Arkiver: Artikler

Er mobiltelefoner en unødig stressfaktor og forstyrrelse i undervisningen, eller skal vi vænne vores skolebørn til at kunne bruge – og kunne modstå – den bippende mobil i skoletiden?

En undersøgelse fra efteråret 2024 foretaget af Børne- og Undervisningsministeriet, viste at mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplevede at blive distraheret af digitale enheder som mobiler i undervisningen.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget, med afsæt Trivsels Kommissionens anbefalinger fra feb 2025, nu valgt at indføre et lovkrav til skolebestyrelser, forældrebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser, der skal fastsætte lokale retningslinjer, så alle danske folkeskoler og fritidstilbud med start i skoleåret 2026/2027 bliver mobilfrie. Læs pressemeddelelsen her.

Formålet med tiltaget er at fjerne de forstyrrende elementer som smartphones og andre private elektroniske enheder, der har adgang til internettet. I et forsøg på at genvinde det pædagogiske rum og skabe mere plads til faglighed, fordybelse og fællesskaber, til gavn for eleverne. Samtidig skal der udarbejdes en teknisk løsning for indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider.

Der er bred enighed blandt partierne, at skolerne skal have værktøjer, der lokalt kan blokere for adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, såsom gaming, streaming, gambling, porno, shopping og sociale medier.

Den mobilfri skole har i årevis været genstand for debat. Mange skoler har løbende forholdt sig til teknologien, enten gennem mobilpolitikker, undervisning i digital dannelse eller ved at indføre mobilfrie timer.

Herunder har vi fundet en række argumenter for og imod. Nogle af argumenterne er fra før tiltaget officielt blev præsenteret den 30. sep. 2025, men de er fortsat relevante for enhver skolebestyrelse, der ønsker at orientere sig i debatten.

Argumenter for mobilfri skole

1. Elevernes fællesskab styrkes i frikvarterer.

Det første argument for at pakke mobilerne væk kredser om de unges trivsel og fællesskab i klassen. Sundhedsstyrelsen har blandt andet offentliggjort generelle anbefalinger for skærmforbrug, med fokus på at skærme kan påvirke børns mentale sundhed og trivsel.

Og udspillet om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud, skal motivere eleverne til at søge tilbage til fællesskaberne i det fysiske rum, hvor de leger og taler sammen og derved får opbygget stærkere relationer til hinanden. Læs artiklen her om Baunehøj Efterskoles elevers oplevelse med mobilfri måned. 

2. Lærernes undervisning kommer i første række

Det andet argument handler om selve undervisningen og læringssituationen, hvor argumentet mod mobiler er: “Børn går i skole for at lære, diskutere, lytte, tale, undres og undersøge i et fællesskab” siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance, læs mere her.

Dertil kommer adfærds perspektivet, om at du ikke viser hverken de andre deltagere/elever eller dén, der leder undervisningen, respekt, hvis dit fokus er på mobilen.

Læring kræver nærvær, du taber det nærvær, hvis mobilen er fremme og bipper på bordet eller i hånden (med mindre undervisningen specifikt fordrer mobilen som didaktisk redskab). Det synspunkt udfolder Sociolog Anette Prehn på Hjernesmart.dk, hvor hun skriver om mobilfrie skoler og læringsrum.

3. Skolerne er allerede gået i gang med at lave forbud.

På 8 ud af 10 danske folkeskoler arbejder man allerede aktivt i gang med at indføre mobilpolitik med henblik på færre forstyrrelser og mere nærvær i undervisningen, viser undersøgelsen fra 2024 foretaget af Grundskolepanelet på vegne af børn og undervisningsministeriet.

Liberal Alliances Henrik Dahl har tidligere udtalt i artikel bragt af Politiken.dk , at han gerne vil skrive en lovændring ind, der gav skolerne ret, sort-på-hvid, til at forbyde mobiler. På den måde, mener Dahl, kan man komme eventuel lokalpolitisk ‘bøvl’ og tvivl fra forældre i forkøbet. Med andre ord: skolerne har fuld autoritet til at bestemme, om mobilerne skal forbydes eller ej. Og tallene viser, at flere skoler allerede vælger at vinke farvel til mobiler i timen.

Lektor i Pædagogisk Psykologi ved Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth mener dog, at regeringens mobilforbud kommer 10 år for sent, hør hans udtalelse til DR her. 

Argumenter mod mobilfri skole

1. Vi skal lade eleverne tage stilling selv.

I debatten om mobilfri skoler bliver der ofte peget på en mulig sammenhæng mellem unges stigende mistrivsel og den udbredte adgang til digitale enheder.

Spørgsmålet er dog, om lovgivning alene kan løse problematikken, eller om der i lige så høj grad er behov for, at voksne – forældre, lærere og pædagoger understøtter børn og unge i at udvikle digitale kompetencer og lære at navigere i en digitaliseret verden. Flere aktører fremhæver, at digital dannelse og evnen til at bruge teknologien med omtanke kan være en central del af løsningen.

Én af de stærkeste argumenter mod mobilforbud er egentlig ikke, at eleverne skal have mobilen fremme i tide og utide. I stedet handler det om at italesætte brugen af digitale devices, hvor eleverne lærer gode adfærdsmønstre, så de forstår at vælge til og fra. Ved at give eleverne en stemme i debatten kan man fremme deres digitale dannelse og styrke deres selvstændige beslutningstagen.

Det argument bakkes op af lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Jesper Aagaard, der mener, der generelt er behov for at se på elevernes digitale vaner, og hvad de betyder for deres mentale velvære og indlæringsevner, frem for et forbud.

Læs mere her Videnskab.dk. Det samme gælder Danske skole-elever der arbejder med konkrete tiltag til mobilpolitik og digital dannelse i folkeskolen. Dertil mener  Marlene Barkhus, formand for Undervisningsudvalget i Frederiksberg, “…det er helt skævt i en digital tidsalder”, at vi låser elevernes telefoner inde. De skal i stedet lære at bruge mobiler som arbejdsredskaber, Læs hendes argument her.

2. Digitalisering er et grundvilkår i vores verdenssamfund.

Et andet argument for mobiler i skolen læner sig op af det omdiskuterede spørgsmål: Hvad uddanner vi til? Danmark er digital, og digitalisering er kommet for at blive, derfor giver det ikke mening at udelukke digitale devices fra skolen. Hvad end lærerne kan lide det eller ej, og uanset om eleverne forstyrres af eller helt ignorerer mobilerne, skal klasselokalet følge med resten af verdenen. Mobiler, tablets, bærbare, smartboards og andet IT skal om noget fremhæves endnu mere i undervisningen, ikke bare for at lære eleverne tekniske færdigheder, men også digital omtanke. 

“Det er afgørende, at vi klæder vores børn og unge på til at forstå og anvende digitale teknologier og forstå den betydning, de har for vores hverdag, for vores relationer og for vores samfund.“ skriver Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om digital dannelse er almen dannelse i indlægget her udgivet på UVM.dk. 

Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, Ole Sejer Iversen udtrykker også sin bekymring på Altinget.dk til emnet om at ruste elever til fremtidig konkurrence på det globale arbejdsmarked. Dorte Andreas, formand for skolelederforeningen, er kritisk over for et forbud, da størstedelen af skolerne allerede arbejder med retningslinjer for digitale devices. Politiken.dk

3. Hvis vi ignorerer det, vokser problemet måske?

Tredje argument, der taler imod mobilfri skole, omhandler de negative følgevirkninger, som teknologien ofte bliver skudt i skoene: stress over forventningen om konstant tilgængelighed og cybermobning, som nogle mener kan fjernes ved simpelthen at fjerne adgang til cyberspace. 

“Vi fjerner ikke de digitale udfordringer ved bare at tage telefonerne ud af skolen. Det handler for os at se nærmere på at gå mere nuanceret til værks og sige, der er nogle dage eller pauser, der er mobilfri, og så er der pauser, hvor det er okay at de bruger telefonerne” siger Kathrine Elmose Jørgensen, fra Børns Vilkår, der fraråder et mobilforbud for de ældste elever, læs artiklen her.

Der er endnu ingen reel forskning, der peger på mobilen som direkte årsag til mistrivsel og stress blandt unge. Tværtimod, hvis vi blot forbyder mobiler og ikke tilbyder børnene den digitale dannelse, der skal til for at kunne agere i vores digitaliserede samfund, kan vi risikere at se endnu flere stressede unge.

Hvis vi er bange for, at mobiler kan være medvirkende til stress, må vi blive bedre til at aktivt bruge dem, i stedet for blot at gemme dem væk til efter timen – udtaler Læge og phd Lone Ross Nylandsted om sammenhængen mellem mobilbrug og stress, til dr.dk.

Det kan føles overvældende at følge med i børnenes digitale verden, men at engagere sig i deres spil er faktisk en rigtig god investering i relationen.

Faktisk er hele 96% af uenighederne mellem børn og forældre centreret omkring spilletid. Det gør tidsforbrug til den største kilde til splid ifølge rapporten ‘Børns Spillevaner 2023’ udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge, DR og Det Danske Filminstitut.

Hos Center for Digital Dannelse oplever vi, at børn og unge gerne vil dele deres online oplevelser. Når du som forælder udviser nysgerrighed og spørger ind til barnets digitale liv, i spil og på sociale medier, åbner du op for en positiv og tillidsfuld dialog.

Din interesse gør det nemmere for barnet at komme til dig og spørge dig til råds. Derfor opfordrer vi til, at du som forælder til et barn, der gamer, gør følgende:

• Spørg ind til oplevelsen: Spørg ofte ind til, hvad barnet oplever i sit spil. Gør det på samme måde, som du ville spørge ind til enhver anden fritidsaktivitet som fodbold eller ridning.
• Få et indblik: Spørg, om barnet vil vise dig spillet – måske kan du endda få lov at prøve at være med. Det er en oplagt mulighed for at få indblik i dit barns digitale interesse.
• Lav smarte spilleregler: Sørg for at lave regler, der passer til spillets design. I Fortnite kan du f.eks. aftale, hvor mange runder man må spille, frem for at sætte en skarp tidsbegrænsning på minutter. På den måde undgår du at afbryde midt i en runde og minimerer konflikter. I andre spil kan det give bedre mening at aftale, at dit barn lukker spillet ved næste save-point.

For at klæde dig godt på til samtalen, kan du herunder læse om seks af de mest spillede spil blandt børn og unge i Danmark, med afsæt i rapporten Børns spillevaner udarbejdet af Medierådet. 

Roblox

Roblox er ikke et enkelt spil, men en massiv online spiludviklingsplatform fyldt med millioner af forskellige spil skabt af både professionelle udviklere og almindelige brugere.

Platformen er særligt populær hos børn. Brugeren repræsenteres af en personlig avatar, som kan navigere i de mange virtuelle verdener.

Da udvalget af spil konstant vokser og indholdet hele tiden udvikler sig, kan det være vanskeligt at bevare et fuldt overblik over de mange typer indhold, man som spiller kan møde.

Brugerne kan desuden chatte med hinanden, enten i offentlige fora eller direkte, og de kan samarbejde om kreative projekter. Selvom Roblox i sin grundform er gratis at spille, skal man være opmærksom på tilkøbsmuligheder (mikrotransaktioner), der kan omfatte tøj (skins) til ens avatar, særlige genstande eller premium byggematerialer.

Aldersgrænse

Aldersanbefalingen for Roblox er 7+ år ifølge den europæiske mærkningsordning PEGI. Platformen klassificerer dog selv alt indhold i fire kategorier: Alle aldre, 9+, 13+ og 17+. 

For at give jer som forældre kontrol over barnets oplevelse, anbefales det at oprette en forældrestyret konto. Denne funktion giver mulighed for at indstille restriktioner via Forældrekontrol, så barnet kun får adgang til spil, der passer til dets alder.

For børn under 13 år er der desuden automatiske standardbegrænsninger på kommunikation, hvilket bl.a. blokerer for direkte beskeder fra ukendte brugere.

Fordele: Roblox er både underholdende og velegnet til at træne børnenes form- og teknikforståelse. Det kan altså være med til at styrke barnets evne til at genkende geometriske figurer, forstå logisk opbygning og tænke i designprocesser, når de i spillet skaber og bygger virtuelle verdener.

Ulemper: Selvom spillene i Roblox rent grafisk er ret simple, kan der være skræmmende elementer. Nogle børn bliver desuden fristet til at bruge penge på kosmetiske tilkøb (skins og udsmykning) eller på at opnå byggefordele (materialer og genstande).

Vigtigt: Som forælder skal du være opmærksom på, at nye profiler per automatik er offentlige. Derfor er det en god idé straks at gennemgå og justere indstillingerne for dit barns konto for at sikre privatliv og kommunikationsbegrænsninger.

Minecraft

Minecraft er et banebrydende sandkasse-spil, hvor kreativitet er i centrum. Spilleren udforsker en verden opbygget af blokke og indsamler materialer, som bruges til at bygge alt fra simple huse til komplekse maskiner, udelukkende efter fri fantasi.

Spillets primære mål er at samle ressourcer, skabe og overleve angreb fra monstre, der dukker op om natten. Dette kan gøres alene eller i samarbejde med andre spillere på fælles servere.

Spillerne kommunikerer via spillets indbyggede chatfunktion eller via eksterne programmer som Discord eller Skype, som kører sideløbende.

Aldersgrænse

Minecraft har en aldersanbefaling på 7+ år fra PEGI. Selvom mange børn begynder at spille før denne alder, er det værd at være opmærksom på, at visse dele af spillet (især overlevelsesmode, når det bliver mørkt, og monstre kommer frem) kan virke skræmmende for de yngste.

Forældre bør være opmærksomme på, at Minecraft kræver en Microsoft-konto (Xbox-konto), hvorigennem man kan sætte forældrekontrol og administrere sikkerhedsindstillinger for de under 18-årige.

Fordele: Spillets bygge- og ressourceindsamlingsteknikker træner effektivt børnenes færdigheder indenfor form- og teknikforståelse, som de også kan bruge i den virkelige verden.

Desuden øver børnene sig i problemløsning og samarbejde, når de spiller i multiplayer og skal koordinere byggeprojekter og forsvar.

Ulemper: Som i de fleste onlinespil skal forældre være opmærksomme på de sociale aspekter og sprogbrugen. Da spillerne kommunikerer åbent i chatten eller via eksterne tjenester som Discord, kan sprogbruget mellem mod- og medspillere være groft, og børnene kan desuden blive inviteret til samtaler med spillere, de ikke kender i forvejen.

En anden udfordring er, at der er risiko for, at børnene prøver at snyde sig til bedre ressourcer i byttehandler med andre spillere. 

Fortnite

Fortnite er et særdeles populært onlinespil, som især er kendt for sin Battle Royale-mode, hvor 100 deltagere kastes ud på en ø i kampen om at være den sidste overlevende. Deltagerne spiller enten alene eller på hold af to eller fire spillere. For at vinde skal spillerne finde våben, bygge huse og ramper, der bruges strategisk i kampen, og de skal samarbejde tæt med deres holdkammerater. 

Fortnite tilbyder som Roblox også et væld af spil skabt af både Epic Games og andre brugere, herunder bl.a. LEGO Fortnite og rene bilspil.

Som udgangspunkt er Fortnite gratis at spille, men også her er det muligt at tilkøbe en masse kosmetiske opgraderinger, hvilket kan virke fristende for mange børn og unge.

Disse tilkøb, som oftest er skins, forbedrer ikke vinderchancerne, men har stor social kapital og ‘coolness-faktor’, som giver spillernes figurer et lækkert outfit, en fed dans, sejt hår, flottere våben eller noget helt femte.

Aldersgrænse

Den officielle aldersanbefaling er 12+ år fra PEGI, og det lyder måske ungt taget indholdet i betragtning. Men det skyldes at grafikken er tegneserieagtig og derfor hverken er realistisk eller blodig.

Fortnite som platform tilbyder faktisk indhold med aldersmærkninger fra 3+ op til 17+ år. Derfor har spiludbyderen Epic Games tilføjet forældrekontrol-værktøjer, inklusiv “Cabined Accounts” for de yngste spillere, der begrænser adgangen til visse funktioner og indhold.

Fordele: Spillet er på mange måder socialt og kan være med til at træne børnenes samarbejdsevner og beslutningstagning, når de spiller sammen i hold. Dertil udfordres børnenes kreative sans og tænkning, når de bygger ramper og strategiske strukturer i kampens hede.

Ulemper: En væsentlig ulempe er de sociale dynamikker. Da hold er begrænset til fire spillere, er der en risiko for, at nogle børn holdes udenfor leg eller eksisterende vennegrupper, hvilket kan være medvirkende til mistrivsel.

Dertil bør man som forælder være opmærksom på den sociale betydning af at have de rigtige skins og kosmetiske genstande, hvilket kan lægge et pres på børnene til at bruge penge. 

Among Us

Among Us er et socialt deduktionsspil og blev et globalt fænomen i 2020. Spillet er bygget op som en leg, hvor man skal gennemskue, hvem der er skurken (Impostor), og hvem der er ens allierede (Crewmates). 

Spillet foregår på en rumstation eller et lignende sted, hvor et hold på op til 15 deltagere skal fikse ødelagte dele for at vinde. Mindst én af spillerne er en Impostor, som i skjul skal sabotere missionen og slå de andre spillere ihjel. Undervejs skal gruppen diskutere i en chat og stemme om, hvem de tror, skurken er. Hvis de gætter rigtigt, vinder Crewmates. Spillet er intenst, men runderne er korte, og den simple tegneserie-grafik gør indholdet hverken realistisk eller voldsomt.

Aldersgrænse

Ifølge den europæiske PEGI-mærkning er Among Us egnet til børn i alderen 7+ år. Spillets grafik er hyggelig og vil for de fleste børn ikke virke skræmmende, så det er et velegnet spil til de mindre børn, og det kan også sagtens spilles af børn, der er nye gamere eller som ikke er de store gamere.

Fordele: Among Us er et super socialt og sjovt spil, der udfordrer børnenes logiske sans, evnen til at aflæse hinanden og argumentere for deres sag under afstemningerne. Spillet kan desuden nemt sættes op til at være privat (via en kode), så deltagerne kun spiller med folk, de allerede kender.

Spillet tilbyder forskellige chatindstillinger. Den indbyggede Quick Chat bruger forudindtastede sætninger og er den mest sikre. Der er også mulighed for at slå Free Chat til, hvis der er tale om en gamer, der gerne selv vil skrive i chatten. Her vil spillets automatiske censor, dog blande sig og fjerne evt. skældsord og upassende sprog.

Ulemper: Spillets fokus på mistanke og afstemning skaber en dynamik, hvor der er en vis risiko for, at afstemningerne kan bruges til at drille eller udelukke andre medspillere. For nogle børn kan det også føles ubehageligt at være skurken, da de skal lyve og skjule deres handlinger for gruppen.

CS:GO / CS2 (Counter-Strike)

Counter-Strike 2 er den seneste udgave af den populære Counter-Strike-serie. Det er et intenst, taktisk online-spil, hvor spillerne dyster mod hinanden i to hold: Terrorister og Anti-Terrorister (Counter-Terrorists).

Spillet har to primære scenarier: Terroristerne skal enten plante en bombe (C4) på et udpeget sted eller holde gidsler. Anti-terroristerne skal forhindre terroristernes mål, enten ved at desarmere bomben eller ved at befri gidslerne.

En anden central taktik for begge hold er at udrydde alle modstanderne. Kommunikation er altafgørende, og spillerne taler sammen via headsets for at koordinere angreb og forsvar.

Aldersgrænse

Spillet har en vejledende aldersanbefaling på 18+ år fra PEGI. Denne høje grænse skyldes især spillets indhold af hyppig og realistisk vold, inklusiv tydelige elementer af blod.

Generelt er PEGI-mærkningen kun vejledende, men CS:GO og andre Counter-Strike-spil er blandt de spil, hvor forældre bør være særligt opmærksomme på, at indholdet kan virke voldsomt og realistisk for yngre spillere.

Fordele: Counter-Strike er et spil med stor dybde, som kræver og træner avancerede færdigheder. Spillerne træner i taktisk forståelse og lærer at koordinere komplekse strategier i hold.

Hvert våben har desuden sit eget ladesystem og unikke fordele/ulemper, hvilket kræver fokuseret træning og finmotorisk kontrol at mestre.

Ulemper: Spillet har et ry for at have et af de hårdeste miljøer i online gaming, hvor tonen mellem spillerne ofte kan være rå, grov og antagonistisk. Dette kan inkludere mobning, chikane og skældsord via talechatten. Derudover indeholder spillet, som nævnt, realistisk vold og blod, hvilket er den primære grund til aldersmærkningen 18+.

En anden vedvarende udfordring er et udbredt problem med snyd (cheating) i communityet.

Grand Theft Auto (GTA)

Grand Theft Auto er en af verdens mest kendte spilserier og defineres af sin åbne verden i action-genren. Spilleren styrer typisk en kriminel hovedperson gennem missioner i store, fiktive byer. Disse missioner involverer typisk forskellige ulovligheder, fra biltyverier og bankrøverier til våbenbrug og likvideringer.

Selvom spillet har en historie-del (single player), er det særligt GTA Online (multiplayer-delen) med dets evigt voksende univers og konstante interaktioner, der fastholder spillernes interesse.

Aldersgrænse

Den vejledende aldersanbefaling fra PEGI er 18+ år. Denne grænse er sat på grund af spillets hyppige og eksplicitte indhold af vold, stærkt sprogbrug, narkotika og seksuelle temaer.

Selvom aldersmærkningen er vejledende, er det en realitet, at børn helt ned til 7-8 år spiller GTA. Forældre bør grundigt overveje spillets voldsomme indhold og etiske præmisser, før de lader deres barn spille, da spillet glorificerer kriminel adfærd.

Fordele: GTA tilbyder en utrolig detaljeret og dynamisk åben verden, der stimulerer udforskning og strategisk tænkning i missionerne. For ældre teenagere kan spillet også give en indføring i komplekse narrative strukturer og samfundskritik, som ofte ligger bag historien.

Ulemper: Spillet har gentagne gange været kritiseret for sine voldelige og kontroversielle scenarier, som kan virke stærkt voldsomt og mindre hensigtsmæssigt på de yngste. Samtidig præsenterer spillet et univers, hvor kriminelle handlinger er normen, hvilket rejser etiske spørgsmål om, hvilken adfærd spillet signalerer som acceptabel.

Call of Duty (CoD)

Call of Duty er en af verdens mest populære serier af skydespil (First-Person Shooters). I dag er seriens popularitet centreret omkring den massive online multiplayer-del og især den gratis Battle Royale-del, Warzone. Spillerne indtager rollen som soldater og sendes ud på intense missioner og kampe.

Tidligere foregik handlingen i seriens spil primært under Anden Verdenskrig. I de nyere udgivelser foregår handlingen dog i en bred vifte af moderne og fiktive krige. I multiplayer spiller man næsten udelukkende i hold, hvilket kræver tæt kommunikation og samarbejde for at vinde.

Aldersgrænse

Den vejledende aldersanbefaling fra PEGI er 18+ år. Denne høje grænse skyldes spillets indhold af realistisk, grafisk vold og stærkt sprogbrug. Selvom spillet spilles af yngre spillere, er det vigtigt at huske, at indholdet er designet til voksne.

Forældre bør se videoer af spillet på forhånd (f.eks. på YouTube) eller spille sammen med barnet i begyndelsen for at vurdere, om spillets voldsniveau og realisme er passende for barnet.

Fordele: Call of Duty er et spil, der kræver og træner høj finmotorik og ekstremt hurtig reaktionsevne hos spilleren. Når man spiller i hold, er spillet også en stærk træning i taktisk koordination og evnen til at kommunikere effektivt under pres.

Ulemper: Spillet er voldsomt for yngre spillere på grund af den realistiske grafik og mængden af vold. Desuden har Call of Duty et ry for at have et meget hårdt online miljø i talechatten, hvor der kan forekomme skældsord, mobning og stærkt sprogbrug, især når et hold taber.

Steam og Twitch

Afslutningsvis er det, som forælder til en gamer, vigtigt at kende platformene: Steam og Twitch. Hverken Steam eller Twitch er computerspil, men det er her, børnene indkøber spil, følger andre spillere og dyrker deres interesse for gaming.

Steam

Steam er verdens største digitale distributionsplatform, der bruges til at indkøbe, downloade og spille computerspil. Platformen, der ejes af Valve Corporation, udgiver spil fra et utal af producenter og fungerer for mange gamere som det centrale sted at samle hele deres spilbibliotek. Steam kan bruges på både Windows- og Mac-computere.

Platformen fungerer også som et socialt medie, hvor brugere kan skrive til hinanden, se, hvilke spil vennerne spiller, og deltage i de digitale fællesskaber. Det er vigtigt at vide, at Steam tilbyder en Forældrekontrol-funktion (Family View), hvor forældre kan begrænse adgangen til butikken, fællesskabet og specifikke spil.

Twitch

Twitch er verdens førende livestreaming-platform og er især populær i e-sport- og gamingmiljøer. Her kan brugere fra hele verden se med live, når andre gamere spiller og streamer computerspil. På Twitch dyrkes et stærkt fællesskab i de enkelte fanklubber.

Twitch har en stærk økonomisk dynamik, hvor brugere kan støtte gamere ved at donere penge, købe abonnementer eller købe særlige emojis. Her anbefaler vi, at du som forælder taler med dit barn om, hvad der har reel værdi for spiloplevelsen, og hvilke udgifter der er rimelige.

Tal med din gamer

Selvom forskellene i spillets indhold, aldersgrænser og udfordringer er store, er det vigtigste redskab, forældrene har: dialog og nysgerrighed.

Ved at vise ægte interesse for, hvad dit barn oplever i de digitale fællesskaber, uanset om det er Minecraft eller Call of Duty, sikrer du en tillidsfuld relation, der gør det nemt for barnet at komme til dig, hvis de møder udfordringer online.

Som forælder er du en vigtig rollemodel for dit barns digitale vaner. Vi har samlet håndgribelige råd til, hvordan du kan reflektere over din egen skærmbrug og vise vejen som en digital rollemodel.

I en verden, hvor digitale enheder er en integreret del af vores hverdag, er det vigtigt at reflektere over, hvordan man som forælder bruger teknologien. Forældrenes adfærd spiller en central rolle i at forme barnets digitale dannelse og forståelse af god digital adfærd. Børn observerer deres forældres vaner og adopterer de adfærdsmønstre, de ser er acceptable.

I en undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, med fokus på sammenhængen mellem sociale medier og børn og unge. Er der en klar tendens til, at særligt piger bruger mere tid på sociale medier, hvis deres forældre også gør det. Du kan læse mere om undersøgelsen her

Men hvad er det, vi som forældre skal være ekstra opmærksomme på, når vi gerne vil give vores børn de bedste digitale vaner med videre i livet? Herunder kan du læse vores konkrete råd til, hvordan du som forælder kan overveje din brug af skærme i hverdagen. Og hvordan det er muligt at involvere dit barn i brugen af digitale teknologier på en meningsfuld måde, så du som forælder kan være en digital rollemodel for dit barn.

Vær opmærksom på dit eget forbrug

Børn lægger mærke til, hvordan du bruger din telefon. De ser, hvornår du tager telefonen frem og hvor længe du bruger den. Det kan være svært at aflæse om det er en vigtig mail du er ved at skrive eller om du læser nyheder på telefonen.

Det er værd at overveje, om du er tydelig i formidlingen af din tilgængelighed; hvad er vigtigt og hvad kan vente? Skal der lige svares på en arbejdsmail eller skal du lige tjekke sportsresultaterne? For dine handlinger og din adfærd med teknologien, sender signaler til dine omgivelser og dit barn om, hvad der er vigtigt, og hvad der prioriteres.

Involver børnene i digitale gøremål

En måde, hvorpå du som forælder kan være en positiv faktor i dit barns digitale dannelse og samtidig være en rollemodel, er at lade dine børn deltage i de praktiske digitale gøremål. Bestil dagligvarer sammen, book billetter til oplevelser, bestil tandlægetider eller lav facetime videoopkald til familiemedlemmer. 

Ved at inkludere børnene i de nødvendige og nyttige digitale opgaver kan du vise, at digitale medier ikke kun handler om underholdning, men også om produktivitet og kontakt med andre.

Skab dialog om digitale medier

I stedet for at fokusere på alle de risici, der kan være forbundet med digitale medier og sociale platforme, så tal sammen om de positive aspekter af digitale medier, nyheder fra hele verden og de forbindelser der skabes mellem mennesker på tværs af verdensdele. 

Spørg ind og vær nysgerrig på dit barns digitale liv. Hvad bruger barnet tid på online? Hvilke gode eller dårlige oplevelser har barnet? Del også gerne dine egne erfaringer. Det skaber en åben og tillidsfuld dialog, der hjælper dit barn med at forstå, at teknologien kan være en kilde til både læring og sjov, når den bruges med omtanke.

Tal om, hvad I ser og læser

I en verden med et uendeligt flow af information er det vigtigt at lære dit barn at forholde sig kritisk til det indhold, de møder online. Som digital rollemodel kan du vise vejen ved at tale med barnet om kildekritik, det viser barnet en ansvarlig og reflekteret tilgang til information.

Tal med barnet om, at ikke alt, hvad man møder på nettet, er sandt. Øv jer sammen i at stille spørgsmål som: Hvem står bag informationen? Hvad er formålet? Og er der andre kilder, der bekræfter historien?

Øvelsen er ikke kun relevant for nyheder, men også for reklamer, sociale medier og chatbots. Ved at inddrage kildekritik i samtalen om medier, giver du dit barn vigtige færdigheder i forhold til at kunne navigere i det digitale landskab og skelne mellem fakta og fiktion. 

Skab digitale regler som familie

Lav fælles aftaler om, hvornår og hvordan digitale enheder skal bruges hjemme hos jer. Skal der være mobilfri tid ved middagsbordet eller under filmhygge? Ved at have tydelige regler og involvere børnene i beslutningsprocessen, kan I sammen skabe et miljø, hvor alle føler sig hørt og ansvarlige for at overholde den digitale kultur som er i hjemmet.

At være en digital rollemodel handler ikke kun om at sætte grænser for børns digitale brug, men også om at vise vejen gennem vores egne handlinger. Ved at skabe balance og refleksion omkring vores eget digitale liv, kan vi hjælpe vores børn med at navigere i den digitale verden på en ansvarlig måde og understøtte deres videre digitale dannelse.

Du kan finde flere gode råd til at lave fælles regler for skærmtid og skærmbrug i vores artikel: Skab gode skærmvaner i familien.

Eller du kan læse Digitaliseringsministeriets vejledning til et trygt og godt digitalt børne- og ungdomsliv her. Vejledningen er lavet i samarbejde med Børns Vilkår og Red Barnet.