Arkiver: Artikler

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

De sociale medier får skyld for meget, også dårlig adfærd. Men det er vigtigt at huske, at det er mennesker, der mobber – ikke medier. Mobning opstår i fællesskaber med usunde og dårlige dynamikker, og sådanne fællesskaber findes både offline og online. Når det er sagt, er mange online fællesskaber dog udstyret med mekanismer, som kan gøre mobningen lettere (fx muligheden for at lave lukkede grupper eller dele billeder og beskeder hurtigt til mange). 

Online mobning kan også være langt sværere at opdage, fordi den ofte foregår i det skjulte.

42% af børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet noget ubehageligt på nettet det seneste år, viser en rapport fra Red Barnet udgivet i 2022. En del af tallet dækker over online mobning i form af fx udelukkelse, sårende eller hadefulde beskeder, udstillelse og trusler. 

Men ifølge rapporten er det under halvdelen af de 13-17-årige, der taler med en voksen om deres digitale liv, og det kan gøre det svært at hjælpe. 

Sådan gør du som forælder til et barn, der bliver mobbet online

Selv med teenagere, der fortæller sine forældre om online mobning, kan det være kompliceret at komme den til livs. Ofte kræver det indsatser fra flere sider. Her er, hvad du kan gøre som forælder. 

Støt dit barn

Mobning kan være forbundet med følelser af både skyld og skam. Lyt oprigtigt, anerkend oplevelsen, og fortæl dit barn, at mobning aldrig er i orden – hverken online eller offline. Heller ikke selvom man fx har skrevet noget dumt eller delt et intimt billede. 

Skab overblik

Spørg dit barn, hvordan mobningen helt konkret foregår, og forsøg at danne et overblik over omfanget.

Læg en plan

Din teenager kan med stor sandsynlighed ikke selv overskue at lægge en plan for at komme ud af den digitale mobning. Inddrag dit barn og lyt til, hvad hun/han siger. Men hjælp dit barn ved at være den, der tager ansvaret for, at I får lagt en plan og ført den ud i livet – fx ved at kontakte skolen eller andre relevante aktører. 

Orientér skolen

Uanset om mobningen er relateret til skolen eller ej, bør du kontakte skolen, så lærerne ved, at dit barn er ekstra sårbart lige nu. Hvis mobningen er skolerelateret, er skolen forpligtet til at lave en handleplan for at stoppe mobningen indenfor 10 dage. Hvis skolen ikke lever op til sine forpligtelser, kan du anmelde den til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som kan give skolen et påbud. 

Giv barnet en pause

Digital mobning er svær at holde fri fra, fordi den følger barnet alle steder, hvor telefonen er, døgnet rundt. Hjælp dit barn til en pause fra mobningen ved at lave telefonfri aktiviteter sammen. Gå fx en tur, se en film eller spil et spil. 

Hjælp barnet til gode fællesskaber

Nogle teenagere trækker sig helt socialt, når de oplever online mobning. Støt dit barn i at få dyrket sine gode venskaber og fællesskaber, så der kommer noget positivt ind på den sociale konto.

Få hjælp af SletDet-rådgivningen

Både du, dit barn og barnets lærere kan få hjælp til at håndtere situationen hos Red Barnets rådgivning SletDet. Hos SletDet sidder bl.a. socialrådgivere og psykologer, som kan kan hjælpe med både følelser og jura forbundet med digitale krænkelser.

Anmeld til politiet

Nogle typer af digital mobning og krænkelser er ulovlige. Dem skal I anmelde til politiet. Det kan være ulovlig billeddeling, stalking eller trusler. 

Hjælp dit barn med strategier til at håndtere online mobning

Når dit barn er nået teenagealderen, vil hun eller han sikkert gerne håndtere dele af mobbesituationen selv og på sine egne præmisser. Og faktisk er der også en række ting, som barnet oplagt selv kan gøre (afhængigt af barnet og situationens alvor). Tal med dit barn om følgende strategier, og gør opmærksom på, at du naturligvis gerne vil hjælpe:

Tal med nogen

Det er ensomt og ubehageligt at blive udsat for mobning. Tal med nogen, du stoler på, og fortæl hvordan du har det løbende. Fx en ven, en voksen eller en rådgivningstjeneste.

Prøv at løse situationen offline

Hvis du bliver mobbet af nogle, du kender fra fx skolen, så prøv at løse situationen offline, hvor I kan stå ansigt til ansigt og lettere kan tale sammen. Det kan også være, I skal have en mægler (fx en lærer) med, som kan hjælpe med, hvordan I allesammen kommer bedst ud af situationen. Hvis mobberne ikke er nogen, du kender offline, så prøv så vidt muligt at trække dig fra situationen.

Anmeld mobningen

På de fleste sociale medier og i spil kan du anmelde brugere og indhold, som fx er stødende, krænkende eller usandt, så brugeren får karantæne, eller indholdet fjernes.

Blokér mobberen

Når du blokerer en person, kan vedkommende ikke tage kontakt til dig på den platform, hvor hun/han er blokeret. Det kan give ro fra mobningen og i nogle tilfælde helt bryde kontakten til mobberen.

Dokumentér mobningen

Det kan være en god idé at gemme billeder, videoer, beskeder og screenshots, så mobningen eventuelt kan tages op af en trivselsperson på skolen, anmeldes på det sociale medie eller i alvorligste fald til politiet. 

Hvis mobningen foregår i chatten på Snapchat, kan du med fordel indstille den, så beskederne bliver i 24 timer i stedet for at forsvinde med det samme.

Hjælp dit barn med strategier som tilskuer til online mobning

Nogle børn og unge havner som tilskuere til mobning. Det kan fx skyldes gruppepres eller en frygt for selv at være udenfor. Tal gerne med dit barn om måder at sige fra på som tilskuer:

Meld dig ud

Ved at melde sig ud af de grupper, chattråde mv., hvor mobningen foregår, sender man et signal om, at man ikke har lyst til at deltage i mobbekulturen.

Sig det højt

Sig tydeligt fra, når du oplever mobning – fx at nogen bliver holdt udenfor eller talt grimt til. Der er helt sikkert andre, der har det som dig, men ikke tør sige noget.

Stop delinger

Hvis du modtager ydmygende billeder, screenshots eller videoer af andre, så slet dem, og lad være med at dele dem videre – heller ikke til dine gode venner. 

Sig det til en voksen

Mobning er et alt for stort ansvar at stå med alene. Sig det til en voksen du stoler på – fx en lærer eller forælder, der kan hjælpe med en strategi for at stoppe mobningen.

Få hjælp til online mobning

Red Barnet

Red Barnets rådgivning SletDet handler specifikt om digitale krænkelser (bl.a. mobning). Både børn, forældre og fagpersoner kan henvende sig på telefonnummer 29270101, mail eller chat. Find også Red Barnets guides til at slette, blokere og anmelde her.

Børnetelefonen

Barnet kan både ringe eller sms’e til Børnetelefonen på 116111, ligesom man kan chatte med en rådgiver eller sende et digitalt brev til Børnetelefonens brevkasse.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Selvom børn og unge ved meget om de tekniske muligheder på nettet, har de ikke nødvendigvis fokus på deres privatliv, når de opretter en ny profil på et socialt medie eller i et spil. Derfor bør du hjælpe dit barn på vej.

Opret profilen sammen

Start med at undersøge, hvilke mulige privatlivsindstillinger der findes for den nye profil, og opret gerne profilen sammen med dit barn. Børns digitale profiler bør som udgangspunkt være lukkede, så det kun er barnets venner, der kan følge med. 

Find hjælp til privatlivsindstillinger hos Center for Digital Pædagogik og læs om privatliv i computerspil på sikkerspiller.dk.

Tal om privatliv på nettet

Mens I opretter profilen, kan I oplagt tale om, hvorfor det er vigtigt at passe på sit privatliv på nettet. Snak med dit barn om, at vi på nettet har svært ved at vide, hvem der læser med, og at ens oplysninger hurtigt kan spredes, når først man har delt dem. Forklar også, at visse oplysninger betragtes som følsomme. Det gælder fx betalingsoplysninger og private informationer om seksualitet og religion. De er bl.a. følsomme, fordi det kan have store konsekvenser for den enkelte, hvis denne type oplysninger bliver delt.

Tal om normerne

Snak også med dit barn om de uskrevne regler i det nye spil eller medie. På nogle medier er det fx normalt at bruge skøre filtre eller mange hashtags, mens det andre steder på nettet kan virke kikset eller provokerende. Spørg derfor dit barn, om han eller hun allerede kender normerne i spillet eller på mediet, og tal om, hvad man kan gøre, hvis nogen bryder de uskrevne regler eller gør noget ubehageligt derinde. Snak fx med barnet om, at det er okay at blokere fremmede eller anmelde andre, hvis de opfører sig grænseoverskridende. Sig også til dit barn, at det altid må komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt. 

Læs mere om, hvordan du anmelder og  blokerer andre brugere i slettevejledningerne på sletdet.dk.

Tal om, hvad man ikke må dele

Mellem 12 og 18% af børn i 6. klasse har desværre prøvet at modtage noget på nettet, som gjorde dem kede af det. Det viser Børnesundhedsprofilen 2021. Lær derfor dit barn, at det er ulovligt at dele billeder, der kan virke stødende eller krænkende – det gælder fx nøgenbilleder. Lær også dit barn, at man altid skal spørge om lov, før man deler billeder af andre. Og fortæl barnet, at det aldrig skal dele sine kodeord med andre end dig, fordi de kan blive misbrugt. Netop kodeord bliver desværre ofte delt blandt børn og unge, og det er en dårlig vane. I værste fald risikerer børnene at blive ofre for svindel – fx ved at svindleren overtager barnets profil. 

I vores artikel om sikre kodeord kan du desuden finde konkrete råd til, hvordan du laver stærke kodeord, og hvordan du husker dem bagefter.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Mange børn får i dag deres første telefon i 8-9 års alderen, og i den alder har de fleste allerede dyppet tåen i den digitale verden. Og telefonen dækker ikke kun behovet for at ringe hjem til mor og far – den er også en vigtig spiller i børn og unges sociale liv. For eksempel har mere end hver fjerde dansker mellem 12 og 18 år en profil på et bestemt socialt medie for ikke at stå udenfor et fællesskab. Det viser en rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Og hvis du synes, det kan være svært at følge med som forælder, er du ikke den eneste. For hvordan støtter man egentlig sit barn i en verden, man knap nok selv kender?

1. Stil spørgsmål (med måde)

Det første – og måske vigtigste – vi som forældre kan gøre, er at vise vores børn, at vi faktisk er interesserede i alle dele af barnets liv, også de digitale. Det gør vi bedst, når vi husker at spørge ind til børnenes hverdag på nettet på samme måde, som vi spørger dem ind til, hvordan det gik til kajak, eller hvad de har lavet i ungdomsklubben i dag. Det er selvfølgelig en balance, for børnene gider ikke et forhør. Men prøv dig frem og grib chancerne, når de er der. Det er fx oplagt at spørge ind til dit barns gamer-sprog, når du hører et udtryk, du ikke forstår. Eller at spørge, om du må prøve et filter, når Snapchat alligevel er åben. Børn synes tit, at det er sjovt at være eksperten. 

2. Bevar roen

Desværre fylder bekymringerne tit meget i snakken med vores børn. Det skyldes sikkert, at vi voksne får sved på panden, når vi hører om alle de ting, der kan gå galt på nettet. Men vi skal huske, at børn og unge ikke skelner mellem online og offline på samme måde, som voksne gør – og at livet online (ligesom det offline) rummer både gode og dårlige oplevelser. 

Til gengæld er mange børn opmærksomme på deres forældres kritiske syn på nettet, og det kan være en af grundene til, at de ikke deler digitale problemer med os voksne.

Så tag en dyb indånding, og trøst dit barn frem for at skælde ud, hvis han eller hun står i en svær situation online, også selvom dit barn selv bærer en del af ansvaret. Alternativet er, at dit barn vælger at stå alene med problemerne, og så får du slet ikke chancen for at hjælpe.

3. Snak om mediedesign

Alt det betyder selvfølgelig ikke, at du slet ikke må dele dine egne holdninger eller være kritisk. Men husk, at det digitale ofte er en adgangsbillet til fællesskaber, og at problemerne ikke altid er skærmenes skyld. Nogle ting handler mere om social dannelse, og den kommer med tiden, når vi støtter vores børn.

Når det er sagt, så er der dog nogle funktioner, som det kan være en god idé at tale med dit barn om. På medier som F3, Jodel og Reddit kan man fx stille hinanden anonyme spørgsmål. Den funktion frister desværre nogle børn og unge til at være ekstra grove, fordi de ikke skal stå på mål for det, de skriver. På medier som Snapchat og Messenger kan muligheden for at oprette grupper give problemer med, at enkelte elever holdes udenfor. Når de børn, der ikke er inviteret med i fællesskabet, opdager gruppen, er det selvfølgelig både sårene og kan være ødelæggende for klassefællesskabet, også offline. 

Spørg derfor dit barn ind til, hvordan medierne fungerer, og få råd til at håndtere online mobning her. 

4. Snak om skriftlig kommunikation

På nettet foregår rigtig mange samtaler på skrift. Her bliver mange signaler til få, når kropssprog, ansigtsmimik og toneleje reduceres til korte beskeder. Derfor er det en god idé, at du som forælder taler med dit barn om forskellen på online og offline kommunikation. Du kan også oplagt opfordre dit barn til at spørge direkte, hvis han eller hun er i tvivl om, hvad en anden person mener i en besked.

For nogle unge – især dem, der er generte eller introverte – kan det dog være en fordel at indgå i fællesskaber, hvor man primært skriver sammen. Det kan føles lettere at få ordet, og det giver mere tid til at formulere sig. Så der er altså også fordele ved det skriftlige.

Læs mere om, hvordan børnene bruger forskellige sociale medier her.

5. Snak om svartider og FOMO

Et andet vilkår ved det digitale er, at kommunikationen ofte er asynkron, altså forskudt i tid og sted. En rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at knap halvdelen af de adspurgte elever i 6. og 9. klasse synes, at man bør svare vennerne på sociale medier, så snart man har læst en besked. Men det kan være svært at efterleve, og børnene taler sjældent med hinanden om deres forventninger. Forskellige opfattelser af, hvornår det er god stil at svare, kan derfor bidrage til irritation og stress blandt børn og unge.

Nogle børn oplever også stress i en anden form, nemlig FOMO (fear of missing out). Denne følelses opstår, fordi man på sociale medier let kan følge med i andres “perfekte” liv. Og det kan få børn til at føle sig kedelige og utilstrækkelige. I en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet angiver hele 66% af pigerne og 40% af drengene i de sene teeangeår, at det kan være stressende at følge med på sociale medier. 

Spørg derfor både dit barn, om han eller hun har talt med vennerne om svartider, og tag en snak om begrebet FOMO. Måske kender du selv følelsen? I så fald kan du oplagt tage udgangspunkt i dine egne oplevelser.

Fakta: De 5 mest populære fællesskaber

Her er de fem mest populære sociale medier blandt danske unge i alderen 13-17 år. Tallene viser, hvor stor en andel af børnene der bruger det enkelte medie.

• Youtube: 86%
• Snapchat: 86%
• Instagram: 76%
• TikTok: 69%
• Messenger: 69%

Kilde: Red Barnet 2021

1: Når du gerne vil være præcis i din søgning

Selvom Googles algoritme er virkelig god, rammer den ikke altid plet.
Lad os tage udgangspunkt i søgningen: Mest populære sociale medie. Hvis du skriver denne sætning i søgefeltet, fortæller du Google, at søgemaskinen skal lede efter sider med et eller flere af de fire ord. Ordene skal blot stå et eller andet sted på siden og behøver således ikke at stå samlet eller i nogen bestemt rækkefølge. Sådan en søgning giver ikke nødvendigvis nogle brugbare resultater.

Brug citationstegn
Når du til gengæld bruger citationstegn/gåseøjne omkring sætningen, fortæller du Google, at du kun vil se sider, hvor de fire ord står samlet og i den præcise rækkefølge.
Fx “mest populære sociale medier”.

Brug plus
Du kan gøre din søgning endnu mere præcis ved også at inkludere et plus op ad et ord for at inkludere specifikke ord. Hvis du fx ville vide noget om de mest populære sociale medier for børn, kunne din søgning se sådan ud: “mest populære sociale medier” +børn.
Nu vil Google kun medtage søgeresultater, hvor ordet børn indgår.

2: Når du gerne vil udelukke noget fra din søgning

Ligesom du kan gøre din søgning mere præcis ved at fortælle Google, hvad du gerne vil inkludere, kan du også fortælle Google, hvad du gerne vil udelukke fra dine søgeresultater.

Brug minus
Du undgår specifikke ord i dine søgninger ved at skrive et minustegn inden ordet. Lad os fx sige, du gerne vil have inspiration til en sommerferie i Europa, men vil undgå Spanien, som du allerede har besøgt. Så kunne du fx søge på: sommerferie Europa -Spanien.
Nu vil Google kun vise dig søgeresultater uden ordet Spanien. Bemærk: Googles annonceresultater tager dog ikke altid højde for dette, men de organiske søgeresultater gør.

3: Når du gerne vil indsnævre sprog og tidspunkt

Nogle gange søger vi efter noget, der er så specifikt, at det kan være smart at kombinere flere forskellige søgekriterier som sprog, dato for seneste opdatering og rækkefølge af ord.

Brug avanceret søgning
I disse tilfælde kan du med fordel bruge Googles avancerede søgning. Hvis du fx gerne vil læse noget om de nyeste TikTok-trends på dansk, kan du vælge, at Google kun skal vise søgeresultater på sproget dansk, og at resultaterne skal være opdateret inden for det seneste år eller måske endda den seneste måned.

4. Når du kun vil se resultater fra én bestemt hjemmeside

Måske ved du allerede, at det, du søger efter ligger på en bestemt hjemmeside – eller også kan det være, du bare har en idé om, at en specifik hjemmeside vil være særlig relevant for din søgning. Også her findes der et trick, som kan hjælpe dig.

Brug sidesøgning
Lad os sige, du er kæmpe fan af sangerinden Jada og gerne vil læse om hende og hendes musik. Du ved samtidig, at hjemmesiden soundvenue.com skriver meget om musik.
Hvis du nu skriver Jada site:soundvenue.com i søgefeltet, viser Google dig kun søgeresultater om Jada fra hjemmesiden soundvenue.com.

5: Når du søger efter en bestemt filtype

I nogle tilfælde kan det være, du leder efter en særlig filtype (fx et tekstdokument eller en pdf). Og faktisk kan du bede Google nøjes med at søge efter lige netop denne type fil.

Brug filsøgning
Forestil dig fx, at du leder efter nogle opgaver i brøkregning. Du vil gerne have, det skal være en pdf-fil, så det er nemt at printe. Hvis du søger på brøkregning filetype:pdf viser Google dig nu kun søgeresultater i form af pdf-filer, der alle omhandler brøkregning.

6: Når du ikke kan huske hele din søgning

Én ting er at kunne søge præcist, når du ved lige netop, hvad du søger efter. Det bliver straks sværere at søge, når du har glemt et ord eller ikke ved, hvordan noget staves.
Det findes der heldigvis råd for.

Brug stjernen
Lad os sige, at du skal bruge en opskrift på bearnaisesovs, men ikke ved, hvordan man staver til det. Du kan erstatte den del, du ikke kan stave til med en stjerne. Fx sådan her: bearn*sesovs. Nu vil Google hjælpe dig ved at gætte på, hvad der stå i stedet for stjernen.

Du kan gøre det samme med hele ord. Det kunne fx være, du leder efter en sangtekst, men ikke kan huske alle ordene. Hvis du fx skulle finde teksten til Danmarks nationalsang, men kun kunne huske en smule af det, kunne du søge på: “der er er * land” (her søger vi med citationstegn som i råd nummer 1 for, at rækkefølgen af ordene skal være præcis sådan her).

7. Når du gerne vil finde en side, som minder om én, du godt kan lide

Måske har du en yndlingshjemmeside, hvor du elsker at få ny inspiration eller læse om dine interesser – eller måske har du fundet en rigtig god hjemmeside, du bruger i research til en skoleopgave. I begge tilfælde kan man godt have lyst til at finde flere lignende hjemmesider, hvor man kan dyrke sine interesser endnu mere eller blive klogere på et emne.
Og faktisk kan du bede Google om hjælp til at anbefale relaterede hjemmesider.

Brug related-søgning
Forestil dig, at heste-nettet.dk er din yndlingshjemmeside. Du fortæller Google, at du gerne vil se flere sider som denne ved at søge sådan her: related:heste-nettet.dk.

De fleste af os søger dagligt efter informationer på nettet. Som regel sker det ved hjælp af en søgemaskine og – lad os bare være ærlige – den søgemaskine er i 9 ud af 10 tilfælde én bestemt, nemlig Google. Google er ikke bare en populær søgemaskine – det er den absolut mest dominerende på markedet. Google står for mere end 90 procent af søgninger på nettet, og det afspejler sig også i sproget, når vi kalder det “at google” frem for søge på nettet.
Men der findes andre søgemaskiner, og der kan være gode grunde til at vælge en anden end vores allesammens darling.

Søgemaskinerne, du kender

Google
Google blev lanceret i 1998, men søgemaskines algoritme har siden været igennem et utal af opdateringer og er i dag utrolig præcis. Derfor er brugeroplevelsen på Google som regel i top, og det er nemt at finde frem til det, du søger. Det skyldes blandt andet, at Google sporer brugerdata til både egen og tredjeparts fordel. Dine søgninger er altså påvirket af dine tidligere søgninger og alt det, som Google i øvrigt ved om dig.

Bing
Det samme gør sig gældende for Microsofts søgemaskine Bing, der er den næstmest brugte søgemaskine. Bing sidder på godt 2,3 procent af markedet. Selvom det ikke lyder af meget i forhold til Google, dækker tallet over mere end 12 milliarder månedlige søgninger på verdensplan.
Brugeroplevelsen på Bing minder på mange måder om Google, men denne søgemaskine er særlig god til videosøgninger, fordi Bing viser resultaterne som store ikoner, der gør det nemt at navigere i resultaterne og vælge de allermest relevante videoer.
Bings succes skyldes ikke kun algoritmen bag. I 2013 besluttede Apple nemlig at bruge Bing i stedet for Google som standardsøgemaskine på alle deres produkter, og det har unægteligt haft betydning for søgemaskinens popularitet. I 2017 indgik Apple dog en aftale med Google, der betyder, at det i dag er Google, som leverer resultaterne til søgninger på Apples produkter (fx i Siri og Spotlight).
En anden, men ikke helt ubetydelig detalje er desuden, at du på Bing optjener såkaldte Microsoft rewards, som kan bruges til at købe diverse gavekort, donere penge til udvalgte NGO’er eller deltage i lodtrækninger, hvor du kan vinde præmier. Og dét tiltrækker også brugere.

Yahoo!
Måske kender du også Yahoo!, som er en af de ældste søgemaskiner. Søgemaskinen blev lanceret allerede i 1994, men nogle vil påstå, at Yahoo! ikke er fulgt med tiden. Ikke desto mindre fungerer søgemaskinen glimrende, fordi den trækker på både Googles og Bings algoritmer.
Yahoo! er desuden integreret med email, nyheder og meget mere. Det kan nogle brugere rigtig godt lide, men det betyder også, at layoutet er lidt mudret med mange visuelle indtryk.

Søgemaskiner til dig, der vil passe på dit privatliv

I løbet af de seneste år er der kommet større og større fokus på privatliv på nettet. Mange søgemaskiner sporer dog fortsat vores færden, når vi bruger dem. Men der findes heldigvis et par stykker uden brugersporing til dig, der gerne vil have dine data i fred.

DuckDuckGo
Det gælder blandt andet DuckDuckGo, som også kun har få annoncer.
DuckDuckGo har desuden en smart funktion, de kalder ‘bangs’, som gør det muligt at søge direkte i indholdet på et andet websted. Hvis du for eksempel skriver !wikipedia fake news, vil du komme direkte til resultatet på Wikipedia. De forskellige bangs vises, når du skriver et udråbstegn i søgefeltet.

StartPage
Startpage er også et glimrende eksempel på en mere privat søgemaskine. Her spores brugeren heller ikke, og søgemaskinen hverken lagrer, deler eller sælger data om dine søgninger. StartPage har desuden en tillægsservice, der giver dig mulighed for at besøge andre hjemmesider helt anonymt.

Søgemaskinen til dig, der har svært ved det digitale

Ask.com
Sidst, men ikke mindst vil vi lige nævne søgemaskinen Ask.com, fordi den er meget brugervenlig – især for dem, der ikke har stor erfaring med søgemaskiner, for eksempel børn og ældre. På Ask.com skriver man sin søgning som et spørgsmål, der så besvares med forskellige resultater. Søgeresultaterne viser samtidig en række relaterede spørgsmål, så brugeren hjælpes videre til endnu flere resultater.

Som voksen kender du måske fornemmelsen af, at børn og unge er lysår foran dig, når det handler om alt, hvad der foregår online. De kan navnene på de store influencers, har styr på de nyeste TikTok-trends og navigerer sikkert rundt i computerspil, du måske knap nok kender navnene på.

Men bare rolig – du behøver hverken blive gamer eller oprette profiler på samtlige sociale medier for at kunne tale med børn og unge om deres digitale liv. Til gengæld har de såkaldt “digitalt indfødte” rigtig meget brug for os voksne til at tale om emner som grænser, følelser og fællesskaber, der alle knytter sig til deres online færd.

Så her er vores tre bedste råd til, hvordan du som voksen kan starte en god og nysgerrig dialog om børnenes digitale liv.

1. Vis interesse (også når der ikke er noget galt)

Ligesom vi husker at spørge ind til fodbold, ridning eller skoledagen, skal vi vænne os til at spørge ind til børnenes digitale liv med nysgerrighed og selvfølgelighed.
Vi oplever desværre tit, at samtalen om det digitale først kommer, når der har været en negativ medieomtale af et socialt medie, eller hvis der er opstået problemer med digital mobning i klassen.

Men vi bliver nødt til at forstå, at det digitale liv har rigtig mange facetter og ligesom det fysiske liv kan være både sjovt, spændende, svært, ubehageligt og alt derimellem.
Det er vigtigt at spørge ind med oprigtig nysgerrighed på en ikke-dømmende måde og huske at lytte.

Spørg fx:

• Hvad har du egentlig lavet online i dag?
• Hvilke apps er allermest populære i klassen for tiden?
• Hvad er dit yndlingsspil? Vil du vise mig, hvordan man spiller det?
• Kan du lære mig, hvordan TikTok fungerer?
• Hvad er de 3 sjoveste ting, du har set på nettet den seneste uge?

2. Anerkend behovet (selvom du ikke forstår det)

Vi taler ofte med forældre om, hvilke sociale medier eller spil, deres børn må bruge og ikke må bruge. Det er meget individuelt, og mens nogle giver lov til det hele, er andre mere optaget af aldersgrænser, indhold og potentielle faldgruber.
Uanset hvad er det vigtigt at forstå, at spil og sociale medier blandt børnene er en adgangsbillet til fællesskabet. Det betyder ikke, at man ikke må sætte rammer og retningslinjer for barnets brug, men blot at vi som voksne skal tage alvorligt, at en del af klassens fællesskab foregår online.
Derfor nytter det ikke at affeje barnets reaktion som overdrevet eller hysterisk, hvis hun eller han bliver ked af eller vred over ikke at måtte være på et socialt medie eller spille et spil, som mange andre i klassen spiller.
Det samme gælder, hvis et barn bliver holdt uden for grupper på eksempelvis Messenger, Snapchat eller Discord, hvor resten af klassen joker og holder hinanden opdateret uden for skoletiden.

Overvej:

• Kan klassen blive enige om en måde at være til stede online, hvor ingen føler sig holdt udenfor?
• Hvis du er forælder, kan der så være en måde, du kan acceptere, at dit barn bruger sociale medier på? (Måske skal Instagram-profilen være privat, så det kun er barnets venner, der kan se den? Måske skal I være sammen om at lave TikToks? Måske skal I aftale, hvad man sender billeder af på Snapchat og til hvem?)
• Kan du give barnet et alternativ i stedet for blot at sige nej?
  (Fx “Jeg forstår godt, du gerne vil være på TikTok, men det må du ikke lige nu. Det må du, når du fylder 13 år, som er appens aldersgrænse”)

3. Undgå løftede pegefingre (selvom det kan være svært)

Ind imellem støder børn og unge på ubehagelige oplevelser, når de er online. Måske er de kommet til at dele noget, de ikke skulle have gjort. Måske er de blevet afpresset af en person, de ikke kender. Eller måske har de fået set en voldelig video, som viste sig at være mere uhyggelig, end de først havde troet.

Ind imellem gør vi noget dumt, støder på mennesker, der ikke vil os det godt eller bliver vidner til noget, vi ikke skulle have set. Sådan er det i den fysiske verden, og det er ikke anderledes online.

Som voksen bliver du måske forskrækket eller får lyst til at spørge: “Hvorfor skulle dog også klikke på det?!”.
Men – og vi ved, det er lettere sagt end gjort – prøv at se, om du kan trøste og hjælpe i stedet for at skælde ud. Din elev eller dit barn har brug for en voksen, der lytter og for hjælp til at navigere online.

Få hjælp til digitale krænkelser

Hvis dit barn eller din elev har været udsat for en ubehagelig eller krænkende oplevelse på nettet, er der hjælp at hente hos Red Barnets SletDet-rådgivning på www.sletdet.dk.

De mange mediehistorier om ulovlig billeddeling er nok til at give de fleste af os grå hår. Ikke mindst fordi konsekvenserne er store – både for ofrene og dem, der deler de ulovlige billeder. Og antallet af sager har faktisk været stigende i de seneste år. Forhåbentlig skyldes det, at vi er blevet bedre til at tage sagerne alvorligt, og at flere sager derfor meldes til politiet. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for, at alle danskere forstår alvoren.

Når vi hos Center for Digital Dannelse snakker med børn, unge og voksne om emnet, plejer vi at fortælle om tre vigtige paragraffer, så vi alle er med på, hvor grænserne går – ikke kun de moralske, men også de lovmæssige. Derfor får du også et lynkursus i netop de tre paragraffer.

 

---

Blufærdighedskrænkelser

Paragraf 232 er ofte i spil, når sager om digitale krænkelser skal for retten. Paragraffen handler nemlig om blufærdighedskrænkelse, men man kan blive dømt for mere end blot at krænke offerets blufærdighed.

I nogle sager dømmes den anklagede også for at krænke blufærdigheden hos dem, han eller hun sender de krænkende billeder eller videoer til. Det er bl.a. tilfældet i nogle af sagerne fra Umbrella-komplekset, hvor modtagerne direkte i en chat-besked har givet udtryk for, at de ikke brød sig om at modtage de tilsendte videoklip.

I mange af sagerne ender dommen på langt under 2-4 års fængsel, som paragraffen ellers tillader. Ofte får de unge en bøde eller en betinget fængselsdom på en måned eller to. Men bødernes størrelse er dog vokset markant i de senere år.

 

---

Deling af børneporno

Paragraf 235 bliver populært kaldt pædofili-paragraffen, og det lyder selvfølgelig voldsomt i lyset af, at flere unge nu også dømmes efter denne paragraf. 

Kernen i paragraffen er børneporno – det vil sige både besiddelse og distribution af seksuelt krænkende billeder af børn og unge under 18 år. Og loven er klar på det her punkt: børn under 18 år kan ikke selv give deres samtykke til, at denne type billeder og videoer deles. Dét bør de unge vide. 

Hvis man dømmes efter denne paragraf, får man en plet på den del af sin straffeattest, som kaldes børneattesten. En plet på børneattesten står der i helt op til 20 år – også selvom den dømte var under 18 år, da delingen fandt sted.

Derfor er konsekvenserne ved at blive dømt for overtrædelse af paragraf 235 særligt store – så længe man har en plet på børneattesten, er det nemlig udelukket, at man får lov at arbejde med børn og unge. Ikke kun professionelt som fx lærer, men også i frivillig sammenhæng, fx som træner i den lokale fodboldklub.

 

---

Krænkelser af privatlivet

Paragraf 264 bruges i sager, hvor offeret er over 18 år, og faktisk bruges paragraffen ikke kun, når det handler om deling af nøgenbilleder og andet seksuelt indhold.

For eksempel blev 14 danskere i 2019 sigtet efter samme paragraf, da de delte den forfærdelige Marokko-video, hvor en 24-årig dansk kvinde fik skåret halsen over. Og lad os lige punktere myten om, at det kun er de unge, der deler ulovlige videoer: De sigtede i sagen var nemlig ikke kun teenagere. De yngste var ganske vist meget unge – faktisk under den kriminelle lavalder – men den ældste var 69 år. Flere af de sigtede i Marokko-sagen blev dømt, og dommene lød bl.a. på 3 måneders betinget fængsel og krav om samfundstjeneste.