Guide: 7 råd til bedre Google-søgninger

1: Når du gerne vil være præcis i din søgning

Selvom Googles algoritme er virkelig god, rammer den ikke altid plet.
Lad os tage udgangspunkt i søgningen: Mest populære sociale medie. Hvis du skriver denne sætning i søgefeltet, fortæller du Google, at søgemaskinen skal lede efter sider med et eller flere af de fire ord. Ordene skal blot stå et eller andet sted på siden og behøver således ikke at stå samlet eller i nogen bestemt rækkefølge. Sådan en søgning giver ikke nødvendigvis nogle brugbare resultater.

Brug citationstegn
Når du til gengæld bruger citationstegn/gåseøjne omkring sætningen, fortæller du Google, at du kun vil se sider, hvor de fire ord står samlet og i den præcise rækkefølge.
Fx “mest populære sociale medier”.

Brug plus
Du kan gøre din søgning endnu mere præcis ved også at inkludere et plus op ad et ord for at inkludere specifikke ord. Hvis du fx ville vide noget om de mest populære sociale medier for børn, kunne din søgning se sådan ud: “mest populære sociale medier” +børn.
Nu vil Google kun medtage søgeresultater, hvor ordet børn indgår.

2: Når du gerne vil udelukke noget fra din søgning

Ligesom du kan gøre din søgning mere præcis ved at fortælle Google, hvad du gerne vil inkludere, kan du også fortælle Google, hvad du gerne vil udelukke fra dine søgeresultater.

Brug minus
Du undgår specifikke ord i dine søgninger ved at skrive et minustegn inden ordet. Lad os fx sige, du gerne vil have inspiration til en sommerferie i Europa, men vil undgå Spanien, som du allerede har besøgt. Så kunne du fx søge på: sommerferie Europa -Spanien.
Nu vil Google kun vise dig søgeresultater uden ordet Spanien. Bemærk: Googles annonceresultater tager dog ikke altid højde for dette, men de organiske søgeresultater gør.

3: Når du gerne vil indsnævre sprog og tidspunkt

Nogle gange søger vi efter noget, der er så specifikt, at det kan være smart at kombinere flere forskellige søgekriterier som sprog, dato for seneste opdatering og rækkefølge af ord.

Brug avanceret søgning
I disse tilfælde kan du med fordel bruge Googles avancerede søgning. Hvis du fx gerne vil læse noget om de nyeste TikTok-trends på dansk, kan du vælge, at Google kun skal vise søgeresultater på sproget dansk, og at resultaterne skal være opdateret inden for det seneste år eller måske endda den seneste måned.

4. Når du kun vil se resultater fra én bestemt hjemmeside

Måske ved du allerede, at det, du søger efter ligger på en bestemt hjemmeside – eller også kan det være, du bare har en idé om, at en specifik hjemmeside vil være særlig relevant for din søgning. Også her findes der et trick, som kan hjælpe dig.

Brug sidesøgning
Lad os sige, du er kæmpe fan af sangerinden Jada og gerne vil læse om hende og hendes musik. Du ved samtidig, at hjemmesiden soundvenue.com skriver meget om musik.
Hvis du nu skriver Jada site:soundvenue.com i søgefeltet, viser Google dig kun søgeresultater om Jada fra hjemmesiden soundvenue.com.

5: Når du søger efter en bestemt filtype

I nogle tilfælde kan det være, du leder efter en særlig filtype (fx et tekstdokument eller en pdf). Og faktisk kan du bede Google nøjes med at søge efter lige netop denne type fil.

Brug filsøgning
Forestil dig fx, at du leder efter nogle opgaver i brøkregning. Du vil gerne have, det skal være en pdf-fil, så det er nemt at printe. Hvis du søger på brøkregning filetype:pdf viser Google dig nu kun søgeresultater i form af pdf-filer, der alle omhandler brøkregning.

6: Når du ikke kan huske hele din søgning

Én ting er at kunne søge præcist, når du ved lige netop, hvad du søger efter. Det bliver straks sværere at søge, når du har glemt et ord eller ikke ved, hvordan noget staves.
Det findes der heldigvis råd for.

Brug stjernen
Lad os sige, at du skal bruge en opskrift på bearnaisesovs, men ikke ved, hvordan man staver til det. Du kan erstatte den del, du ikke kan stave til med en stjerne. Fx sådan her: bearn*sesovs. Nu vil Google hjælpe dig ved at gætte på, hvad der stå i stedet for stjernen.

Du kan gøre det samme med hele ord. Det kunne fx være, du leder efter en sangtekst, men ikke kan huske alle ordene. Hvis du fx skulle finde teksten til Danmarks nationalsang, men kun kunne huske en smule af det, kunne du søge på: “der er er * land” (her søger vi med citationstegn som i råd nummer 1 for, at rækkefølgen af ordene skal være præcis sådan her).

7. Når du gerne vil finde en side, som minder om én, du godt kan lide

Måske har du en yndlingshjemmeside, hvor du elsker at få ny inspiration eller læse om dine interesser – eller måske har du fundet en rigtig god hjemmeside, du bruger i research til en skoleopgave. I begge tilfælde kan man godt have lyst til at finde flere lignende hjemmesider, hvor man kan dyrke sine interesser endnu mere eller blive klogere på et emne.
Og faktisk kan du bede Google om hjælp til at anbefale relaterede hjemmesider.

Brug related-søgning
Forestil dig, at heste-nettet.dk er din yndlingshjemmeside. Du fortæller Google, at du gerne vil se flere sider som denne ved at søge sådan her: related:heste-nettet.dk.

Guide: 6 forskellige søgemaskiner

De fleste af os søger dagligt efter informationer på nettet. Som regel sker det ved hjælp af en søgemaskine og – lad os bare være ærlige – den søgemaskine er i 9 ud af 10 tilfælde én bestemt, nemlig Google. Google er ikke bare en populær søgemaskine – det er den absolut mest dominerende på markedet. Google står for mere end 90 procent af søgninger på nettet, og det afspejler sig også i sproget, når vi kalder det “at google” frem for søge på nettet.
Men der findes andre søgemaskiner, og der kan være gode grunde til at vælge en anden end vores allesammens darling.

Søgemaskinerne, du kender

Google
Google blev lanceret i 1998, men søgemaskines algoritme har siden været igennem et utal af opdateringer og er i dag utrolig præcis. Derfor er brugeroplevelsen på Google som regel i top, og det er nemt at finde frem til det, du søger. Det skyldes blandt andet, at Google sporer brugerdata til både egen og tredjeparts fordel. Dine søgninger er altså påvirket af dine tidligere søgninger og alt det, som Google i øvrigt ved om dig.

Bing
Det samme gør sig gældende for Microsofts søgemaskine Bing, der er den næstmest brugte søgemaskine. Bing sidder på godt 2,3 procent af markedet. Selvom det ikke lyder af meget i forhold til Google, dækker tallet over mere end 12 milliarder månedlige søgninger på verdensplan.
Brugeroplevelsen på Bing minder på mange måder om Google, men denne søgemaskine er særlig god til videosøgninger, fordi Bing viser resultaterne som store ikoner, der gør det nemt at navigere i resultaterne og vælge de allermest relevante videoer.
Bings succes skyldes ikke kun algoritmen bag. I 2013 besluttede Apple nemlig at bruge Bing i stedet for Google som standardsøgemaskine på alle deres produkter, og det har unægteligt haft betydning for søgemaskinens popularitet.
En anden, men ikke helt ubetydelig detalje er desuden, at du på Bing optjener såkaldte Microsoft rewards, som kan bruges til at købe diverse gavekort, donere penge til udvalgte NGO’er eller deltage i lodtrækninger, hvor du kan vinde præmier. Og dét tiltrækker også brugere.

Yahoo!
Måske kender du også Yahoo!, som er en af de ældste søgemaskiner. Søgemaskinen blev lanceret allerede i 1994, men nogle vil påstå, at Yahoo! ikke er fulgt med tiden. Ikke desto mindre fungerer søgemaskinen glimrende, fordi den trækker på både Googles og Bings algoritmer.
Yahoo! er desuden integreret med email, nyheder og meget mere. Det kan nogle brugere rigtig godt lide, men det betyder også, at layoutet er lidt mudret med mange visuelle indtryk.

Søgemaskiner til dig, der vil passe på dit privatliv

I løbet af de seneste år er der kommet større og større fokus på privatliv på nettet. Mange søgemaskiner sporer dog fortsat vores færden, når vi bruger dem. Men der findes heldigvis et par stykker uden brugersporing til dig, der gerne vil have dine data i fred.

DuckDuckGo
Det gælder blandt andet DuckDuckGo, som også kun har få annoncer.
DuckDuckGo har desuden en smart funktion, de kalder ‘bangs’, som gør det muligt at søge direkte i indholdet på et andet websted. Hvis du for eksempel skriver !wikipedia fake news, vil du komme direkte til resultatet på Wikipedia. De forskellige bangs vises, når du skriver et udråbstegn i søgefeltet.

StartPage
Startpage er også et glimrende eksempel på en mere privat søgemaskine. Her spores brugeren heller ikke, og søgemaskinen hverken lagrer, deler eller sælger data om dine søgninger. StartPage har desuden en tillægsservice, der giver dig mulighed for at besøge andre hjemmesider helt anonymt.

Søgemaskinen til dig, der har svært ved det digitale

Ask.com
Sidst, men ikke mindst vil vi lige nævne søgemaskinen Ask.com, fordi den er meget brugervenlig – især for dem, der ikke har stor erfaring med søgemaskiner, for eksempel børn og ældre. På Ask.com skriver man sin søgning som et spørgsmål, der så besvares med forskellige resultater. Søgeresultaterne viser samtidig en række relaterede spørgsmål, så brugeren hjælpes videre til endnu flere resultater.

3 gode råd til at tale om børns digitale liv

Udgivet i samarbejde med Skolernes Akademi

Er du lærer? Så kan du komme til gratis webinar om den digitale dialog d. 20. maj 2021 klokken 15. Tilmeld dig her!

Som voksen kender du måske fornemmelsen af, at børn og unge er lysår foran dig, når det handler om alt, hvad der foregår online. De kan navnene på alle de store influencers, har styr på alle de nyeste TikTok-trends og navigerer sikkert rundt i computerspil, du måske knap nok kender navnene på.

Men bare rolig – du behøver hverken blive gamer eller oprette profiler på samtlige sociale medier for at kunne tale med børn og unge om deres digitale liv. Til gengæld har de såkaldt “digitalt indfødte” rigtig meget brug for os voksne til at tale om emner som grænser, følelser og fællesskaber, der alle knytter sig til deres online færd.

Hos Center for Digital Dannelse underviser vi hvert år lærere, pædagoger, forældre og elever hele landet i digital dannelse. Vi oplever, at noget af det vigtigste, voksne (både forældre, lærere og pædagoger) kan gøre for at hjælpe børn og unge til positive, trygge og sikre online oplevelser, er at have en løbende, nysgerrig dialog.
Desværre afholder mange voksne sig fra det, fordi de ikke føler sig kvalificerede eller ved, hvordan de skal gribe det an.

Så her er vores tre bedste råd til, hvordan du som voksen kan starte en god dialog om børnenes digitale liv.

1. Vis interesse (også når der ikke er noget galt)

Ligesom vi husker at spørge ind til fodbold, ridning eller skoledagen, skal vi vænne os til at spørge ind til børnenes digital med nysgerrighed og selvfølgelighed.
Vi oplever desværre tit, at samtalen om det digitale liv først kommer, når der har været en negativ medieomtale af et socialt medie, eller hvis der er opstået problemer med digital mobning i klassen.

Men vi bliver nødt til at forstå, at det digitale liv har rigtig mange facetter og ligesom det fysiske liv kan være både sjovt, spændende, svært, ubehageligt og alt derimellem.
Det er vigtigt at spørge ind med oprigtig nysgerrighed på en ikke-dømmende måde og huske at lytte.

Spørg fx:

  • Hvad har du egentlig lavet online i dag?
  • Hvilke apps er allermest populære i klassen for tiden?
  • Hvad er dit yndlingsspil? Vil du vise mig, hvordan man spiller det?
  • Kan du lære mig, hvordan TikTok fungerer?
  • Hvad er de 3 sjoveste ting, du har set på nettet den seneste uge?

2. Anerkend behovet (selvom du ikke forstår det)

Vi taler ofte med forældre om, hvilke sociale medier eller spil, deres børn må bruge og ikke må bruge. Det er meget individuelt, og mens nogle giver lov til det hele, er andre mere optaget af aldersgrænser, indhold og potentielle faldgruber.
Uanset hvad er det vigtigt at forstå, at spil og sociale medier blandt børnene er en adgangsbillet til fællesskabet. Det betyder ikke, at man ikke må sætte rammer og retningslinjer for barnets brug, men blot at vi som voksne skal tage alvorligt, at en del af klassens fællesskab foregår online.
Derfor nytter det ikke at affeje barnets reaktion som overdrevet eller hysterisk, hvis hun eller han bliver ked af eller vred over ikke at måtte være på et socialt medie eller spille et spil, som mange andre i klassen spiller.
Det samme gælder, hvis et barn bliver holdt uden for grupper på eksempelvis Messenger, Snapchat eller Discord, hvor resten af klassen joker og holder hinanden opdateret uden for skoletiden.

Overvej:

  • Kan klassen blive enige om en måde at være til stede online, hvor ingen føler sig holdt udenfor?
  • Hvis du er forælder, kan der så være en måde, du kan acceptere, at dit barn bruger sociale medier på?(Måske skal Instagram-profilen være privat, så det kun er barnets venner, der kan se den? Måske skal I være sammen om at lave TikToks? Måske skal I aftale, hvad man sende billeder af på Snapchat og til hvem?)
  • Kan du give barnet et alternativ i stedet for blot at sige nej?
    (Fx “Jeg forstår godt, du gerne vil være på TikTok, men det må du ikke lige nu. Det må du, når du fylder 13 år, som er appens aldersgrænse”)

3. Undgå løftede pegefingre (selvom det kan være svært)

Ind imellem støder børn og unge på ubehagelige oplevelser, når de er online. Måske er de kommet til at dele noget, de ikke skulle have gjort. Måske er de blevet afpresset af en person, de ikke kender. Eller måske har de fået set en voldelig video, som viste sig at være mere uhyggelig, end de først havde troet.

Ind imellem gør vi noget dumt, støder på mennesker, der ikke vil os det godt eller bliver vidner til noget, vi ikke skulle have set. Sådan er det i den fysiske verden, og det er ikke anderledes online.

Som voksen bliver du måske forskrækket eller får lyst til at spørge: “Hvorfor skulle dog også klikke på det?!”.
Men – og vi ved, det er lettere sagt end gjort – prøv at se, om du kan trøste og hjælpe i stedet for at skælde ud. Din elev eller dit barn har brug for en voksen, der lytter og for hjælp til at navigere online.

Få hjælp til digitale krænkelser

Hvis dit barn eller din elev har været udsat for en ubehagelig eller krænkende oplevelse på nettet, er der hjælp at hente hos Red Barnets SletDet-rådgivning på www.sletdet.dk.

Hvad siger loven om billeddeling

De mange mediehistorier om ulovlig billeddeling er nok til at give de fleste af os grå hår. Ikke mindst fordi konsekvenserne er store – både for ofrene og dem, der deler de ulovlige billeder. Og antallet af sager er faktisk steget i 2019. Forhåbentlig skyldes det, at vi er blevet bedre til at tage sagerne alvorligt, og at flere sager derfor meldes til politiet. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for, at alle danskere forstår alvoren.

Når vi hos Center for Digital Dannelse snakker med børn, unge og voksne om emnet, plejer vi at fortælle om tre vigtige paragraffer, så vi alle er med på, hvor grænserne går – ikke kun de moralske, men også de lovmæssige. Derfor får du også et lynkursus i netop de tre paragraffer.

 


Paragraf 232 er ofte i spil, når sager om digitale krænkelser skal for retten. Paragraffen handler nemlig om blufærdighedskrænkelse, men man kan blive dømt for mere end blot at krænke offerets blufærdighed.

I nogle sager dømmes den anklagede også for at krænke blufærdigheden hos dem, han eller hun sender de krænkende billeder eller videoer til. Det er bl.a. tilfældet i nogle af sagerne fra Umbrella-komplekset, hvor modtagerne direkte i en chat-besked har givet udtryk for, at de ikke brød sig om at modtage de tilsendte videoklip.

I mange af sagerne ender dommen på langt under 2-4 års fængsel, som paragraffen ellers tillader. Ofte får de unge en bøde eller en betinget fængselsdom på en måned eller to.

 


Paragraf 235 bliver populært kaldt pædofili-paragraffen, og det lyder selvfølgelig voldsomt i lyset af, at flere unge nu også dømmes efter denne paragraf. Der er da også stor uenighed blandt politikere, jurister og andre fagfolk, når det angår brugen af denne paragraf i sager om billeddeling blandt unge mennesker. 

Kernen i paragraffen er børneporno – det vil sige både besiddelse og distribution af seksuelt krænkende billeder af børn under 18 år. Og loven er klar på det her punkt: børn under 18 år kan ikke selv give deres samtykke til, at denne type billeder og videoer deles rundt omkring på nettet. Dét bør de unge vide. 

Hvis man dømmes efter denne paragraf, får man en plet på den del af sin straffeattest, som kaldes børneattesten. En plet på børneattesten står der i 10 år – også selvom den dømte var under 18 år, da delingen fandt sted.

Derfor er konsekvenserne ved at blive dømt for overtrædelse af paragraf 235 særligt store – så længe man har en plet på børneattesten, er det nemlig udelukket, at man får lov at arbejde med børn og unge. Ikke kun professionelt som fx lærer, men også i frivillig sammenhæng, fx som træner i den lokale fodboldklub.

 


Paragraf 264 d bruges i sager, hvor offeret er over 18 år, og faktisk bruges paragraffen ikke kun, når det handler om deling af nøgenbilleder og andet seksuelt indhold.

For eksempel blev 14 danskere sidste år sigtet efter samme paragraf, da de delte den forfærdelige Marokko-video, hvor en 24-årig dansk kvinde fik skåret halsen over. Og lad os lige punktere myten om, at det kun er de unge, der deler ulovlige videoer: De sigtede i sagen var nemlig ikke kun teenagere. De yngste var ganske vist meget unge – faktisk under den kriminelle lavalder – men den ældste var 69 år. Flere af de sigtede i Marokko-sagen er allerede dømt, og dommene lød bl.a. på 3 måneders betinget fængsel og krav om samfundstjeneste.

I Kina lovgives der om skærmtid – hvorfor ikke her?

Halvanden time i hverdagene og tre timer om lørdagen og søndagen – sådan lyder loven i Kina, når det kommer til hvor længe børn må bruge på computerspil. I øvrigt må børn under 16 år maksimalt bruge ca. 200 kr om måneden på online spil, og skærmen skal være slukket inden kl 22:00.

For mange danskere lyder ovenstående lovregler formentlig ganske fornuftige. Så hvorfor har vi i Danmark ikke lavede lignende lovgivning eller i det mindste konkrete anbefalinger for computerspil og skærmtid? Det er der faktisk gode grunde for:

1) Det kan true privatlivet

Fra et praktisk synspunkt bliver det vanskeligt for den kinesiske stat at håndhæve loven. Det kræver nemlig, at spiludbydere både verificerer en brugers alder og holder opsyn med tid tilbragt på spillet. På mange onlinespil skal man i forevejen logge ind med en form for id, men mange børn bruger deres forældres oplysninger (ikke mindst fordi der er tilknyttet et kreditkort). Og hvad med spil der ikke er online? I de tilfælde er det kun de andre i huset, som kan holde øje med, hvor længe der bliver spillet.

Love der har med online adfærd at gøre kræver online overvågning. Og digital overvågning medfører risiko for hacks og lækkede oplysninger som kan true brugeres privatliv. Det er også én af bekymringerne i forhold til en kommende britisk lov, der vil forsøge at begrænse børns adgang til online porno ved at verificere alder. Verifikationen kan fx ske ved, at en bruger uploader en kopi af deres pas til hjemmesiden, som godkendes gennem en tredjepart. Selvom dette sker krypteret, er der en chance for, at folks pornohistorik kan kobles til deres person. Hvis den information bliver offentliggjort kan det potentielt være pinligt for mange – i værste tilfælde kan det begrænse deres bevægelsesfrihed i lande hvor homoseksualitet eller andet er forbudt.

2) Vi ved ikke, hvad vi skal lovgive ud fra

Da Kina offentliggjorde de nye guidelines i november, blev pressen informeret om at lovene blev sat i verden for at “beskytte mindreåriges fysiske og psykiske velvære“. Kina har tidligere gjort en indsats for at begrænse computerspil, da de kobler det til nærsynethed, afhængighed og i værste tilfælde dødsfald forårsaget af længerevarende stillesiddende aktivitet og usunde spisevaner. Andre studier peger på, at man bliver ensom og depressiv af overdreven skærmtid. Modstridende forskning tyder på, at computerspil kan være terapeutiske og skabe sociale frirum.

Alt i alt har den eksisterende forskning ikke kunnet påvise en direkte relation mellem skærmaktivitet og mistrivsel. Det er altså ikke mobiltelefonerne, tablets eller computerspillene selv der har en skadelig effekt. Tværtimod er det inaktiviteten der ofte følger med skærmtid som er usundt, såvel som den potentielle negative kommunikation der foregår via de digitale devices, der kan gøre dit barn ked af det og indelukket.

At lave regler og forbud for skærmtid er derfor problematisk; det skærer alle brugere over med en kam og tager ikke hensyn til kvaliteten af den aktivitet, der foregår på skærmen. I Danmark er det netop af denne grund at eksperter som Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for Børn og Unge, er skeptisk overfor sundhedsminister Magnus Heunickes ønske om anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Rådene til børn og unges skærmbrug skal være klar ved skoleårets start i 2020.

3) Forklaring fremfor forbud

I Danmark kan vi godt lide at stille spørgsmål til hinanden og til autoriteter. Vi dyrker en kultur som er præget af debat og modstridende holdninger som bliver kvalificeret gennem både kolde tal og gode argumenter. Derfor er det ikke noget at sige til, at Sundhedsstyrelsen, Medierådet eller Center for Digital Dannelse ikke har lyst til at smække nogle mere eller mindre tilfældige timetal på anbefalinger til skærmbrug. Selvom det da ville være rart at kunne give de mange forældre der spørger, et klart svar.

Snarere end at forbyde giver det mening at fordybe sig i, hvorfor ens børn bruger tid bag skærmen. Er det ren og skær underholdning, en måde at være sammen med vennerne, et kreativt outlet eller er det fordi de savner noget i hverdagen, som de føler, de kun kan få gennem skærmen? Dialog er vejen frem – snak med dine børn om deres digitale liv og find nogle retningslinjer der passer til deres virkelighed. Der er ikke noget i vejen for at lave regler og grænser, så længe de er velovervejet.

Hvad er digital selvskade?

Ifølge den nyligt publicerede nationale trivselsmåling overvejer hver tredje danske gymnasieelev at droppe ud. Nu viser en ny undersøgelse samtidig, at én ud af tre gymnasieelever har udøvet selvskade. Omkring halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen fortæller, at de har skåret i sig selv. Nogle har formentlig også udøvet digital selvskade – men hvad er det egentlig? Tre typiske former for selvskade er:

 

Self-baiting

Self-baiting handler om at opsøge steder på nettet, hvor man kan opfordre eller opildne andre til at svine en til. Altså, at gøre sig selv til skydeskive for andres negative reaktioner og kommentarer. Self-baiting kan fx ses i den digitale trend RoastMe, som går ud på, at man lægger et billede af sig selv op på et internetforum (som regel på Reddit) med en lap papir, hvor der står “roast me”. Herefter ‘rister’ andre brugere dig ved at kommentere negativt på dit billede. For nogle er RoastMe en sjov leg, men for andre kan det være en måde at udøve digital selvskade og få sin værste selvkritik bekræftet.

Auto-trolling

En anden form for digital selvskade er auto-trolling. Auto-trolling består i at oprette en falsk profil med det formål at nedgøre sig selv på nettet. Altså, udgive sig for at være en anden og kommentere negativt på ens primære profil fx ved at skrive nedladende bemærkninger til billeder, videoer eller opslag. Typisk handler trolling om at fremprovokere en ophedet diskussion, mens auto-trolling er en måde at udøve selvskade, idet man udstiller sine egne indre usikkerheder. Ambitionen med auto-trolling kan – som med andre former for trolling – være at få andre til at hoppe på bølgen. Dermed er auto-trolling også en måde at ‘teste’ sit netværk på og se, om der er andre digitale brugere, der bakker op om de negative kommentarer.

 

Digital dokumentation af selvskade

Selvskade kan desuden spille en stor rolle i identitetsdannelsen, særligt hos børn og unge. At kendetegne sig selv som fx cutter eller anorektiker er at passe ind i en bestemt gruppe. Og da internettet er et fantastisk sted til at finde fællesskaber, er den virtuelle verden naturligvis også blevet et frirum for at kunne identificere sig gennem selvskade. Flere digitale fora kræver ‘beviser’ for ens fysiske eller psykiske skade, fx ved at brugere uploader billeder med jævne mellemrum af deres sår. Denne digitale bevisbyrde kan være med til at forstærke følelsen af samvær, samtidig med at det opfordrer brugerne til at fortsætte den skadelige adfærd.

Digital selvskade kan være mere eller mindre synlig, afhængigt af hvilke platforme det foregår på. Den digitale selvskade kan også have forskellige formål: i nogle tilfælde er det en mestringsstrategi for store og vanskelige følelser eller hverdagens stress, i andre tilfælde kan det være et råb om hjælp og opmærksomhed.

 

Kender du nogen, som kæmper med digital eller fysisk selvskade, kan du opfordre dem til at søge hjælp. Søg fx rådgivning hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade: https://hjaelp.lmsos.dk/

It i undervisningen: 10 teknologier, du skal kende

Markedet for digitale læringsteknologier – eller mere sexet kaldet “edtech” – vokser dag for dag. Mest kendt er nok Kahoot til quizzer, men der findes en lang række værktøjer, der kan hjælpe dig i din undervisning. Vi oplever, at lærere ofte spørger til digitale undervisningsværktøjer, og derfor har vi lavet en liste med nogle af de stærkeste på markedet.

Vi har opdelt dem efter elevernes alder, men inden du giver dig i kast med værktøjerne, bør du også selv overveje, hvilke værktøjer, der vil virke bedst sammen med netop dine elever – for det, der virker godt i én klasse, er ikke nødvendigvis, hvad der virker i en anden.

 

Til indskolingen og opefter:

WriteReader – læsetræning:

En dansk app, der har vundet indpas i mere end 40 lande. WriteReader lærer børn i 3-10 års alderen at læse ved at få dem til at skrive små historier om det, der interesserer dem; fra prinser og prinsesser til Christiano Ronaldo og Lionel Messi. Teorien bag er, at børnene bliver mere motiverede til at lære at læse og skrive, hvis de ikke hele tiden bliver rettet, men i stedet får lov til at lave fejl, der så bliver sammenlignet med lærerens korrekte stavemåder.

Målgruppe: Indskoling og børn med læsevanskeligheder

Pris: Gratis

Quizizz – quiz:

Hvis du har brug for et alternativ til Kahoot, er appen Quizizz en oplagt mulighed. Den minder på mange måder om Kahoot, da man også her kan lave quizzer. Forskellen er, at Quizizz har en lektiefunktion, så eleverne kan tage quizzerne i deres eget tempo – også når de er derhjemme. Du kan tilføje sjove billeder eller gifs, altså korte loopede videoklip, der viser, om et svar er rigtigt eller forkert – brugt rigtigt kan du dermed være læreren, der formår at tale internettets sprog. Det betyder dog også, at eleverne får svarene serveret på deres telefon i modsætning til Kahoot, der er mere orienteret mod den fælles oplevelse i klassen.

Målgruppe: Indskoling og opefter

Pris: Gratis

 

Til mellemtrinnet og opefter:

Edpuzzle – videoquiz: 

I den lidt mere legende ende har vi amerikanske Edpuzzle, hvor du kan finde YouTube-videoer – eller uploade dine egne – og inkorporere quizzer, mens eleverne ser videoen. Du kan holde øje med dine elevers besvarelser og se, hvor længe de bruger på besvarelserne, om de skal se dele af videoen flere gange, eller om de bare skøjter igennem uden problemer. I princippet kan Edpuzzle bruges på alle alderstrin, men da de fleste læringsvideoer på YouTube er på engelsk, bør eleverne nok have et lidt højere engelsk-niveau.

Målgruppe: Mellemtrinnet og opefter

Pris: Gratis, men med mulighed for tilkøb af opgraderede pakker

 

Flipgrid – elevpræsentationer:

Er det svært for eleverne at komme til orde i timen? Med appen Flipgrid kan du med videosvar få alle i klassen til at bidrage til timerne. I Flipgrid opretter du nogle grupper, kaldet grids, der svarer til din klasse. Herefter kan du indlægge bestemte undervisningsemner med tilhørende opgaver, som eleverne besvarer ved at filme et svar. Som lærer kan du selv sætte tidsrammen for svarets længde, og du kan lægge forskellige materialer op under emnerne, som dine elever kan gøre brug af, inden de besvarer. Udfordringen ved at bruge Flipgrid er, at det ikke er alle, der vil være trygge ved at optage deres svar på video, men du kan som lærer vælge at se elevernes videoer, inden de bliver delt med resten af klassen.

Målgruppe: Mellemtrinnet og opefter

Pris: Gratis

 

Shadow Puppet Edu – video- og billedpræsentation: 

Hvis kreativiteten skal sættes i sving, er appen Shadow Puppet Edu et godt bud. Det er basalt set en præsentationsapp, hvor elever kan kombinere billeder og videoer til at besvare opgaver, som læreren har sat dem på. Det kan for eksempel være at beskrive et fysikeksperiment i billeder eller at gå ud og finde eksempler på geometriske former i matematiktimen. Den eneste begrænsning er, at appen i øjeblikket kun findes til iPhone og iPad.

Målgruppe: Mellemtrinnet og opefter

Pris: Gratis

 

The most dangerous writing app – skriveøvelse:

Kniber det med at få eleverne til at skrive noget, når der er skriveøvelse i timen? Eller har du som elev svært ved at få påbegyndt stilen om det moderne gennembrud? Så kunne en tur ind på siden The most dangerous writing app være en sjov og udfordrende måde at få nogle ord ned på papiret. Man skal nemlig konstant have gang i tastaturet, ellers begynder det man har skrevet at forsvinde, hvis man holder fem sekunders pause. Man kan sætte øvelsen til at vare mellem tre minutter til én time eller et bestemt antal ord. Det er selvfølgelig muligt at gemme eller kopiere det, man har skrevet, når tiden eller ordene løber ud. Det er en god måde at få tankerne på gled og få produceret noget indhold – så kan man altid rette det, man har skrevet, senere.

Målgruppe: Mellemtrinnet og opefter

Pris: Gratis

 

Woop – orienteringsløb:

Hvis du gerne vil have eleverne lidt ud og bevæge sig, er den danske app Woop, som foreningen Spejderne står bag, et godt værktøj. Der er to spil i appen, hvor især Jagt er oplagt til undervisning, da man her kan lave orienteringsløb med et quiz-element.

Målgruppe: Mellemtrinnet og udskolingen (11-16 årige)

Pris: Gratis

 

Quizlet – flashcards (infokort):

Hvad var det nu lige drivhuseffekten gik ud på, og hvordan var det Pythagoras sætning lød? Med appen Quizlet kan du lave infokort, også kaldet flashcards, der kan hjælpe dig til at huske definitioner og ord, inden for forskellige emner. Det er altså et særligt godt værktøj til at forberede sig på eksamen eller fremlæggelsen. Appen giver mulighed for en lang række måder at quizze sig selv på, og læreren kan bruge det til at give eleverne emnesæt, hvor de vigtigste begreber og ord inden for et bestemt emne er forklaret. Det er dog et værktøj, der primært er henvendt til eleverne, og derfor egner det sig nok også bedst til de lidt højere klasser, hvor eksamener og prøver begynder at fylde mere i elevernes hverdag.

Målgruppe: Mellemtrinnet og opefter

Pris: Gratis med mulighed for betalingsversion

 

Til udskolingen og ungdomsuddannelser:

Edword/EasyCorrect – feedback:

Endnu en dansk startup, der fokuserer på at inddrage elever i rette- og feedbackprocessen. Programmet er skabt af to gymnasielærere, der blev trætte af trivielt og ensidigt rettearbejde og derfor skabte EasyCorrect – en tilføjelse til programmerne Word og Google Docs. EasyCorrect gør retteprocessen hurtigere ved hjælp af standardiserede kommentarer, så læreren slipper for at skrive de samme kommentarer igen og igen. Siden er produktet blevet udvidet, så det i dag også inkluderer programmet Edword, hvor du som lærer kan organisere de vigtigste kommentarer, indsætte YouTube-videoer eller optage indtalte kommentarer. Eleverne får desuden mulighed for at give feedback på din feedback.

Målgruppe: Udskoling og ungdomsuddannelser

Pris: Kræver at skolen køber licens

 

Peergrade – feedback:

Peergrade er et dansk program skabt af ph.d-studerende på DTU. Konceptet i Peergrade går i al sin enkelhed ud på at give elever og studerende mulighed for at rette hinandens opgaver. Det giver både underviseren mere tid til andre opgaver, mens eleverne bliver bedre til at reflektere over deres egne opgavers styrker og svagheder, når de er med til at give feedback på andres opgaver. Eleverne ved ikke hvis opgave, de retter, så potentialet for at drille eller kun give sine venners opgaver overdreven ros er minimeret. Samtidig kan du som lærer se, hvor lang tid de enkelte elever bruger, og du kan med rubrikker give eleverne nogle fokusområder i feedbackprocessen.

Målgruppe: Udskoling, ungdomsuddannelser og opefter

Pris: Gratis, men med mulighed for at tilkøbe opgraderede pakker

Digitalisering trin for trin

Digitale muligheder er der rigeligt af – og heldigvis. For mange af de nye teknologier gør vores arbejdsdag nemmere og skaber nye muligheder. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal vælge digitale løsninger helt uden omtanke. Det gør de færreste arbejdspladser heldigvis, men alligevel har vi en tendens til at glemme nogle vigtige trin i vores overvejelser, når vi skal vælge nye teknologier til og fra.

I videoen herover kan du blive klogere på, hvilke overvejelser du og dine kolleger bør gøre jer, inden i sparker gang i nye digitaliseringsprocesser.

 

Lav forårsrengøring i dine passwords

Forårsrengøring behøver ikke kun at foregå derhjemme i huset: brug den nye årstid som en anledning til at lave en ordentlig gang oprydning i dine passwords også. Herunder har vi samlet nogle tips og faldgruber, som du kan bruge næste gang, du skal skifte kodeord.

Hyppig udskiftning – eller hvad?

Ofte tvinges man til at skifte password i virksomheder f.eks. hver 70. dag eller hvert halve år. Men spørgsmålet er så: Bliver passwords bedre af at blive skiftet ofte? Det gør de ikke nødvendigvis, for vi er mennesker og vi tænker i mønstre. Derfor er der stor sandsynlighed for, at vi vælger et password, som relaterer sig til et, vi har haft tidligere. Det gør altså ikke noget for sikkerheden som sådan at skifte password ofte. Det mest brugte kodeordsformat er årstid+årstal eks. sommer2018 eller vinter2017. Det er nemt at huske for brugeren, men også nemt at lure for hackere: Hvis du har brugt sommer2018, bruger du nok også efterår2018 eller forår2019.

Vær varsom overfor online quizzer

Quizzer på hjemmesider og quizzer der opfordrer til at dele dit resultat på Facebook, har i nogle tilfælde vist sig at være skabt af hackere. En quiz som vedrører dit fødselsårstal, kæledyr, kæreste og hjemstavn er en guldgrube for hackere, for i langt de fleste tilfælde er det ledetråde til, hvad folks kodeord er. Derfor er det en god idé at overveje den slags quizzer en ekstra gang – i hvert fald, hvis du har et kodeord i de baner.

Password cracking

Men hvor hurtigt kan man egentlig cracke passwords? Rigtig hurtigt!
Med 2  GTx1080-grafikkort kan du på 36 timer køre alle tænkelige kombinationer af 8 normalkarakterer igennem (en kombination kaldes et hash). Hvis du har 8 GTx1080-grafikkort kan kombinationernes køres igennem på kun 5 timer. Et sådanne grafikkort kan alle købe på nettet og det koster mellem 4.500 og 9.000 kroner. Det er altså ikke kun forbeholdt seriøse hackere at have computerkraften til at kunne gennemgå så mange hashes. Udover at køre normalkarakters hashes igennem, kan hackere også køre dictionary-searches, som er søgninger koblet op på databaser med faste udtryk og citater, f.eks. “Bibelen”, “Koran”, sangtekster og faste udtryk. Med det rette stykke software kan der køres op til 45 millioner hashes pr. sekund – og det altså med kun et enkelt GTx1080-grafikkort.

Derfor er det vigtigt at…

  • Skifte password, hvis der viser sig at være en sikkerhedsbrist.
  • Ikke bruge det samme password flere steder, for hvis der sker en sikkerhedsbrist, så er det nemmere for hackerne at komme ind på dine andre konti.
  • Have et ikke-generisk password, så undgå passwords som Sommer2019, Agent007 eller Hildigfrelserogforsoner.
  • Bruge tal, store og små bogstaver og karakterer som *¨^, det gør det mere besværligt for hackeren.
  • Basere dit kodeord på noget, der ikke knytter sig direkte til offentlige informationer om dig selv. Undgå derfor kæledyr, adresse, partners navn osv.

 


Mere viden:

Gode tips til kodeord:
https://www.computerworld.dk/art/244437/her-er-de-12-000-mest-brugte-passwords-se-om-dit-ogsaa-er-paa-listen

https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/dit-password-stinker-passwordgeneratoren-hjaelper-dig-til-et-nyt

Liste over de mest brugte kodeord:
https://github.com/berzerk0/Probable-Wordlists/blob/master/Real-Passwords/Top12Thousand-probable-v2.txt

Retningslinjer for børn og unges skærmtid

Kære forælder, søger du en tidstabel for, hvor mange minutter om dagen dit barn bør spille Fortnite, se YouTube eller være på Snapchat? Så bliver du desværre skuffet. Der findes ingen one-size-fits-all-regler for skærmtid. Børn er vidt forskellige og desuden varierer kvaliteten og typen af skærmforbrug så enormt, at det ikke giver mening at tale om forbrug over én bred kam.  

Snakken bør med fordel omhandle kvalitet for den enkelte bruger, frem for kvantitet. Med det fokus, kommer her en række overvejelser og hjælpespørgsmål, som kan være med til at forme rammerne for skærmbrug i hjemmet.

Lad være med at bruge skærmtid som gulerod

Et canadisk studie peger på, at det kan det være en skidt idé at bruge skærmen som belønning. Man kunne ellers godt være fristet til f.eks. at tilbyde sit barn en ekstra halv time på YouTube, hvis de rydder op på deres værelse eller går ud med skraldet. Studiet viser dog, at i de hjem hvor skærmtid tilbydes som gulerod, sidder børn typisk mere foran computer, tablet eller med mobilen.

Når skærmtid bliver til handelsvare, gør man kun aktiviteten mere attraktiv – for så tillægges skærmen lige pludselig en særlig værdi, en slags guld for enden af regnbuen.

Skab balance med skærmfri tid

Vi har en tendens til at opstille regler for, hvornår og hvor længe vi må sidde foran skærmen. I stedet kunne man overveje at lave nogle regler i hjemmet for, hvornår vi ikke sidder med skærmen. Skærmfrie aktiviteter eller perioder kan give ro til f.eks. at sidde sammen om aftensmaden eller til at koble af en time inden sengetid.

Ny forskning tyder på, at skærmen i sig selv ikke er skadelig for vores mentale eller fysiske helbred, men derfor bør man alligevel være opmærksom på, hvorvidt skærmen kommer i vejen for noget mere givtigt, såsom familie-orienterede aktiviteter eller en god nats søvn.  

Involver dine børn

Børn kan egentlig godt lide styring, men det er vigtigt, at du fortæller dem, hvorfor du har formuleret de regler, som I ender med at have i hjemmet. Giv dine børn mulighed for at stille spørgsmål og tag dem alvorligt, når de har et forslag til at lave reglerne om. En åben dialog mindsker sandsynligheden for ‘hemmelig’ skærmforbrug og øger chancerne for, at dit barn vil gå til dig i tilfælde af problemer, spørgsmål eller digitale konflikter.

Når børnene bliver lidt ældre (12+) kan det være en særlig god idé at involvere dem, når man opstiller rammer for skærmtid. DRs rapport Medieudvikling 2018 viser, at unges mediedøgn er opdelt i forskellige segmenter, som har hver deres værdi. Husk at anerkende, at det er vigtigt for unge at kunne være tilgængelige og tilstede i virtuelle venskaber. Hvis du gennem meget strikse skærmregler tvinger dine børn ud af deres sociale fællesskaber, gør du dem i virkeligheden en bjørnetjeneste. Tag derfor hensyn til deres virkelighed.

Fælles rammer for familien, men regler for den enkelte

Forælder, overhold dine egne regler!

Som voksen kan man hurtig falde i hullet og ende med at tjekke arbejdsmails over Matador-spillet, tage et ‘vigtigt’ opkald over middagsbordet eller lige tjekke Facebook og Instagram, mens familien hygger med en fredagsfilm. Men hvis grunden til, at du har forbudt dine børn at sidde på mobilen under aftensmaden er, at I skal have kvalitetstid sammen – hvilke signaler sender det så, at du har ansigtet nede i skærmen?

Med det sagt, kan man sagtens lave fælles rammer – f.eks. om skærmfri familietid – og samtidig have regler for den enkelte. Det giver sandsynligvis ikke mening at lave de samme retningslinjer for din 7-årige som for din 15-årige. Husk bare, at fortælle dine børn hvorfor du laver de forskellige regler.  


Mere om emnet:

Red Barnets podcast So.Me.Mor.Far, afsnit #12: “Skærmtid – hvordan taler man om det på en meningsfuld måde?”

Rapport af Andreas Lieberoth, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse: “Skærm – skærm ikke? Rapport om skolers mobilregler: Hvorfor? Hvordan? Hvad virker?