Kunstig intelligens: 4 værktøjer til undervisningen

Kunstig intelligens kan bruges til mange ting – men det er også en kompleks teknologi, som kan være vanskelig at forstå. Derfor er det en god idé at sætte fokus på teknologien i undervisningen gennem konkrete værktøjer, som gør det synligt, hvordan kunstig intelligens fungerer i praksis. På den måde bliver det også lettere at forstå teknologiens muligheder og begrænsninger.

Inden du introducerer eleverne for værktøjerne, kan I med fordel læse artiklerne Hvad er kunstig intelligens? Forstå teknologien og Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens. I artiklerne forklares begreber som maskinlæring, kunstige neurale netværk, deeplearning og mønstergenkendelse, som også udforskes med de 4 værktøjer i denne artikel. 

Vær opmærksom på: Inden du bruger værktøjerne i din undervisning, bør du få brugen godkendt af ledelsen, så du ikke opfordrer eleverne til at tilgå eller bruge værktøjerne på en måde, som er i strid med skolens databehandleraftaler eller GDPR.

Teachable Machine

Teachable Machine er et godt værktøj til at vise, hvordan maskinlæring fungerer, og hvordan man træner et kunstigt neuralt netværk til mønstergenkendelse. Du kan også sætte fokus på begrebet klassifikation, som betyder at samle objekter i forskellige grupper. 

Du kan træne Teachable Machine til at kende forskel på forskellige billeder, lyde eller poseringer. Det gør du ved at give maskinen en masse eksempler på det, du vil have den til at genkende – fx nogle bestemte håndtegn eller ansigtsudtryk.

Værktøjet er gratis og rimelig brugervenligt. Du behøver derfor hverken at være ekspert i maskinlæring eller kunne programmere for at bruge det.

Brug i undervisningen: 
  • Udforsk maskinlæringmodellens evne til at kende forskel på noget (fx håndtegn eller ansigtsudtryk).
  • Tal om, hvorfor modellen kan kende forskel på billeder eller lyde.
  • Diskuter, om den kunstige intelligens forstår, hvad den ser eller hører.

Find Teachable Machine her

Quick Draw

Quick Draw er et sjovt værktøj til at sætte fokus på, hvordan man træner et kunstigt neuralt netværk til mønstergenkendelse. Med værktøjet kan du spille en slags “tegn og gæt” mod et kunstigt neuralt netværk – du tegner, maskinen gætter.

Quick Draw fungerer ved, at du får stillet en opgave på et motiv, som du skal tegne. Mens du tegner, gætter maskinen løs, indtil den (måske) rammer rigtigt. Når du har tegnet seks forskellige motiver, kan du se, hvilke bud maskinen ellers havde på dine tegninger, og hvordan andres tegninger af de samme motiver ser ud.

Værktøjet er gratis og meget brugervenligt. 

Brug i undervisningen: 
  • Udforsk værktøjets evne til at gætte tegninger. Er der nogle begrænsninger? Hvad er Quick Draw god til og mindre god til at gætte?
  • Tal om, hvorfor maskinen kan kende forskel på billeder eller lyde.
  • Diskuter, om der findes en rigtig eller forkert måde at tegne noget på.

Find Quick Draw her

ChatGPT

ChatGPT er en chatbot, som du kan kommunikere med skriftligt. Inden for kunstig intelligens kaldes ChatGPT også for en sprogmodel. ChatGPT er trænet til at indgå i dialog med mennesker ved hjælp af et kunstigt neuralt netværk og deeplearning. Chatbotten bruger mønstergenkendelse til at skabe nye mønstre i form af sætninger ud fra den data, som den er trænet med.

Du starter samtalen med ChatGPT ved at skrive noget i værktøjets tekstfelt. Du kan fx stille chatbotten et spørgsmål, bede den udføre en opgave eller om at inspirere dig inden for et emne.

ChatGPT er gratis, men du skal oprette en bruger for at bruge værktøjet. 

Brug i undervisningen: 
  • Udforsk hvad ChatGPT kan og ikke kan. Hvad er chatbotten god til og knap så god til?
  • Tal om, hvorfor ChatGPT kan svare på vores spørgsmål, og om chatbotten forstår, hvad den svarer. 
  • Diskuter, hvornår det giver mening at bruge ChatGPT til at udføre en opgave, og hvornår det ikke gør.

Find ChatGPT her

Dall-E

Dall-E er en kunstig intelligens, som kan lave nye billeder ud fra den opgave, du stiller den. Dall-E er skabt ved at træne et kunstigt neuralt netværk med en masse billeder og billedernes tekstbeskrivelser. Gennem deeplearning har Dall-E lært at genkende individuelle objekter fra hinanden – og at kombinere dem. Dall-E bruger mønstergenkendelse til at skabe nye mønstre i form af billeder, ligesom ChatGPT laver nye tekster.

Du bruger Dall-E ved at skrive i en tekstboks, hvad du ønsker et billede af. Dall-E skaber herefter en række billeder ud fra beskrivelsen. Og det er bare med at slippe fantasien løs. Du kan fx bede Dall-E lave et billede af “en prinsesse der kører på motorcykel under vand” eller “en kat der danser på en kage”.

Dall-E er gratis, men du skal oprette en bruger for at bruge værktøjet. Hver bruger kan dog kun bruge værktøjet et begrænset antal gange, før man skal betale.

Brug i undervisningen: 
  • Udforsk, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at skabe nye billeder. Hvilke billeder er Dall-E god og knap så god til at lave?
  • Tal om, hvornår det giver mening at bruge Dall-E til at skabe et nyt billede, og hvornår det ikke gør.
  • Diskuter, om det som Dall-E skaber er kreativt – eller om det kun er mennesker, som kan være kreative?

Find Dall-E her

Læs mere om kunstig intelligens:

Hvad er kunstig intelligens? Forstå teknologien.

Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens

Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens

Kunstig intelligens kan overraske, forbløffe og ikke mindst skræmme os – især når teknologien opfører sig menneskeligt. Og når sproget hos en kunstig intelligens som ChatGPT er så godt, som det er, kan det give et indtryk af, at teknologien har en form for bevidsthed – måske endda en personlighed.

Men hvor intelligent er kunstig intelligens egentlig? Selvom kunstig intelligens er god til mange ting, findes der (endnu) ikke en kunstig intelligens, som rummer et dybere mentalt lag, som vi mennesker har. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forskellene, hvis man anvender kunstig intelligens til at løse en opgave. 

Hvad er ChatGPT?
  • ChatGPT er en chatbot, som er et computerprogram, du kan kommunikere med. Den er udviklet af virksomheden OpenAI
  • Du kan fx bruge ChatGPT til at få svar på et spørgsmål, som hvornår anden verdenskrig foregik, bede den udføre en opgave, fx at skrive et digt, eller om at inspirere dig inden for et emne, fx til seværdigheder i Barcelona.
  • ChatGPT er baseret på kunstig intelligens og kaldes en sprogmodel. En sprogmodel er en type teknologi, som er god til at forudsige, hvad det næste ord i en sætning skal være. Chatbotten er trænet ved hjælp af en stor mængde data, som bl.a. består af nyhedsartikler, bøger, blogs, tweets osv. 
  • Det særlige ved ChatGPT, sammenlignet med andre chatbots, er, at den er specialiseret i dialog. Den er trænet i interaktion med rigtige mennesker, som har givet feedback på interaktionen med chatbotten. ChatGPT kan også huske tidligere samtaler og derfor give et svar, der passer ind i den samlede samtale. Derfor kan chatbotten virke menneskelig og intelligent i sin kommunikation.
  • ChatGPT har eksisteret i flere år og i flere versioner. Chatbotten blev dog først frit tilgængelig for alle i november 2022. Den nyeste version hedder GPT-4 og blev tilgængelig i en betalingsversion i marts 2023.

Kunstig intelligens kan simulere – ikke reflektere

En væsentlig forskel mellem kunstig og menneskelig intelligens er, at vi mennesker kan tænke frit og selvstændigt, og at vi kan reflektere over det, vi siger og gør. Vi lever samtidig i verden med en fysisk krop, og vi har derfor en forståelse for verden på en anden måde end kunstig intelligens. 

Kunstig intelligens, som chatbots, kan måske simulere en slags refleksion og tanker. Men en chatbots svar er altid baseret på den data, fx sætninger og formuleringer, som vi mennesker har fodret den med – den kan ikke tænke selvstændigt. Man kan derfor se kunstig intelligens som et komplekst spejl, der kan vise dig, hvad den har set før – eller en papegøje, der kan gentage, hvad den har hørt.

Netop derfor kan kunstig intelligens være effektiv, hvis man skal udføre en opgave, som har faste rammer, eller som kan løses efter et bestemt mønster. Google Translate er fx en kunstig intelligens, som kan oversætte en tekst – men den kan ikke forstå teksten. Det kan vi mennesker derimod. Derfor kan vi tjekke den oversatte tekst igennem for at se, om den giver mening. Det kan vi, fordi vi forstår forskellige ords betydning, og hvordan sætninger skal sættes sammen.

Kunstig intelligens er ofte trænet til at genkende mønstre, og det kan teknologien være rigtig god til. Din telefon kan fx genkende dit ansigt, når du låser den op med ansigtsgenkendelse. Men hvis du pludselig ser meget anderledes ud, eller hvis noget af dit ansigt er dækket, kan det være sværere for din telefon at genkende dig – fordi du afviger fra mønsteret. Det ville være lettere for dine venner, fordi vi mennesker forstår, at man kan se forskellig ud fra dag til dag pga. solbriller, en hat, ny frisure, makeup osv.

Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “An image of the difference between artificial intelligence and human intelligence”.

Kunstig intelligens kan ikke få dårlig samvittighed

Mennesker handler ofte ud fra en intention om at gøre det mest korrekte eller passende i en situation, eller ud fra hvad der føles rigtigt. 

Kunstig intelligens forsøger også at gøre det, som vi mennesker opfatter som det rigtige eller mest passende. Men kunstig intelligens har ikke selvstændige følelser eller intentioner. Teknologien giver os blot det, den gætter på, at vi ønsker at høre.

Og fordi kunstig intelligens heller ikke er selvbevidst, kan teknologien ikke reflektere over egne motiver, styrker, svagheder eller moral. En chatbot som ChatGPT kan altså ikke reflektere over egne fejl og mangler, eller over konsekvenserne af det den svarer, og den kan ikke få dårlig samvittighed.

Kunstig intelligens kan (også) fejle – men du skal opdage det

Selvom kunstig intelligens kan imponere, er teknologien bestemt ikke fejlfri – ligesom vi mennesker heller ikke er. Og det er vigtigt at huske på, at kunstig intelligens ikke altid har ret. Tænk bare på, hvis man fx bruger en app til at identificere giftige svampe.

Fordi vi ikke ved hvilke kilder eller moralske overvejelser, en chatbot som ChatGPT vælger sine svar ud fra, er det svært at gennemskue, hvorfor den svarer, som den gør. Eller hvor godt man kan stole på det, den siger.

Derfor skal man altid forholde sig kritisk til de svar, som en chatbot giver, og huske at bruge den menneskelige intelligens til at vurdere svarets brugbarhed og kvalitet. 

Brug af chatbots – vær opmærksom på:

1. Giver det mening? Giver chatbottens svar overhovedet mening, eller er sætningerne noget vrøvl? Der er fx flere eksempler på, at ChatGPTs svar ikke giver mening rent sprogligt eller betydningsmæssigt. 

2. Er det sandt? Er det korrekt, det som chatbotten svarer, eller har det ingen hold i virkeligheden? Det kan være svært at gennemskue, hvor chatbotten har sin information fra, og hvilke kilder der står bag. Eller om den i virkeligheden bare har opfundet et svar. Derfor bør man altid supplere med andre kilder, hvis man spørger en chatbot om noget, som skal være faktuelt korrekt. Ellers risikerer man at blive misinformeret og at sprede misinformation videre. 

3. Er det aktuelt? Fordi chatbots ikke er klogere, end den data vi mennesker har fodret dem med, kan der være aktuelle emner og begivenheder, som de ikke kender til. ChatGPT ved fx ikke, hvilken dato det er, og den er ikke blevet trænet med data efter september 2021. Den svarer fx, at VM i 2022 ikke har fundet sted endnu, hvis man spørger den, hvem der vandt.

4. Hvordan er dit spørgsmål formuleret? Har du formuleret dit spørgsmål skarpt og præcist? Eller spørger du i virkeligheden ikke om det, du søger svar på? OpenAI skriver selv, at ChatGPT ideelt set ville stille brugeren opfølgende spørgsmål, hvis spørgsmålet er formuleret tvetydigt – men at den nuværende model i stedet ofte gætter på brugerens hensigt med spørgsmålet.

Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “a drawn image of the difference between human and artificial intelligence”.

Mennesker kan tænke ud af boksen

Kunstig intelligens kan være en fin kreativ sparringspartner, hvis man er tom for idéer og har brug for at se nye perspektiver. Men det er ikke så let for teknologien at bryde ud og se helt nye mønstre end dem, som den er stødt på tidligere. For selvom kunstig intelligens kan sammensætte nye unikke tekster og billeder, vil det stadig være ud fra noget, som vi mennesker tidligere har produceret.

Derfor kan man argumentere for, at kunstig intelligens altid vil være gentagende og gennemsnitlig. Det gælder derfor også for det, som teknologien skaber – og det kan være fint i mange sammenhænge. 

Men vi risikerer samtidig at miste kvaliteter som kreativitet, originalitet og innovation, hvis vi overlader alle opgaver til kunstig intelligens. For vi mennesker er (endnu) stadig bedst til at tænke ud af boksen og se helt nye vinkler.

Kunstig intelligens kan hjælpe – ikke stå alene

Både kunstig og menneskelig intelligens har altså hver deres muligheder og begrænsninger. Og jo mere vi er opmærksomme på dem, jo bedre kan vi bruge kunstig intelligens.

 “Kunstig intelligens kan supplere menneskelig intelligens ved at udføre opgaver mere effektivt og hurtigt, mens menneskelig intelligens stadig er afgørende for at løse komplekse problemer og træffe beslutninger baseret på etiske og følelsesmæssige overvejelser.”

Sådan svarer ChatGPT selv, når man stiller spørgsmålet: “Hvad er den vigtigste forskel mellem kunstig intelligens og menneskelig intelligens?”. 

Kunstig intelligens kan altså mest af alt opfattes som en hjælper eller en assistent, som aldrig kan stå helt alene.

Bliv klogere på kunstig intelligens i denne artikel.

 

Hvad er kunstig intelligens? Forstå teknologien

Mange tænker nok på robotter, selvkørende biler eller chatbots, som eksempler på kunstig intelligens.

Kunstig intelligens kan dog bruges til mange forskellige formål og bliver nok i virkeligheden brugt til flere ting, end vi er klar over. Og teknologien er et varmt emne lige nu, især i skoleverdenen, efter lanceringen af chatbotten ChatGPT.

Men hvad er kunstig intelligens egentlig? Hvilke teknikker består teknologien af? Og hvilke forskellige former findes der? Bliv klogere på den komplekse teknologi her i artiklen.

Hvad er kunstig intelligens?

En kunstig intelligens er simpelt forklaret en programmeret maskine, som efterligner et eller flere aspekter af menneskelig intelligens og adfærd – fx ved at udføre en konkret opgave eller at træffe beslutninger.

Du er sikkert stødt på forestillingen om en kunstig intelligens, som både kan tænke selvstændigt og træffe komplekse beslutninger i diverse science fiction-film. En sådan kunstig intelligens kaldes en stærk kunstig intelligens og går under navnet AGI (Artificial General Intelligence) eller generel kunstig intelligens på dansk. Til trods for, at der findes et navn for den slags kunstig intelligens, eksisterer den dog – indtil videre – kun i fiktionen. Det er nemlig endnu ikke lykkedes at udvikle en kunstig intelligens, som kan opnå menneskelige kognitive egenskaber. Og spørgsmålet er også, om det nogensinde vil lykkes?

En slags kunstig intelligens, som derimod findes, kaldes for svag kunstig intelligens. Intelligensen er inspireret af menneskelig tænkning og problemløsning, og den løser opgaver ved at efterligne menneskelig adfærd. Det er fx den form for kunstig intelligens, som chatbotten ChatGPT er bygget på.

Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “An image of an AI drawn by an AI”.

Maskinlæring: teknologien bag moderne kunstig intelligens

Kunstig intelligens består af en række teknikker, herunder maskinlæring, som er kernen i moderne kunstig intelligens. Med maskinlæring kan en kunstig intelligens analysere data – f.eks. en masse billeder – og lære af den analyserede data, så den bliver bedre til at træffe beslutninger eller lave forudsigelser. Det sker ved hjælp af algoritmen, altså den kode, som gemmer sig bag den kunstige intelligens.

Deeplearning er en særlig slags maskinlæring, som bruges til at efterligne den menneskelige hjerne. Teknikken er drevet af kunstige neurale netværk, som gør en maskine i stand til at træffe selvstændige beslutninger.

Kunstige neurale netværk kan behandle store mængder data og lære af dem. Jo mere data de neurale netværk fodres med, jo klogere kan de blive – eller jo mere præcist vil de kunne udføre den opgave, de bliver stillet.

Systemer som selvkørende biler og ChatGPT er begge baseret på kunstige neurale netværk, og altså deeplearning, hvilket gør dem i stand til at efterligne menneskelig adfærd ganske nøjagtigt.

Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “Create an image of an AI for an article about AI”.

Forskellige former for kunstig intelligens

Thomas Bolander, professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, skelner mellem to former for (svag) kunstig intelligens, nemlig: symbolsk kunstig intelligens og subsymbolsk kunstig intelligens.

Symbolsk kunstig intelligens bruger matematiske modeller, hvor der opstilles regler for, hvad en maskine skal gøre, hvis det ene eller det andet sker. Den er bygget på manuel programmering, hvor man opstiller regler for en masse scenarier, så en bestemt handling fører til en anden.

Den slags kunstig intelligens bruges fx, hvis man spiller skak mod en computer og i Amazons lagerrobotter, som skal finde de rigtige varer frem til kunderne ud fra bestillingerne.

Subsymbolsk kunstig intelligens bruger matematiske modeller, der efterligner de neuroner og forbindelserne mellem dem, som findes i den menneskelige hjerne.

De kunstige neurale netværk, som hører under deeplearning, er en af de mest succesfulde og udbredte teknikker inden for subsymbolsk kunstig intelligens. Teknikken kan bl.a. bruges til mønstergenkendelse.

Subsymbolsk kunstig intelligens kan derfor fx bruges til at genkende ansigter, bevægelser eller stemmer. Det er den form for kunstig intelligens, som bruges på sociale medier til at frasortere upassende indhold, og som din telefon bruger, hvis du har slået ansigtsgenkendelse til.

De to slags kunstig intelligens kan anvendes til forskellige formål – eller i en kombination. Vil man fx lave fuldt automatiserede systemer, som selvkørende biler, har man brug for begge slags intelligenser. Her anvendes mønstergenkendelse hos den subsymbolske kunstige intelligens til at genkende et menneske eller et dyr, der krydser vejen, og den regelbaserede symbolske kunstige intelligens bruges til at træffe beslutninger – som at bremse eller at styre udenom en forhindring.

Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “An image of the difference between artificial intelligence and human intelligence”.

Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens

Fælles for begge former for kunstig intelligens er, at der bruges matematiske modeller, som repræsenterer og simulerer menneskelig tænkning. Men, som tidligere beskrevet, findes der altså (endnu) ikke kunstig intelligens, der kan simulere alt det komplekse, som den menneskelige hjerne indeholder og kan – og derfor kan kunstig intelligens heller ikke sidestilles med menneskelig intelligens.

Du kan læse meget mere om forskellen mellem menneskelig og kunstig intelligens i denne artikel, der også sætter fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger der findes ved kunstig intelligens.

Gaming: Hvad gør jeg, når mit barn taler grimt?

Rigtig mange børn gamer med andre, og i flere spil kan man også skrive sammen over en chat eller tale med sine medspillere over headsettet. Men som voksen tilskuer kan børnenes sprog ind imellem – eller måske endda ofte – virke ret voldsomt.

Hvorfor opstår det grimme sprog?

Når dit barn sidder bag sin skærm – og måske endda kan gemme sig bag en anonym profil – bliver det nemmere at tale grimt. Samtidig befinder barnet sig i en højspændt situation, ligesom under en fodboldkamp, hvor der er meget på spil. Det medvirker til, at sproget ind imellem bliver grovere, og det bør vi selvfølgelig tale med vores børn om.

Men det er også vigtigt, at vi voksne forstår, at spillene betyder en del – og at det er okay. Ligesom det også er okay, at man hepper eller buer til en fodboldkamp. Det grove sprog opstår nemlig sjældent pga. det enkelte spil, men i højere grad fordi børnene befinder sig i en spændende og tilspidset situation.

Se også vores artikel med generelle råd om gaming her.

Hvad kan man gøre som forælder?

Som forælder kan du sagtens hjælpe dit barn, selvom du ikke kender til selve spillet. For du ved nemlig noget om at være social og har mere livserfaring end dit barn. Du kan fx gøre følgende:

  1. Når dit barn bliver frustreret – fx fordi en medspiller spiller dårligt – og derfor får sagt noget grimt, kan du tale med dit barn om, at han/hun kan sige noget konstruktivt i stedet for bare at kalde den anden noget grimt.
  2. Du kan også opfordre dit barn til at bruge humor i stedet for at svine de andre til. 
  3. Og så er det en god idé at lære dit barn, at der er visse emner, som er særligt følsomme, og som man ikke skal bruge som sviner eller skal gøre grin med. Det kan fx være den andens køn, race eller seksualitet. Lige præcis sådan noget kan blive taget meget forskelligt imod, og vi kender ikke modtagerens følelser.
  4. Sidst, men ikke mindst, kan du tale med dit barn om sproget i det konkrete spil. Er der fx bestemte normer eller handlinger i spillet, som påvirker sproget? Tal også om, at det ikke altid er en god idé at kopiere andre spilleres sprog.

Læs også om køb og salg af skins i denne artikel.

Gode råd, når dit barn handler med skins

Et skin er en slags udsmykning, som ikke har nogen spilmæssig fordel. Det kan fx være et sjovt kostume til din karakter i spillet, et særligt smukt våben eller udsmykning til samme.

Det er forskelligt fra spil til spil, om et givent skin kan købes for penge, eller om man kan opnå det ved at spille spillet på en bestemt måde (fx ved at vinde eller bruge lang tid på spillet). Det er heller ikke alle skins, som kan gives væk – og dermed sælges videre.

Se også vores artikel med gode råd til at tale med dit barn om gaming her.

Hvor foregår handlerne?

Køb og salg af skins foregår mange forskellige steder. Det kan fx ske i facebook-grupper, på online markeder i stil med DBA og gennem private chats (i eller udenfor spillet), hvor to brugere bliver enige om at handle med hinanden.

Hvordan foregår svindlen?

Man kan desværre blive snydt på flere måder. En af de mest almindelige måder at blive snydt på er gennem samhandel med en anden privatperson, hvor barnet lokkes til at sende penge eller sine skins til den anden uden nogensinde at få noget tilbage. I de her tilfælde gemmer modparten sig ofte bag en falsk profil.

En del børn bliver også snydt, fordi de deler loginoplysninger til deres spilprofiler. Det sker fx i tilfælde, hvor barnet har fået en ny onlineven, som tilbyder at “hjælpe” med et problem på profilen. Men i stedet går personen ind og ændrer loginoplysningerne, og så har dit barn mistet sin profil og dermed alt, hvad hun eller han har opbygget i sit spil.

Mange bliver også snydt ved at logge ind på et såkaldt fake site, hvorefter deres konto bliver overtaget – inklusiv alle de fede skins, som de måtte have samlet eller købt sig til i spillet. Et fake site kan fx være en hjemmeside, som til forveksling ligner spillets egen portal, hvor barnet normalt logger ind.

Hvad kan du og dit barn gøre for at undgå svindel?

  1. Tal med dit barn, hvis han/hun køber eller sælger ting online, så du kan blive klogere på, hvordan handlerne foregår. Lær i den forbindelse dit barn, at virker en handel for god til at være sand, så er den det nok også. 
  2. Lær også dit barn at være kritisk overfor vedkommende, de handler med. Tjek fx personens profil, og spørg jer selv, om profilen ligner en rigtig profil, og undersøg om personen har handlet med andre – måske kan I finde nogle anmeldelser?
  3. Hvis dit barn selv sælger skins, bør du også fortælle barnet, at hun/han aldrig bør logge ind med sine kontooplysninger andre steder end på spillets egen platform. 

Hvad skal du være opmærksom på, hvis dit barn køber ting inde i spillet?

Mange af os forældre bekymrer os også over, at det ofte er muligt at købe ting inde i selve spillene. Selve spillet er måske gratis, men dit barn kan til gengæld købe ting inde i spillet – fx skins til våben eller sin karakter. Det skaber hurtigt konflikt derhjemme, fordi børnene taber overblik over, hvor mange penge de bruger i spillet, eller ikke kan gennemskue, hvad de får for pengene. Det skyldes bl.a., at handlerne ofte foregår gennem bittesmå og ret uigennemskuelige køb. 

Det er fristende at købe de fine ting i spillet, men i mange tilfælde ved børnene ikke engang, hvad de køber. I en del spil kan man nemlig købe de såkaldte lootboxes: en slags digitale kinderæg eller lykkeposer med ukendt indhold.

Og så er det en kæmpe udfordring, at børnene ikke har pengene i hånden, når de køber noget inde i et spil. Man ser dem ikke forsvinde og samtidig bruger flere spil deres egen valuta, som kan veksle i værdi, og som gør det endnu sværere at forstå, hvor mange penge et skin egentlig koster. Det er fx tilfældet i Roblox, hvor man handler i Robux, eller i Fortnite, hvor møntfoden hedder V-Bucks.

Hvad kan du gøre, hvis dit barn køber ting inde i spillet?

  1. Lav konkrete aftaler på forhånd om køb ved mikrotransaktioner. Tal om, hvor mange penge dit barn må bruge i spillet i den næste måned (og hjælp med at oversætte til den valuta, der bruges i spillet). 
  2. Træk evt. beløbet fra lommepengene, så I ikke skal have løbende snak eller tiggeri om småbeløb.

Find råd til sikker handel med skins på scammed.dk

 

Må man dele billeder af andre på nettet?

Du ved måske allerede, at du kan blive straffet efter Straffeloven, hvis du deler krænkende billeder i form af fx nøgenbilleder eller voldeligt indhold. Hvis du trænger til at få genopfrisket reglerne for det, kan du læse mere her.

Men der findes også regler for deling af alle mulige andre slags billeder – og fremfor alt findes der en masse gråzoner. En god tommelfingerregel er altid at spørge, inden du deler billeder af andre. Men hvis du vil blive lidt klogere på, hvordan lovgivningen bag dén anbefaling hænger sammen, har vi prøvet at skabe et overblik her.

Billeder er personoplysninger, men…

Deling af billeder er i udgangspunktet behandling af persondata. Det vil sige, at når man deler et billede af et menneske, og bare en enkelt anden person kan genkende vedkommende, ja så har man faktisk behandlet deres data – ligesom hvis man fx deler deres navn og adresse.

Behandling af personers data er især noget, vi har talt meget om, siden den europæiske persondataforordning (GDPR) trådte i kraft i 2018. Forordningen er meget lang og omfattende, men skal kort fortalt beskytte EU-borgere og sørge for, at vores data bliver behandlet på en god og sikker måde. Det betyder fx, at virksomheder som udgangspunkt ikke må dele billeder af os uden at spørge først – og det er jo sådan set meget rart.

Men! Der er en lille krølle. Når privatpersoner deler indhold på sociale medier, er det nemlig ikke omfattet af de samme regler. Der står i Databeskyttelseslovens Artikel 2, stk 2, at: “Denne forordning gælder ikke for behandling af personoplysninger […] som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter”.

Det betyder faktisk, man i udgangspunktet gerne må dele billeder af andre som privatperson uden at spørge – også på sociale medier. Lige så snart, det er med henblik på at tjene penge (både direkte og indirekte – fx hvis du har en profil som influencer), er man til gengæld omfattet af reglerne om databehandling igen.

Du må ikke dele billeder af vold og sex eller hænge nogen ud

Så langt, så godt. Men selvom du som privatperson ifølge databeskyttelsesloven gerne må dele billeder uden at spørge først, må du selvfølgelig ikke dele hvad som helst. Det er der andre dele af lovgivningen, der sætter en stopper for.

Indtil videre har vi i Danmark mest set domme i sager om deling af seksuelt krænkende billeder, vold og drab. Der er dog flere andre typer af billeddeling, som teoretisk ville kunne føre til en dom, men da der ofte ikke er faldet dom endnu, er der ingen præcedens at tage udgangspunkt i, og derfor vil det juridisk blive en afvejning fra gang til gang.

Lad os tage et par eksempler på, hvad det kunne være for nogle situationer:

Hvis du overtræder en eller flere af paragrafferne, der gælder ovenfor, kan du udover selve din straf blive dømt ifølge paragraf 217 i straffeloven til at slette billedet.

Nogle hensyn vejer tungere end retten til at dele

Selvom udgangspunktet i databeskyttelsesloven er, at der ikke gælder de samme regler for privatpersoner som for virksomheder, kan der alligevel være hensyn, som faktisk opvejer det såkaldte privatbrugshensyn. Det betyder, at man under nogle omstændigheder alligevel vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne.

Ja, det lyder måske kompliceret, og det er det også. For her har vi igen at gøre med noget, som vil kræve en afvejning i den enkelte sag. Det kræver nemlig tunge hensyn at overtrumfe din ret til at dele som privatperson, men ifølge Datatilsynets juridiske telefonrådgivning kunne det fx være hensyn til børns særlige krav på beskyttelse eller hensynet til, at nogle ting er private og derfor ikke bare må deles af andre.

Der er dog ikke nogen særlig praksis på området endnu, og derfor er det svært at sige, præcis hvor grænsen går.

Mediernes fællesskabsregler har også noget at sige

En sidste ting, du skal være opmærksom på, når du deler billeder og videoer af andre er, at det ikke kun er lovgivningen, der spiller ind. De sociale medier har nemlig også deres egne fællesskabsregler, som afgør, hvad du må dele, og hvad du ikke må på det bestemte medie.

Lad os tage et par eksempler:

  • I Instagrams regler står der bl.a.: “Del kun billeder og videoer, du selv har taget, eller som du har ret til at dele”.
  • Snapchat skriver bl.a. “Det er ikke tilladt at dele en anden persons private oplysninger og Snaps af personer i private områder – såsom et badeværelse, soveværelse, omklædningsrum eller en medicinsk facilitet – uden deres viden og samtykke”.
  • TikTok har nok den længste og mest udførlig liste af indhold du ikke må dele.
    Det er fx indhold, “der afbilder farlig kørsel”, “der bruger TikToks interaktive funktioner (f.eks. duet) til at nedværdige andre” eller “digitale forfalskninger (syntetiske eller manipulerede medier), der vildleder brugere ved at fordreje begivenhedernes sandhed og forårsage væsentlig skade på videoens emne, andre personer eller samfundet”.

Fællesskabsreglerne vil ofte være i tråd med lovgivningen, men lægger også linjen for, hvilke værdier der er vigtige i det specifikke digitale fællesskab. Hvis du ikke overholder fællesskabsreglerne, risikerer du, at dine billeder bliver fjernet – eller i yderste konsekvens at din profil bliver lukket.

Så udover at kende lovgivningen – både når du deler billeder eller videoer af dig selv og andre – er det en god idé at sætte dig ind i fællesskabsreglerne, inden du deler.

Spørg, før du deler

Er du forvirret? Det forstår vi godt. Der er nemlig mange principper, hensyn og paragraffer, som tilsammen afgør, om du må dele et billede eller ej.

Det er en god tommelfingerregel at bruge din sunde fornuft, inden du lægger noget op. Tænk fx over: Hvad er formålet med delingen? Kunne indholdet støde nogen? Udstille nogen? Eller sætte dig selv i et dårligt lys? Så er det måske bedst at lade være.

Hvis du vil være helt sikker på at undgå problemer, er det allerbedste råd at spørge om lov, før du deler billeder af andre. På den måde kan du være sikker på, at ingen føler sig udstillet eller krænket. Du sikrer dig også, at de er klar over, at du deler, og at de har muligheden for enten at samtykke eller sige fra.

Kort sagt overholder du både loven og er en god kammerat.

Guide: 4 råd om sikre kodeord

Du ved nok godt, at 1234 eller navnet på dit kæledyr ikke er verdens mest sikre kodeord, men det kræver ærlig talt lidt fantasi at finde på noget unikt, hver gang du skal oprette et nyt login. Og hvad er egentlig vigtigst, når man skal lave et stærkt kodeord? Det får du fire gode råd til herunder.

Du kan bruge rådene, når du næste gang skal oprette en ny profil, men det er også en god idé at gennemgå dine eksisterende kodeord, så du ikke gør det alt for nemt for hackeren. Og hvis du har børn, så hjælp også dem til at lave stærke kodeord. For det med sikkerheden er heller ikke nemt for dem, og mange børn har tilmed en dårlig vane med at dele kodeord med hinanden.

1. Gør det svært for hackeren

Undgå at bruge logiske talrækker som 1234 og brug ikke informationer, som er offentligt tilgængelige om dig selv, fx navnet på familiens hund eller dit eget efternavn. Usædvanlige kodeord, som kun giver mening for dig, er sværere for andre at gætte. 

Hele 42 % af danskerne genbruger desværre også kodeord, men det er ikke kun dejlig nemt for dig selv – det er også en gave til hackere, som på den måde nemt kan få adgang til flere profiler i samme hug. Bryd derfor med den dårlige vane og lær også dit barn, at man ikke genbruger sine kodeord.

 

2. Længde frem for alt

Undgå korte kodeord. Jo længere et kodeord er, des stærkere er det. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler faktisk, at kodeord skal være minimum 12 tegn lange, og at du bruger forskellige tegn – det vil sige både bogstaver, tal og specialtegn – men længden på kodeordet er trods alt vigtigst. 

 

3. Få hjælp til at huske kodeordene

Brug en kodehusker (også kaldet password manager) eller lav selv huskeregler for dine kodeord. Du kan fx bruge såkaldt leetspeak, som er en form for gamersprog, hvor man blander tal, tegn og bogstaver. Inspireret af leetspeak kan ordet kodeord se sådan ud: K()d3or6.

Du kan også bruge familiens navne som huskeregel, blot de ikke indgår i selve kodeordet. Hvis lillesøster hedder Oda, kan dit kodeord fx være OldemorDanserAltid.

Du kan også bruge Digitaliseringsstyrelsens glimrende huskeregler.

 

4. Skift dit kodeord, hvis du er blevet hacket

Selvom du bruger sikre kodeord, er der desværre altid en risiko. Og skulle du være så uheldig at blive hacket, bør du skifte dit kodeord med det samme.

Guide: Sådan snakker du med dit barn om gaming

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Når danske børn spiller computerspil, er det ikke kun for at blive underholdt. Spillene fungerer på mange måder også som sociale medier, og børnenes relationer har stor betydning for deres spillevaner. Næsten en femtedel af de børn, der gamer, spiller desuden mere end to timer, når først de er i gang. Alligevel er spillene sjældent et emne, der tales om hen over middagsbordet – især ikke efter, at børnene rammer 12-årsalderen. Det viser undersøgelsen Børns spillevaner fra 2020.

Det er et problem, for i computerspil – ligesom i livet generelt – kan man sagtens havne i skænderier, støde på ubehageligt indhold eller få usunde vaner. Og den slags kan være svært at håndtere for både børn og unge. Derfor er det vigtigt, at forældre fortsætter med at tale med deres børn om gaming, også når børnene kommer i preteen- og teenagealderen. Men hvordan gør man så det?

Gør gaming til et fast samtaleemne

Børn i denne alder er i fuld gang med at løsrive sig fra deres forældre, og derfor kommer du længst, når du spørger nysgerrigt ind til dit barns spil. Især hvis du spørger ofte. Når barnet oplever, at du løbende interesserer dig for spillene, er der større chance for, at han eller hun vil dele sine tanker om gaming med dig. Fortæl også dit barn, at barnet altid kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt i et spil. 

Ifølge undersøgelsen Børns spillevaner, spiller mange børn flere forskellige spil om ugen, og 67% spiller med andre – det vil sige både venner og folk, de ikke kender i forvejen. Derfor er det også vigtigt at spørge ind til, hvem dit barn spiller med. 

Prøv spillene sammen med dit barn

Du kan også bede dit barn vise dig spillet eller måske endda få lov at prøve det (og sikkert tabe stort). Det har den fordel, at du selv kan få syn for sagen, og samtidig viser du barnet, at du anerkender behovet for at spille computerspil. 

Hvis du ikke har mod på at prøve spillet, kan du finde videoer fra spillet på YouTube. Mens I ser videoerne, kan dit barn fortælle dig om spillet – de fleste børn nyder at dele ekspertviden om deres interesser. 

Vær desuden opmærksom på, at selvom flere drenge end piger gamer, betyder det ikke, at pigerne aldrig spiller. Modsat drengene spiller de dog oftere på deres telefon eller tablet. Så spørg dit barn, hvis du er i tvivl om, hvorvidt han eller hun gamer eller ej.

Lav aftaler om, hvilke spil dit barn må spille

Lav aftaler med dit barn om, hvilke spil han eller hun må spille, og tal med barnet om muligheden for at blokere og anmelde personer inde i spillet eller på Discord. Og tag dit barn med på råd, når du skal tage stilling til, om barnet skal spille et nyt spil eller ej. Børnene kender tit spillene allerbedst – de har ofte set vennerne spille det eller har måske selv prøvet det i fritidsklubben.

Du bør også forholde dig til spillets aldersanbefaling, den såkaldte PEGI-mærkning (Pan European Game Information). PEGI er en europæisk mærkningsordning, som er skabt af spilbranchen, og den angiver, om spillet er anbefalet til børn og unge fra 3, 7, 12, 16 eller 18 år. Men vær opmærksom på, at aldersmærket først og fremmest er vejledende. Børn er forskellige og har forskellige grader af modenhed.

Læs mere om PEGI-mærkningen her.

Lav aftaler om, hvornår og hvor meget dit barn må spille

Lidt under halvdelen af børnene i undersøgelsen Børns spillevaner 2020 fortalte, at de ofte eller nogle gange bliver uenige med deres forældre om digitale spil. I fire ud af fem tilfælde handler uenigheden om spilletid. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at du som forældre ikke skal lave regler – men lav gerne regler, der passer til spillet. I et spil som Fortnite kan du og dit barn oplagt aftale, at barnet må spille fx tre runder i stedet for 60 minutter. I andre spil giver det måske bedre mening, at barnet spiller til næste save-point (et sted i spillet, hvor spilleren har mulighed for at gemme). Spørg dit barn, hvis du ikke kender spillet. Når du laver regler, der passer til spillet, undgår du at trække barnet væk fra fællesskabet midt i en kamp eller at ødelægge det, barnet netop har opbygget i sit spil.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at lave regler, som skaber en god balance mellem dets sociale liv offline, fysiske aktiviteter og gaming. Desuden bør børn ikke spille lige inden sengetid. Forskning fra Københavns Universitet viser nemlig, at skærmbrug i aften- og nattetimer hænger sammen med dårlig søvn. Og ifølge Børnesundhedsprofilen fra 2021 angiver en fjerdedel af børnene i 6. klasse også selv, at de forstyrres af mobiltelefon, tablet eller computer efter, de har lagt sig til at sove. 

De 5 mest populære spil (boks)

Her er de fem mest populære spil blandt danske børn i alderen 12-15 år. Du kan læse om spillene online, bl.a. hos Medierådet for Børn og Unge.

  • Fortnite
  • Among Us
  • FIFA
  • Minecraft
  • Roblox

Kilde: Børns spillevaner 2020

Guide: Hjælp din teenager til sundere kropsidealer på nettet

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Teenagere er – måske ikke så overraskende – den gruppe af danskere, der bruger allermest tid på sociale medier. Ifølge Kulturministeriet er det især medier som YouTube, TikTok, Instagram og Snapchat, der er nogle af de helt store tidsrøvere. Alle medierne har det til fælles, at de er visuelle og giver mulighed for at få indsigt i andre menneskers liv. Det kan være lærerigt og spændende, men for mange unge betyder det også en hyper-opmærksomhed på eget liv, krop og værd.

Måske sammenlignede du (som er forælder) dig engang med andre i skolegården, svømmehallen eller på fodboldbanen, men når din teenager i dag kan spejle sig i hele verden, kræver det noget ekstra for at kunne navigere i forbilleder og idealer. Det kræver også ekstra af dig som forælder, at du er klædt på til at støtte dit barn.

1. Vis interesse

Ifølge Børns Vilkår er du med til at styrke dit barns forsvar mod stress, når du som forælder viser interesse for dit barns liv og trivsel ved fx at spørge ind. Det gælder også den stress, der kan være forbundet med at skulle se ud på en bestemt måde. 

Du behøver ikke stille dit barn meget private spørgsmål om fx krop og seksualitet. Men spørg gerne – og jævnligt – ind til, hvordan hun/han har det, og tag dig tid til at lytte oprigtigt. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan spørge, kan du finde inspiration her. 

2. Ryd op i forbillederne

Ca. hver tredje pige og hver fjerde dreng i 9. klasse er ifølge Børns Vilkår enige om, at man skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i samfundet. Ligner man ikke tidens kropsideal, kan det opleves som et pres, og det kan blandt andet skabe frygten for ikke at være pæn nok til at få en kæreste eller bare passe ind i venneflokken.

Tal med dit barn om, at det er vigtigt, at de profiler, vi følger på sociale medier, giver god energi. Husk gerne dit barn på at slette dem, som bidrager til usikkerhed og selvkritik og erstatte dem med profiler, som bidrager til selvværd og godt humør.

3. Sæt en app-timer for at mindske sammenligninger

Forskning tyder på, at jo flere sociale medier, man er aktiv på, og jo længere tid, man bruger på medierne, jo mere vil man også sammenligne sig med andre. Og der er en tendens til, at piger især sammenligner sig på udseende, mens drenge sammenligner sig på præstationer.

Du kan hjælpe dit barn til at regulere brugen af sociale medier ved at foreslå en app-timer på de mest brugte apps (fx Instagram og TikTok). App-timeren slukker for appen, når man har brugt det valgte antal minutter hver dag. På den måde husker man sig selv på ikke at scrolle uendeligt. I kan med fordel gøre det sammen, hvor du også sætter en timer på en eller flere af dine egne mest brugte apps for at sætte et godt eksempel. 

4. Find sjove eksempler på redigeret virkelighed

Blandt unge i 9. klasse redigerer 38% af pigerne og 14% af drengene ofte eller nogle gange billeder, inden de bliver lagt op. Men selvom teenagerne er fuldt bevidste om mulighederne for at bruge vinkler, filtre og fotoredigeringsprogrammer, kan det nogle gange være svært at gennemskue. Måske fordi redigeringen er meget subtil – eller simpelthen fordi man har vænnet sig til den måde, fx filtrene ser ud på.

Spørg dit barn, om hun/han kender de forskellige muligheder for at redigere, og diskutér, hvor I hver især synes, grænsen går. I kan også prøve at google ‘photoshop fail’ for at få et sjovt afsæt til at tage snakken om redigering – eller give jer i kast med fx Familiefoto-challenge eller Framing-challenge for at se, hvordan I fremstår, når I redigerer jer selv.

5. Opsøg flere forskellige forbilleder

Uanset ulemperne har sociale medier den store fordel, at de giver adgang til at se en masse kroppe, der ser anderledes ud end idealet.

På Instagram kan man fx finde billeder af mennesker, som er tykke, har forskellige hudfarver eller har handicaps. For mange unge er det rigtig rart at kunne følge nogen, der minder om dem selv, for ikke at føle sig alene. For andre unge er det bare rart at følge mennesker med mange forskellige typer kroppe for at huske, at vi alle ser forskellige ud.

Du kan med fordel opfordre dit barn til at følge mennesker, der ser forskellige ud. 

Og husk i øvrigt, at du som voksen har et ansvar for at tale pænt om andres kroppe – også dem der falder uden for idealet. 

6. Fokusér på alt det, kroppen kan

I Københavns Kommune er 21% af piger i 9. klasse aldrig eller sjældent tilfredse med deres udseende, mens det samme (heldigvis) kun gælder 7% af drengene. 

Børn og unge, der ikke er tilfreds med sin krop, føler oftere, at de ikke er noget værd som mennesker, og flere kæmper med både fysiske og psykiske symptomer på mistrivsel. Disse børn er langt oftere stressede end de børn, som er tilfredse med egen krop.

Hjælp dit barn med at fokusere på aktiviteter og mennesker, som gør barnet glad og opbygger selvværd. Fokusér på alt det sjove og seje, kroppen kan i stedet for, hvordan den ser ud.

Guide: Hvad gør du, hvis dit barn oplever digital mobning?

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

De sociale medier får skyld for meget, også dårlig adfærd. Men det er vigtigt at huske, at det er mennesker, der mobber – ikke medier. Mobning opstår i fællesskaber med usunde og dårlige dynamikker, og sådanne fællesskaber findes både offline og online. Når det er sagt, er mange online fællesskaber dog udstyret med mekanismer, som kan gøre mobningen lettere (fx muligheden for at lave lukkede grupper eller dele billeder og beskeder hurtigt til mange). 

Online mobning kan også være langt sværere at opdage, fordi den ofte foregår i det skjulte.

42% af børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet noget ubehageligt på nettet det seneste år, viser en rapport fra Red Barnet udgivet i 2022. En del af tallet dækker over online mobning i form af fx udelukkelse, sårende eller hadefulde beskeder, udstillelse og trusler. 

Men ifølge rapporten er det under halvdelen af de 13-17-årige, der taler med en voksen om deres digitale liv, og det kan gøre det svært at hjælpe. 

Sådan gør du som forælder til et barn, der bliver mobbet online

Selv med teenagere, der fortæller sine forældre om online mobning, kan det være kompliceret at komme den til livs. Ofte kræver det indsatser fra flere sider. Her er, hvad du kan gøre som forælder. 

Støt dit barn

Mobning kan være forbundet med følelser af både skyld og skam. Lyt oprigtigt, anerkend oplevelsen, og fortæl dit barn, at mobning aldrig er i orden – hverken online eller offline. Heller ikke selvom man fx har skrevet noget dumt eller delt et intimt billede. 

Skab overblik

Spørg dit barn, hvordan mobningen helt konkret foregår, og forsøg at danne et overblik over omfanget.

Læg en plan

Din teenager kan med stor sandsynlighed ikke selv overskue at lægge en plan for at komme ud af den digitale mobning. Inddrag dit barn og lyt til, hvad hun/han siger. Men hjælp dit barn ved at være den, der tager ansvaret for, at I får lagt en plan og ført den ud i livet – fx ved at kontakte skolen eller andre relevante aktører. 

Orientér skolen

Uanset om mobningen er relateret til skolen eller ej, bør du kontakte skolen, så lærerne ved, at dit barn er ekstra sårbart lige nu. Hvis mobningen er skolerelateret, er skolen forpligtet til at lave en handleplan for at stoppe mobningen indenfor 10 dage. Hvis skolen ikke lever op til sine forpligtelser, kan du anmelde den til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som kan give skolen et påbud. 

Giv barnet en pause

Digital mobning er svær at holde fri fra, fordi den følger barnet alle steder, hvor telefonen er, døgnet rundt. Hjælp dit barn til en pause fra mobningen ved at lave telefonfri aktiviteter sammen. Gå fx en tur, se en film eller spil et spil. 

Hjælp barnet til gode fællesskaber

Nogle teenagere trækker sig helt socialt, når de oplever online mobning. Støt dit barn i at få dyrket sine gode venskaber og fællesskaber, så der kommer noget positivt ind på den sociale konto.

Få hjælp af SletDet-rådgivningen

Både du, dit barn og barnets lærere kan få hjælp til at håndtere situationen hos Red Barnets rådgivning SletDet. Hos SletDet sidder bl.a. socialrådgivere og psykologer, som kan kan hjælpe med både følelser og jura forbundet med digitale krænkelser.

Anmeld til politiet

Nogle typer af digital mobning og krænkelser er ulovlige. Dem skal I anmelde til politiet. Det kan være ulovlig billeddeling, stalking eller trusler. 

Hjælp dit barn med strategier til at håndtere online mobning

Når dit barn er nået teenagealderen, vil hun eller han sikkert gerne håndtere dele af mobbesituationen selv og på sine egne præmisser. Og faktisk er der også en række ting, som barnet oplagt selv kan gøre (afhængigt af barnet og situationens alvor). Tal med dit barn om følgende strategier, og gør opmærksom på, at du naturligvis gerne vil hjælpe:

Tal med nogen

Det er ensomt og ubehageligt at blive udsat for mobning. Tal med nogen, du stoler på, og fortæl hvordan du har det løbende. Fx en ven, en voksen eller en rådgivningstjeneste.

Prøv at løse situationen offline

Hvis du bliver mobbet af nogle, du kender fra fx skolen, så prøv at løse situationen offline, hvor I kan stå ansigt til ansigt og lettere kan tale sammen. Det kan også være, I skal have en mægler (fx en lærer) med, som kan hjælpe med, hvordan I allesammen kommer bedst ud af situationen. Hvis mobberne ikke er nogen, du kender offline, så prøv så vidt muligt at trække dig fra situationen.

Anmeld mobningen

På de fleste sociale medier og i spil kan du anmelde brugere og indhold, som fx er stødende, krænkende eller usandt, så brugeren får karantæne, eller indholdet fjernes.

Blokér mobberen

Når du blokerer en person, kan vedkommende ikke tage kontakt til dig på den platform, hvor hun/han er blokeret. Det kan give ro fra mobningen og i nogle tilfælde helt bryde kontakten til mobberen.

Dokumentér mobningen

Det kan være en god idé at gemme billeder, videoer, beskeder og screenshots, så mobningen eventuelt kan tages op af en trivselsperson på skolen, anmeldes på det sociale medie eller i alvorligste fald til politiet. 

Hvis mobningen foregår i chatten på Snapchat, kan du med fordel indstille den, så beskederne bliver i 24 timer i stedet for at forsvinde med det samme.

Hjælp dit barn med strategier som tilskuer til online mobning

Nogle børn og unge havner som tilskuere til mobning. Det kan fx skyldes gruppepres eller en frygt for selv at være udenfor. Tal gerne med dit barn om måder at sige fra på som tilskuer:

Meld dig ud

Ved at melde sig ud af de grupper, chattråde mv., hvor mobningen foregår, sender man et signal om, at man ikke har lyst til at deltage i mobbekulturen.

Sig det højt

Sig tydeligt fra, når du oplever mobning – fx at nogen bliver holdt udenfor eller talt grimt til. Der er helt sikkert andre, der har det som dig, men ikke tør sige noget.

Stop delinger

Hvis du modtager ydmygende billeder, screenshots eller videoer af andre, så slet dem, og lad være med at dele dem videre – heller ikke til dine gode venner. 

Sig det til en voksen

Mobning er et alt for stort ansvar at stå med alene. Sig det til en voksen du stoler på – fx en lærer eller forælder, der kan hjælpe med en strategi for at stoppe mobningen.

Få hjælp til online mobning

Red Barnet

Red Barnets rådgivning SletDet handler specifikt om digitale krænkelser (bl.a. mobning). Både børn, forældre og fagpersoner kan henvende sig på telefonnummer 29270101, mail eller chat. Find også Red Barnets guides til at slette, blokere og anmelde her.

Børnetelefonen

Barnet kan både ringe eller sms’e til Børnetelefonen på 116111, ligesom man kan chatte med en rådgiver eller sende et digitalt brev til Børnetelefonens brevkasse.