Arkiver: Artikler

Et nyt år lægger op til revision af ens egen livsstil. Nogle vil gerne smide et par kilo i fitnesscentret, andre ønsker at stå tidligere op, og andre igen ønsker at være til stede i nuet og tjekke mere ind hos venner og familie – og mere ud på sociale medier.

Det har fået os til at tænke lidt over vores mobilforbrug her på kontoret. For vores udgangspunkt er sådan set, at mobilen kan en masse fede ting; vi kan komme i kontakt med vores nære og kære, få et par minutters afbræk fra arbejdshverdagen til at lade idéer få luft, eller underholde os selv, mens vi sidder i toget på vej hjem. Vi kan følge med i kreative ytringer fra hele verdenen, få det seneste nyt indtil 19-nyhederne og sikre, at vi finder frem til, hvor vi skal hen.

Men det er ikke til at komme udenom, at – som der står skrevet i Spiderman – med stor magt følger stort ansvar. Det kan nemt blive til uvane at tjekke mobilen i tide og i utide, det kan hurtigt blive et værktøj, der trækker os væk fra en umiddelbar analog socialisering, og vi har vist alle taget os selv i at panikke over ikke at have mobilen enten i lommen eller i hånden.

Derfor har vi – helt uden løftet pegefinger eller moralsk opsang om overforbrug eller afhængighed – valgt at pege henimod fire hjælpemidler, der kan give dig et bedre overblik over dit mobilforbrug. Om resultatet overrasker, kan vi ikke love, men det sætter i hvert fald tal på en hverdagsaktivitet, som mange af os nok overser omfanget af.

1. Skærmtid
   Skærmtid er en funktion, der findes på alle nyere smartphones og giver dig et indblik i, hvor meget du bruger din telefon. Al aktivitet, såsom hvor mange gange du låser din telefon op, og hvilke hjemmesider og apps du bruger tid på, monitoreres og vises med både søjlediagrammer og minuttider. Du kan vælge at spærre for adgangen til visse apps og funktioner efter en bestemt rum tid, og du kan se dit gennemsnitsforbrug for både dagen og ugen. Udover et overblik, kan du også lave en tidsplan, så du ikke fristes til at bruge til mobil på tidspunkter, hvor dit fokus skal være andre steder.
2. Batteriforbrug
   På både Android og iOS finder du en oversigt, der viser, hvordan din smartphones batteri er blevet brugt. På et iOS-device finder du det under “indstillinger > batteri, mens du på Android-devices skal kigge under indstillinger > batteri > vis batteriforbrug. Oversigten kan du bruge til at vurdere, om du synes, dit forbrug er rimeligt, og om du kan ændre på nogen vaner, både for din egen, men også dit smartphone-batteris skyld.
3. Notifikationsindstillinger og ‘forstyr ikke’-funktionen
   En måde hvorpå man kan eksperimentere med sin skærmtid, er gennem notifikationsindstillinger og ‘forstyr ikke’-funktionen.  Her vil man kunne fjerne notifikationer fra bestemte apps, som måske fylder meget i hverdagen eller sætte bestemte apps til ‘forstyr ikke’. Overvej hvordan det påvirker dit brug af mobil. Kommer du til at tjekke den mere eller mindre?
4. Sort/hvid telefon
   En anden sjov måde man kan udfordre sit mobilforbrug i hverdagen er ved at gøre sin telefon sort og hvid. På en Iphone gøres dette gennem appen ‘Indstillinger’ → ‘Generelt’ → ‘Tilgængelighed’ → ‘Skærm & tekststørrelse’ → ‘Farvefiltre, som er slået fra. Når dettes slås til, bliver skærmen sort/hvid. Overvej hvordan mobilens sort/hvide skærm påvirker dit brug.

Hvis du efter at have brugt overstående funktioner synes, det står helt galt til – eller hvis du kender én, du mener kunne have godt af at kigge op fra skærmen, findes der sågar også et produkt til det: Mød The NoPhone, en smartphone-attrap, der efter sigende kan undertrykke abstinenserne og få hjernen omstillet til at fokusere på alt det, der ligger udenfor firkanten.

Skal vi gemme mobilerne væk i klasserummet eller lade dem blive fremme? Fjerner digitale devices elevernes opmærksomhed fra undervisningen, eller åbner teknologierne op for nye muligheder og læringsuniverser? Med udgangspunkt i den seneste tids debat, opridser vi nogle af de forskellige perspektiver på spørgsmålet: skal skolerne være mobilfrie?

Argumenter for mobilfri skole

1. Elevernes fællesskab styrkes i frikvarterer.
Første argument for at pakke mobilerne væk plejer at kredse om de unges trivsel og fællesskab i klassen. Uden mobiler, er tanken, må eleverne nødvendigvis tale sammen, lege sammen og interagere socialt i den fysiske verden. Det er ikke muligt at sidde i hjørnet alene og fortabe sig i sin skærm – i stedet motiveres de unge til at komme hinanden ved ‘i det virkelige liv’.
Læs mere:
Lokalavisen.dk: 8. klasses piger om den positive sociale effekt af mobilfri skole.

2. Lærernes undervisning kommer i første række.
Andet argument omhandler selve undervisningen og læringssituationen, hvor argumentet mod mobiler hedder sig: du viser hverken de andre deltagere/elever eller dén, der leder undervisningen, respekt, hvis dit fokus er på mobilen. Læring kræver nærvær – du taber det nærvær, hvis mobilen er fremme og bipper på bordet eller i hånden (med mindre undervisningen specifikt fordrer mobilen som didaktisk redskab).
Læs mere:
Hjernesmart.dk: Sociolog Anette Prehn om mobilfrie undervisningssteder.

3. Skolerne er allerede gået i gang med at lave forbud.
Ifølge en rundspørge fra Politiken Research har omkring halvdelen af 335 adspurgte skoler allerede indført forbud mod mobiler. Liberal Alliances Henrik Dahl udtalte for nylig, at han gerne ville skrive en lovændring ind, der gav skolerne ret, sort-på-hvid, til at forbyde mobiler. På den måde, mener Dahl, kan man komme eventuel lokalpolitisk ‘bøvl’ og tvivl fra forældre i forkøbet.
Med andre ord: skolerne har fuld autoritet til at bestemme, om mobilerne skal forbydes eller ej. Og tallene viser, at flere skoler allerede vælger at vinke farvel til mobiler i timen. Én skole på Frederiksberg har endda valgt at udelukke mobiler i det hele taget – også som redskab i undervisningen.
Læs mere:
Skoleliv.dk: Repræsentanter fra LA, V og DF om at skrive mobilforbud ind i loven.
Dagens.dk: Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg, indfører totalforbud mod mobiler.

Argumenter mod mobilfri skole

1. Vi skal lade eleverne tage stilling selv.
Én af de stærkeste argumenter mod mobilforbud er egentlig ikke, at eleverne skal have mobilen fremme i tide og utide. I stedet handler det om at italesætte digitale devices på en måde, hvor eleverne klædes på til at vælge til og fra. Ved at give eleverne en stemme i diskussionen kan man fremme deres digitale dannelse og styrke deres selvstændige beslutningstagen.
Læs mere:
Politiken.dk: Marlene Barkhus, formand for Undervisningsudvalget i Frederiksberg, om at lære eleverne at bruge mobiler som arbejdsredskaber.

2. Digitalisering er et grundvilkår i vores verdenssamfund.
Andet argument for mobiler i skolen læner sig op af det omdiskuterede spørgsmål: hvad uddanner vi til? Danmark er digital, og digitalisering er kommet for at blive – derfor giver det ingen mening at udelukke digitale devices fra skolen. Hvad end lærerne kan lide det eller ej, og uanset om eleverne forstyrres af eller helt ignorerer mobilerne, skal klasselokalet følge med resten af verdenen. Mobiler, tablets, bærbare, smartboards og andet IT skal om noget fremhæves endnu mere i undervisningen, ikke bare for at lære eleverne tekniske færdigheder, men også digital omtanke.
Læs mere:
Altinget.dk: Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet om at ruste elever til fremtidig konkurrence på det globale arbejdsmarked.

3. Hvis vi ignorerer det, vokser problemet kun.
Tredje argument kredser om de negative følgevirkninger, som mobilbrug ofte ender i samme båd som: Stress, afhængighed og cybermobning kan mindskes, mener mange, ved simpelthen at fjerne adgang til cyberspace. I virkeligheden er der ingen forskning der peger på mobilen som direkte årsag til mistrivsel og stress, fremhæver læge og phd Lone Ross Nylandsted. Tværtimod, hvis vi blot forbyder mobiler og ikke opdrager vores børn digitalt, kan vi risikere at se flere stressede unge. Hvis vi er bange for, at mobiler kan være medvirkende til stress, må vi blive bedre til at aktivt bruge dem – i stedet for blot at gemme dem væk til efter timen.
Læs mere:
dr.dk: Om sammenhængen mellem mobilbrug og stress, med udtalelser fra en række eksperter.

Begrebet digital dannelse bliver brugt mere og mere både i skolen, af politikere og i medierne, men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det vigtigt? Digital dannelse handler ikke bare om tekniske færdigheder – det handler også om kritisk og ansvarlig brug af teknologi og forståelse af, hvordan vores digitale liv påvirker både os selv og samfundet omkring os.

Der findes ikke én fasttømret definition af begrebet digital dannelse, men allerede i 1990’erne kom begrebet til Danmark, da Kirsten Drotner, professor i medievidenskab på Syddansk Universitet, introducerede begrebet som et forsøg på at oversætte det engelske “digital literacy”. I 2016 blev digital dannelse for første gang skrevet ind i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og siden er der kun kommet større fokus på digital dannelse og digitale kompetencer på det danske uddannelsesområde.

Forskellige definitioner og aspekter af digital dannelse
Digital dannelse er ret komplekst, og begrebet bliver ofte defineret forskelligt afhængigt af konteksten. I et dansk forskningsprojekt der har undersøgt begrebet identificerede de at der findes mange forskellige kategorier og måder at anvende digital dannelses begrebet på. Deres artikel fremhæver, hvordan digital dannelse kan opdeles i følgende nøgleområder:

1. Tekniske færdigheder: Evnen til at bruge digitale værktøjer som computere, tablets og software.
2. Kommunikation: At kunne udtrykke sig og samarbejde via digitale platforme.
3. Kritisk tænkning og kildekritik: Evnen til at vurdere kilder og indhold samt genkende misinformation.
4. Etisk ansvar: At kunne agere ansvarligt og respektfuldt online, både i forhold til adfærd og deling af indhold.

Denne brede forståelse af digital dannelse afspejler de forskellige roller, som både skolen og hjemmet spiller.  I skolen er fokus skiftet til en kritisk tilgang, hvor teknologi ses som et værktøj, der skal bruges med omtanke, og eleverne lærer, hvornår teknologien kan gavne, og hvornår det er bedre at lægge den væk. Hjemme kan digital dannelse handle om at skabe åben dialog, så børn lærer at reflektere over teknologiens både positive og udfordrende sider og opnår et mere ansvarligt forhold til deres online adfærd. Digital dannelse er derfor en vigtigt, ikke kun for børn og unge, men for alle i samfundet.  

At være digitalt dannet betyder altså at kunne navigere sikkert og bevidst online, vurdere information kritisk og tage ansvar i digitale fællesskaber. Disse færdigheder og kompetencer hjælper os med at udnytte teknologiens muligheder og samtidig håndtere udfordringer i en digital verden.