Hvad er digital selvskade?

I 2021 havde rådgiverne på Børnetelefonen flere end 55.000 samtaler med børn og unge. Det er et rekordstort antal opkald for tjenesten. 5,4% af samtalerne handlede om selvskadende adfærd, mens 7% handlede om selvmordstanker eller selvmordsforsøg.

Børns Vilkår har ikke opgjort i hvilket omfang, det er knyttet til sociale medier. Men både selvskade og selvmordstanker dyrkes (desværre) blandt børn og unge også i digitale fællesskaber.

Viden om digital selvskade er stadig ret begrænset, men der forskes både i Danmark og internationalt for at blive klogere på området. Indtil videre arbejder fagfolk med tre begreber, når de skal forklare, hvad digital selvskade er:

Self-baiting

Self-baiting handler om at opsøge steder på nettet, hvor man kan opfordre eller opildne andre til at svine en til. Altså, at gøre sig selv til skydeskive for andres negative reaktioner og kommentarer. Self-baiting kan fx ses i den digitale trend RoastMe, som går ud på, at man lægger et billede af sig selv op på et internetforum (som regel på Reddit) med en lap papir, hvor der står “roast me”. Herefter ‘rister’ andre brugere dig ved at kommentere negativt på dit billede. For nogle er RoastMe en sjov leg, men for andre kan det være en måde at udøve digital selvskade og få sin værste selvkritik bekræftet.

Auto-trolling

En anden form for digital selvskade er auto-trolling. Auto-trolling består i at oprette en falsk profil med det formål at nedgøre sig selv på nettet. Altså, udgive sig for at være en anden og kommentere negativt på ens rigtige profil – fx ved at skrive nedladende bemærkninger til billeder, videoer eller opslag. 

Det kan være svært at forstå, hvorfor man har lyst til at ‘trolle’ sig selv på den måde. For nogle unge kan det være et håb om, at andre vil komme dem til undsætning og tage dem i forsvar mod den “hemmelige” mobber. Men der er langt flere motivationer og bevæggrunde end det. Forskningen på området er stadig begrænset, men Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har i alt fået bevilget 785.000 kr. fra Helsefonden, Østifterne og Familien Hede Nielsens Fond til at undersøge fænomenet og blive klogere på de unge, der selvskader gennem autotrolling.

Birgitte Gade, som er projektleder i videnscenteret hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er lige nu i gang med at lave et litteraturstudie, hvor hun samler pointerne fra international forskning om autotrolling. Hun fortæller, at forskningen umiddelbart peger på, at det ofte er unge i en sårbar eller udsat position, der autotroller sig selv. Det kan fx være unge, som har været udsat for mobning, udøver fysisk selvskade, har symptomer på en spiseforstyrrelse eller har risikoadfærd i forhold til kriminalitet eller stoffer. 

Birgitte Gade fortæller, at det for nogle er “for sjov”, mens andre fx autotroller, fordi de ønsker en reaktion fra andre, ønsker omsorg, vil teste om de har nogle rigtige venner, selv vil tage kontrol over mobningen – eller ønsker at understrege over for andre, hvor dumme eller uduelige, de føler sig. 

Litteraturstudiet er endnu ikke færdigt, men Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade håber at kunne offentliggøre det i starten af 2023. 

Udover litteraturstudiet er det en del af indsatsen fra videnscentret at foretage en undersøgelse om autotrolling blandt danske unge, så vi forhåbentlig kan blive klogere på, hvad omfanget af autotrolling er her i landet, samt hvordan autotrollingen og motivationen herfor ser ud i en dansk kontekst. Læs mere på foreningens hjemmeside: Digital selvskade: Når unge mobber sig selv online | Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Digital dokumentation af selvskade

Det er vigtigt for os alle at passe ind, føle os forstået og have nogen at spejle os i. For nogle børn og unge spiller selvskade eller en spiseforstyrrelse en stor rolle i identitetsdannelsen og deres ungdomsliv. Rundt om på nettet og især på sociale medier findes de hinanden i digitale fællesskaber, hvor selvskade og spiseforstyrrelser er omdrejningspunktet. 

Her dokumenterer de selvskaden eller spiseforstyrrelsen ved fx at uploade billeder af sår, blå mærker, måltider eller (meget tynde) kroppe. Denne typer af fællesskaber er ret komplekse. For på den ene side støtter og trøster brugerne hinanden, på den anden side dyrkes den selvskadende adfærd i fællesskab, og brugerne hjælper hinanden med råd og vejledning i metoder til selve selvskaden og måder at gemme den for omverdenen på. 

Den digitale selvskade kan også have forskellige formål: i nogle tilfælde er det en mestringsstrategi for store og vanskelige følelser eller hverdagens stress, i andre tilfælde kan det være et råb om hjælp og opmærksomhed.

Et af de mest kendte af denne typer fællesskaber er Priv-netværket, som bl.a. udbredes på ungdomspsykiatriske afdelinger. Også ved fællesskaber som dette er forskningen ret begrænset, men psykiatrisk sygeplejerske Malene Eiberg Jensen har fået en bevilling til en ph.d-afhandling om netop digital selvskade, som forhåbentlig vil være med til at hjælpe fagpersoner til bedre at kunne hjælpe unge med (digitalt) selvskadende og spiseforstyrret adfærd i fremtiden.

Kender du nogen, som kæmper med digital eller fysisk selvskade, kan du opfordre dem til at søge hjælp. Søg fx rådgivning hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning