Må man dele billeder af andre på nettet?

Du ved måske allerede, at du kan blive straffet efter Straffeloven, hvis du deler krænkende billeder i form af fx nøgenbilleder eller voldeligt indhold. Hvis du trænger til at få genopfrisket reglerne for det, kan du læse mere her.

Men der findes også regler for deling af alle mulige andre slags billeder – og fremfor alt findes der en masse gråzoner. En god tommelfingerregel er altid at spørge, inden du deler billeder af andre. Men hvis du vil blive lidt klogere på, hvordan lovgivningen bag dén anbefaling hænger sammen, har vi prøvet at skabe et overblik her.

Billeder er personoplysninger, men…

Deling af billeder er i udgangspunktet behandling af persondata. Det vil sige, at når man deler et billede af et menneske, og bare en enkelt anden person kan genkende vedkommende, ja så har man faktisk behandlet deres data – ligesom hvis man fx deler deres navn og adresse.

Behandling af personers data er især noget, vi har talt meget om, siden den europæiske persondataforordning (GDPR) trådte i kraft i 2018. Forordningen er meget lang og omfattende, men skal kort fortalt beskytte EU-borgere og sørge for, at vores data bliver behandlet på en god og sikker måde. Det betyder fx, at virksomheder som udgangspunkt ikke må dele billeder af os uden at spørge først – og det er jo sådan set meget rart.

Men! Der er en lille krølle. Når privatpersoner deler indhold på sociale medier, er det nemlig ikke omfattet af de samme regler. Der står i Databeskyttelseslovens Artikel 2, stk 2, at: “Denne forordning gælder ikke for behandling af personoplysninger […] som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter”.

Det betyder faktisk, man i udgangspunktet gerne må dele billeder af andre som privatperson uden at spørge – også på sociale medier. Lige så snart, det er med henblik på at tjene penge (både direkte og indirekte – fx hvis du har en profil som influencer), er man til gengæld omfattet af reglerne om databehandling igen.

Du må ikke dele billeder af vold og sex eller hænge nogen ud

Så langt, så godt. Men selvom du som privatperson ifølge databeskyttelsesloven gerne må dele billeder uden at spørge først, må du selvfølgelig ikke dele hvad som helst. Det er der andre dele af lovgivningen, der sætter en stopper for.

Indtil videre har vi i Danmark mest set domme i sager om deling af seksuelt krænkende billeder, vold og drab. Der er dog flere andre typer af billeddeling, som teoretisk ville kunne føre til en dom, men da der ofte ikke er faldet dom endnu, er der ingen præcedens at tage udgangspunkt i, og derfor vil det juridisk blive en afvejning fra gang til gang.

Lad os tage et par eksempler på, hvad det kunne være for nogle situationer:

• Du må ikke dele et billede af en person i en sammenhæng, hvor du beskylder dem for noget, der enten er usandt eller meget skadeligt. Du må fx ikke beskylde nogen for at være en svindler, medmindre du kan dokumentere, at de rent faktisk er det.
• Du må ikke dele billeder af andres private forhold uden deres samtykke. Herunder hører nøgenbilleder, men ifølge Justitsministeriet er det også bl.a. billeder, der afslører ting, som hører til internt i familien, billeder af sygdom, alkohol- eller stofmisbrug, selvmord eller selvmordsforsøg.
• Du må ikke dele billeder, der helt åbenlyst ikke hører til i offentligheden. Det kan fx være billeder af et trafikuheld.
• Du må i udgangspunktet ikke dele billeder, der kan krænke andres ære. Det kan fx være billeder af nogen, der er i gang med at begå noget strafbart. Det kunne også være billeder, som er med til at sætte rygter i gang, eller billeder i en sammenhæng, hvor du skriver meget grimt om en person.

Hvis du overtræder en eller flere af paragrafferne, der gælder ovenfor, kan du udover selve din straf blive dømt ifølge paragraf 217 i straffeloven til at slette billedet.

Nogle hensyn vejer tungere end retten til at dele

Selvom udgangspunktet i databeskyttelsesloven er, at der ikke gælder de samme regler for privatpersoner som for virksomheder, kan der alligevel være hensyn, som faktisk opvejer det såkaldte privatbrugshensyn. Det betyder, at man under nogle omstændigheder alligevel vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne.

Ja, det lyder måske kompliceret, og det er det også. For her har vi igen at gøre med noget, som vil kræve en afvejning i den enkelte sag. Det kræver nemlig tunge hensyn at overtrumfe din ret til at dele som privatperson, men ifølge Datatilsynets juridiske telefonrådgivning kunne det fx være hensyn til børns særlige krav på beskyttelse eller hensynet til, at nogle ting er private og derfor ikke bare må deles af andre.

Der er dog ikke nogen særlig praksis på området endnu, og derfor er det svært at sige, præcis hvor grænsen går.

Mediernes fællesskabsregler har også noget at sige

En sidste ting, du skal være opmærksom på, når du deler billeder og videoer af andre er, at det ikke kun er lovgivningen, der spiller ind. De sociale medier har nemlig også deres egne fællesskabsregler, som afgør, hvad du må dele, og hvad du ikke må på det bestemte medie.

Lad os tage et par eksempler:

• I Instagrams regler står der bl.a.: “Del kun billeder og videoer, du selv har taget, eller som du har ret til at dele”.
• Snapchat skriver bl.a. “Det er ikke tilladt at dele en anden persons private oplysninger og Snaps af personer i private områder – såsom et badeværelse, soveværelse, omklædningsrum eller en medicinsk facilitet – uden deres viden og samtykke”.
• TikTok har nok den længste og mest udførlig liste af indhold du ikke må dele.
  Det er fx indhold, “der afbilder farlig kørsel”, “der bruger TikToks interaktive funktioner (f.eks. duet) til at nedværdige andre” eller “digitale forfalskninger (syntetiske eller manipulerede medier), der vildleder brugere ved at fordreje begivenhedernes sandhed og forårsage væsentlig skade på videoens emne, andre personer eller samfundet”.

Fællesskabsreglerne vil ofte være i tråd med lovgivningen, men lægger også linjen for, hvilke værdier der er vigtige i det specifikke digitale fællesskab. Hvis du ikke overholder fællesskabsreglerne, risikerer du, at dine billeder bliver fjernet – eller i yderste konsekvens at din profil bliver lukket.

Så udover at kende lovgivningen – både når du deler billeder eller videoer af dig selv og andre – er det en god idé at sætte dig ind i fællesskabsreglerne, inden du deler.

Spørg, før du deler

Er du forvirret? Det forstår vi godt. Der er nemlig mange principper, hensyn og paragraffer, som tilsammen afgør, om du må dele et billede eller ej.

Det er en god tommelfingerregel at bruge din sunde fornuft, inden du lægger noget op. Tænk fx over: Hvad er formålet med delingen? Kunne indholdet støde nogen? Udstille nogen? Eller sætte dig selv i et dårligt lys? Så er det måske bedst at lade være.

Hvis du vil være helt sikker på at undgå problemer, er det allerbedste råd at spørge om lov, før du deler billeder af andre. På den måde kan du være sikker på, at ingen føler sig udstillet eller krænket. Du sikrer dig også, at de er klar over, at du deler, og at de har muligheden for enten at samtykke eller sige fra.

Kort sagt overholder du både loven og er en god kammerat.