Hvad siger loven om billeddeling

Få et lynkursus i tre vigtige paragraffer, § 232, 235 og 264 d.

Marie Enevoldsen

© Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt Center for Digital Dannelse


De mange mediehistorier om ulovlig billeddeling er nok til at give de fleste af os grå hår. Ikke mindst fordi konsekvenserne er store – både for ofrene og dem, der deler de ulovlige billeder. Og antallet af sager er faktisk steget i 2019. Forhåbentlig skyldes det, at vi er blevet bedre til at tage sagerne alvorligt, og at flere sager derfor meldes til politiet. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for, at alle danskere forstår alvoren.

Når vi hos Center for Digital Dannelse snakker med børn, unge og voksne om emnet, plejer vi at fortælle om tre vigtige paragraffer, så vi alle er med på, hvor grænserne går – ikke kun de moralske, men også de lovmæssige. Derfor får du også et lynkursus i netop de tre paragraffer.

 


Paragraf 232 er ofte i spil, når sager om digitale krænkelser skal for retten. Paragraffen handler nemlig om blufærdighedskrænkelse, men man kan blive dømt for mere end blot at krænke offerets blufærdighed.

I nogle sager dømmes den anklagede også for at krænke blufærdigheden hos dem, han eller hun sender de krænkende billeder eller videoer til. Det er bl.a. tilfældet i nogle af sagerne fra Umbrella-komplekset, hvor modtagerne direkte i en chat-besked har givet udtryk for, at de ikke brød sig om at modtage de tilsendte videoklip.

I mange af sagerne ender dommen på langt under 2-4 års fængsel, som paragraffen ellers tillader. Ofte får de unge en bøde eller en betinget fængselsdom på en måned eller to.

 


Paragraf 235 bliver populært kaldt pædofili-paragraffen, og det lyder selvfølgelig voldsomt i lyset af, at flere unge nu også dømmes efter denne paragraf. Der er da også stor uenighed blandt politikere, jurister og andre fagfolk, når det angår brugen af denne paragraf i sager om billeddeling blandt unge mennesker. 

Kernen i paragraffen er børneporno – det vil sige både besiddelse og distribution af seksuelt krænkende billeder af børn under 18 år. Og loven er klar på det her punkt: børn under 18 år kan ikke selv give deres samtykke til, at denne type billeder og videoer deles rundt omkring på nettet. Dét bør de unge vide. 

Hvis man dømmes efter denne paragraf, får man en plet på den del af sin straffeattest, som kaldes børneattesten. En plet på børneattesten står der i 10 år – også selvom den dømte var under 18 år, da delingen fandt sted.

Derfor er konsekvenserne ved at blive dømt for overtrædelse af paragraf 235 særligt store – så længe man har en plet på børneattesten, er det nemlig udelukket, at man får lov at arbejde med børn og unge. Ikke kun professionelt som fx lærer, men også i frivillig sammenhæng, fx som træner i den lokale fodboldklub.

 


Paragraf 264 d bruges i sager, hvor offeret er over 18 år, og faktisk bruges paragraffen ikke kun, når det handler om deling af nøgenbilleder og andet seksuelt indhold.

For eksempel blev 14 danskere sidste år sigtet efter samme paragraf, da de delte den forfærdelige Marokko-video, hvor en 24-årig dansk kvinde fik skåret halsen over. Og lad os lige punktere myten om, at det kun er de unge, der deler ulovlige videoer: De sigtede i sagen var nemlig ikke kun teenagere. De yngste var ganske vist meget unge – faktisk under den kriminelle lavalder – men den ældste var 69 år. Flere af de sigtede i Marokko-sagen er allerede dømt, og dommene lød bl.a. på 3 måneders betinget fængsel og krav om samfundstjeneste.