Artikel Category: Frontpage Artikler

Du ved måske allerede, at du kan blive straffet efter Straffeloven, hvis du deler krænkende billeder i form af fx nøgenbilleder eller voldeligt indhold. Hvis du trænger til at få genopfrisket reglerne for det, kan du læse mere her.

Men der findes også regler for deling af alle mulige andre slags billeder – og fremfor alt findes der en masse gråzoner. En god tommelfingerregel er altid at spørge, inden du deler billeder af andre. Men hvis du vil blive lidt klogere på, hvordan lovgivningen bag dén anbefaling hænger sammen, har vi prøvet at skabe et overblik her.

Billeder er personoplysninger, men…

Deling af billeder er i udgangspunktet behandling af persondata. Det vil sige, at når man deler et billede af et menneske, og bare en enkelt anden person kan genkende vedkommende, ja så har man faktisk behandlet deres data – ligesom hvis man fx deler deres navn og adresse.

Behandling af personers data er især noget, vi har talt meget om, siden den europæiske persondataforordning (GDPR) trådte i kraft i 2018. Forordningen er meget lang og omfattende, men skal kort fortalt beskytte EU-borgere og sørge for, at vores data bliver behandlet på en god og sikker måde. Det betyder fx, at virksomheder som udgangspunkt ikke må dele billeder af os uden at spørge først – og det er jo sådan set meget rart.

Men! Der er en lille krølle. Når privatpersoner deler indhold på sociale medier, er det nemlig ikke omfattet af de samme regler. Der står i Databeskyttelseslovens Artikel 2, stk 2, at: “Denne forordning gælder ikke for behandling af personoplysninger […] som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter”.

Det betyder faktisk, man i udgangspunktet gerne må dele billeder af andre som privatperson uden at spørge – også på sociale medier. Lige så snart, det er med henblik på at tjene penge (både direkte og indirekte – fx hvis du har en profil som influencer), er man til gengæld omfattet af reglerne om databehandling igen.

Du må ikke dele billeder af vold og sex eller hænge nogen ud

Så langt, så godt. Men selvom du som privatperson ifølge databeskyttelsesloven gerne må dele billeder uden at spørge først, må du selvfølgelig ikke dele hvad som helst. Det er der andre dele af lovgivningen, der sætter en stopper for.

Indtil videre har vi i Danmark mest set domme i sager om deling af seksuelt krænkende billeder, vold og drab. Der er dog flere andre typer af billeddeling, som teoretisk ville kunne føre til en dom, men da der ofte ikke er faldet dom endnu, er der ingen præcedens at tage udgangspunkt i, og derfor vil det juridisk blive en afvejning fra gang til gang.

Lad os tage et par eksempler på, hvad det kunne være for nogle situationer:

• Du må ikke dele et billede af en person i en sammenhæng, hvor du beskylder dem for noget, der enten er usandt eller meget skadeligt. Du må fx ikke beskylde nogen for at være en svindler, medmindre du kan dokumentere, at de rent faktisk er det.
• Du må ikke dele billeder af andres private forhold uden deres samtykke. Herunder hører nøgenbilleder, men ifølge Justitsministeriet er det også bl.a. billeder, der afslører ting, som hører til internt i familien, billeder af sygdom, alkohol- eller stofmisbrug, selvmord eller selvmordsforsøg.
• Du må ikke dele billeder, der helt åbenlyst ikke hører til i offentligheden. Det kan fx være billeder af et trafikuheld.
• Du må i udgangspunktet ikke dele billeder, der kan krænke andres ære. Det kan fx være billeder af nogen, der er i gang med at begå noget strafbart. Det kunne også være billeder, som er med til at sætte rygter i gang, eller billeder i en sammenhæng, hvor du skriver meget grimt om en person.

Hvis du overtræder en eller flere af paragrafferne, der gælder ovenfor, kan du udover selve din straf blive dømt ifølge paragraf 217 i straffeloven til at slette billedet.

Nogle hensyn vejer tungere end retten til at dele

Selvom udgangspunktet i databeskyttelsesloven er, at der ikke gælder de samme regler for privatpersoner som for virksomheder, kan der alligevel være hensyn, som faktisk opvejer det såkaldte privatbrugshensyn. Det betyder, at man under nogle omstændigheder alligevel vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne.

Ja, det lyder måske kompliceret, og det er det også. For her har vi igen at gøre med noget, som vil kræve en afvejning i den enkelte sag. Det kræver nemlig tunge hensyn at overtrumfe din ret til at dele som privatperson, men ifølge Datatilsynets juridiske telefonrådgivning kunne det fx være hensyn til børns særlige krav på beskyttelse eller hensynet til, at nogle ting er private og derfor ikke bare må deles af andre.

Der er dog ikke nogen særlig praksis på området endnu, og derfor er det svært at sige, præcis hvor grænsen går.

Mediernes fællesskabsregler har også noget at sige

En sidste ting, du skal være opmærksom på, når du deler billeder og videoer af andre er, at det ikke kun er lovgivningen, der spiller ind. De sociale medier har nemlig også deres egne fællesskabsregler, som afgør, hvad du må dele, og hvad du ikke må på det bestemte medie.

Lad os tage et par eksempler:

• I Instagrams regler står der bl.a.: “Del kun billeder og videoer, du selv har taget, eller som du har ret til at dele”.
• Snapchat skriver bl.a. “Det er ikke tilladt at dele en anden persons private oplysninger og Snaps af personer i private områder – såsom et badeværelse, soveværelse, omklædningsrum eller en medicinsk facilitet – uden deres viden og samtykke”.
• TikTok har nok den længste og mest udførlig liste af indhold du ikke må dele.
  Det er fx indhold, “der afbilder farlig kørsel”, “der bruger TikToks interaktive funktioner (f.eks. duet) til at nedværdige andre” eller “digitale forfalskninger (syntetiske eller manipulerede medier), der vildleder brugere ved at fordreje begivenhedernes sandhed og forårsage væsentlig skade på videoens emne, andre personer eller samfundet”.

Fællesskabsreglerne vil ofte være i tråd med lovgivningen, men lægger også linjen for, hvilke værdier der er vigtige i det specifikke digitale fællesskab. Hvis du ikke overholder fællesskabsreglerne, risikerer du, at dine billeder bliver fjernet – eller i yderste konsekvens at din profil bliver lukket.

Så udover at kende lovgivningen – både når du deler billeder eller videoer af dig selv og andre – er det en god idé at sætte dig ind i fællesskabsreglerne, inden du deler.

Spørg, før du deler

Er du forvirret? Det forstår vi godt. Der er nemlig mange principper, hensyn og paragraffer, som tilsammen afgør, om du må dele et billede eller ej.

Det er en god tommelfingerregel at bruge din sunde fornuft, inden du lægger noget op. Tænk fx over: Hvad er formålet med delingen? Kunne indholdet støde nogen? Udstille nogen? Eller sætte dig selv i et dårligt lys? Så er det måske bedst at lade være.

Hvis du vil være helt sikker på at undgå problemer, er det allerbedste råd at spørge om lov, før du deler billeder af andre. På den måde kan du være sikker på, at ingen føler sig udstillet eller krænket. Du sikrer dig også, at de er klar over, at du deler, og at de har muligheden for enten at samtykke eller sige fra.

Kort sagt overholder du både loven og er en god kammerat.

1. Gør det svært for hackeren

Undgå at bruge logiske talrækker som 1234 og brug ikke informationer, som er offentligt tilgængelige om dig selv, fx navnet på familiens hund eller dit eget efternavn. Usædvanlige kodeord, som kun giver mening for dig, er sværere for andre at gætte. 

Hele 42 % af danskerne genbruger desværre også kodeord, men det er ikke kun dejlig nemt for dig selv – det er også en gave til hackere, som på den måde nemt kan få adgang til flere profiler i samme hug. Bryd derfor med den dårlige vane og lær også dit barn, at man ikke genbruger sine kodeord.

 

2. Længde frem for alt

Undgå korte kodeord. Jo længere et kodeord er, des stærkere er det. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler faktisk, at kodeord skal være minimum 12 tegn lange, og at du bruger forskellige tegn – det vil sige både bogstaver, tal og specialtegn – men længden på kodeordet er trods alt vigtigst. 

 

3. Få hjælp til at huske kodeordene

Brug en kodehusker (også kaldet password manager) eller lav selv huskeregler for dine kodeord. Du kan fx bruge såkaldt leetspeak, som er en form for gamersprog, hvor man blander tal, tegn og bogstaver. Inspireret af leetspeak kan ordet kodeord se sådan ud: K()d3or6.

Du kan også bruge familiens navne som huskeregel, blot de ikke indgår i selve kodeordet. Hvis lillesøster hedder Oda, kan dit kodeord fx være OldemorDanserAltid.

Du kan også bruge Digitaliseringsstyrelsens glimrende huskeregler.

 

4. Skift dit kodeord, hvis du er blevet hacket

Selvom du bruger sikre kodeord, er der desværre altid en risiko. Og skulle du være så uheldig at blive hacket, bør du skifte dit kodeord med det samme.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Når danske børn spiller computerspil, er det ikke kun for at blive underholdt. Spillene fungerer på mange måder også som sociale medier, og børnenes relationer har stor betydning for deres spillevaner. Næsten en femtedel af de børn, der gamer, spiller desuden mere end to timer, når først de er i gang. Alligevel er spillene sjældent et emne, der tales om hen over middagsbordet – især ikke efter, at børnene rammer 12-årsalderen. Det viser undersøgelsen Børns spillevaner fra 2020.

Det er et problem, for i computerspil – ligesom i livet generelt – kan man sagtens havne i skænderier, støde på ubehageligt indhold eller få usunde vaner. Og den slags kan være svært at håndtere for både børn og unge. Derfor er det vigtigt, at forældre fortsætter med at tale med deres børn om gaming, også når børnene kommer i preteen- og teenagealderen. Men hvordan gør man så det?

Gør gaming til et fast samtaleemne

Børn i denne alder er i fuld gang med at løsrive sig fra deres forældre, og derfor kommer du længst, når du spørger nysgerrigt ind til dit barns spil. Især hvis du spørger ofte. Når barnet oplever, at du løbende interesserer dig for spillene, er der større chance for, at han eller hun vil dele sine tanker om gaming med dig. Fortæl også dit barn, at barnet altid kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt i et spil. 

Ifølge undersøgelsen Børns spillevaner, spiller mange børn flere forskellige spil om ugen, og 67% spiller med andre – det vil sige både venner og folk, de ikke kender i forvejen. Derfor er det også vigtigt at spørge ind til, hvem dit barn spiller med. 

Prøv spillene sammen med dit barn

Du kan også bede dit barn vise dig spillet eller måske endda få lov at prøve det (og sikkert tabe stort). Det har den fordel, at du selv kan få syn for sagen, og samtidig viser du barnet, at du anerkender behovet for at spille computerspil. 

Hvis du ikke har mod på at prøve spillet, kan du finde videoer fra spillet på YouTube. Mens I ser videoerne, kan dit barn fortælle dig om spillet – de fleste børn nyder at dele ekspertviden om deres interesser. 

Vær desuden opmærksom på, at selvom flere drenge end piger gamer, betyder det ikke, at pigerne aldrig spiller. Modsat drengene spiller de dog oftere på deres telefon eller tablet. Så spørg dit barn, hvis du er i tvivl om, hvorvidt han eller hun gamer eller ej.

Lav aftaler om, hvilke spil dit barn må spille

Lav aftaler med dit barn om, hvilke spil han eller hun må spille, og tal med barnet om muligheden for at blokere og anmelde personer inde i spillet eller på Discord. Og tag dit barn med på råd, når du skal tage stilling til, om barnet skal spille et nyt spil eller ej. Børnene kender tit spillene allerbedst – de har ofte set vennerne spille det eller har måske selv prøvet det i fritidsklubben.

Du bør også forholde dig til spillets aldersanbefaling, den såkaldte PEGI-mærkning (Pan European Game Information). PEGI er en europæisk mærkningsordning, som er skabt af spilbranchen, og den angiver, om spillet er anbefalet til børn og unge fra 3, 7, 12, 16 eller 18 år. Men vær opmærksom på, at aldersmærket først og fremmest er vejledende. Børn er forskellige og har forskellige grader af modenhed.

Læs mere om PEGI-mærkningen her.

Lav aftaler om, hvornår og hvor meget dit barn må spille

Lidt under halvdelen af børnene i undersøgelsen Børns spillevaner 2020 fortalte, at de ofte eller nogle gange bliver uenige med deres forældre om digitale spil. I fire ud af fem tilfælde handler uenigheden om spilletid. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at du som forældre ikke skal lave regler – men lav gerne regler, der passer til spillet. I et spil som Fortnite kan du og dit barn oplagt aftale, at barnet må spille fx tre runder i stedet for 60 minutter. I andre spil giver det måske bedre mening, at barnet spiller til næste save-point (et sted i spillet, hvor spilleren har mulighed for at gemme). Spørg dit barn, hvis du ikke kender spillet. Når du laver regler, der passer til spillet, undgår du at trække barnet væk fra fællesskabet midt i en kamp eller at ødelægge det, barnet netop har opbygget i sit spil.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at lave regler, som skaber en god balance mellem dets sociale liv offline, fysiske aktiviteter og gaming. Desuden bør børn ikke spille lige inden sengetid. Forskning fra Københavns Universitet viser nemlig, at skærmbrug i aften- og nattetimer hænger sammen med dårlig søvn. Og ifølge Børnesundhedsprofilen fra 2021 angiver en fjerdedel af børnene i 6. klasse også selv, at de forstyrres af mobiltelefon, tablet eller computer efter, de har lagt sig til at sove. 

De 5 mest populære spil (boks)

Her er de fem mest populære spil blandt danske børn i alderen 12-15 år. Du kan læse om spillene online, bl.a. hos Medierådet for Børn og Unge.

• Fortnite
• Among Us
• FIFA
• Minecraft
• Roblox

Kilde: Børns spillevaner 2020

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Teenagere er – måske ikke så overraskende – den gruppe af danskere, der bruger allermest tid på sociale medier. Ifølge Kulturministeriet er det især medier som YouTube, TikTok, Instagram og Snapchat, der er nogle af de helt store tidsrøvere. Alle medierne har det til fælles, at de er visuelle og giver mulighed for at få indsigt i andre menneskers liv. Det kan være lærerigt og spændende, men for mange unge betyder det også en hyper-opmærksomhed på eget liv, krop og værd.

Måske sammenlignede du (som er forælder) dig engang med andre i skolegården, svømmehallen eller på fodboldbanen, men når din teenager i dag kan spejle sig i hele verden, kræver det noget ekstra for at kunne navigere i forbilleder og idealer. Det kræver også ekstra af dig som forælder, at du er klædt på til at støtte dit barn.

1. Vis interesse

Ifølge Børns Vilkår er du med til at styrke dit barns forsvar mod stress, når du som forælder viser interesse for dit barns liv og trivsel ved fx at spørge ind. Det gælder også den stress, der kan være forbundet med at skulle se ud på en bestemt måde. 

Du behøver ikke stille dit barn meget private spørgsmål om fx krop og seksualitet. Men spørg gerne – og jævnligt – ind til, hvordan hun/han har det, og tag dig tid til at lytte oprigtigt. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan spørge, kan du finde inspiration her. 

2. Ryd op i forbillederne

Ca. hver tredje pige og hver fjerde dreng i 9. klasse er ifølge Børns Vilkår enige om, at man skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i samfundet. Ligner man ikke tidens kropsideal, kan det opleves som et pres, og det kan blandt andet skabe frygten for ikke at være pæn nok til at få en kæreste eller bare passe ind i venneflokken.

Tal med dit barn om, at det er vigtigt, at de profiler, vi følger på sociale medier, giver god energi. Husk gerne dit barn på at slette dem, som bidrager til usikkerhed og selvkritik og erstatte dem med profiler, som bidrager til selvværd og godt humør.

3. Sæt en app-timer for at mindske sammenligninger

Forskning tyder på, at jo flere sociale medier, man er aktiv på, og jo længere tid, man bruger på medierne, jo mere vil man også sammenligne sig med andre. Og der er en tendens til, at piger især sammenligner sig på udseende, mens drenge sammenligner sig på præstationer.

Du kan hjælpe dit barn til at regulere brugen af sociale medier ved at foreslå en app-timer på de mest brugte apps (fx Instagram og TikTok). App-timeren slukker for appen, når man har brugt det valgte antal minutter hver dag. På den måde husker man sig selv på ikke at scrolle uendeligt. I kan med fordel gøre det sammen, hvor du også sætter en timer på en eller flere af dine egne mest brugte apps for at sætte et godt eksempel. 

4. Find sjove eksempler på redigeret virkelighed

Blandt unge i 9. klasse redigerer 38% af pigerne og 14% af drengene ofte eller nogle gange billeder, inden de bliver lagt op. Men selvom teenagerne er fuldt bevidste om mulighederne for at bruge vinkler, filtre og fotoredigeringsprogrammer, kan det nogle gange være svært at gennemskue. Måske fordi redigeringen er meget subtil – eller simpelthen fordi man har vænnet sig til den måde, fx filtrene ser ud på.

Spørg dit barn, om hun/han kender de forskellige muligheder for at redigere, og diskutér, hvor I hver især synes, grænsen går. I kan også prøve at google ‘photoshop fail’ for at få et sjovt afsæt til at tage snakken om redigering – eller give jer i kast med fx Familiefoto-challenge eller Framing-challenge for at se, hvordan I fremstår, når I redigerer jer selv.

5. Opsøg flere forskellige forbilleder

Uanset ulemperne har sociale medier den store fordel, at de giver adgang til at se en masse kroppe, der ser anderledes ud end idealet.

På Instagram kan man fx finde billeder af mennesker, som er tykke, har forskellige hudfarver eller har handicaps. For mange unge er det rigtig rart at kunne følge nogen, der minder om dem selv, for ikke at føle sig alene. For andre unge er det bare rart at følge mennesker med mange forskellige typer kroppe for at huske, at vi alle ser forskellige ud.

Du kan med fordel opfordre dit barn til at følge mennesker, der ser forskellige ud. 

Og husk i øvrigt, at du som voksen har et ansvar for at tale pænt om andres kroppe – også dem der falder uden for idealet. 

6. Fokusér på alt det, kroppen kan

I Københavns Kommune er 21% af piger i 9. klasse aldrig eller sjældent tilfredse med deres udseende, mens det samme (heldigvis) kun gælder 7% af drengene. 

Børn og unge, der ikke er tilfreds med sin krop, føler oftere, at de ikke er noget værd som mennesker, og flere kæmper med både fysiske og psykiske symptomer på mistrivsel. Disse børn er langt oftere stressede end de børn, som er tilfredse med egen krop.

Hjælp dit barn med at fokusere på aktiviteter og mennesker, som gør barnet glad og opbygger selvværd. Fokusér på alt det sjove og seje, kroppen kan i stedet for, hvordan den ser ud.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

De sociale medier får skyld for meget, også dårlig adfærd. Men det er vigtigt at huske, at det er mennesker, der mobber – ikke medier. Mobning opstår i fællesskaber med usunde og dårlige dynamikker, og sådanne fællesskaber findes både offline og online. Når det er sagt, er mange online fællesskaber dog udstyret med mekanismer, som kan gøre mobningen lettere (fx muligheden for at lave lukkede grupper eller dele billeder og beskeder hurtigt til mange). 

Online mobning kan også være langt sværere at opdage, fordi den ofte foregår i det skjulte.

42% af børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet noget ubehageligt på nettet det seneste år, viser en rapport fra Red Barnet udgivet i 2022. En del af tallet dækker over online mobning i form af fx udelukkelse, sårende eller hadefulde beskeder, udstillelse og trusler. 

Men ifølge rapporten er det under halvdelen af de 13-17-årige, der taler med en voksen om deres digitale liv, og det kan gøre det svært at hjælpe. 

Sådan gør du som forælder til et barn, der bliver mobbet online

Selv med teenagere, der fortæller sine forældre om online mobning, kan det være kompliceret at komme den til livs. Ofte kræver det indsatser fra flere sider. Her er, hvad du kan gøre som forælder. 

Støt dit barn

Mobning kan være forbundet med følelser af både skyld og skam. Lyt oprigtigt, anerkend oplevelsen, og fortæl dit barn, at mobning aldrig er i orden – hverken online eller offline. Heller ikke selvom man fx har skrevet noget dumt eller delt et intimt billede. 

Skab overblik

Spørg dit barn, hvordan mobningen helt konkret foregår, og forsøg at danne et overblik over omfanget.

Læg en plan

Din teenager kan med stor sandsynlighed ikke selv overskue at lægge en plan for at komme ud af den digitale mobning. Inddrag dit barn og lyt til, hvad hun/han siger. Men hjælp dit barn ved at være den, der tager ansvaret for, at I får lagt en plan og ført den ud i livet – fx ved at kontakte skolen eller andre relevante aktører. 

Orientér skolen

Uanset om mobningen er relateret til skolen eller ej, bør du kontakte skolen, så lærerne ved, at dit barn er ekstra sårbart lige nu. Hvis mobningen er skolerelateret, er skolen forpligtet til at lave en handleplan for at stoppe mobningen indenfor 10 dage. Hvis skolen ikke lever op til sine forpligtelser, kan du anmelde den til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som kan give skolen et påbud. 

Giv barnet en pause

Digital mobning er svær at holde fri fra, fordi den følger barnet alle steder, hvor telefonen er, døgnet rundt. Hjælp dit barn til en pause fra mobningen ved at lave telefonfri aktiviteter sammen. Gå fx en tur, se en film eller spil et spil. 

Hjælp barnet til gode fællesskaber

Nogle teenagere trækker sig helt socialt, når de oplever online mobning. Støt dit barn i at få dyrket sine gode venskaber og fællesskaber, så der kommer noget positivt ind på den sociale konto.

Få hjælp af SletDet-rådgivningen

Både du, dit barn og barnets lærere kan få hjælp til at håndtere situationen hos Red Barnets rådgivning SletDet. Hos SletDet sidder bl.a. socialrådgivere og psykologer, som kan kan hjælpe med både følelser og jura forbundet med digitale krænkelser.

Anmeld til politiet

Nogle typer af digital mobning og krænkelser er ulovlige. Dem skal I anmelde til politiet. Det kan være ulovlig billeddeling, stalking eller trusler. 

Hjælp dit barn med strategier til at håndtere online mobning

Når dit barn er nået teenagealderen, vil hun eller han sikkert gerne håndtere dele af mobbesituationen selv og på sine egne præmisser. Og faktisk er der også en række ting, som barnet oplagt selv kan gøre (afhængigt af barnet og situationens alvor). Tal med dit barn om følgende strategier, og gør opmærksom på, at du naturligvis gerne vil hjælpe:

Tal med nogen

Det er ensomt og ubehageligt at blive udsat for mobning. Tal med nogen, du stoler på, og fortæl hvordan du har det løbende. Fx en ven, en voksen eller en rådgivningstjeneste.

Prøv at løse situationen offline

Hvis du bliver mobbet af nogle, du kender fra fx skolen, så prøv at løse situationen offline, hvor I kan stå ansigt til ansigt og lettere kan tale sammen. Det kan også være, I skal have en mægler (fx en lærer) med, som kan hjælpe med, hvordan I allesammen kommer bedst ud af situationen. Hvis mobberne ikke er nogen, du kender offline, så prøv så vidt muligt at trække dig fra situationen.

Anmeld mobningen

På de fleste sociale medier og i spil kan du anmelde brugere og indhold, som fx er stødende, krænkende eller usandt, så brugeren får karantæne, eller indholdet fjernes.

Blokér mobberen

Når du blokerer en person, kan vedkommende ikke tage kontakt til dig på den platform, hvor hun/han er blokeret. Det kan give ro fra mobningen og i nogle tilfælde helt bryde kontakten til mobberen.

Dokumentér mobningen

Det kan være en god idé at gemme billeder, videoer, beskeder og screenshots, så mobningen eventuelt kan tages op af en trivselsperson på skolen, anmeldes på det sociale medie eller i alvorligste fald til politiet. 

Hvis mobningen foregår i chatten på Snapchat, kan du med fordel indstille den, så beskederne bliver i 24 timer i stedet for at forsvinde med det samme.

Hjælp dit barn med strategier som tilskuer til online mobning

Nogle børn og unge havner som tilskuere til mobning. Det kan fx skyldes gruppepres eller en frygt for selv at være udenfor. Tal gerne med dit barn om måder at sige fra på som tilskuer:

Meld dig ud

Ved at melde sig ud af de grupper, chattråde mv., hvor mobningen foregår, sender man et signal om, at man ikke har lyst til at deltage i mobbekulturen.

Sig det højt

Sig tydeligt fra, når du oplever mobning – fx at nogen bliver holdt udenfor eller talt grimt til. Der er helt sikkert andre, der har det som dig, men ikke tør sige noget.

Stop delinger

Hvis du modtager ydmygende billeder, screenshots eller videoer af andre, så slet dem, og lad være med at dele dem videre – heller ikke til dine gode venner. 

Sig det til en voksen

Mobning er et alt for stort ansvar at stå med alene. Sig det til en voksen du stoler på – fx en lærer eller forælder, der kan hjælpe med en strategi for at stoppe mobningen.

Få hjælp til online mobning

Red Barnet

Red Barnets rådgivning SletDet handler specifikt om digitale krænkelser (bl.a. mobning). Både børn, forældre og fagpersoner kan henvende sig på telefonnummer 29270101, mail eller chat. Find også Red Barnets guides til at slette, blokere og anmelde her.

Børnetelefonen

Barnet kan både ringe eller sms’e til Børnetelefonen på 116111, ligesom man kan chatte med en rådgiver eller sende et digitalt brev til Børnetelefonens brevkasse.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Selvom børn og unge ved meget om de tekniske muligheder på nettet, har de ikke nødvendigvis fokus på deres privatliv, når de opretter en ny profil på et socialt medie eller i et spil. Derfor bør du hjælpe dit barn på vej.

Opret profilen sammen

Start med at undersøge, hvilke mulige privatlivsindstillinger der findes for den nye profil, og opret gerne profilen sammen med dit barn. Børns digitale profiler bør som udgangspunkt være lukkede, så det kun er barnets venner, der kan følge med. 

Find hjælp til privatlivsindstillinger hos Center for Digital Pædagogik og læs om privatliv i computerspil på sikkerspiller.dk.

Tal om privatliv på nettet

Mens I opretter profilen, kan I oplagt tale om, hvorfor det er vigtigt at passe på sit privatliv på nettet. Snak med dit barn om, at vi på nettet har svært ved at vide, hvem der læser med, og at ens oplysninger hurtigt kan spredes, når først man har delt dem. Forklar også, at visse oplysninger betragtes som følsomme. Det gælder fx betalingsoplysninger og private informationer om seksualitet og religion. De er bl.a. følsomme, fordi det kan have store konsekvenser for den enkelte, hvis denne type oplysninger bliver delt.

Tal om normerne

Snak også med dit barn om de uskrevne regler i det nye spil eller medie. På nogle medier er det fx normalt at bruge skøre filtre eller mange hashtags, mens det andre steder på nettet kan virke kikset eller provokerende. Spørg derfor dit barn, om han eller hun allerede kender normerne i spillet eller på mediet, og tal om, hvad man kan gøre, hvis nogen bryder de uskrevne regler eller gør noget ubehageligt derinde. Snak fx med barnet om, at det er okay at blokere fremmede eller anmelde andre, hvis de opfører sig grænseoverskridende. Sig også til dit barn, at det altid må komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt. 

Læs mere om, hvordan du anmelder og  blokerer andre brugere i slettevejledningerne på sletdet.dk.

Tal om, hvad man ikke må dele

Mellem 12 og 18% af børn i 6. klasse har desværre prøvet at modtage noget på nettet, som gjorde dem kede af det. Det viser Børnesundhedsprofilen 2021. Lær derfor dit barn, at det er ulovligt at dele billeder, der kan virke stødende eller krænkende – det gælder fx nøgenbilleder. Lær også dit barn, at man altid skal spørge om lov, før man deler billeder af andre. Og fortæl barnet, at det aldrig skal dele sine kodeord med andre end dig, fordi de kan blive misbrugt. Netop kodeord bliver desværre ofte delt blandt børn og unge, og det er en dårlig vane. I værste fald risikerer børnene at blive ofre for svindel – fx ved at svindleren overtager barnets profil. 

I vores artikel om sikre kodeord kan du desuden finde konkrete råd til, hvordan du laver stærke kodeord, og hvordan du husker dem bagefter.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Mange børn får i dag deres første telefon i 8-9 års alderen, og i den alder har de fleste allerede dyppet tåen i den digitale verden. Og telefonen dækker ikke kun behovet for at ringe hjem til mor og far – den er også en vigtig spiller i børn og unges sociale liv. For eksempel har mere end hver fjerde dansker mellem 12 og 18 år en profil på et bestemt socialt medie for ikke at stå udenfor et fællesskab. Det viser en rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Og hvis du synes, det kan være svært at følge med som forælder, er du ikke den eneste. For hvordan støtter man egentlig sit barn i en verden, man knap nok selv kender?

1. Stil spørgsmål (med måde)

Det første – og måske vigtigste – vi som forældre kan gøre, er at vise vores børn, at vi faktisk er interesserede i alle dele af barnets liv, også de digitale. Det gør vi bedst, når vi husker at spørge ind til børnenes hverdag på nettet på samme måde, som vi spørger dem ind til, hvordan det gik til kajak, eller hvad de har lavet i ungdomsklubben i dag. Det er selvfølgelig en balance, for børnene gider ikke et forhør. Men prøv dig frem og grib chancerne, når de er der. Det er fx oplagt at spørge ind til dit barns gamer-sprog, når du hører et udtryk, du ikke forstår. Eller at spørge, om du må prøve et filter, når Snapchat alligevel er åben. Børn synes tit, at det er sjovt at være eksperten. 

2. Bevar roen

Desværre fylder bekymringerne tit meget i snakken med vores børn. Det skyldes sikkert, at vi voksne får sved på panden, når vi hører om alle de ting, der kan gå galt på nettet. Men vi skal huske, at børn og unge ikke skelner mellem online og offline på samme måde, som voksne gør – og at livet online (ligesom det offline) rummer både gode og dårlige oplevelser. 

Til gengæld er mange børn opmærksomme på deres forældres kritiske syn på nettet, og det kan være en af grundene til, at de ikke deler digitale problemer med os voksne.

Så tag en dyb indånding, og trøst dit barn frem for at skælde ud, hvis han eller hun står i en svær situation online, også selvom dit barn selv bærer en del af ansvaret. Alternativet er, at dit barn vælger at stå alene med problemerne, og så får du slet ikke chancen for at hjælpe.

3. Snak om mediedesign

Alt det betyder selvfølgelig ikke, at du slet ikke må dele dine egne holdninger eller være kritisk. Men husk, at det digitale ofte er en adgangsbillet til fællesskaber, og at problemerne ikke altid er skærmenes skyld. Nogle ting handler mere om social dannelse, og den kommer med tiden, når vi støtter vores børn.

Når det er sagt, så er der dog nogle funktioner, som det kan være en god idé at tale med dit barn om. På medier som F3, Jodel og Reddit kan man fx stille hinanden anonyme spørgsmål. Den funktion frister desværre nogle børn og unge til at være ekstra grove, fordi de ikke skal stå på mål for det, de skriver. På medier som Snapchat og Messenger kan muligheden for at oprette grupper give problemer med, at enkelte elever holdes udenfor. Når de børn, der ikke er inviteret med i fællesskabet, opdager gruppen, er det selvfølgelig både sårene og kan være ødelæggende for klassefællesskabet, også offline. 

Spørg derfor dit barn ind til, hvordan medierne fungerer, og få råd til at håndtere online mobning her. 

4. Snak om skriftlig kommunikation

På nettet foregår rigtig mange samtaler på skrift. Her bliver mange signaler til få, når kropssprog, ansigtsmimik og toneleje reduceres til korte beskeder. Derfor er det en god idé, at du som forælder taler med dit barn om forskellen på online og offline kommunikation. Du kan også oplagt opfordre dit barn til at spørge direkte, hvis han eller hun er i tvivl om, hvad en anden person mener i en besked.

For nogle unge – især dem, der er generte eller introverte – kan det dog være en fordel at indgå i fællesskaber, hvor man primært skriver sammen. Det kan føles lettere at få ordet, og det giver mere tid til at formulere sig. Så der er altså også fordele ved det skriftlige.

Læs mere om, hvordan børnene bruger forskellige sociale medier her.

5. Snak om svartider og FOMO

Et andet vilkår ved det digitale er, at kommunikationen ofte er asynkron, altså forskudt i tid og sted. En rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at knap halvdelen af de adspurgte elever i 6. og 9. klasse synes, at man bør svare vennerne på sociale medier, så snart man har læst en besked. Men det kan være svært at efterleve, og børnene taler sjældent med hinanden om deres forventninger. Forskellige opfattelser af, hvornår det er god stil at svare, kan derfor bidrage til irritation og stress blandt børn og unge.

Nogle børn oplever også stress i en anden form, nemlig FOMO (fear of missing out). Denne følelses opstår, fordi man på sociale medier let kan følge med i andres “perfekte” liv. Og det kan få børn til at føle sig kedelige og utilstrækkelige. I en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet angiver hele 66% af pigerne og 40% af drengene i de sene teeangeår, at det kan være stressende at følge med på sociale medier. 

Spørg derfor både dit barn, om han eller hun har talt med vennerne om svartider, og tag en snak om begrebet FOMO. Måske kender du selv følelsen? I så fald kan du oplagt tage udgangspunkt i dine egne oplevelser.

Fakta: De 5 mest populære fællesskaber

Her er de fem mest populære sociale medier blandt danske unge i alderen 13-17 år. Tallene viser, hvor stor en andel af børnene der bruger det enkelte medie.

• Youtube: 86%
• Snapchat: 86%
• Instagram: 76%
• TikTok: 69%
• Messenger: 69%

Kilde: Red Barnet 2021

1: Når du gerne vil være præcis i din søgning

Selvom Googles algoritme er virkelig god, rammer den ikke altid plet.
Lad os tage udgangspunkt i søgningen: Mest populære sociale medie. Hvis du skriver denne sætning i søgefeltet, fortæller du Google, at søgemaskinen skal lede efter sider med et eller flere af de fire ord. Ordene skal blot stå et eller andet sted på siden og behøver således ikke at stå samlet eller i nogen bestemt rækkefølge. Sådan en søgning giver ikke nødvendigvis nogle brugbare resultater.

Brug citationstegn
Når du til gengæld bruger citationstegn/gåseøjne omkring sætningen, fortæller du Google, at du kun vil se sider, hvor de fire ord står samlet og i den præcise rækkefølge.
Fx “mest populære sociale medier”.

Brug plus
Du kan gøre din søgning endnu mere præcis ved også at inkludere et plus op ad et ord for at inkludere specifikke ord. Hvis du fx ville vide noget om de mest populære sociale medier for børn, kunne din søgning se sådan ud: “mest populære sociale medier” +børn.
Nu vil Google kun medtage søgeresultater, hvor ordet børn indgår.

2: Når du gerne vil udelukke noget fra din søgning

Ligesom du kan gøre din søgning mere præcis ved at fortælle Google, hvad du gerne vil inkludere, kan du også fortælle Google, hvad du gerne vil udelukke fra dine søgeresultater.

Brug minus
Du undgår specifikke ord i dine søgninger ved at skrive et minustegn inden ordet. Lad os fx sige, du gerne vil have inspiration til en sommerferie i Europa, men vil undgå Spanien, som du allerede har besøgt. Så kunne du fx søge på: sommerferie Europa -Spanien.
Nu vil Google kun vise dig søgeresultater uden ordet Spanien. Bemærk: Googles annonceresultater tager dog ikke altid højde for dette, men de organiske søgeresultater gør.

3: Når du gerne vil indsnævre sprog og tidspunkt

Nogle gange søger vi efter noget, der er så specifikt, at det kan være smart at kombinere flere forskellige søgekriterier som sprog, dato for seneste opdatering og rækkefølge af ord.

Brug avanceret søgning
I disse tilfælde kan du med fordel bruge Googles avancerede søgning. Hvis du fx gerne vil læse noget om de nyeste TikTok-trends på dansk, kan du vælge, at Google kun skal vise søgeresultater på sproget dansk, og at resultaterne skal være opdateret inden for det seneste år eller måske endda den seneste måned.

4. Når du kun vil se resultater fra én bestemt hjemmeside

Måske ved du allerede, at det, du søger efter ligger på en bestemt hjemmeside – eller også kan det være, du bare har en idé om, at en specifik hjemmeside vil være særlig relevant for din søgning. Også her findes der et trick, som kan hjælpe dig.

Brug sidesøgning
Lad os sige, du er kæmpe fan af sangerinden Jada og gerne vil læse om hende og hendes musik. Du ved samtidig, at hjemmesiden soundvenue.com skriver meget om musik.
Hvis du nu skriver Jada site:soundvenue.com i søgefeltet, viser Google dig kun søgeresultater om Jada fra hjemmesiden soundvenue.com.

5: Når du søger efter en bestemt filtype

I nogle tilfælde kan det være, du leder efter en særlig filtype (fx et tekstdokument eller en pdf). Og faktisk kan du bede Google nøjes med at søge efter lige netop denne type fil.

Brug filsøgning
Forestil dig fx, at du leder efter nogle opgaver i brøkregning. Du vil gerne have, det skal være en pdf-fil, så det er nemt at printe. Hvis du søger på brøkregning filetype:pdf viser Google dig nu kun søgeresultater i form af pdf-filer, der alle omhandler brøkregning.

6: Når du ikke kan huske hele din søgning

Én ting er at kunne søge præcist, når du ved lige netop, hvad du søger efter. Det bliver straks sværere at søge, når du har glemt et ord eller ikke ved, hvordan noget staves.
Det findes der heldigvis råd for.

Brug stjernen
Lad os sige, at du skal bruge en opskrift på bearnaisesovs, men ikke ved, hvordan man staver til det. Du kan erstatte den del, du ikke kan stave til med en stjerne. Fx sådan her: bearn*sesovs. Nu vil Google hjælpe dig ved at gætte på, hvad der stå i stedet for stjernen.

Du kan gøre det samme med hele ord. Det kunne fx være, du leder efter en sangtekst, men ikke kan huske alle ordene. Hvis du fx skulle finde teksten til Danmarks nationalsang, men kun kunne huske en smule af det, kunne du søge på: “der er er * land” (her søger vi med citationstegn som i råd nummer 1 for, at rækkefølgen af ordene skal være præcis sådan her).

7. Når du gerne vil finde en side, som minder om én, du godt kan lide

Måske har du en yndlingshjemmeside, hvor du elsker at få ny inspiration eller læse om dine interesser – eller måske har du fundet en rigtig god hjemmeside, du bruger i research til en skoleopgave. I begge tilfælde kan man godt have lyst til at finde flere lignende hjemmesider, hvor man kan dyrke sine interesser endnu mere eller blive klogere på et emne.
Og faktisk kan du bede Google om hjælp til at anbefale relaterede hjemmesider.

Brug related-søgning
Forestil dig, at heste-nettet.dk er din yndlingshjemmeside. Du fortæller Google, at du gerne vil se flere sider som denne ved at søge sådan her: related:heste-nettet.dk.

De fleste af os søger dagligt efter informationer på nettet. Som regel sker det ved hjælp af en søgemaskine og – lad os bare være ærlige – den søgemaskine er i 9 ud af 10 tilfælde én bestemt, nemlig Google. Google er ikke bare en populær søgemaskine – det er den absolut mest dominerende på markedet. Google står for mere end 90 procent af søgninger på nettet, og det afspejler sig også i sproget, når vi kalder det “at google” frem for søge på nettet.
Men der findes andre søgemaskiner, og der kan være gode grunde til at vælge en anden end vores allesammens darling.

Søgemaskinerne, du kender

Google
Google blev lanceret i 1998, men søgemaskines algoritme har siden været igennem et utal af opdateringer og er i dag utrolig præcis. Derfor er brugeroplevelsen på Google som regel i top, og det er nemt at finde frem til det, du søger. Det skyldes blandt andet, at Google sporer brugerdata til både egen og tredjeparts fordel. Dine søgninger er altså påvirket af dine tidligere søgninger og alt det, som Google i øvrigt ved om dig.

Bing
Det samme gør sig gældende for Microsofts søgemaskine Bing, der er den næstmest brugte søgemaskine. Bing sidder på godt 2,3 procent af markedet. Selvom det ikke lyder af meget i forhold til Google, dækker tallet over mere end 12 milliarder månedlige søgninger på verdensplan.
Brugeroplevelsen på Bing minder på mange måder om Google, men denne søgemaskine er særlig god til videosøgninger, fordi Bing viser resultaterne som store ikoner, der gør det nemt at navigere i resultaterne og vælge de allermest relevante videoer.
Bings succes skyldes ikke kun algoritmen bag. I 2013 besluttede Apple nemlig at bruge Bing i stedet for Google som standardsøgemaskine på alle deres produkter, og det har unægteligt haft betydning for søgemaskinens popularitet. I 2017 indgik Apple dog en aftale med Google, der betyder, at det i dag er Google, som leverer resultaterne til søgninger på Apples produkter (fx i Siri og Spotlight).
En anden, men ikke helt ubetydelig detalje er desuden, at du på Bing optjener såkaldte Microsoft rewards, som kan bruges til at købe diverse gavekort, donere penge til udvalgte NGO’er eller deltage i lodtrækninger, hvor du kan vinde præmier. Og dét tiltrækker også brugere.

Yahoo!
Måske kender du også Yahoo!, som er en af de ældste søgemaskiner. Søgemaskinen blev lanceret allerede i 1994, men nogle vil påstå, at Yahoo! ikke er fulgt med tiden. Ikke desto mindre fungerer søgemaskinen glimrende, fordi den trækker på både Googles og Bings algoritmer.
Yahoo! er desuden integreret med email, nyheder og meget mere. Det kan nogle brugere rigtig godt lide, men det betyder også, at layoutet er lidt mudret med mange visuelle indtryk.

Søgemaskiner til dig, der vil passe på dit privatliv

I løbet af de seneste år er der kommet større og større fokus på privatliv på nettet. Mange søgemaskiner sporer dog fortsat vores færden, når vi bruger dem. Men der findes heldigvis et par stykker uden brugersporing til dig, der gerne vil have dine data i fred.

DuckDuckGo
Det gælder blandt andet DuckDuckGo, som også kun har få annoncer.
DuckDuckGo har desuden en smart funktion, de kalder ‘bangs’, som gør det muligt at søge direkte i indholdet på et andet websted. Hvis du for eksempel skriver !wikipedia fake news, vil du komme direkte til resultatet på Wikipedia. De forskellige bangs vises, når du skriver et udråbstegn i søgefeltet.

StartPage
Startpage er også et glimrende eksempel på en mere privat søgemaskine. Her spores brugeren heller ikke, og søgemaskinen hverken lagrer, deler eller sælger data om dine søgninger. StartPage har desuden en tillægsservice, der giver dig mulighed for at besøge andre hjemmesider helt anonymt.

Søgemaskinen til dig, der har svært ved det digitale

Ask.com
Sidst, men ikke mindst vil vi lige nævne søgemaskinen Ask.com, fordi den er meget brugervenlig – især for dem, der ikke har stor erfaring med søgemaskiner, for eksempel børn og ældre. På Ask.com skriver man sin søgning som et spørgsmål, der så besvares med forskellige resultater. Søgeresultaterne viser samtidig en række relaterede spørgsmål, så brugeren hjælpes videre til endnu flere resultater.

Som voksen kender du måske fornemmelsen af, at børn og unge er lysår foran dig, når det handler om alt, hvad der foregår online. De kan navnene på de store influencers, har styr på de nyeste TikTok-trends og navigerer sikkert rundt i computerspil, du måske knap nok kender navnene på.

Men bare rolig – du behøver hverken blive gamer eller oprette profiler på samtlige sociale medier for at kunne tale med børn og unge om deres digitale liv. Til gengæld har de såkaldt “digitalt indfødte” rigtig meget brug for os voksne til at tale om emner som grænser, følelser og fællesskaber, der alle knytter sig til deres online færd.

Så her er vores tre bedste råd til, hvordan du som voksen kan starte en god og nysgerrig dialog om børnenes digitale liv.

1. Vis interesse (også når der ikke er noget galt)

Ligesom vi husker at spørge ind til fodbold, ridning eller skoledagen, skal vi vænne os til at spørge ind til børnenes digitale liv med nysgerrighed og selvfølgelighed.
Vi oplever desværre tit, at samtalen om det digitale først kommer, når der har været en negativ medieomtale af et socialt medie, eller hvis der er opstået problemer med digital mobning i klassen.

Men vi bliver nødt til at forstå, at det digitale liv har rigtig mange facetter og ligesom det fysiske liv kan være både sjovt, spændende, svært, ubehageligt og alt derimellem.
Det er vigtigt at spørge ind med oprigtig nysgerrighed på en ikke-dømmende måde og huske at lytte.

Spørg fx:

• Hvad har du egentlig lavet online i dag?
• Hvilke apps er allermest populære i klassen for tiden?
• Hvad er dit yndlingsspil? Vil du vise mig, hvordan man spiller det?
• Kan du lære mig, hvordan TikTok fungerer?
• Hvad er de 3 sjoveste ting, du har set på nettet den seneste uge?

2. Anerkend behovet (selvom du ikke forstår det)

Vi taler ofte med forældre om, hvilke sociale medier eller spil, deres børn må bruge og ikke må bruge. Det er meget individuelt, og mens nogle giver lov til det hele, er andre mere optaget af aldersgrænser, indhold og potentielle faldgruber.
Uanset hvad er det vigtigt at forstå, at spil og sociale medier blandt børnene er en adgangsbillet til fællesskabet. Det betyder ikke, at man ikke må sætte rammer og retningslinjer for barnets brug, men blot at vi som voksne skal tage alvorligt, at en del af klassens fællesskab foregår online.
Derfor nytter det ikke at affeje barnets reaktion som overdrevet eller hysterisk, hvis hun eller han bliver ked af eller vred over ikke at måtte være på et socialt medie eller spille et spil, som mange andre i klassen spiller.
Det samme gælder, hvis et barn bliver holdt uden for grupper på eksempelvis Messenger, Snapchat eller Discord, hvor resten af klassen joker og holder hinanden opdateret uden for skoletiden.

Overvej:

• Kan klassen blive enige om en måde at være til stede online, hvor ingen føler sig holdt udenfor?
• Hvis du er forælder, kan der så være en måde, du kan acceptere, at dit barn bruger sociale medier på? (Måske skal Instagram-profilen være privat, så det kun er barnets venner, der kan se den? Måske skal I være sammen om at lave TikToks? Måske skal I aftale, hvad man sender billeder af på Snapchat og til hvem?)
• Kan du give barnet et alternativ i stedet for blot at sige nej?
  (Fx “Jeg forstår godt, du gerne vil være på TikTok, men det må du ikke lige nu. Det må du, når du fylder 13 år, som er appens aldersgrænse”)

3. Undgå løftede pegefingre (selvom det kan være svært)

Ind imellem støder børn og unge på ubehagelige oplevelser, når de er online. Måske er de kommet til at dele noget, de ikke skulle have gjort. Måske er de blevet afpresset af en person, de ikke kender. Eller måske har de fået set en voldelig video, som viste sig at være mere uhyggelig, end de først havde troet.

Ind imellem gør vi noget dumt, støder på mennesker, der ikke vil os det godt eller bliver vidner til noget, vi ikke skulle have set. Sådan er det i den fysiske verden, og det er ikke anderledes online.

Som voksen bliver du måske forskrækket eller får lyst til at spørge: “Hvorfor skulle dog også klikke på det?!”.
Men – og vi ved, det er lettere sagt end gjort – prøv at se, om du kan trøste og hjælpe i stedet for at skælde ud. Din elev eller dit barn har brug for en voksen, der lytter og for hjælp til at navigere online.

Få hjælp til digitale krænkelser

Hvis dit barn eller din elev har været udsat for en ubehagelig eller krænkende oplevelse på nettet, er der hjælp at hente hos Red Barnets SletDet-rådgivning på www.sletdet.dk.