Hvad siger loven om billeddeling

De mange mediehistorier om ulovlig billeddeling er nok til at give de fleste af os grå hår. Ikke mindst fordi konsekvenserne er store – både for ofrene og dem, der deler de ulovlige billeder. Og antallet af sager er faktisk steget i 2019. Forhåbentlig skyldes det, at vi er blevet bedre til at tage sagerne alvorligt, og at flere sager derfor meldes til politiet. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for, at alle danskere forstår alvoren.

Når vi hos Center for Digital Dannelse snakker med børn, unge og voksne om emnet, plejer vi at fortælle om tre vigtige paragraffer, så vi alle er med på, hvor grænserne går – ikke kun de moralske, men også de lovmæssige. Derfor får du også et lynkursus i netop de tre paragraffer.

 


Paragraf 232 er ofte i spil, når sager om digitale krænkelser skal for retten. Paragraffen handler nemlig om blufærdighedskrænkelse, men man kan blive dømt for mere end blot at krænke offerets blufærdighed.

I nogle sager dømmes den anklagede også for at krænke blufærdigheden hos dem, han eller hun sender de krænkende billeder eller videoer til. Det er bl.a. tilfældet i nogle af sagerne fra Umbrella-komplekset, hvor modtagerne direkte i en chat-besked har givet udtryk for, at de ikke brød sig om at modtage de tilsendte videoklip.

I mange af sagerne ender dommen på langt under 2-4 års fængsel, som paragraffen ellers tillader. Ofte får de unge en bøde eller en betinget fængselsdom på en måned eller to.

 


Paragraf 235 bliver populært kaldt pædofili-paragraffen, og det lyder selvfølgelig voldsomt i lyset af, at flere unge nu også dømmes efter denne paragraf. Der er da også stor uenighed blandt politikere, jurister og andre fagfolk, når det angår brugen af denne paragraf i sager om billeddeling blandt unge mennesker. 

Kernen i paragraffen er børneporno – det vil sige både besiddelse og distribution af seksuelt krænkende billeder af børn under 18 år. Og loven er klar på det her punkt: børn under 18 år kan ikke selv give deres samtykke til, at denne type billeder og videoer deles rundt omkring på nettet. Dét bør de unge vide. 

Hvis man dømmes efter denne paragraf, får man en plet på den del af sin straffeattest, som kaldes børneattesten. En plet på børneattesten står der i 10 år – også selvom den dømte var under 18 år, da delingen fandt sted.

Derfor er konsekvenserne ved at blive dømt for overtrædelse af paragraf 235 særligt store – så længe man har en plet på børneattesten, er det nemlig udelukket, at man får lov at arbejde med børn og unge. Ikke kun professionelt som fx lærer, men også i frivillig sammenhæng, fx som træner i den lokale fodboldklub.

 


Paragraf 264 d bruges i sager, hvor offeret er over 18 år, og faktisk bruges paragraffen ikke kun, når det handler om deling af nøgenbilleder og andet seksuelt indhold.

For eksempel blev 14 danskere sidste år sigtet efter samme paragraf, da de delte den forfærdelige Marokko-video, hvor en 24-årig dansk kvinde fik skåret halsen over. Og lad os lige punktere myten om, at det kun er de unge, der deler ulovlige videoer: De sigtede i sagen var nemlig ikke kun teenagere. De yngste var ganske vist meget unge – faktisk under den kriminelle lavalder – men den ældste var 69 år. Flere af de sigtede i Marokko-sagen er allerede dømt, og dommene lød bl.a. på 3 måneders betinget fængsel og krav om samfundstjeneste.

I Kina lovgives der om skærmtid – hvorfor ikke her?

Halvanden time i hverdagene og tre timer om lørdagen og søndagen – sådan lyder loven i Kina, når det kommer til hvor længe børn må bruge på computerspil. I øvrigt må børn under 16 år maksimalt bruge ca. 200 kr om måneden på online spil, og skærmen skal være slukket inden kl 22:00.

For mange danskere lyder ovenstående lovregler formentlig ganske fornuftige. Så hvorfor har vi i Danmark ikke lavede lignende lovgivning eller i det mindste konkrete anbefalinger for computerspil og skærmtid? Det er der faktisk gode grunde for:

1) Det kan true privatlivet

Fra et praktisk synspunkt bliver det vanskeligt for den kinesiske stat at håndhæve loven. Det kræver nemlig, at spiludbydere både verificerer en brugers alder og holder opsyn med tid tilbragt på spillet. På mange onlinespil skal man i forevejen logge ind med en form for id, men mange børn bruger deres forældres oplysninger (ikke mindst fordi der er tilknyttet et kreditkort). Og hvad med spil der ikke er online? I de tilfælde er det kun de andre i huset, som kan holde øje med, hvor længe der bliver spillet.

Love der har med online adfærd at gøre kræver online overvågning. Og digital overvågning medfører risiko for hacks og lækkede oplysninger som kan true brugeres privatliv. Det er også én af bekymringerne i forhold til en kommende britisk lov, der vil forsøge at begrænse børns adgang til online porno ved at verificere alder. Verifikationen kan fx ske ved, at en bruger uploader en kopi af deres pas til hjemmesiden, som godkendes gennem en tredjepart. Selvom dette sker krypteret, er der en chance for, at folks pornohistorik kan kobles til deres person. Hvis den information bliver offentliggjort kan det potentielt være pinligt for mange – i værste tilfælde kan det begrænse deres bevægelsesfrihed i lande hvor homoseksualitet eller andet er forbudt.

2) Vi ved ikke, hvad vi skal lovgive ud fra

Da Kina offentliggjorde de nye guidelines i november, blev pressen informeret om at lovene blev sat i verden for at “beskytte mindreåriges fysiske og psykiske velvære“. Kina har tidligere gjort en indsats for at begrænse computerspil, da de kobler det til nærsynethed, afhængighed og i værste tilfælde dødsfald forårsaget af længerevarende stillesiddende aktivitet og usunde spisevaner. Andre studier peger på, at man bliver ensom og depressiv af overdreven skærmtid. Modstridende forskning tyder på, at computerspil kan være terapeutiske og skabe sociale frirum.

Alt i alt har den eksisterende forskning ikke kunnet påvise en direkte relation mellem skærmaktivitet og mistrivsel. Det er altså ikke mobiltelefonerne, tablets eller computerspillene selv der har en skadelig effekt. Tværtimod er det inaktiviteten der ofte følger med skærmtid som er usundt, såvel som den potentielle negative kommunikation der foregår via de digitale devices, der kan gøre dit barn ked af det og indelukket.

At lave regler og forbud for skærmtid er derfor problematisk; det skærer alle brugere over med en kam og tager ikke hensyn til kvaliteten af den aktivitet, der foregår på skærmen. I Danmark er det netop af denne grund at eksperter som Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for Børn og Unge, er skeptisk overfor sundhedsminister Magnus Heunickes ønske om anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Rådene til børn og unges skærmbrug skal være klar ved skoleårets start i 2020.

3) Forklaring fremfor forbud

I Danmark kan vi godt lide at stille spørgsmål til hinanden og til autoriteter. Vi dyrker en kultur som er præget af debat og modstridende holdninger som bliver kvalificeret gennem både kolde tal og gode argumenter. Derfor er det ikke noget at sige til, at Sundhedsstyrelsen, Medierådet eller Center for Digital Dannelse ikke har lyst til at smække nogle mere eller mindre tilfældige timetal på anbefalinger til skærmbrug. Selvom det da ville være rart at kunne give de mange forældre der spørger, et klart svar.

Snarere end at forbyde giver det mening at fordybe sig i, hvorfor ens børn bruger tid bag skærmen. Er det ren og skær underholdning, en måde at være sammen med vennerne, et kreativt outlet eller er det fordi de savner noget i hverdagen, som de føler, de kun kan få gennem skærmen? Dialog er vejen frem – snak med dine børn om deres digitale liv og find nogle retningslinjer der passer til deres virkelighed. Der er ikke noget i vejen for at lave regler og grænser, så længe de er velovervejet.

Hvad er digital selvskade?

Ifølge den nyligt publicerede nationale trivselsmåling overvejer hver tredje danske gymnasieelev at droppe ud. Nu viser en ny undersøgelse samtidig, at én ud af tre gymnasieelever har udøvet selvskade. Omkring halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen fortæller, at de har skåret i sig selv. Nogle har formentlig også udøvet digital selvskade – men hvad er det egentlig? Tre typiske former for selvskade er:

 

Self-baiting

Self-baiting handler om at opsøge steder på nettet, hvor man kan opfordre eller opildne andre til at svine en til. Altså, at gøre sig selv til skydeskive for andres negative reaktioner og kommentarer. Self-baiting kan fx ses i den digitale trend RoastMe, som går ud på, at man lægger et billede af sig selv op på et internetforum (som regel på Reddit) med en lap papir, hvor der står “roast me”. Herefter ‘rister’ andre brugere dig ved at kommentere negativt på dit billede. For nogle er RoastMe en sjov leg, men for andre kan det være en måde at udøve digital selvskade og få sin værste selvkritik bekræftet.

Hent vores gratis undervisningsforløb, hvor du finder en øvelse om RoastMe-fænomenet.

Auto-trolling

En anden form for digital selvskade er auto-trolling. Auto-trolling består i at oprette en falsk profil med det formål at nedgøre sig selv på nettet. Altså, udgive sig for at være en anden og kommentere negativt på ens primære profil fx ved at skrive nedladende bemærkninger til billeder, videoer eller opslag. Typisk handler trolling om at fremprovokere en ophedet diskussion, mens auto-trolling er en måde at udøve selvskade, idet man udstiller sine egne indre usikkerheder. Ambitionen med auto-trolling kan – som med andre former for trolling – være at få andre til at hoppe på bølgen. Dermed er auto-trolling også en måde at ‘teste’ sit netværk på og se, om der er andre digitale brugere, der bakker op om de negative kommentarer.

 

Digital dokumentation af selvskade

Selvskade kan desuden spille en stor rolle i identitetsdannelsen, særligt hos børn og unge. At kendetegne sig selv som fx cutter eller anorektiker er at passe ind i en bestemt gruppe. Og da internettet er et fantastisk sted til at finde fællesskaber, er den virtuelle verden naturligvis også blevet et frirum for at kunne identificere sig gennem selvskade. Flere digitale fora kræver ‘beviser’ for ens fysiske eller psykiske skade, fx ved at brugere uploader billeder med jævne mellemrum af deres sår. Denne digitale bevisbyrde kan være med til at forstærke følelsen af samvær, samtidig med at det opfordrer brugerne til at fortsætte den skadelige adfærd.

Digital selvskade kan være mere eller mindre synlig, afhængigt af hvilke platforme det foregår på. Den digitale selvskade kan også have forskellige formål: i nogle tilfælde er det en mestringsstrategi for store og vanskelige følelser eller hverdagens stress, i andre tilfælde kan det være et råb om hjælp og opmærksomhed.

 

Kender du nogen, som kæmper med digital eller fysisk selvskade, kan du opfordre dem til at søge hjælp. Søg fx rådgivning hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade: https://hjaelp.lmsos.dk/

Digitalisering trin for trin

Digitale muligheder er der rigeligt af – og heldigvis. For mange af de nye teknologier gør vores arbejdsdag nemmere og skaber nye muligheder. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal vælge digitale løsninger helt uden omtanke. Det gør de færreste arbejdspladser heldigvis, men alligevel har vi en tendens til at glemme nogle vigtige trin i vores overvejelser, når vi skal vælge nye teknologier til og fra.

I videoen herover kan du blive klogere på, hvilke overvejelser du og dine kolleger bør gøre jer, inden i sparker gang i nye digitaliseringsprocesser.

 

Lav forårsrengøring i dine passwords

Forårsrengøring behøver ikke kun at foregå derhjemme i huset: brug den nye årstid som en anledning til at lave en ordentlig gang oprydning i dine passwords også. Herunder har vi samlet nogle tips og faldgruber, som du kan bruge næste gang, du skal skifte kodeord.

Hyppig udskiftning – eller hvad?

Ofte tvinges man til at skifte password i virksomheder f.eks. hver 70. dag eller hvert halve år. Men spørgsmålet er så: Bliver passwords bedre af at blive skiftet ofte? Det gør de ikke nødvendigvis, for vi er mennesker og vi tænker i mønstre. Derfor er der stor sandsynlighed for, at vi vælger et password, som relaterer sig til et, vi har haft tidligere. Det gør altså ikke noget for sikkerheden som sådan at skifte password ofte. Det mest brugte kodeordsformat er årstid+årstal eks. sommer2018 eller vinter2017. Det er nemt at huske for brugeren, men også nemt at lure for hackere: Hvis du har brugt sommer2018, bruger du nok også efterår2018 eller forår2019.

Vær varsom overfor online quizzer

Quizzer på hjemmesider og quizzer der opfordrer til at dele dit resultat på Facebook, har i nogle tilfælde vist sig at være skabt af hackere. En quiz som vedrører dit fødselsårstal, kæledyr, kæreste og hjemstavn er en guldgrube for hackere, for i langt de fleste tilfælde er det ledetråde til, hvad folks kodeord er. Derfor er det en god idé at overveje den slags quizzer en ekstra gang – i hvert fald, hvis du har et kodeord i de baner.

Password cracking

Men hvor hurtigt kan man egentlig cracke passwords? Rigtig hurtigt!
Med 2  GTx1080-grafikkort kan du på 36 timer køre alle tænkelige kombinationer af 8 normalkarakterer igennem (en kombination kaldes et hash). Hvis du har 8 GTx1080-grafikkort kan kombinationernes køres igennem på kun 5 timer. Et sådanne grafikkort kan alle købe på nettet og det koster mellem 4.500 og 9.000 kroner. Det er altså ikke kun forbeholdt seriøse hackere at have computerkraften til at kunne gennemgå så mange hashes. Udover at køre normalkarakters hashes igennem, kan hackere også køre dictionary-searches, som er søgninger koblet op på databaser med faste udtryk og citater, f.eks. “Bibelen”, “Koran”, sangtekster og faste udtryk. Med det rette stykke software kan der køres op til 45 millioner hashes pr. sekund – og det altså med kun et enkelt GTx1080-grafikkort.

Derfor er det vigtigt at…

  • Skifte password, hvis der viser sig at være en sikkerhedsbrist.
  • Ikke bruge det samme password flere steder, for hvis der sker en sikkerhedsbrist, så er det nemmere for hackerne at komme ind på dine andre konti.
  • Have et ikke-generisk password, så undgå passwords som Sommer2019, Agent007 eller Hildigfrelserogforsoner.
  • Bruge tal, store og små bogstaver og karakterer som *¨^, det gør det mere besværligt for hackeren.
  • Basere dit kodeord på noget, der ikke knytter sig direkte til offentlige informationer om dig selv. Undgå derfor kæledyr, adresse, partners navn osv.

 


Mere viden:

Gode tips til kodeord:
https://www.computerworld.dk/art/244437/her-er-de-12-000-mest-brugte-passwords-se-om-dit-ogsaa-er-paa-listen

https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/dit-password-stinker-passwordgeneratoren-hjaelper-dig-til-et-nyt

Liste over de mest brugte kodeord:
https://github.com/berzerk0/Probable-Wordlists/blob/master/Real-Passwords/Top12Thousand-probable-v2.txt

Retningslinjer for børn og unges skærmtid

Kære forælder, søger du en tidstabel for, hvor mange minutter om dagen dit barn bør spille Fortnite, se YouTube eller være på Snapchat? Så bliver du desværre skuffet. Der findes ingen one-size-fits-all-regler for skærmtid. Børn er vidt forskellige og desuden varierer kvaliteten og typen af skærmforbrug så enormt, at det ikke giver mening at tale om forbrug over én bred kam.  

Snakken bør med fordel omhandle kvalitet for den enkelte bruger, frem for kvantitet. Med det fokus, kommer her en række overvejelser og hjælpespørgsmål, som kan være med til at forme rammerne for skærmbrug i hjemmet.

Lad være med at bruge skærmtid som gulerod

Et canadisk studie peger på, at det kan det være en skidt idé at bruge skærmen som belønning. Man kunne ellers godt være fristet til f.eks. at tilbyde sit barn en ekstra halv time på YouTube, hvis de rydder op på deres værelse eller går ud med skraldet. Studiet viser dog, at i de hjem hvor skærmtid tilbydes som gulerod, sidder børn typisk mere foran computer, tablet eller med mobilen.

Når skærmtid bliver til handelsvare, gør man kun aktiviteten mere attraktiv – for så tillægges skærmen lige pludselig en særlig værdi, en slags guld for enden af regnbuen.

Skab balance med skærmfri tid

Vi har en tendens til at opstille regler for, hvornår og hvor længe vi må sidde foran skærmen. I stedet kunne man overveje at lave nogle regler i hjemmet for, hvornår vi ikke sidder med skærmen. Skærmfrie aktiviteter eller perioder kan give ro til f.eks. at sidde sammen om aftensmaden eller til at koble af en time inden sengetid.

Ny forskning tyder på, at skærmen i sig selv ikke er skadelig for vores mentale eller fysiske helbred, men derfor bør man alligevel være opmærksom på, hvorvidt skærmen kommer i vejen for noget mere givtigt, såsom familie-orienterede aktiviteter eller en god nats søvn.  

Involver dine børn

Børn kan egentlig godt lide styring, men det er vigtigt, at du fortæller dem, hvorfor du har formuleret de regler, som I ender med at have i hjemmet. Giv dine børn mulighed for at stille spørgsmål og tag dem alvorligt, når de har et forslag til at lave reglerne om. En åben dialog mindsker sandsynligheden for ‘hemmelig’ skærmforbrug og øger chancerne for, at dit barn vil gå til dig i tilfælde af problemer, spørgsmål eller digitale konflikter.

Når børnene bliver lidt ældre (12+) kan det være en særlig god idé at involvere dem, når man opstiller rammer for skærmtid. DRs rapport Medieudvikling 2018 viser, at unges mediedøgn er opdelt i forskellige segmenter, som har hver deres værdi. Husk at anerkende, at det er vigtigt for unge at kunne være tilgængelige og tilstede i virtuelle venskaber. Hvis du gennem meget strikse skærmregler tvinger dine børn ud af deres sociale fællesskaber, gør du dem i virkeligheden en bjørnetjeneste. Tag derfor hensyn til deres virkelighed.

Fælles rammer for familien, men regler for den enkelte

Forælder, overhold dine egne regler!

Som voksen kan man hurtig falde i hullet og ende med at tjekke arbejdsmails over Matador-spillet, tage et ‘vigtigt’ opkald over middagsbordet eller lige tjekke Facebook og Instagram, mens familien hygger med en fredagsfilm. Men hvis grunden til, at du har forbudt dine børn at sidde på mobilen under aftensmaden er, at I skal have kvalitetstid sammen – hvilke signaler sender det så, at du har ansigtet nede i skærmen?

Med det sagt, kan man sagtens lave fælles rammer – f.eks. om skærmfri familietid – og samtidig have regler for den enkelte. Det giver sandsynligvis ikke mening at lave de samme retningslinjer for din 7-årige som for din 15-årige. Husk bare, at fortælle dine børn hvorfor du laver de forskellige regler.  


Mere om emnet:

Red Barnets podcast So.Me.Mor.Far, afsnit #12: “Skærmtid – hvordan taler man om det på en meningsfuld måde?”

Rapport af Andreas Lieberoth, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse: “Skærm – skærm ikke? Rapport om skolers mobilregler: Hvorfor? Hvordan? Hvad virker?

Fører skærmbrug til psykisk og fysisk mistrivsel?

Mange forældre er bekymret for påvirkningen af skærme på deres børns udvikling. Personlige digitale devices som smartphones og tablets er relativt nye, så det er svært at sige noget afgørende om deres påvirkning på vores hjerner og sociale kompetencer over tid.

Skærmen: skyldig eller syndebuk?

Indtil videre har ingen forskning kunnet påvise en entydig og direkte årsagssamenhæng mellem skærmbrug og psykisk eller fysisk mistrivsel. Alligevel ser vi ofte overskrifter, der fortæller, at skærme gør børn både mere ensomme, mere depressive, stressede eller endda overvægtige. Eksperter har delte meninger om den slags konklusioner, da det praktisk talt er umuligt at vide nøjagtigt hvilke faktorer, der har haft indflydelse på børnenes mentale og fysiske helbred.

Med mange studier opstår en hønen-eller-ægget-problematik: er man ensom, fordi man sidder meget alene med mobilen, eller sidder man meget alene med mobilen, fordi man er ensom? Spiser man ubevidst flere snacks foran fjernsynet, eller er man i dårlig fysisk form i forvejen, og har derfor større tendens til at lave stillesiddende aktiviteter? Og hvad med alt det andet i dagligdagen der stresser og presser og har en endnu større betydning for, hvordan man har det?

God grund til at være opmærksom

Det er absolut en god idé, at vi holder et vågent øje med, hvordan vores børn og unge reagerer i mødet mellem det digitale i hverdagen. Da smartphones følger med os alle vegne, er der hurtigt potentiale for at udvikle vaner, som kan føre til usunde adfærdsmønstre: gennem en strid strøm af notifikationer kan man føle sig tilbøjelig til at tjekke mobilen ofte, selvom man ikke venter en vigtig besked eller nyheder. Man kan have svært ved at slippe et skænderi, når man har mulighed for at tilgå samme telefonsvarer eller sms igen og igen. Eller man kan føle en præstationsangst ved at se på de mange fremmede på sociale medier, der angiveligt lever et mere spændende og rigt liv end en selv.

Studier peger desuden på, at blå lyskilder som for eksempel computere og smartphones, kan virke forstyrrende for vores søvnrytme og føre til diverse sundhedsproblemer.

Ét værktøj, mange funktioner

Mobiler, computere og tablets er altså langt hen ad vejen designet til at fange og fastholde vores opmærksomhed. Men de er også designet til at agere multi-tool og hjælpe med en lang række opgaver i hverdagen. En moderne smartphone er både vækkeur, lommeregner, tommestok, opslagsværk, notesbog, kalender, underholder, lommelygte, kamera, mailboks, træningsdagbog og telefon -for bare at nævne et par stykker.

Det er derfor klart, at vi bruger mere tid med vores devices, i takt med at de har flere integrerede funktioner. Mange studier skelner desværre ikke mellem aktiviteter, og fokuserer i stedet udelukkende på totaltid brugt med skærmen. Med dét er der en risiko for ikke at give et retvisende syn på sammenhængen mellem dét, man laver på mobilen, og dét, man føler, efter at have gjort det.

At tilbringe 2 timer på at se en YouTube-video med maling, der tørrer, er sandsynligvis ikke lige så gunstigt, som at se en 2 timers lang dokumentar om et nyt stofområde, ligesom det ikke er det samme, som at bruge 2 timer på at lave et digitalt maleri, eller et par timer på at Facetime din bedste veninde. Vi bliver nødt til at forholde os til indholdet snarere end blot mediet.

Nyt studie sætter sagerne i perspektiv

I en spritny udgivelse har forskere ved Oxford Universitet taget et nærmere kig på data samlet ind fra over 350.000 unge, for at se om de kunne finde en sammenhæng mellem teknologibrug og de unges velbefindende. Det er en af de mest grundige analyser foretaget til dags dato og sætter data fra en lang række studier i en større kontekst, i håb om at kunne tegne nogle mere retvisende tendenser.

Undersøgelsens konklusion: skærmbrug over et vist niveau har rent faktisk en negativ påvirkning på unges velbefindende – MEN sammenhængen er så svag, at det ikke giver nogen mening at kendetegne teknologibrug som hverken positiv eller negativ.

Til sammenligning kunne analysen nemlig påvise cirka samme negative effekt ved for eksempel at gå med briller eller sågar ved at spise kartofler. De fandt desuden en meget større negativ påvirkning ved for eksempel at ryge hash eller blive mobbet. Analysen viste også, at dét at spise en sund morgenmad eller få en god nats søvn havde en meget større positiv påvirkning på trivsel, end det lille negative udslag påvist ved skærmbrug.

Kort sagt

Det lader ikke til at digitale devices har nogle iboende negative eller positive påvirkninger. Hvordan vi reagerer i samspillet med vores skærme, handler om, hvor vi sætter vores egne forbrugsgrænser, hvad vi bruger tid på at se, lave og skabe med de digitale værktøjer, og på den gode eller dårlige sociale interaktion vi opnår igennem mediet.   

Hvilken Instagram-type er du?

Vi har alle en tendens til at være vanedyr – også digitalt. Mange bruger kun én søgemaskine, bestiller fra den samme take-away hver søndag, eller tjekker de samme tre apps igen og igen… også selvom der ikke er sket noget nyt. Vi er også vanedyr når det kommer til at lave social medie-profiler, og selvom alle har hver deres unikke feed, falder mange af os indenfor en kategori for typisk brug. Enten er vi typen, der kun fremhæver de fede ting, eller alle de sager vi har en stærk holdning til, eller måske bruger vi vores netværk som et åbent spørgeforum (“Er der ikke nogen, der kan anbefale en god Netflix-serie?”, “Kender jeg nogen, som kan låne mig en hammer og 12 søm i dag?”).

Når vi afholder workshops, fremhæver vi 7 af de mest typiske social medie-typer.
Nu har vi lavet en lille tegning, så du kan teste dig selv og se, om du er 1 af de 3 udvalgte typer.
Du kan også hente Hvilken social medie type er du i storformat (PDF), så du kan printe eller sende den til en ven.

P.S. testen er bare for sjov (men vi kender jo alle typen!)

Sikker sexting

Der er mange grunde til at ville sende en hurtig nude. Måske er det en del af en indledende flirt, måske en hurtig påmindelse til din udkårne, når I ikke er sammen ansigt-til-ansigt.

Hvis du nogensinde har sendt et frækt billede, er du ikke alene: ifølge studier har 1 ud af 4 teenagere modtaget seksuelle billeder, videoer eller beskeder med samtykke, og omkring 1 af 7 teenagere har sendt en såkaldt sext.

Desværre er der også tilfælde, hvor de ellers dybt private billeder bliver delt uden samtykke – enten ved et uheld eller af ond vilje. Derfor har vi samlet en guide med fire gode råd til at beskytte dine billeder, så du kan hvile lidt mere sikkert. Der er desværre aldrig 100 % garanti for, at dine beskeder ikke ender i de forkerte hænder, hvis du vælger at sende dem digitalt. Til gengæld er der hjælp at hente, hvis uheldet skulle være ude.

Forventningsafstem inden du sender

En forventningsafstemning lyder måske ikke som den mest sexede start på en fræk billedudveksling. Men det kan være en rigtig god idé lige at blive enige om, hvad man må og ikke må med billederne.

Bliv for eksempel enige om, hvorvidt I må tage screenshots af hinandens billeder eller gemme dem lokalt på computeren eller telefonen. I kan også aftale, at I sletter hinandens billeder efter ‘brug’ – måske indenfor den nærmeste uge eller i tilfælde af, I ikke længere ses.

Det kan også være, at du har en helt klar idé om, at de billeder, du sender, udelukkende er for din modtageres øjne. Men måske mener den, du sender dem til, noget andet. En del af jeres aftale bør derfor også være, hvem der må se billederne.

 

Brug sikre kommunikationskanaler

Det kan være rigtig fristende at bruge Messenger, Snapchat eller din telefons indbyggede beskedservice til at sende dine frække billeder. Men det kan være en god idé at vælge en mere sikker kanal til dine private beskeder – på den måde kan du bedre undgå, at der ligger digitale kopier på en server et sted, som risikerer at blive hacket.

Vælg i stedet at skrive og sende gennem services, som er krypterede. På den måde er det kun dig og din modtager, som kan være en del af samtalen og få adgang til det, I sender til hinanden. Signal er et godt bud på en sikker beskedservice (Snowden bruger den!).

 

Undgå kendetegnende detaljer

Hvis du er bekymret for, at dine billeder kan ende i de forkerte hænder eller i et offentligt forum, bør du også tænke over, hvad du egentlig fotograferer. Prøv at undgå at tage billeder, hvor du viser dit ansigt (selvom det er fristende lige at få et flot smil med) eller billeder, der fremhæver detaljer som piercings, tatoveringer, ar eller andet, som folk hurtigt kan kende dig på.

Altså; er det din bagdel, bryster eller ‘gulerod’, du vil vise frem, er det måske ikke nødvendigt at tage et billede, hvor man kan se hele din krop eller dit værelse i baggrunden. Less is more, og en strammere beskæring kan hjælpe med at bevare dit privatliv.

Som ekstra sikring kan du endda overveje at slette dine billeders metadata, inden du sender dem, da metadata ofte indeholder informationer som for eksempel GPS-lokation. Apps som ViewExif til iOS eller Exif Eraser til Android kan hjælpe med at skrubbe dine billeder.

 

Mærk dine billeder tydeligt

En nem og effektiv metode til, forhåbentlig, at forhindre uønsket billeddeling er at mærke dine billeder med modtagerens navn. Så er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, hvem dine billeder er til – og hvis din modtager alligevel vælger at dele billederne, kan du og alle andre hurtigt se hvem, der er den ansvarlige.

Du kan være mere eller mindre subtil, når du mærker dine billeder – og alt fra Photoshop til iPhones indbyggede Markup-funktion kan gøre jobbet. Bare sørg for, at du mærker dine billeder på en måde, så du altid kan kende dem. Og helst på en måde, hvor du gør det svært og ufedt at dele (altså endnu mere ufedt end det i forvejen er at dele uden samtykke. For det er ikke i orden.)

 

God fornøjelse!
Husk altid at overveje, om du har tillid til din modtager, og send aldrig noget, du ikke har lyst til. Du sætter dine egne grænser.

Guide: Børnenes yndlingsspil

Det kan føles umuligt at følge med i børnenes verden af computerspil. Men det er faktisk en rigtig god idé at gøre det. For når du viser interesse og spørger ind til dit barns onlineliv – både i spil og på sociale medier – er du samtidig med til at gøre samtalen om det digitale til en naturlig del af hverdagen. Og det har mange fordele. For det første vil danske børn og unge rigtig gerne fortælle om det, de oplever online. Og for det andet er det nemmere for dem at spørge dig til råds, hvis du viser interesse og kender lidt til de steder, de færdes online. Derfor er nogle af vores – synes vi selv – bedste råd til forældre med børn, der gamer:

  • At du skal spørge dit barn, hvad han eller hun har oplevet i sit spil i dag – gerne hver dag.
  • At du beder dit barn vise dig spillet. Måske kan du endda få lov at prøve det.
  • At du laver regler, der passer til spildesignet. I Fortnite kan du f.eks. aftale med dit barn, hvor mange runder han eller hun må spille i stedet for at sætte en skarp tidsbegrænsning på spillet. Så afbryder du ikke midt i en runde, og på den måde undgår du skænderier, hver gang computeren skal slukkes.

For at kickstarte snakken om det digitale, har vi lavet en guide til nogle af de mest populære computerspil lige nu. Herunder kan du således læse lidt om de enkelte spil og deres fordele og ulemper. Og vi har lavet samme nummer med de mest populære sociale medier, som du kan læse om i artiklen: Guide til dit barns digitale fællesskaber.

 

Fortnite

Fortnite er et særdeles populært computerspil, som spilles af både drenge og piger. De spiller enten alene eller sammen med andre i hold af to eller fire spillere. Hold eller ej, så starter spillet med, at 100 deltagere kastes ud på en ø fra en svævende bus. Herefter går det i al sin enkelthed ud på at dræbe de andre spillere og være den sidste overlevende på øen. Men for at nå dertil, må spillerne bevæge sig rundt på øen for at finde våben, de må bygge huse og ramper, der kan bruges i kampen mod de andre, og de må samarbejde med holdkammeraterne for at kunne vinde.
Fortnite er som udgangspunkt gratis, men det er muligt at tilkøbe en masse ekstra grej i spillet, og det frister mange børn og unge. De tilkøbte ting forbedrer ikke ens vinderchancer, men de har en vis coolness-faktor. Spillerne køber især de såkaldte skins, som giver deres figurer et lækkert outfit, en fed dans, sejt hår, flottere våben eller noget helt femte.

Aldersgrænse
Den officielle aldersgrænse er 12 år, og det lyder måske ungt taget indholdet i betragtning. Men grafikken er hverken særlig realistisk eller blodig, så spillet er ikke så voldsomt, som det lyder.

Fordele
Spillet er på mange måder socialt og træner børnenes samarbejdsevner, når de spiller i hold. Derudover kan de også opfinde og udfolde sig kreativt, når de bygger ramper og huse i spillet.

Ulemper
Fordi man kun kan være fire spillere på et hold, risikerer man, at nogle børn holdes udenfor, når der spilles. Man skal heller ikke undervurdere den sociale kapital, det giver at have de rigtige skins.

 

Minecraft

Minecraft er et såkaldt sandkasse-spil, hvor spillerne bygger forskellige ting efter egen fri fantasi med de materialer, de indsamler i spillet. På den måde træner børnene deres teknik- og formforståelse, og det kan de også bruge offline.
Det overordnede mål i spillet er at samle ressourcer og bygge ting for at overleve angreb fra monstre, der kommer frem i mørket. Det kan man gøre alene eller i samarbejde med andre spillere. Spillerne kommunikerer med hinanden via chatfunktionen i spillet eller via Skype eller Discord, som de kører sideløbende.

Aldersgrænse
Der er ingen aldersbegrænsning på Minecraft, som spilles af både børn og voksne.

Fordele
Børn, der spiller Minecraft, træner samtidig deres form- og teknikforståelse. De kan også øve sig i at samarbejde.

Ulemper
Børnene kan have svært ved at styre deres sprogbrug i chatten eller på Skype eller Discord, når de taler med mod- og medspillere. Det er desuden ikke usædvanligt, at de bliver inviteret til samtaler med spillere, som de ikke kender i forvejen. Det hænder også, at børnene prøver at snyde sig til bedre ressourcer i byttehandler med andre spillere.

 

Roblox

Roblox er et multiplayer-spil, som især bruges af yngre børn og unge, og som minder lidt om Minecraft. Spilleren har sin egen avatar – en virtuel figur – som repræsenterer dem i online-universet. Roblox fungerer som et værksted, hvor brugerne kan designe og bygge forskellige kreationer. De kan også chatte med hinanden, og de kan samarbejde om kreative projekter eller spille små spil sammen. Spillet er gratis, men det koster penge at tilkøbe tøj til sin avatar samt premium byggematerialer mm.

Aldersgrænse
Roblox har ingen aldersbegrænsning, men man kan vælge at oprette en forældrestyret konto til børn under 13 år. En sådan konto viser kun de dele af spillet, som passer til de yngste brugere.

Fordele
Ligesom Minecraft er Roblox både underholdende og velegnet til at træne børnenes form- og teknikforståelse.

Ulemper
Børnene kan fristes til at bruge penge på flere og bedre materialer til at bygge med. Desuden er nye profiler per automatik offentlige, så man skal selv huske at sætte privatindstillingerne.

 

CS:GO

Counter-Strike: Global Offensive (ofte forkortet CS:GO) er et taktisk online-spil, og det fjerde i Counter-Strike-serien. Her dyster spillerne mod hinanden i to hold: terrorister og anti-terrorister. Terroristerne skal enten plante en bombe eller holde gidsler, mens det andet hold – ikke overraskende – skal forhindre dem i at gøre netop det. Man kan også forsøge en anden taktik, nemlig at udrydde modstanderne én efter én.
Gamerne taler sammen via headsets, når de spiller, og det er på den måde, de koordinerer angreb osv.

Aldersgrænse
Spillet har en vejledende alder på 16 år, men er ikke forbudt for yngre spillere.

Fordele
CS:GO er blodigt, men sjovt, og spillerne har mulighed for at avancere og blive bedre. Det kan de f.eks., når det gælder håndtering af skydevåben. Hvert våben har nemlig sit eget ladesystem og egne fordele og ulemper, og det kræver timevis af  træning, hvis man for alvor vil mestre hele pakken.

Ulemper
Der er ofte en hård tone mellem spillerne, og spillet kan være voldsomt for de yngste.

 

Call of Duty

Call of Duty er en meget populær serie af skydespil, hvor man spiller en soldat, der sendes på forskellige missioner.
Handlingen i de første tre spil i rækken udfolder sig under 2. Verdenskrig, mens de to seneste Call of Duty-spil foregår i nyere tid: ét foregår under Den Kolde Krig, mens handlingen i den allernyeste udgave udspiller sig i en nær fremtid.
Tidligere kunne man spille alene, men i de nyeste udgaver er single player-funktionen skrottet, og man spiller i stedet i hold og skal samarbejde med andre spillere.

Aldersgrænse
Den vejledende alder er 18 år, men Call of Duty spilles også af yngre spillere – og det er heller ikke direkte forbudt.

Fordele
Spillet er ganske underholdende, og – ligesom mange andre computerspil – træner det spillerens finmotorik og reaktionsevne.

Ulemper
Spillet kan være voldsomt for yngre spillere – deraf den vejledende alder. Derfor bør man som forældre se nogle videoer af spillet, inden man lader sit barn spille det. Man kan finde videoer på YouTube eller spille sammen med sit barn i begyndelsen.

 

Grand Theft Auto

Grand Theft Auto (ofte kaldet GTA) er en spilserie i action-genren. Spilleren styrer den kriminelle hovedperson gennem en række missioner i forskellige byer. Missionerne består typisk af ulovligheder i større eller mindre skala – det kan være alt fra bankrøverier til likvideringer eller biltyverier, som navnet hinter.  

Aldersgrænse
Den vejledende alder er 18 år, men det er ikke uset, at børn helt ned til 7-8 år spiller GTA.

Fordele
GTA er både underholdende og nervepirrende.

Ulemper
Spillet er ofte blevet kritiseret for sine voldelige scenarier, men det er også dem, der gør spillet interessant at spille. Det kan dog være meget voldsomt for de yngste, og som forældre børn man derfor grundigt overveje, om ens barn skal spille netop dette spil.

 

Steam & Twitch

Vi slutter listen af med to portaler, der er gode at kende, hvis dit barn er gamer. Hverken Steam eller Twitch er computerspil, men det er her børnene følger andre spillere, finder nye spil og dyrker deres interesse for gaming.

Steam
Steam er en platform og en service, som bruges til at indkøbe, downloade og spille computerspil. Her udgives ikke kun spil fra producenten bag Steam, som hedder Valve Corporation, men også fra andre producenter, og derfor er Steam et godt sted at samle sine spil. Steam kan bruges på både Windows- og Mac-computere, og platformen fungerer også som et socialt medie, hvor andre brugere kan skrive til dig og følge med i, hvilke spil du spiller, og hvornår.

Twitch
Twitch er en af e-sportens højborge og er især populær blandt drengene. Her kan de se med, når andre brugere fra hele verden spiller og livestreamer computerspil. Som tilskuer ser du både spillet, der spilles, og du kan samtidig se og kommunikere med gameren, der typisk underholder og forklarer sine valg i spillet løbende undervejs. Samtidig kan man som bruger deltage i en chat med de andre seere, og her kan man – bl.a. ved at købe særlige emojis – donere penge til gameren. På Twitch dyrker man altså fællesskabet i små ‘fanklubber’.