Retningslinjer for børn og unges skærmtid

Kære forælder, søger du en tidstabel for, hvor mange minutter om dagen dit barn bør spille Fortnite, se YouTube eller være på Snapchat? Så bliver du desværre skuffet. Der findes ingen one-size-fits-all-regler for skærmtid. Børn er vidt forskellige og desuden varierer kvaliteten og typen af skærmforbrug så enormt, at det ikke giver mening at tale om forbrug over én bred kam.  

Snakken bør med fordel omhandle kvalitet for den enkelte bruger, frem for kvantitet. Med det fokus, kommer her en række overvejelser og hjælpespørgsmål, som kan være med til at forme rammerne for skærmbrug i hjemmet.

Lad være med at bruge skærmtid som gulerod

Et canadisk studie peger på, at det kan det være en skidt idé at bruge skærmen som belønning. Man kunne ellers godt være fristet til f.eks. at tilbyde sit barn en ekstra halv time på YouTube, hvis de rydder op på deres værelse eller går ud med skraldet. Studiet viser dog, at i de hjem hvor skærmtid tilbydes som gulerod, sidder børn typisk mere foran computer, tablet eller med mobilen.

Når skærmtid bliver til handelsvare, gør man kun aktiviteten mere attraktiv – for så tillægges skærmen lige pludselig en særlig værdi, en slags guld for enden af regnbuen.

Skab balance med skærmfri tid

Vi har en tendens til at opstille regler for, hvornår og hvor længe vi må sidde foran skærmen. I stedet kunne man overveje at lave nogle regler i hjemmet for, hvornår vi ikke sidder med skærmen. Skærmfrie aktiviteter eller perioder kan give ro til f.eks. at sidde sammen om aftensmaden eller til at koble af en time inden sengetid.

Ny forskning tyder på, at skærmen i sig selv ikke er skadelig for vores mentale eller fysiske helbred, men derfor bør man alligevel være opmærksom på, hvorvidt skærmen kommer i vejen for noget mere givtigt, såsom familie-orienterede aktiviteter eller en god nats søvn.  

Involver dine børn

Børn kan egentlig godt lide styring, men det er vigtigt, at du fortæller dem, hvorfor du har formuleret de regler, som I ender med at have i hjemmet. Giv dine børn mulighed for at stille spørgsmål og tag dem alvorligt, når de har et forslag til at lave reglerne om. En åben dialog mindsker sandsynligheden for ‘hemmelig’ skærmforbrug og øger chancerne for, at dit barn vil gå til dig i tilfælde af problemer, spørgsmål eller digitale konflikter.

Når børnene bliver lidt ældre (12+) kan det være en særlig god idé at involvere dem, når man opstiller rammer for skærmtid. DRs rapport Medieudvikling 2018 viser, at unges mediedøgn er opdelt i forskellige segmenter, som har hver deres værdi. Husk at anerkende, at det er vigtigt for unge at kunne være tilgængelige og tilstede i virtuelle venskaber. Hvis du gennem meget strikse skærmregler tvinger dine børn ud af deres sociale fællesskaber, gør du dem i virkeligheden en bjørnetjeneste. Tag derfor hensyn til deres virkelighed.

Fælles rammer for familien, men regler for den enkelte

Forælder, overhold dine egne regler!

Som voksen kan man hurtig falde i hullet og ende med at tjekke arbejdsmails over Matador-spillet, tage et ‘vigtigt’ opkald over middagsbordet eller lige tjekke Facebook og Instagram, mens familien hygger med en fredagsfilm. Men hvis grunden til, at du har forbudt dine børn at sidde på mobilen under aftensmaden er, at I skal have kvalitetstid sammen – hvilke signaler sender det så, at du har ansigtet nede i skærmen?

Med det sagt, kan man sagtens lave fælles rammer – f.eks. om skærmfri familietid – og samtidig have regler for den enkelte. Det giver sandsynligvis ikke mening at lave de samme retningslinjer for din 7-årige som for din 15-årige. Husk bare, at fortælle dine børn hvorfor du laver de forskellige regler.  

Mere om emnet:

Red Barnets podcast So.Me.Mor.Far, afsnit #12: “Skærmtid – hvordan taler man om det på en meningsfuld måde?”

Rapport af Andreas Lieberoth, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse: “Skærm – skærm ikke? Rapport om skolers mobilregler: Hvorfor? Hvordan? Hvad virker?”