Guide: 7 råd til bedre Google-søgninger

1: Når du gerne vil være præcis i din søgning

Selvom Googles algoritme er virkelig god, rammer den ikke altid plet.
Lad os tage udgangspunkt i søgningen: Mest populære sociale medie. Hvis du skriver denne sætning i søgefeltet, fortæller du Google, at søgemaskinen skal lede efter sider med et eller flere af de fire ord. Ordene skal blot stå et eller andet sted på siden og behøver således ikke at stå samlet eller i nogen bestemt rækkefølge. Sådan en søgning giver ikke nødvendigvis nogle brugbare resultater.

Brug citationstegn
Når du til gengæld bruger citationstegn/gåseøjne omkring sætningen, fortæller du Google, at du kun vil se sider, hvor de fire ord står samlet og i den præcise rækkefølge.
Fx “mest populære sociale medier”.

Brug plus
Du kan gøre din søgning endnu mere præcis ved også at inkludere et plus op ad et ord for at inkludere specifikke ord. Hvis du fx ville vide noget om de mest populære sociale medier for børn, kunne din søgning se sådan ud: “mest populære sociale medier” +børn.
Nu vil Google kun medtage søgeresultater, hvor ordet børn indgår.

2: Når du gerne vil udelukke noget fra din søgning

Ligesom du kan gøre din søgning mere præcis ved at fortælle Google, hvad du gerne vil inkludere, kan du også fortælle Google, hvad du gerne vil udelukke fra dine søgeresultater.

Brug minus
Du undgår specifikke ord i dine søgninger ved at skrive et minustegn inden ordet. Lad os fx sige, du gerne vil have inspiration til en sommerferie i Europa, men vil undgå Spanien, som du allerede har besøgt. Så kunne du fx søge på: sommerferie Europa -Spanien.
Nu vil Google kun vise dig søgeresultater uden ordet Spanien. Bemærk: Googles annonceresultater tager dog ikke altid højde for dette, men de organiske søgeresultater gør.

3: Når du gerne vil indsnævre sprog og tidspunkt

Nogle gange søger vi efter noget, der er så specifikt, at det kan være smart at kombinere flere forskellige søgekriterier som sprog, dato for seneste opdatering og rækkefølge af ord.

Brug avanceret søgning
I disse tilfælde kan du med fordel bruge Googles avancerede søgning. Hvis du fx gerne vil læse noget om de nyeste TikTok-trends på dansk, kan du vælge, at Google kun skal vise søgeresultater på sproget dansk, og at resultaterne skal være opdateret inden for det seneste år eller måske endda den seneste måned.

4. Når du kun vil se resultater fra én bestemt hjemmeside

Måske ved du allerede, at det, du søger efter ligger på en bestemt hjemmeside – eller også kan det være, du bare har en idé om, at en specifik hjemmeside vil være særlig relevant for din søgning. Også her findes der et trick, som kan hjælpe dig.

Brug sidesøgning
Lad os sige, du er kæmpe fan af sangerinden Jada og gerne vil læse om hende og hendes musik. Du ved samtidig, at hjemmesiden soundvenue.com skriver meget om musik.
Hvis du nu skriver Jada site:soundvenue.com i søgefeltet, viser Google dig kun søgeresultater om Jada fra hjemmesiden soundvenue.com.

5: Når du søger efter en bestemt filtype

I nogle tilfælde kan det være, du leder efter en særlig filtype (fx et tekstdokument eller en pdf). Og faktisk kan du bede Google nøjes med at søge efter lige netop denne type fil.

Brug filsøgning
Forestil dig fx, at du leder efter nogle opgaver i brøkregning. Du vil gerne have, det skal være en pdf-fil, så det er nemt at printe. Hvis du søger på brøkregning filetype:pdf viser Google dig nu kun søgeresultater i form af pdf-filer, der alle omhandler brøkregning.

6: Når du ikke kan huske hele din søgning

Én ting er at kunne søge præcist, når du ved lige netop, hvad du søger efter. Det bliver straks sværere at søge, når du har glemt et ord eller ikke ved, hvordan noget staves.
Det findes der heldigvis råd for.

Brug stjernen
Lad os sige, at du skal bruge en opskrift på bearnaisesovs, men ikke ved, hvordan man staver til det. Du kan erstatte den del, du ikke kan stave til med en stjerne. Fx sådan her: bearn*sesovs. Nu vil Google hjælpe dig ved at gætte på, hvad der stå i stedet for stjernen.

Du kan gøre det samme med hele ord. Det kunne fx være, du leder efter en sangtekst, men ikke kan huske alle ordene. Hvis du fx skulle finde teksten til Danmarks nationalsang, men kun kunne huske en smule af det, kunne du søge på: “der er er * land” (her søger vi med citationstegn som i råd nummer 1 for, at rækkefølgen af ordene skal være præcis sådan her).

7. Når du gerne vil finde en side, som minder om én, du godt kan lide

Måske har du en yndlingshjemmeside, hvor du elsker at få ny inspiration eller læse om dine interesser – eller måske har du fundet en rigtig god hjemmeside, du bruger i research til en skoleopgave. I begge tilfælde kan man godt have lyst til at finde flere lignende hjemmesider, hvor man kan dyrke sine interesser endnu mere eller blive klogere på et emne.
Og faktisk kan du bede Google om hjælp til at anbefale relaterede hjemmesider.

Brug related-søgning
Forestil dig, at heste-nettet.dk er din yndlingshjemmeside. Du fortæller Google, at du gerne vil se flere sider som denne ved at søge sådan her: related:heste-nettet.dk.

Guide: 6 forskellige søgemaskiner

De fleste af os søger dagligt efter informationer på nettet. Som regel sker det ved hjælp af en søgemaskine og – lad os bare være ærlige – den søgemaskine er i 9 ud af 10 tilfælde én bestemt, nemlig Google. Google er ikke bare en populær søgemaskine – det er den absolut mest dominerende på markedet. Google står for mere end 90 procent af søgninger på nettet, og det afspejler sig også i sproget, når vi kalder det “at google” frem for søge på nettet.
Men der findes andre søgemaskiner, og der kan være gode grunde til at vælge en anden end vores allesammens darling.

Søgemaskinerne, du kender

Google
Google blev lanceret i 1998, men søgemaskines algoritme har siden været igennem et utal af opdateringer og er i dag utrolig præcis. Derfor er brugeroplevelsen på Google som regel i top, og det er nemt at finde frem til det, du søger. Det skyldes blandt andet, at Google sporer brugerdata til både egen og tredjeparts fordel. Dine søgninger er altså påvirket af dine tidligere søgninger og alt det, som Google i øvrigt ved om dig.

Bing
Det samme gør sig gældende for Microsofts søgemaskine Bing, der er den næstmest brugte søgemaskine. Bing sidder på godt 2,3 procent af markedet. Selvom det ikke lyder af meget i forhold til Google, dækker tallet over mere end 12 milliarder månedlige søgninger på verdensplan.
Brugeroplevelsen på Bing minder på mange måder om Google, men denne søgemaskine er særlig god til videosøgninger, fordi Bing viser resultaterne som store ikoner, der gør det nemt at navigere i resultaterne og vælge de allermest relevante videoer.
Bings succes skyldes ikke kun algoritmen bag. I 2013 besluttede Apple nemlig at bruge Bing i stedet for Google som standardsøgemaskine på alle deres produkter, og det har unægteligt haft betydning for søgemaskinens popularitet. I 2017 indgik Apple dog en aftale med Google, der betyder, at det i dag er Google, som leverer resultaterne til søgninger på Apples produkter (fx i Siri og Spotlight).
En anden, men ikke helt ubetydelig detalje er desuden, at du på Bing optjener såkaldte Microsoft rewards, som kan bruges til at købe diverse gavekort, donere penge til udvalgte NGO’er eller deltage i lodtrækninger, hvor du kan vinde præmier. Og dét tiltrækker også brugere.

Yahoo!
Måske kender du også Yahoo!, som er en af de ældste søgemaskiner. Søgemaskinen blev lanceret allerede i 1994, men nogle vil påstå, at Yahoo! ikke er fulgt med tiden. Ikke desto mindre fungerer søgemaskinen glimrende, fordi den trækker på både Googles og Bings algoritmer.
Yahoo! er desuden integreret med email, nyheder og meget mere. Det kan nogle brugere rigtig godt lide, men det betyder også, at layoutet er lidt mudret med mange visuelle indtryk.

Søgemaskiner til dig, der vil passe på dit privatliv

I løbet af de seneste år er der kommet større og større fokus på privatliv på nettet. Mange søgemaskiner sporer dog fortsat vores færden, når vi bruger dem. Men der findes heldigvis et par stykker uden brugersporing til dig, der gerne vil have dine data i fred.

DuckDuckGo
Det gælder blandt andet DuckDuckGo, som også kun har få annoncer.
DuckDuckGo har desuden en smart funktion, de kalder ‘bangs’, som gør det muligt at søge direkte i indholdet på et andet websted. Hvis du for eksempel skriver !wikipedia fake news, vil du komme direkte til resultatet på Wikipedia. De forskellige bangs vises, når du skriver et udråbstegn i søgefeltet.

StartPage
Startpage er også et glimrende eksempel på en mere privat søgemaskine. Her spores brugeren heller ikke, og søgemaskinen hverken lagrer, deler eller sælger data om dine søgninger. StartPage har desuden en tillægsservice, der giver dig mulighed for at besøge andre hjemmesider helt anonymt.

Søgemaskinen til dig, der har svært ved det digitale

Ask.com
Sidst, men ikke mindst vil vi lige nævne søgemaskinen Ask.com, fordi den er meget brugervenlig – især for dem, der ikke har stor erfaring med søgemaskiner, for eksempel børn og ældre. På Ask.com skriver man sin søgning som et spørgsmål, der så besvares med forskellige resultater. Søgeresultaterne viser samtidig en række relaterede spørgsmål, så brugeren hjælpes videre til endnu flere resultater.

3 gode råd til at tale om børns digitale liv

Som voksen kender du måske fornemmelsen af, at børn og unge er lysår foran dig, når det handler om alt, hvad der foregår online. De kan navnene på de store influencers, har styr på de nyeste TikTok-trends og navigerer sikkert rundt i computerspil, du måske knap nok kender navnene på.

Men bare rolig – du behøver hverken blive gamer eller oprette profiler på samtlige sociale medier for at kunne tale med børn og unge om deres digitale liv. Til gengæld har de såkaldt “digitalt indfødte” rigtig meget brug for os voksne til at tale om emner som grænser, følelser og fællesskaber, der alle knytter sig til deres online færd.

Så her er vores tre bedste råd til, hvordan du som voksen kan starte en god og nysgerrig dialog om børnenes digitale liv.

1. Vis interesse (også når der ikke er noget galt)

Ligesom vi husker at spørge ind til fodbold, ridning eller skoledagen, skal vi vænne os til at spørge ind til børnenes digitale liv med nysgerrighed og selvfølgelighed.
Vi oplever desværre tit, at samtalen om det digitale først kommer, når der har været en negativ medieomtale af et socialt medie, eller hvis der er opstået problemer med digital mobning i klassen.

Men vi bliver nødt til at forstå, at det digitale liv har rigtig mange facetter og ligesom det fysiske liv kan være både sjovt, spændende, svært, ubehageligt og alt derimellem.
Det er vigtigt at spørge ind med oprigtig nysgerrighed på en ikke-dømmende måde og huske at lytte.

Spørg fx:

  • Hvad har du egentlig lavet online i dag?
  • Hvilke apps er allermest populære i klassen for tiden?
  • Hvad er dit yndlingsspil? Vil du vise mig, hvordan man spiller det?
  • Kan du lære mig, hvordan TikTok fungerer?
  • Hvad er de 3 sjoveste ting, du har set på nettet den seneste uge?

2. Anerkend behovet (selvom du ikke forstår det)

Vi taler ofte med forældre om, hvilke sociale medier eller spil, deres børn må bruge og ikke må bruge. Det er meget individuelt, og mens nogle giver lov til det hele, er andre mere optaget af aldersgrænser, indhold og potentielle faldgruber.
Uanset hvad er det vigtigt at forstå, at spil og sociale medier blandt børnene er en adgangsbillet til fællesskabet. Det betyder ikke, at man ikke må sætte rammer og retningslinjer for barnets brug, men blot at vi som voksne skal tage alvorligt, at en del af klassens fællesskab foregår online.
Derfor nytter det ikke at affeje barnets reaktion som overdrevet eller hysterisk, hvis hun eller han bliver ked af eller vred over ikke at måtte være på et socialt medie eller spille et spil, som mange andre i klassen spiller.
Det samme gælder, hvis et barn bliver holdt uden for grupper på eksempelvis Messenger, Snapchat eller Discord, hvor resten af klassen joker og holder hinanden opdateret uden for skoletiden.

Overvej:

  • Kan klassen blive enige om en måde at være til stede online, hvor ingen føler sig holdt udenfor?
  • Hvis du er forælder, kan der så være en måde, du kan acceptere, at dit barn bruger sociale medier på? (Måske skal Instagram-profilen være privat, så det kun er barnets venner, der kan se den? Måske skal I være sammen om at lave TikToks? Måske skal I aftale, hvad man sender billeder af på Snapchat og til hvem?)
  • Kan du give barnet et alternativ i stedet for blot at sige nej?
    (Fx “Jeg forstår godt, du gerne vil være på TikTok, men det må du ikke lige nu. Det må du, når du fylder 13 år, som er appens aldersgrænse”)

3. Undgå løftede pegefingre (selvom det kan være svært)

Ind imellem støder børn og unge på ubehagelige oplevelser, når de er online. Måske er de kommet til at dele noget, de ikke skulle have gjort. Måske er de blevet afpresset af en person, de ikke kender. Eller måske har de fået set en voldelig video, som viste sig at være mere uhyggelig, end de først havde troet.

Ind imellem gør vi noget dumt, støder på mennesker, der ikke vil os det godt eller bliver vidner til noget, vi ikke skulle have set. Sådan er det i den fysiske verden, og det er ikke anderledes online.

Som voksen bliver du måske forskrækket eller får lyst til at spørge: “Hvorfor skulle dog også klikke på det?!”.
Men – og vi ved, det er lettere sagt end gjort – prøv at se, om du kan trøste og hjælpe i stedet for at skælde ud. Din elev eller dit barn har brug for en voksen, der lytter og for hjælp til at navigere online.

Få hjælp til digitale krænkelser

Hvis dit barn eller din elev har været udsat for en ubehagelig eller krænkende oplevelse på nettet, er der hjælp at hente hos Red Barnets SletDet-rådgivning på www.sletdet.dk.

Hvad siger loven om billeddeling?

De mange mediehistorier om ulovlig billeddeling er nok til at give de fleste af os grå hår. Ikke mindst fordi konsekvenserne er store – både for ofrene og dem, der deler de ulovlige billeder. Og antallet af sager har faktisk været stigende i de seneste år. Forhåbentlig skyldes det, at vi er blevet bedre til at tage sagerne alvorligt, og at flere sager derfor meldes til politiet. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for, at alle danskere forstår alvoren.

Når vi hos Center for Digital Dannelse snakker med børn, unge og voksne om emnet, plejer vi at fortælle om tre vigtige paragraffer, så vi alle er med på, hvor grænserne går – ikke kun de moralske, men også de lovmæssige. Derfor får du også et lynkursus i netop de tre paragraffer.

 


Blufærdighedskrænkelser

Paragraf 232 er ofte i spil, når sager om digitale krænkelser skal for retten. Paragraffen handler nemlig om blufærdighedskrænkelse, men man kan blive dømt for mere end blot at krænke offerets blufærdighed.

I nogle sager dømmes den anklagede også for at krænke blufærdigheden hos dem, han eller hun sender de krænkende billeder eller videoer til. Det er bl.a. tilfældet i nogle af sagerne fra Umbrella-komplekset, hvor modtagerne direkte i en chat-besked har givet udtryk for, at de ikke brød sig om at modtage de tilsendte videoklip.

I mange af sagerne ender dommen på langt under 2-4 års fængsel, som paragraffen ellers tillader. Ofte får de unge en bøde eller en betinget fængselsdom på en måned eller to. Men bødernes størrelse er dog vokset markant i de senere år.

 


Deling af børneporno

Paragraf 235 bliver populært kaldt pædofili-paragraffen, og det lyder selvfølgelig voldsomt i lyset af, at flere unge nu også dømmes efter denne paragraf. 

Kernen i paragraffen er børneporno – det vil sige både besiddelse og distribution af seksuelt krænkende billeder af børn og unge under 18 år. Og loven er klar på det her punkt: børn under 18 år kan ikke selv give deres samtykke til, at denne type billeder og videoer deles. Dét bør de unge vide. 

Hvis man dømmes efter denne paragraf, får man en plet på den del af sin straffeattest, som kaldes børneattesten. En plet på børneattesten står der i helt op til 20 år – også selvom den dømte var under 18 år, da delingen fandt sted.

Derfor er konsekvenserne ved at blive dømt for overtrædelse af paragraf 235 særligt store – så længe man har en plet på børneattesten, er det nemlig udelukket, at man får lov at arbejde med børn og unge. Ikke kun professionelt som fx lærer, men også i frivillig sammenhæng, fx som træner i den lokale fodboldklub.

 


Krænkelser af privatlivet

Paragraf 264 bruges i sager, hvor offeret er over 18 år, og faktisk bruges paragraffen ikke kun, når det handler om deling af nøgenbilleder og andet seksuelt indhold.

For eksempel blev 14 danskere i 2019 sigtet efter samme paragraf, da de delte den forfærdelige Marokko-video, hvor en 24-årig dansk kvinde fik skåret halsen over. Og lad os lige punktere myten om, at det kun er de unge, der deler ulovlige videoer: De sigtede i sagen var nemlig ikke kun teenagere. De yngste var ganske vist meget unge – faktisk under den kriminelle lavalder – men den ældste var 69 år. Flere af de sigtede i Marokko-sagen blev dømt, og dommene lød bl.a. på 3 måneders betinget fængsel og krav om samfundstjeneste.

Guide: Børnenes digitale fællesskaber

Et af vores – synes vi selv – bedste råd, når vi taler med forældre er: Vis interesse og spørg ind til dit barns onlineliv. Det virker måske banalt, men det kan være en stor udfordring. For hvordan taler man med sit barn om en verden, man ikke forstår? Hvor starter man? Og synes børnene, at man snager, hvis man spørger?

Lad os starte med at gøre det konkret: Den årlige rapport om udviklingen i danskernes medievaner skriver, at vores og især vores børns brug af sociale medier kun stiger. Her kan du hente ‘Medieudviklingen 2024’ som pdf og læse mere.
Herefter kan vi svare på det sidste af de tre spørgsmål – her kan vi nemlig svare: Nej, ikke hvis du spørger med måde. De fleste børn og unge
vil faktisk gerne fortælle om det, de oplever online, og de sætter pris på, at deres forældre viser interesse. Det leder os videre til spørgsmål 1 og 2 – hvordan spørger man ind til en verden, man måske ikke selv forstår, og hvor starter man?

Kort sagt handler det om at komme i gang. Spørg ind på samme måde, som når du spørger dit barn, hvordan det gik til fodbold, altså åbent og nysgerrigt. Børnene nyder tit at forklare, hvordan et spil eller socialt medie fungerer, så du kan roligt stille alle de ‘dumme’ spørgsmål. Men for at give dig en fordel – inden du går i gang med at snakke med dit barn – har vi lavet denne guide til nogle af tidens mest elskede sociale medier blandt børn og unge i grundskolen.

Mange børn – og drengene især – er også sociale, når de spiller computer, for her kan de samarbejde, tale og skrive med andre spillere. Derfor har vi selvfølgelig også lavet en spilguide med information om de mest elskede spil og deres fordele og ulemper.

 

YouTube

Streaming udgør en stor del af ungdommens medieforbrug, og YouTube er en kæmpe spiller i den sammenhæng. I 2018 benyttede ca. 2/3 af danske unge i alderen 9-24 år YouTube hver eneste dag. På den populære webportal kan man finde alle slags videoer, som brugerne selv uploader, bl.a. videoer med bloggere og gamere eller de såkaldte tutorials (video-guides) og kreative Do It Yourself-videoer . Hvis man opretter en konto, kan man uploade videoer på sin egen kanal.

Aldersgrænse
I EU reguleres aldersgrænser og databeskyttelse af General Data Protection Regulation (GDPR). Her er aldersgrænsen for at oprette en konto uden forældres tilladelse som udgangspunkt 16 år. Medlemslandene har dog lov til at sænke denne aldersgrænse til minimum 13 år.

I Danmark er grænsen fastsat til 15 år i henhold til databeskyttelsesloven. Men selvom loven er klar, er der mange børn, som omgår aldersgrænserne – ofte med forældrenes viden.

Siden 5. februar 2018 findes dog en særskilt børneversion, kaldet YouTube Kids, som er for børn under 15 år. Her monitoreres både indhold og reklamer af ‘menneskeøjne’, og forældre har mulighed for at styre børnenes skærmtid via en timer. 

Fordele
YouTube-videoer er ofte både underholdende og lærerige, og sitet er et godt sted at dyrke sine interesser og følge sine yndlingsbloggere. 

Ulemper
Der er ikke noget filter, der beskytter børn og unge mod videoer, der er tiltænkt ældre personer, og der findes en del voldsomme ting på YouTube. Dog kan videoer med nøgenhed og indhold af seksuel karakter kun tilgås, hvis man er registreret bruger over 18 år, og YouTube monitorerer indholdet. Ikke desto mindre findes der eksempler på, at stødende indhold sniger sig ind, også på YouTube Kids. Et andet problem er, at børn, der selv lægger videoer på YouTube, sjældent er bevidste om privatindstillinger.

 

Snapchat

På Snapchat kan brugerne sende billeder og video direkte til hinanden i såkaldte ‘snaps’ eller udgive dem i ‘stories’, som er en kronologisk række af videoklip og/eller billeder, der kan ses af alle ens kontakter i Snapchat. Et billede sendt som snap forsvinder, når modtageren har åbnet den, og indhold i ‘stories’ forsvinder efter 24 timer.
En meget populær feature er desuden Streaks, som er en digital version af legen ‘bolden må ikke røre jorden’. Et streak starter, når to brugere sender hinanden noget mindst én gang i døgnet, tre dage i træk. Herefter viser der sig et flamme-ikon ud for den pågældende kontakt, og nu gælder det om at holde liv i flammen længst muligt ved fortsat at sende hinanden en snap hver eneste dag. Et streak kan køre i alt fra tre dage til måneder eller endda år.

Aldersgrænse
Trods en aldersgrænse på 15 år bruges Snapchat også af yngre børn. Tidligere fandtes der en børneversion af appen, nemlig Snapkidz, men denne er ved at blive rullet tilbage. I Snapkidz kunne brugere tage billeder og redigere dem i appen, men ikke sende dem til andre. 

Fordele
Snapchat er glimrende til at opdyrke og vedligeholde gode venskaber, og i mange skoleklasser har eleverne en klassegruppe, hvor de dyrker fællesskabet.

Ulemper
Nogle børn oplever dog at blive udelukket fra fællesskabet, fordi de ikke bliver inviteret med i en eller flere grupper på Snapchat. Et andet problem er, at streaks kan være stressende for de børn, der har mange kørende på samme tid. Desuden kan det være svært at løse en konflikt som forældre, hvis man ikke når at se beskeden eller billedet, før det ‘forsvinder’.
Derudover blev “My AI” lanceret i februar 2023 og Medierådet har senere samme år konkluderet at My AI ikke er sikkert for børn i deres rapport.

 

Instagram

Instagram er et socialt medie båret af visuelt indhold som foto, reels og videoer. Her kan du dele eget indhold, like eller kommentere andres, eller bare smugkigge på offentlige profiler.
Instagram har et stort udvalg af fotofiltre, der gør det nemt at skabe smukke billeder, og mediet har et ry for at give et poleret billede af andres liv. På mediet finder man dog også kropsaktivister, gakkede fan-sider og masser af andet indhold, der bryder med mediets ry for at dyrke det perfekte.

Aldersgrænse
Trods en aldersgrænse på 15 år, bruges Instagram også af yngre børn.

Fordele
På Instagram er det nemt at udtrykke sig kreativt, følge venner eller kendte og indgå i interessefællesskaber. Sidstnævnte kan man bl.a. gøre ved at hashtagge sine billeder, så de samles i en fælles pulje med andre billeder – fx under hashtagget #springgymnastik.

Ulemper
Det er nemt at lave falske profiler, som bl.a. kan bruges til at mobbe andre. Derudover er Instagram kendt for at være en app med polerede billeder, som kan skabe skæve idealer for udseende og succes blandt unge. Denne sammenligning kan påvirke unges selvbillede negativt.

 

Facebook & Messenger

På det sociale medie Facebook kan brugerne dele video, fotos og tekst – enten offentligt eller med deres kontakter eller udvalgte venner. Facebook opleves af mange unge som de voksnes medie, og derfor bruger de det på en lidt anden måde end os. For dem er Facebook et værktøj til at huske fødselsdage og til at holde kontakt med fodboldholdet osv.
Til gengæld bruger børn og unge flittigt chat-funktionen Messenger, når de skal skrive til vennerne, og så bruges Facebook også til at spille små spil og deltage i konkurrencer.

Aldersgrænse
Facebook har en aldersgrænse på 15 år, og det bruges også kun sjældent af de yngste børn. Til gengæld har næsten alle danske teenagere en profil på mediet.

Fordele
Messenger bruges til at holde kontakt med vennerne, mens Facebook bruges til at planlægge og holde styr på aftaler.

Ulemper
På Facebook er det nemt at holde andre udenfor, bl.a. ved at oprette private grupper. Det er også nemt at oprette falske profiler på mediet.

 

TikTok

Tiktok er et socialt medie, hvor brugerne kan lave små, korte musikvideoer ved at filme sig selv, mens de mimer eller danser til et stykke musik. Mange børn har en god oplevelse med at bruge appen, som for nogle endda giver et selvtillidsboost.
Som bruger kan man vælge at dele videoerne, så andre brugere kan se, like og kommentere på dem. Og alt efter, hvordan ens privatindstillinger er sat, deler man sine videoer enten offentligt eller kun med venner.

Aldersgrænse
Mediet er brugt af mange børn i både indskolingen og på mellemtrinnet, selvom man egentlig skal være 15 år for at oprette en profil.

Fordele
TikTok er en sjov app, hvor det er let at lave godt indhold. Børnene kan også lave videoer i fællesskab, og det styrker deres evne til at samarbejde.

Ulemper
Når man opretter en profil på mediet, er den som udgangspunkt offentlig, så alle – også fremmede – kan se ens videoer. Dét er dog muligt at ændre via appens privatindstillinger, men det kan børnene sjældent finde ud af selv. 

TikToks algoritme skræddersyr indhold baseret på brugerens præferencer, hvilket kan begrænse forskellige perspektiver. Algoritmen er også designet til at fastholde brugere, hvilket kan resultere i, at det er svært at lægge TikTok fra sig. Desuden prioriterer algoritmen engagement over kvalitet, hvilket kan føre til eksponering af skadeligt indhold.

 

Discord

Discord er et gratis program designet til gamere, der gerne vil tale eller skrive med hinanden, mens de spiller. Modsat andre samtaleapps som fx Skype, bruger Discord ikke særlig mange RAM, og dét overlader mere computerkraft til selve spillet – hvilket især er afgørende, hvis man spiller på en lidt langsommere computer. På Discord kan man tale sammen, videochatte eller chatte på god gammeldags manér, altså på skrift. Gamere bruger Discord til at koordinere angreb eller andre aktioner i spillet, eller de bruger det til smalltalk, mens de spiller.

Aldersgrænse
Du skal være 12 år for at bruge Discord.

Fordele
Programmet bruger meget få RAM, så det sagtens kan køre samtidig med, at dit barn gamer. Derudover kan det bruges til at samarbejde og være social, mens man spiller. 

Ulemper
Det er nemt at blive ophidset, mens man spiller, og derfor kan tonen på Discord hurtigt blive ret grov. Af samme grund kan der nemt opstå konflikter – ikke mindst fordi man som spiller ikke kan se de andres kropssprog, når man taler sammen.

 

Ome.tv

Ome.tv giver brugerne mulighed for at videochatte med folk fra hele verden – og kan tilgås via en internet-browser eller hentes ned på telefonen som app. Det meget omdiskuterede medie kobler ret tilfældigt to brugere sammen via en videoforbindelse, der lader dem se og høre hinanden. Tidligere kunne man benytte Ome.tv anonymt, men i dag kræver det en bruger. 
Chatsiden kan bruges af folk fra hele verden, og det betyder i værste tilfælde, at børn kan blive konfronteret med ubehageligt eller krænkende opførsel. Derfor har flere skoler landet rundt valgt at lave regler imod eller ligefrem valgt at blokere for brug af siden.

Aldersgrænse
Tidligere har der ikke været nogen aldersgrænse på Ome.tv, og derfor har mange børn prøvet dette sociale medie. Men i dag skal man ifølge Ome.tv’s retningslinjer være myndig i sit hjemland for at bruge appen – dermed er aldersgrænsen for danskere 18 år.

Fordele
Man kan til enhver tid trykke stop og på den måde forlade videochatten ved hjælp af ét klik. Nogle børn synes, det er sjovt at møde andre børn og unge fra andre lande via Ome.tv.

Ulemper
Der har været flere tilfælde, hvor børn og unge har mødt mennesker på Ome.tv, som bruger mediet til at fremvise både kønsorganer og andet seksuelt indhold i videochatten – ligesom nogle har oplevet at blive truet. 

 

F3

F3 er det nyeste skud på stammen, når de kommer til apps, hvor man kan være anonym. Her kan man oprette forbindelse til venner og bagefter stille hinanden anonyme spørgsmål eller skrive anonyme beskeder. Men ligesom det tidligere har været problemet med andre populære anonymitetsapps, fx Ask.fm, bliver tonen hurtigt grov på F3. Mange børn og unge fristes nemlig til at skrive grove beskeder eller provokerende spørgsmål til hinanden, og derfor er F3 desværre et oplagt våben, når det kommer til digital mobning. Du kan læse mere om F3 hos Redbarnet, som også henviser til sletdet.dk, der kan rådgive børn og unge, hvis de oplever digital mobning eller digitale krænkelser.

Aldersgrænse
Man skal være 15 år for at bruge F3, men mange børn og unge under 15 bruger også appen.

Fordele
Som det gælder for mange andre sociale medier, kan F3 potentielt bruges til gode snakke om svære emner – dels fordi det for nogle børn og unge føles nemmere at ‘snakke’ om følsomme emner på skrift, og dels fordi de i dette tilfælde kan gemme sig bag en anonym profil. Desværre bruges appen sjældent til dette formål.

Ulemper
Det er utrolig nemt at mobbe andre på F3, enten ved at stille dem provokerende og grænseoverskridende spørgsmål eller på en mere subtil måde. På nettet – også på F3 – er det fx nemt at holde andre udenfor. Men selvom mobningen foregår subtilt, er det smertefuldt for barnet, hvis han eller hun gentagne gange oplever, at andre ikke svarer på spørgsmål eller undlader at spørge én om noget. 

 

Jodel

Jodel er en app, hvor anonyme brugere deler alt fra jokes til tanker, intime problemer, billeder eller afstemninger med mennesker indenfor en radius af 10 km. Brugerne kan kommentere hinandens bidrag og “upvote” eller “downvote” det. ‘Upvotes’ gør indholdet mere synligt, mens 5 ‘downvotes’ fjerner bidraget.

Tanken bag anonymiteten er at give alle brugere en ligeværdig stemme uden skelen til køn, alder og baggrund. Anonymiteten gør på den ene side Jodel til et frirum, hvor brugerne hjælper hinanden med spørgsmål om alt fra byens bedste burger til problemer i sexlivet. På den anden side har netop anonymiteten skabt grobund for mobning og trusler af især influencers og andre kendte mennesker.

Aldersgrænse
Man skal være 16 år for at registrere sig på Jodel.

Fordele
Det kan være dejligt at udtrykke sig uden at blive dømt på alder, køn, udseende, seksualitet osv. Derudover findes der meget ret sjovt indhold på Jodel, ligesom appen er kendt for at være et fællesskab, hvor brugerne hjælper og støtter hinanden i livets små og store spørgsmål.

Ulemper
Anonymitet kan få os til at skrive ting, der er grovere, end hvis vi står personligt på mål for dem. Derfor er tonen på Jodel nogle gange hård. Det er svært at vide, om noget er sagt i sjov eller alvor, når man ikke kender afsenderen eller dennes humor.

 

Reddit

Reddit er et online fællesskab, hvor mere end 300 millioner bruger hver dag deler links, nyheder, billeder og memes, diskuterer politik, interesser og meget mere. Nogle kalder det et sociale medie, andre et forum eller et nyhedsmedie – og nogle går endda så langt som at kalde Reddit for internettets forside. 

Indholdet er i høj grad styret af brugerne, som følger forskellige sub-reddits om alt fra nuttede dyr til nørdet videnskab. Brugerne ‘upvoter’ og ‘downvoter’ hinandens bidrag, som bliver placeret mere eller mindre synligt på forsiden eller i sit sub-reddit afhængigt af popularitet.

Meget kan lade sig gøre på Reddit, hvor brugere bl.a. har mobiliseret sig til velgørenhedsindsamlinger, politisk aktivisme og verdensomspændende nissegavelege. Reddit er ligeledes kendt for at få kendte mennesker (fx Barack Obama) til at svare på spørgsmål i formatet AMA (Ask Me Anything).

Aldersgrænse
Man skal være 15 år gammel for at oprette en bruger på Reddit. Det er dog muligt at se indholdet på Reddit uden at have oprettet sig som bruger.

Fordele
På Reddit kan man dyrke sine interesser, diskutere med eller få råd af andre mennesker i hele verden. Der er rig mulighed for at udforske, blive underholdt, blive klogere og nørde igennem. 

Ulemper
Reddit er relativt ufiltreret. Sproget kan være hårdt, og man kan risikere at finde både stødende indhold og politisk propaganda. Derudover skal man huske kildekritikken, når brugerne fx diagnosticerer hinandens sygdomme på baggrund af fotos. 

Ikke alle er eksperter, trods alt. 

 

Yubo

Yubo er en app, hvor teenagere og unge voksne kan møde nye venner og dyrke interessefællesskaber. I appen kan man livestreame eller følge med i andres livestreams, chatte privat, spille og quizze.  

Brugerne “swiper” for at finde nye venner. Når to brugere har swipet “ja” til hinanden, bliver de et match og kan chatte – ligesom vi kender det fra datingapps som Tinder. Yubo siger selv, at appen ikke er en dating-app, men der findes flere eksempler på teenagere, som bruger appen for at finde kærligheden. 

Aldersgrænse
Man skal være 15 år for at oprette sig på Yubo. Appen er delt op i to for at undgå kommunikation mellem voksne og mindreårige brugere. De 13- til 17-årige kan kommunikere med hinanden, og personer på 18 år eller derover kan kommunikere med hinanden. 

Yubo gør dog opmærksom på, at de ikke har mulighed for at verificere brugernes alder. 

Fordele
Man kan møde venner, man ellers ikke ville have mødt, dyrke fælles interesser og lave eller opleve underholdende og kreativt indhold. 

Ulemper
Nogle bruger appen som datingapp, og det kan være svært at navigere i, hvis man selv bare gerne vil finde nye venner. Fordi Yubo ikke kan verificere brugernes alder, kan man også risikere at komme i kontakt med personer, der er meget ældre (eller yngre), end de giver sig ud for.

 

BeReal

BeReal er skabt som et alternativ til andre sociale medier, hvor filtre og likes er i fokus. Idéen er, at brugere på BeReal skal vise deres ‘ægte’ liv frem. Én gang om dagen får man en notifikation om, at man skal tage et billede. Herefter har man to minutter til at dele sit billede med sine venner på appen. Når man tager billedet, bruger appen både bagside- og forsidekameraet på telefonen, og det er ikke muligt at redigere billederne bagefter eller at tage dem om. Efter 24 timer slettes billederne automatisk.

Aldersgrænse
Man skal minimum være 15 år for at bruge BeReal.

Fordele
Likes og filtre findes ikke på BeReal, og det opleves af nogle børn og unge som en kæmpe frihed. Herinde er man kun i kontakt med sine tætteste venner, som man kan dele sit upolerede hverdagsliv med. 

Ulemper
På trods af, at BeReal appen kommer med en notifikation, når dagens billede skal tages, og at der står at man har 2 minutter til at tage det, så kan man opleve, at mange venter med at tage deres billede til et tidspunkt, hvor de laver noget spændende. Det kan fx være, at de senere på dagen skal ses med nogle venner eller løbe en tur, og det kan være mere interessant at poste end at man ligger på sofaen. I det tilfælde vil der i appen stå, at billedet er taget fx 2 timer for sent, men mange lades blot som om, de ikke var på deres telefon, da notifikationen først kom. Brugen af appen kan således bidrage til en følelse af, at man skal præstere og vise et poleret billede, selvom appens intention er det modsatte.