måltiderne til en tid uden skærme, hvor både børn og voksne kan fokusere på hinanden. Det kan fungere godt, fordi det kan give mere tid til samtaler og nærvær. 

Undgå skærme i soveværelset for bedre søvn
For at hjælpe med at skabe ro i soveværelset, kan I overveje at holde skærme ude. Det kan hjælpe både børn og voksne med at sove bedre og undgå at blive forstyrret af sociale medier sent om aftenen. Hvis det passer ind, kan I eksperimentere med at bruge et almindeligt vækkeur i stedet for telefonen.

Skab en åben dialog om online oplevelser
Det er vigtigt at tale om skærmbrug og online oplevelser, fordi det hjælper børn og unge med at reflektere over deres digitale vaner. En åben dialog kan give jer som familie en bedre forståelse af, hvad der foregår på skærmene, og hvorfor visse aktiviteter føles mere vigtige eller udfordrende. Ved at dele erfaringer kan I sammen skabe en større bevidsthed om, hvordan skærmene bruges, og det kan samtidig gøre det lettere at sætte realistiske og meningsfulde rammer for skærmbrug.

Inddrag børnene i fastsættelsen af skærmregler
Når børnene får mulighed for at være med til at bestemme rammerne for skærmbrug, oplever de ofte et større ansvar for at overholde reglerne. Ved at inddrage dem i beslutningerne, kan I sammen skabe regler, som føles mere retfærdige og realistiske, hvilket kan føre til bedre overholdelse og færre konflikter. Som forældre kan I prøve at være opmærksomme på, at I også overholder de regler, I opstiller for familien. Det er med til at skabe en fælles forståelse og respekt for de rammer, I sætter.

Planlæg skærmfri aktiviteter som familie
I kan prøve at finde tid til skærmfri aktiviteter, der passer til familiens hverdag, fx en ugentlig eftermiddag eller et par timer om aftenen. Det kan være en sjov udfordring, hvor I som familie kan lave ting sammen, som ikke kræver skærme, som fx brætspil eller en gåtur. I kan tilpasse det, så det giver mening for jer.

Pas på med dette, når I laver regler for skærmbrug

Når man indfører skærmregler i hjemmet, er der visse faldgruber, man kan prøve at undgå for at sikre, at reglerne bliver effektive og holdbare for hele familien. Som forældre kan I overveje nedenstående råd, hvis I vil have mere holdbare rammer for skærmbrug i hjemmet: 

Brug ikke skærmtid som belønning
At bruge skærmtid som belønning for god opførsel kan føre til, at barnet begynder at se skærme som noget meget værdifuldt og eftertragtet. I kan forsøge at betragte skærmbrug som en normal del af hverdagen, der skal balanceres med andre aktiviteter.

Undgå for stramme eller urealistiske regler
I kan prøve at undgå at lave for mange eller for strenge regler, som kan være svære at håndhæve. Hvis reglerne er for restriktive, risikerer I, at de bliver ignoreret eller opfattes som uretfærdige. Det er vigtigt at være fleksibel og tage hensyn til familiens daglige rytme og behov.

Undgå regler uden forklaring
I kan forsøge at undgå at lave regler uden at forklare baggrunden for dem. Børn forstår bedre og respekterer regler, hvis de ved, hvorfor de eksisterer. Det kan være godt, hvis I kan have samtaler om, hvorfor det er vigtigt at opretholde en balance mellem digitale og fysiske aktiviteter.

Brug ikke skærmforbud som straf
At bruge skærmforbud som en straf kan bidrage til at skabe et negativt forhold til reglerne og skærmbrug, og det kan resultere I, at jeres barn undgår at dele fx. negative oplevelser online med jer som forældre, hvis barnet frygter at blive udelukket fra sociale medier. 

 

At skabe en dialog om skærmbrug i hjemmet og opstille nogle fælles regler, kan være vigtige for børn og unge, fordi det bidrager til at skabe struktur og hjælper med at etablere nogle gode digitale vaner i en verden, hvor skærme spiller en central rolle. Ved at opstille fælles regler for skærmbrug i familien, som også overholdes af voksne, understøtter det ikke kun børnenes udvikling af gode vaner, men skaber også en stærkere forståelse og dialog om, hvordan skærme kan bruges meningsfuldt. 

Du kan læse mere om gode råd til børn og unges skærmbrug i Skærmguiden og denne artikel om skærmregler i familien udarbejdet af Børns Vilkår.

Den danske folkeskole – digital eller analog?

I løbet af de sidste 14 år har digitaliseringen af den danske folkeskole ændret sig markant. Fra en stærk satsning på at integrere teknologi i undervisningen til en ny erkendelse af behovet for balance mellem digitale og analoge læringsmetoder. Men hvad betyder det i praksis for forældre og fagfolk, som følger udviklingen tæt?

Tilbage i 2010 blev digitalisering betragtet som nøglen til at forbedre undervisningen. IT og digitale læremidler blev set som en måde at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og skabe nye muligheder for læring. Tablets, bærbare computere og digitale redskaber skulle hjælpe børnene til at blive bedre fagligt og ruste dem til fremtidens samfund. Mange troede på, at det digitale ville give en fleksibel og differentieret undervisning, hvor alle elever, uanset niveau, kunne udfordres bedst muligt.

Men efterhånden som digitaliseringen blev en fast del af hverdagen i skolerne, begyndte spørgsmålene at dukke op: Hjælper skærme og digitale redskaber virkelig børnene til at lære bedre? Forskning og erfaringer viste, at selvom teknologien kunne være et værdifuldt redskab, kom der også udfordringer med i pakken. Elevernes faglige udbytte steg ikke nødvendigvis, og det blev tydeligt, at teknologi alene ikke kunne løse alle undervisningens udfordringer.

I 2018 blev der introduceret en ny forståelse af digitaliseringen. Der blev lagt vægt på, at både lærere og elever skulle have digitale kompetencer, men det var vigtigt, at teknologien blev brugt på en måde, der gav mening. Teknologiforståelse og digital dannelse blev nøgleord – ikke bare for at bruge teknologien, men også for at forstå dens konsekvenser. Elever skulle lære at gennemskue, hvordan algoritmer og dataindsamling påvirker deres digitale oplevelser, og lærere skulle blive bedre til at bruge digitale værktøjer på en måde, der understøtter undervisningen.

I dag, i 2024, er vi nået til et punkt, hvor balancen mellem digitale og analoge redskaber er i fokus. Der er en større bevidsthed om, at skærme og teknologi kan distrahere eleverne og i nogle tilfælde stå i vejen for deres koncentration og sociale udvikling. Derfor ser vi nu en bevægelse mod at genoprette balancen, hvor fysiske bøger og andre analoge materialer igen prioriteres i undervisningen. Regeringens nye aftale fra 2024 afsætter midler til skolebøger, samtidig med at teknologiforståelse bliver et valgfag i skolerne.

For forældre og fagfolk betyder denne udvikling, at der er kommet en mere nuanceret tilgang til brugen af teknologi i skolen. Skærme er ikke længere svaret på alt, og undervisningen bliver tilpasset, så teknologi bruges, når det er hensigtsmæssigt, men ikke fylder hele dagen. Samtidig får børnene de nødvendige færdigheder til at navigere kritisk i den digitale verden.

Så hvad skal man som forælder eller fagperson være opmærksom på? Det handler om at støtte børnene i både at lære at bruge teknologien konstruktivt og at give plads til den fordybelse og nærvær, som analoge læremidler kan give. Digitale redskaber vil fortsat være en del af skolen, men i en mere afbalanceret form, hvor det vigtigste er at sikre, at børnene lærer på den bedst mulige måde – uanset om det er gennem en skærm eller en bog.

Den danske folkeskole bevæger sig mod en fremtid, hvor både det digitale og analoge kan sameksistere. Målet er, at teknologi skal bruges til at støtte undervisningen, ikke overtage den. Og den balance er noget, vi som forældre og fagfolk kan hjælpe med at skabe.

Hvad kan du som forælder eller fagperson gøre?

Som forælder eller fagperson har du en vigtig rolle i at støtte børnene i deres digitale udvikling. Her er nogle konkrete opfordringer til, hvordan du kan bidrage:

  1. Skab dialog om teknologi: Tal med børnene om, hvornår og hvordan det giver mening at bruge digitale værktøjer. Hjælp dem med at reflektere over deres skærmbrug, både i skolen og derhjemme.
  2. Støt kritisk tænkning: Opfordr børn til at stille spørgsmål ved det, de ser online. Hjælp dem med at forstå, hvordan algoritmer og dataindsamling fungerer, så de kan navigere mere bevidst i den digitale verden.
  3. Balance mellem skærm og bøger: Skab en varieret hverdag, hvor børnene både bruger digitale og analoge redskaber. Det kunne være gennem lektier, hvor både digitale læringsværktøjer og traditionelle bøger får plads.
  4. Vær en digital rollemodel: Voksne har stor indflydelse på, hvordan børn ser og bruger teknologi. Vis dem, hvordan man kan bruge skærme med omtanke – men også hvordan man kan tage pauser fra dem.

Ved at tage aktiv del i at skabe denne balance kan du være med til at sikre, at børnene får mest muligt ud af både deres digitale og analoge oplevelser i skolen. Samtidig kan du støtte dem i at blive reflekterede og selvstændige i deres teknologiforståelse, så de er klar til fremtidens digitale udfordringer.

Guide til aldersgrænser på sociale medier

Hvornår er mit barn klar til sociale medier? Det er et spørgsmål, mange forældre har stillet sig selv, når deres børn begynder at vise interesse for platforme som TikTok, Snapchat eller Instagram. Det er ikke kun klassiske sociale medier, der spiller en rolle – mange spilplatforme som Roblox, Twitch og Discord fungerer også som sociale medier, hvor børn kan chatte og dele indhold med andre. Det kan være en udfordring at vurdere, hvornår ens barn er parat til at tage del i den digitale verden – især når venner og klassekammerater måske allerede er aktive online, nogle gange endda før de fylder 13 år.

 

I denne guide får du overblik over aldersgrænser på både sociale medier og spilplatforme, lovgivningen bag, og hvordan du som forælder kan støtte dit barns brug af disse tjenester. Læs mere om hvilke apps og teknologiske funktioner vi anbefaler her. 

Aldersgrænser på sociale medier

De fleste sociale medier, herunder Instagram, TikTok, Snapchat og Facebook, har en aldersgrænse på 13 år. Dette skyldes amerikansk lovgivning, der forhindrer virksomheder i at indsamle data fra børn under 13 år uden forældres samtykke. Aldersgrænsen er derfor fastsat ud fra, hvornår det er tilladt at indsamle data fra brugere, frem for hvornår det er “passende” for børn at begynde at bruge sociale medieplatforme.

I virkeligheden starter mange børn faktisk langt tidligere på sociale medier. Ifølge en rapport fra Børns Vilkår i 2024 har næsten halvdelen af danske børn en profil på et socialt medie, før de fylder 10 år, og 94 % har en profil inden de fylder 13. Forældre står i et dilemma, når det kommer til deres børns tidlige brug af sociale medier. På den ene side ønsker mange at overholde aldersgrænserne for at beskytte deres barn, men på den anden side vil de gerne støtte deres barns deltagelse i sociale fællesskaber på en tryg måde.

Hos Center for Digital Dannelse anbefaler vi, at aldersgrænserne tages alvorligt, men samtidig bruges som anledning til en åben samtale om barnets digitale liv. Hvert barn er forskelligt – nogle er modne før andre, og det er vigtigt at tage barnets individuelle udvikling i betragtning.

Aldersgrænser på spil, der fungerer som sociale medier
Mange spil fungerer i dag også som sociale medier, hvor børn kan chatte og dele indhold. Platforme som Roblox, Twitch, og Discord giver mulighed for at kommunikere på tværs af brugere, selvom de primært er skabt til spil og livestreaming. Roblox har indbygget chat og fællesskaber, Twitch tillader liveinteraktion, og Discord bruges til både tekst- og talekommunikation.

Disse platforme har aldersgrænser: Roblox anbefales fra 7 år ifølge PEGI, men kræver at brugere er mindst 13 år for fuld adgang. Discord og Twitch kræver begge, at brugerne er mindst 13 år, og Twitch kræver forældres samtykke. Det er vigtigt at tale med dit barn om de risici, der følger med, især når det gælder kontakt med fremmede. Læs mere om PEGI-aldersmærkninger her.

Ved at sætte klare regler for spil og sociale medier kan du skabe en tryggere digital oplevelse for dit barn.

Hvorfor har vi aldersgrænser?

Aldersgrænser på sociale medier er som sagt fastsat ud fra amerikansk lovgivning, som regulerer, hvornår data kan indsamles fra brugere. Aldersgrænserne kan samtidig give anledning til at overveje, hvornår ens barn er klar til at håndtere de udfordringer, de møder online. Børn udvikler sig i forskelligt tempo, og som forældre er det vigtigt at overveje, hvordan man kan støtte sit barn, så de ved, hvad de skal gøre, og hvem de kan henvende sig til, hvis de støder på udfordringer – som f.eks. upassende indhold eller uønsket kontakt fra fremmede. Det handler om at udstyre dem de rette værktøjer og forståelse, så de kan navigere trygt og sikkert, også når de møder udfordringer online. 

En rapport fra Red Barnet viser, at mange børn og unge har været udsat for ubehageligt indhold online. 69 procent af de 9-17-årige har indenfor det seneste år oplevet ubehagelige episoder online. Det understreger vigtigheden af at tale åbent med børn om deres digitale oplevelser, så de ikke står alene med ubehagelige oplevelser, de måske ikke tør dele. 

Digital modenhed og sikker brug af sociale medier afhænger ikke kun af alder, men også af, hvordan børn lærer at håndtere det indhold, de støder på. Det er aldrig rart at blive konfronteret med grænseoverskridende indhold, uanset om man er 12, 16 eller 22 år. Men med alderen bliver man bedre til at forstå, hvordan man skal reagere, og vigtigst af alt, at det ikke er ens egen skyld, når man udsættes for noget ubehageligt.

Aldersgrænser er i sig selv ikke tilstrækkelige til at sikre børn mod alt det, de kan møde online. Men i kombination med åben dialog kan aldersgrænser fungere som en god anledning til at tale om, hvordan man færdes sikkert på sociale medier, og hvilke redskaber der er nødvendige for at håndtere den digitale verden på en tryg måde.

Aldersgrænser og lovgivning: Hvad siger reglerne?

Amerikansk lovgivning: 

I USA er de fleste aldersgrænser på sociale medier fastsat på baggrund af COPPA, der kræver forældresamtykke for at indsamle data fra børn under 13 år. Derfor har sociale medier som Snapchat, TikTok og Instagram en aldersgrænse på netop 13 år.

Europæisk og dansk lovgivning: 

I EU reguleres aldersgrænser og databeskyttelse af General Data Protection Regulation (GDPR). Her er aldersgrænsen for at oprette en konto uden forældres tilladelse som udgangspunkt 16 år. Medlemslandene har dog lov til at sænke denne aldersgrænse til minimum 13 år.

I Danmark er grænsen fastsat til 15 år i henhold til databeskyttelsesloven. Men selvom loven er klar, er der mange børn, som omgår aldersgrænserne – ofte med forældrenes viden.

Hvordan kan forældre støtte deres børn?

Som forælder kan du spille en afgørende rolle i at sikre, at dit barn får en tryg og sikker oplevelse på sociale medier. Her er nogle konkrete råd:

  1. Tal om digitale vaner: Vær nysgerrig på, hvilke platforme dit barn bruger, og hvad de laver online. Skab en åben dialog, hvor barnet føler sig tryg ved at dele sine oplevelser.
  2. Forklar og snak om aldersgrænserne: Gør det tydeligt, hvorfor aldersgrænserne eksisterer, og at de ikke kun handler om regler, men om at beskytte barnet mod indhold og oplevelser, de ikke er klar til.
  3. Brug forældrekontrol: Mange sociale medier tilbyder funktioner, der giver dig mulighed for at sætte grænser for, hvad dit barn kan se og gøre online. Det kan være et godt redskab til at sikre en mere tryg oplevelse.
  4. Vær en digital rollemodel: Dine egne vaner på sociale medier påvirker dit barn. Sørg for selv at bruge sociale medier ansvarligt og vise gode digitale vaner.
  5. Bliv enige om aldersgrænser og brugen af sociale medier i klassen: Tag emnet op på et forældremøde og lav fælles retningslinjer for brug af sociale medier. Det gør det lettere for børnene at følge reglerne, når alle har samme rammer at forholde sig til.

Du kan læse mere om, hvilke apps og funktioner vi anbefaler i denne artikel:

Børn på sociale medier: Anbefalede Apps og Funktioner

Børn på sociale medier: Anbefalede apps og funktioner

Der findes flere teknologiske løsninger, som kan hjælpe dig med at skabe en mere sikker digital oplevelse for dit barn. Forældrekontrol kan hjælpe med at skabe en sikker digital oplevelse, men det er vigtigt at bruge den sammen med åben dialog, der respekterer barnets privatliv og fremmer selvstændighed. Disse løsninger skal derfor altid bruges i kombination med åben dialog, så dit barn føler sig set og inkluderet. Her er nogle anbefalede løsninger (med klikbare links):

  • Oase: En danskudviklet platform for kommunikation mellem børn, unge og forældre. Appen er tilladt for børn under 13 år og tilbyder forældrekontrol samt vejledning i at skabe sunde digitale vaner.
  • YouTube Kids og forældrestyring: En version af YouTube, der er specielt designet til børn, hvor alt indhold er nøje udvalgt og modereret for at sikre, at det er passende for børn under 13 år. Forældre kan yderligere tilpasse barnets oplevelse ved brugen af forældrestyring. 
  • YouTube med forældrestyring: På den almindelige YouTube-app kan forældre indstille begrænsninger for indhold, skærmtid og privatindstillinger, hvilket gør appen mere sikker for børn over 13 år.
  • TikTok Family Pairing: Denne funktion giver forældre mulighed for at administrere deres teenageres skærmtid, filtrere indhold og kontrollere beskeder. Funktionen giver en mere sikker oplevelse på TikTok, hvor aldersgrænsen fortsat er på 13 år. Family Pairing tillader forældre at være en del af deres barns brug af TikTok.
  • Familiecenter på Snapchat: Snapchat tilbyder et familiecenter, hvor forældre kan se, hvem deres børn har kontakt med, og få adgang til rapporter om deres aktiviteter på platformen. Forældre kan også indstille tidsbegrænsninger og få notifikationer om potentielt risikabel adfærd.
  • Google Family Link: En app, der gør det muligt for forældre at sætte tidsbegrænsninger, følge med i børnenes digitale aktiviteter og styre, hvilke apps de kan downloade.
  • Instagram Teen Accounts: Instagram tilbyder særlige kontoindstillinger for teenagere (13 år) med automatiske beskyttelser, der begrænser, hvem der kan kontakte dem, og hvilket indhold de kan se. For teenagere under 16 år kræves forældres tilladelse for at ændre disse indstillinger. Derudover er der funktioner som tidsbegrænsninger og filtrering af følsomt indhold. Teenage konto forventes at blive tilgængelig i EU senere i år. 
  • Forældrestyret konto til Roblox: Roblox tilbyder forældrekontrol, hvor forældre kan indstille begrænsninger på chat, skærmtid og køb. Derudover kan man aktivere en sikkerhedsfunktion, der kræver forældres godkendelse for at foretage ændringer i kontoens indstillinger, hvilket giver ekstra tryghed
  • Safeguards på Twitch: Twitch giver forældre mulighed for at opsætte safeguards, såsom indstillinger, der begrænser adgangen til upassende streams, kontrol over chatfunktioner, samt muligheden for at deaktivere kommentarer og interaktioner med streamere.
  • Family Center på Discord: Discord tilbyder et Family Center, hvor forældre kan overvåge og styre deres barns aktiviteter, inklusive chat og tale-kommunikation. Forældre kan opsætte begrænsninger for, hvem barnet kan kommunikere med, samt tilpasse indstillingerne for sikkerhed og privatliv.

Forældre kan også optimere barnets sikkerhed ved at justere telefonens privatindstillinger. Læs mere om hvordan på Telenors forældreguide.

Du kan læse mere om aldersgrænser og lovgivning i denne artikel:

Guide til aldersgrænser på sociale medier: Lovgivning og forældrevejledning

 

PEGI: En guide til aldersmærkninger på spil

Når dit barn spiller computerspil er det vigtigt at sikre, at de spil, de spiller, er passende for deres alder og udvikling. Her kommer PEGI aldersmærkninger ind i billedet. PEGI, som står for “Pan European Game Information”, er et fælles europæisk system, der hjælper forældre med at tage stilling til, hvilke spil deres børn kan spille. PEGI-mærkningen angiver en anbefalet minimumsalder baseret på spillets indhold. Mærkningen er vejledende, og skal ikke ses som et forbud mod brug af bestemte spil for nogle aldersgrupper. Aldersmærkningerne kan derimod bruges som et pejlemærke om spillets indhold på lyd- og billedsiden. Aldersikonerne angiver spillets mulige skadelige virkninger og handler altså ikke om, hvor svært spillet er. 

De forskellige PEGI aldersmærkninger

PEGI-systemet bruger fem aldersmærkninger:

  • PEGI 3: Spil med denne mærkning er velegnede for alle aldre. Indholdet er fri for vold, skræmmende elementer eller andet, der kan virke upassende for små børn. Spil under PEGI 3 kan indeholde en meget mild form for vold i en humoristisk eller børnevenlig sammenhæng.
  • PEGI 7: Disse spil kan have noget mere skræmmende elementer eller lyd, men indholdet er stadig generelt passende for børn fra 7 år og op. Volden er meget mild og minder mere om tegneserievold.
  • PEGI 12: Spil med denne mærkning kan indeholde noget mere realistisk vold mod fantasivæsener eller animerede figurer, mildere bandeord, eller antydninger af seksuelt indhold. Enhver form for upassende sprog i denne kategori skal være mildt. Disse spil er egnet for børn fra 12 år og opefter.
  • PEGI 16: Denne mærkning indikerer, at spillet indeholder vold eller seksuelt indhold, der minder mere om virkeligheden. Det kan også omfatte grovere sprogbrug, gambling eller brug af tobak og alkohol. Spil med PEGI 16 er rettet mod unge fra 16 år.
  • PEGI 18: Spil med denne mærkning indeholder meget realistisk vold, groft sprogbrug, skræmmende scener eller stærkt seksuelt indhold. PEGI 18 er spilmærkningen for voksne. 

Du kan læse mere om PEGI-mærkningen hos Medierådet for børn og unge eller på PEGIs egen hjemmeside.

Gode råd til dig som forælder

Når det kommer til at håndtere dit barns spilvaner og PEGI aldersmærkninger, er der flere gode råd, du som forælder kan følge:

  • Lær PEGI-mærkningerne at kende: Sørg for at forstå, hvad de forskellige mærkninger betyder, så du kan træffe informerede valg om, hvilke spil der er passende for dit barn.
  • Prøv spillet sammen med dit barn: Ved at spille et spil sammen med dit barn, kan du bedre forstå, hvad de oplever, og have en åben dialog om, hvad de synes om spillet.
  • Tal om indholdet: Vær åben omkring spillets indhold, især hvis det indeholder elementer, der kan være svære at forstå for børn. 
  • Vær opmærksom på dit barns reaktioner: Hvis et spil påvirker dit barn negativt, f.eks. ved at gøre dem bange, så vær klar til at skride ind og justere brugen af spillet eller hjælp barnet med at vælge et andet spil.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at PEGI-mærkninger ikke kan stå alene. Alle børn er forskellige og kan have forskellige opfattelser af et spils grafik, handling og lyd. Suplér derfor PEGI-mærkningens anbefalinger med at se videoer af spillet på Youtube og læse om det, så du kan få en bedre fornemmelse af det spil, dit barn spiller. 

PEGI-mærkningen er et nyttigt redskab for forældre, men det erstatter ikke dialog. Ved at forstå mærkningerne og tale åbent med dit barn om deres spiloplevelser, kan du hjælpe dem med at få en sund og positiv oplevelse med gaming.

Hvordan arbejder vi med digital dannelse

Kanterne er ofte trukket skarpt op, når man diskuterer digital dannelse og sociale medier. Tech-giganter, spilfirmaer, myndigheder, børnefaglige personer og organisationer samt diverse interesseorganisationer trækker meninger, lovgivning og tendenser i hver deres retning. Samtidig bliver der udgivet masser af forskning og guidelines på området. I midten står børn, unge, forældre, fagpersoner og ledelser på danske skoler og undrer sig over, hvad de skal gøre. Hvordan skal de kunne navigere i den viden og udvikling, som bare accelererer?

Hos Center for Digital Dannelse arbejder vi for at oversætte denne kompleksitet til det publikum, vi har med at gøre. Vi tager fat i alt det relevante for det specifikke publikum, vi står overfor – om det så er forskning, nye apps, tekniske tiltag, lovgivning eller andet relevant indhold. Alt for ofte præsenteres disse emner på tørre PowerPoint-slides, som ingen rigtig husker.

Derfor er det vigtigt for os, at vores arbejde er personligt og nærværende for alle deltagere i vores workshops eller læsere af vores artikler. Da der er så mange strømninger, og det kan være svært at navigere, mener vi, at man bør starte med det nære først. Start med at blive enige i den nære familie om nogle fælles retningslinjer. Derefter kan det brede sig til den store familie, venner og bekendte og videre til klassens forældre.

På samme måde må skolen starte med at se, hvor de kan understøtte. Alt for ofte bliver det et spørgsmål om, hvem der har ansvaret – skolen eller forældrene – og det er barnet, der falder mellem de to stole. Et eksempel kunne være en forældrefolder, en skabelon til skole-hjem-samtaler eller konkrete trivselsmålinger blandt forældre og elever. Lige meget hvad, skal skolen tage stilling til, hvad man kan forvente af den, og hvad de forventer af forældrene.

Skolen skal arbejde strategisk på dette felt. Vi anser arbejdet med digital dannelse som en lige så elementær del af dialogen som emner som alkohol og seksualitet. Der må være en naturlighed over det. Når man taler om digital dannelse ud fra en helhedstænkning, kommer man længst.

Prisdifferentiering – En vejledning til forbrugere

Dynamisk prisfastsættelse (på engelsk: dynamic pricing) er en metode, som ofte bruges af online forhandlere og kan betyde, at du betaler mere for de samme produkter, afhængigt af en række faktorer såsom din browsinghistorik eller geografiske placering.

Som forbruger er det vigtigt at være bevidst om disse metoder for at undgå at betale overpriser. Ved at forstå, hvordan priser fastsættes online, kan du navigere mere effektivt på den digitale markedsplads og forhåbentligt spare nogle penge.

Sådan undgår du dynamisk prisfastsættelse

Skift IP-adresse eller bloker adgang til din placering

Ved at ændre din IP-adresse eller blokere virksomheders adgang til din placering, kan du undgå prisstigninger baseret på geografisk efterspørgsel.

Deaktiver Cookies

Mange virksomheder bruger cookies til at spore din online aktivitet. Ved at deaktivere disse kan du forhindre virksomheder i at spore, hvilke produkter du har vist interesse for.

Vær opmærksom på tegn på dynamisk prisfastsættelse

Hvis du bemærker, at priserne på et bestemt produkt stiger hurtigt, kan det være et tegn på dynamisk prisfastsættelse. I sådanne tilfælde kan det være bedst at søge efter alternative forhandlere.

Brug forskellige enheder eller browsere

Overvej at bruge en anden computer, smartphone eller tablet når du foretager dine endelige køb. Dette kan hjælpe med at omgå dynamisk prisfastsættelse baseret på din browsinghistorik.

Undgå at logge ind på loyalitetsprogrammer under browsing

Selvom loyalitetsprogrammer kan tilbyde fordele, kan de også tillade virksomheder at forbinde din browsing med dine tidligere køb og påvirke priserne.

Brug inkognitotilstand

Ved at browse i inkognitotilstand kan du holde dine søgninger og besøgte sider private, hvilket hjælper med at forhindre prisdifferentiering baseret på din browsinghistorik.