Sharenting er et begreb, der beskriver forældre, som deler billeder og informationer om deres børn på sociale medier. Navnet er en sammentrækning af ordene “share” og “parenting”, og det betegner det, at forældre lægger billeder, videoer og personlige detaljer om deres børn op på sociale platforme som Facebook, Instagram og TikTok.
For mange forældre er det en måde at dele særlige øjeblikke med venner og familie. Men sharenting åbner også for nogle etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, man som forælder bør overveje, før man poster indhold om sine børn online.
De digitale fodaftryk, der skabes via sharenting, kan få konsekvenser for barnets fremtid. Informationer og billeder, som bliver lagt ud i dag, kan blive tilgængelige for fremmede eller hackere, og det kan få indflydelse på barnets privatliv allerede inden, barnet selv har adgang til sociale medier. Derudover kan det skabe uønsket opmærksomhed eller føre til ubehagelige oplevelser for barnet senere i livet.
Gode råd, når du gerne vil dele billeder af dine børn på sociale medier
Spørg før du deler Respektér dit barns grænser og spørg om lov, inden du lægger noget op.
Gennemgå gamle billeder sammen Sæt dig med dit barn og gennemgå de billeder, du har taget af barnet gennem tiden. På den måde kan barnet selv være med til at beslutte, hvilke billeder der er okay.
Tænk over privatindstillingerne Inden du deler et billede, skal du overveje, hvem der kan se det. Sørg for, at dine privatindstillinger er opdaterede, og at du kun deler billeder med personer, du stoler på.
Del med omtanke Spørg dig selv, om det billede, du vil poste, er noget, dit barn vil synes om at have liggende på internettet om 5 eller 10 år. Billeder, som virker harmløse nu, kan senere blive pinlige for barnet eller misforstået af fremmede.
Undgå deling af personlige informationer Det er vigtigt ikke at dele følsomme oplysninger som barnets fulde navn, adresse, skole eller andre private detaljer. Jo færre personlige data, der er tilgængelige online, jo mere beskyttet er dit barn.
Overvej konsekvenserne på lang sigt Når noget bliver lagt op på internettet, kan det være meget svært at fjerne igen. Billeder og videoer kan blive downloadet, delt videre og endda ende på hjemmesider, hvor de bliver brugt til formål, du ikke har kontrol over.
Brug alternativer til offentlige platforme Hvis du gerne vil dele billeder med nære venner og familie, kan du overveje at bruge lukkede eller private platforme som f.eks. en familiechat eller en delingstjeneste med begrænset adgang.
Sharenting er en balancegang mellem ønsket om at dele familiens oplevelser med andre og barnets ret til privatliv og beskyttelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det digitale fodaftryk, vi skaber for vores børn, kan følge dem resten af livet. Ved at tage ansvarlige valg og tænke sig godt om, kan man som forælder stadig dele glædelige øjeblikke – uden at sætte barnets privatliv og sikkerhed på spil.
Du kan læse mere om sharenting i denne artikel, som vi har lavet i samarbejde med Telenor som en del af kampagnen SPURGT?
Når det kommer til børn og unges skærmbrug, kan det som forældre være udfordrende at finde den rette balance. Vi lever i en digital verden, hvor skærme er en naturlig del af hverdagen – både i skolen, fritiden og i sociale sammenhænge. Men hvordan kan man som familie skabe gode digitale vaner uden at skabe unødvendige konflikter? I stedet for at fokusere på tidsbegrænsninger alene, handler det også om at kigge på, hvordan skærme bruges, og hvordan I sammen kan skabe en meningsfuld digital hverdag. I denne artikel giver vi nogle råd til, hvordan I kan arbejde med skærmvaner i hjemmet på en fleksibel måde.
Skab skærmfri stunder under måltider I kan overveje at gøre måltiderne til en tid uden skærme, hvor både børn og voksne kan fokusere på hinanden. Det kan fungere godt, fordi det kan give mere tid til samtaler og nærvær.
Undgå skærme i soveværelset for bedre søvn For at hjælpe med at skabe ro i soveværelset, kan I overveje at holde skærme ude. Det kan hjælpe både børn og voksne med at sove bedre og undgå at blive forstyrret af sociale medier sent om aftenen. Hvis det passer ind, kan I eksperimentere med at bruge et almindeligt vækkeur i stedet for telefonen.
Skab en åben dialog om online oplevelser Det er vigtigt at tale om skærmbrug og online oplevelser, fordi det hjælper børn og unge med at reflektere over deres digitale vaner. En åben dialog kan give jer som familie en bedre forståelse af, hvad der foregår på skærmene, og hvorfor visse aktiviteter føles mere vigtige eller udfordrende. Ved at dele erfaringer kan I sammen skabe en større bevidsthed om, hvordan skærmene bruges, og det kan samtidig gøre det lettere at sætte realistiske og meningsfulde rammer for skærmbrug.
Inddrag børnene i fastsættelsen af skærmregler Når børnene får mulighed for at være med til at bestemme rammerne for skærmbrug, oplever de ofte et større ansvar for at overholde reglerne. Ved at inddrage dem i beslutningerne, kan I sammen skabe regler, som føles mere retfærdige og realistiske, hvilket kan føre til bedre overholdelse og færre konflikter. Som forældre kan I prøve at være opmærksomme på, at I også overholder de regler, I opstiller for familien. Det er med til at skabe en fælles forståelse og respekt for de rammer, I sætter.
Planlæg skærmfri aktiviteter som familie I kan prøve at finde tid til skærmfri aktiviteter, der passer til familiens hverdag, fx en ugentlig eftermiddag eller et par timer om aftenen. Det kan være en sjov udfordring, hvor I som familie kan lave ting sammen, som ikke kræver skærme, som fx brætspil eller en gåtur. I kan tilpasse det, så det giver mening for jer.
Pas på med dette, når I laver regler for skærmbrug
Når man indfører skærmregler i hjemmet, er der visse faldgruber, man kan prøve at undgå for at sikre, at reglerne bliver effektive og holdbare for hele familien. Som forældre kan I overveje nedenstående råd, hvis I vil have mere holdbare rammer for skærmbrug i hjemmet:
Brug ikke skærmtid som belønning At bruge skærmtid som belønning for god opførsel kan føre til, at barnet begynder at se skærme som noget meget værdifuldt og eftertragtet. I kan forsøge at betragte skærmbrug som en normal del af hverdagen, der skal balanceres med andre aktiviteter.
Undgå for stramme eller urealistiske regler I kan prøve at undgå at lave for mange eller for strenge regler, som kan være svære at håndhæve. Hvis reglerne er for restriktive, risikerer I, at de bliver ignoreret eller opfattes som uretfærdige. Det er vigtigt at være fleksibel og tage hensyn til familiens daglige rytme og behov.
Undgå regler uden forklaring I kan forsøge at undgå at lave regler uden at forklare baggrunden for dem. Børn forstår bedre og respekterer regler, hvis de ved, hvorfor de eksisterer. Det kan være godt, hvis I kan have samtaler om, hvorfor det er vigtigt at opretholde en balance mellem digitale og fysiske aktiviteter.
Brug ikke skærmforbud som straf At bruge skærmforbud som en straf kan bidrage til at skabe et negativt forhold til reglerne og skærmbrug, og det kan resultere I, at jeres barn undgår at dele fx. negative oplevelser online med jer som forældre, hvis barnet frygter at blive udelukket fra sociale medier.
At skabe en dialog om skærmbrug i hjemmet og opstille nogle fælles regler, kan være vigtige for børn og unge, fordi det bidrager til at skabe struktur og hjælper med at etablere nogle gode digitale vaner i en verden, hvor skærme spiller en central rolle. Ved at opstille fælles regler for skærmbrug i familien, som også overholdes af voksne, understøtter det ikke kun børnenes udvikling af gode vaner, men skaber også en stærkere forståelse og dialog om, hvordan skærme kan bruges meningsfuldt.
Når dit barn spiller computerspil er det vigtigt at sikre, at de spil, de spiller, er passende for deres alder og udvikling. Her kommer PEGI aldersmærkninger ind i billedet. PEGI, som står for “Pan European Game Information”, er et fælles europæisk system, der hjælper forældre med at tage stilling til, hvilke spil deres børn kan spille. PEGI-mærkningen angiver en anbefalet minimumsalder baseret på spillets indhold. Mærkningen er vejledende, og skal ikke ses som et forbud mod brug af bestemte spil for nogle aldersgrupper. Aldersmærkningerne kan derimod bruges som et pejlemærke om spillets indhold på lyd- og billedsiden. Aldersikonerne angiver spillets mulige skadelige virkninger og handler altså ikke om, hvor svært spillet er.
De forskellige PEGI aldersmærkninger
PEGI-systemet bruger fem aldersmærkninger:
PEGI 3: Spil med denne mærkning er velegnede for alle aldre. Indholdet er fri for vold, skræmmende elementer eller andet, der kan virke upassende for små børn. Spil under PEGI 3 kan indeholde en meget mild form for vold i en humoristisk eller børnevenlig sammenhæng.
PEGI 7: Disse spil kan have noget mere skræmmende elementer eller lyd, men indholdet er stadig generelt passende for børn fra 7 år og op. Volden er meget mild og minder mere om tegneserievold.
PEGI 12: Spil med denne mærkning kan indeholde noget mere realistisk vold mod fantasivæsener eller animerede figurer, mildere bandeord, eller antydninger af seksuelt indhold. Enhver form for upassende sprog i denne kategori skal være mildt. Disse spil er egnet for børn fra 12 år og opefter.
PEGI 16: Denne mærkning indikerer, at spillet indeholder vold eller seksuelt indhold, der minder mere om virkeligheden. Det kan også omfatte grovere sprogbrug, gambling eller brug af tobak og alkohol. Spil med PEGI 16 er rettet mod unge fra 16 år.
PEGI 18: Spil med denne mærkning indeholder meget realistisk vold, groft sprogbrug, skræmmende scener eller stærkt seksuelt indhold. PEGI 18 er spilmærkningen for voksne.
Når det kommer til at håndtere dit barns spilvaner og PEGI aldersmærkninger, er der flere gode råd, du som forælder kan følge:
Lær PEGI-mærkningerne at kende: Sørg for at forstå, hvad de forskellige mærkninger betyder, så du kan træffe informerede valg om, hvilke spil der er passende for dit barn.
Prøv spillet sammen med dit barn: Ved at spille et spil sammen med dit barn, kan du bedre forstå, hvad de oplever, og have en åben dialog om, hvad de synes om spillet.
Tal om indholdet: Vær åben omkring spillets indhold, især hvis det indeholder elementer, der kan være svære at forstå for børn.
Vær opmærksom på dit barns reaktioner: Hvis et spil påvirker dit barn negativt, f.eks. ved at gøre dem bange, så vær klar til at skride ind og justere brugen af spillet eller hjælp barnet med at vælge et andet spil.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at PEGI-mærkninger ikke kan stå alene. Alle børn er forskellige og kan have forskellige opfattelser af et spils grafik, handling og lyd. Suplér derfor PEGI-mærkningens anbefalinger med at se videoer af spillet på Youtube og læse om det, så du kan få en bedre fornemmelse af det spil, dit barn spiller.
PEGI-mærkningen er et nyttigt redskab for forældre, men det erstatter ikke dialog. Ved at forstå mærkningerne og tale åbent med dit barn om deres spiloplevelser, kan du hjælpe dem med at få en sund og positiv oplevelse med gaming.
Dynamisk prisfastsættelse (på engelsk: dynamic pricing) er en metode, som ofte bruges af online forhandlere og kan betyde, at du betaler mere for de samme produkter, afhængigt af en række faktorer såsom din browsinghistorik eller geografiske placering.
Som forbruger er det vigtigt at være bevidst om disse metoder for at undgå at betale overpriser. Ved at forstå, hvordan priser fastsættes online, kan du navigere mere effektivt på den digitale markedsplads og forhåbentligt spare nogle penge.
Sådan undgår du dynamisk prisfastsættelse
Skift IP-adresse eller bloker adgang til din placering
Ved at ændre din IP-adresse eller blokere virksomheders adgang til din placering, kan du undgå prisstigninger baseret på geografisk efterspørgsel.
Deaktiver Cookies
Mange virksomheder bruger cookies til at spore din online aktivitet. Ved at deaktivere disse kan du forhindre virksomheder i at spore, hvilke produkter du har vist interesse for.
Vær opmærksom på tegn på dynamisk prisfastsættelse
Hvis du bemærker, at priserne på et bestemt produkt stiger hurtigt, kan det være et tegn på dynamisk prisfastsættelse. I sådanne tilfælde kan det være bedst at søge efter alternative forhandlere.
Brug forskellige enheder eller browsere
Overvej at bruge en anden computer, smartphone eller tablet når du foretager dine endelige køb. Dette kan hjælpe med at omgå dynamisk prisfastsættelse baseret på din browsinghistorik.
Undgå at logge ind på loyalitetsprogrammer under browsing
Selvom loyalitetsprogrammer kan tilbyde fordele, kan de også tillade virksomheder at forbinde din browsing med dine tidligere køb og påvirke priserne.
Brug inkognitotilstand
Ved at browse i inkognitotilstand kan du holde dine søgninger og besøgte sider private, hvilket hjælper med at forhindre prisdifferentiering baseret på din browsinghistorik.
Kunstig intelligens kan bruges til mange ting – men det er også en kompleks teknologi, som kan være vanskelig at forstå. Derfor er det en god idé at sætte fokus på teknologien i undervisningen gennem konkrete værktøjer, som gør det synligt, hvordan kunstig intelligens fungerer i praksis. På den måde bliver det også lettere at forstå teknologiens muligheder og begrænsninger.
Vær opmærksom på: Inden du bruger værktøjerne i din undervisning, bør du få brugen godkendt af ledelsen, så du ikke opfordrer eleverne til at tilgå eller bruge værktøjerne på en måde, som er i strid med skolens databehandleraftaler eller GDPR.
Teachable Machine er et godt værktøj til at vise, hvordan maskinlæring fungerer, og hvordan man træner et kunstigt neuralt netværk til mønstergenkendelse. Du kan også sætte fokus på begrebet klassifikation, som betyder at samle objekter i forskellige grupper.
Du kan træne Teachable Machine til at kende forskel på forskellige billeder, lyde eller poseringer. Det gør du ved at give maskinen en masse eksempler på det, du vil have den til at genkende – fx nogle bestemte håndtegn eller ansigtsudtryk.
Værktøjet er gratis og rimelig brugervenligt. Du behøver derfor hverken at være ekspert i maskinlæring eller kunne programmere for at bruge det.
Brug i undervisningen:
Udforsk maskinlæringmodellens evne til at kende forskel på noget (fx håndtegn eller ansigtsudtryk).
Tal om, hvorfor modellen kan kende forskel på billeder eller lyde.
Diskuter, om den kunstige intelligens forstår, hvad den ser eller hører.
Quick Draw er et sjovt værktøj til at sætte fokus på, hvordan man træner et kunstigt neuralt netværk til mønstergenkendelse. Med værktøjet kan du spille en slags “tegn og gæt” mod et kunstigt neuralt netværk – du tegner, maskinen gætter.
Quick Draw fungerer ved, at du får stillet en opgave på et motiv, som du skal tegne. Mens du tegner, gætter maskinen løs, indtil den (måske) rammer rigtigt. Når du har tegnet seks forskellige motiver, kan du se, hvilke bud maskinen ellers havde på dine tegninger, og hvordan andres tegninger af de samme motiver ser ud.
Værktøjet er gratis og meget brugervenligt.
Brug i undervisningen:
Udforsk værktøjets evne til at gætte tegninger. Er der nogle begrænsninger? Hvad er Quick Draw god til og mindre god til at gætte?
Tal om, hvorfor maskinen kan kende forskel på billeder eller lyde.
Diskuter, om der findes en rigtig eller forkert måde at tegne noget på.
ChatGPT er en chatbot, som du kan kommunikere med skriftligt. Inden for kunstig intelligens kaldes ChatGPT også for en sprogmodel. ChatGPT er trænet til at indgå i dialog med mennesker ved hjælp af et kunstigt neuralt netværk og deeplearning. Chatbotten bruger mønstergenkendelse til at skabe nye mønstre i form af sætninger ud fra den data, som den er trænet med.
Du starter samtalen med ChatGPT ved at skrive noget i værktøjets tekstfelt. Du kan fx stille chatbotten et spørgsmål, bede den udføre en opgave eller om at inspirere dig inden for et emne.
ChatGPT er gratis, men du skal oprette en bruger for at bruge værktøjet.
Brug i undervisningen:
Udforsk hvad ChatGPT kan og ikke kan. Hvad er chatbotten god til og knap så god til?
Tal om, hvorfor ChatGPT kan svare på vores spørgsmål, og om chatbotten forstår, hvad den svarer.
Diskuter, hvornår det giver mening at bruge ChatGPT til at udføre en opgave, og hvornår det ikke gør.
Dall-E er en kunstig intelligens, som kan lave nye billeder ud fra den opgave, du stiller den. Dall-E er skabt ved at træne et kunstigt neuralt netværk med en masse billeder og billedernes tekstbeskrivelser. Gennem deeplearning har Dall-E lært at genkende individuelle objekter fra hinanden – og at kombinere dem. Dall-E bruger mønstergenkendelse til at skabe nye mønstre i form af billeder, ligesom ChatGPT laver nye tekster.
Du bruger Dall-E ved at skrive i en tekstboks, hvad du ønsker et billede af. Dall-E skaber herefter en række billeder ud fra beskrivelsen. Og det er bare med at slippe fantasien løs. Du kan fx bede Dall-E lave et billede af “en prinsesse der kører på motorcykel under vand” eller “en kat der danser på en kage”.
Dall-E er gratis, men du skal oprette en bruger for at bruge værktøjet. Hver bruger kan dog kun bruge værktøjet et begrænset antal gange, før man skal betale.
Brug i undervisningen:
Udforsk, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at skabe nye billeder. Hvilke billeder er Dall-E god og knap så god til at lave?
Tal om, hvornår det giver mening at bruge Dall-E til at skabe et nyt billede, og hvornår det ikke gør.
Diskuter, om det som Dall-E skaber er kreativt – eller om det kun er mennesker, som kan være kreative?
Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “An image of the difference between artificial intelligence and human intelligence”.
Kunstig intelligens kan overraske, forbløffe og ikke mindst skræmme os – især når teknologien opfører sig menneskeligt. Og når sproget hos en kunstig intelligens som ChatGPT er så godt, som det er, kan det give et indtryk af, at teknologien har en form for bevidsthed – måske endda en personlighed.
Men hvor intelligent er kunstig intelligens egentlig? Selvom kunstig intelligens er god til mange ting, findes der (endnu) ikke en kunstig intelligens, som rummer et dybere mentalt lag, som vi mennesker har. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forskellene, hvis man anvender kunstig intelligens til at løse en opgave.
Hvad er ChatGPT?
ChatGPT er en chatbot, som er et computerprogram, du kan kommunikere med. Den er udviklet af virksomheden OpenAI.
Du kan fx bruge ChatGPT til at få svar på et spørgsmål, som hvornår anden verdenskrig foregik, bede den udføre en opgave, fx at skrive et digt, eller om at inspirere dig inden for et emne, fx til seværdigheder i Barcelona.
ChatGPT er baseret på kunstig intelligens og kaldes en sprogmodel. En sprogmodel er en type teknologi, som er god til at forudsige, hvad det næste ord i en sætning skal være. Chatbotten er trænet ved hjælp af en stor mængde data, som bl.a. består af nyhedsartikler, bøger, blogs, tweets osv.
Det særlige ved ChatGPT, sammenlignet med andre chatbots, er, at den er specialiseret i dialog. Den er trænet i interaktion med rigtige mennesker, som har givet feedback på interaktionen med chatbotten. ChatGPT kan også huske tidligere samtaler og derfor give et svar, der passer ind i den samlede samtale. Derfor kan chatbotten virke menneskelig og intelligent i sin kommunikation.
ChatGPT har eksisteret i flere år og i flere versioner. Chatbotten blev dog først frit tilgængelig for alle i november 2022. Den nyeste version hedder GPT-4 og blev tilgængelig i en betalingsversion i marts 2023.
Kunstig intelligens kan simulere – ikke reflektere
En væsentlig forskel mellem kunstig og menneskelig intelligens er, at vi mennesker kan tænke frit og selvstændigt, og at vi kan reflektere over det, vi siger og gør. Vi lever samtidig i verden med en fysisk krop, og vi har derfor en forståelse for verden på en anden måde end kunstig intelligens.
Kunstig intelligens, som chatbots, kan måske simulere en slags refleksion og tanker. Men en chatbots svar er altid baseret på den data, fx sætninger og formuleringer, som vi mennesker har fodret den med – den kan ikke tænke selvstændigt. Man kan derfor se kunstig intelligens som et komplekst spejl, der kan vise dig, hvad den har set før – eller en papegøje, der kan gentage, hvad den har hørt.
Netop derfor kan kunstig intelligens være effektiv, hvis man skal udføre en opgave, som har faste rammer, eller som kan løses efter et bestemt mønster. Google Translate er fx en kunstig intelligens, som kan oversætte en tekst – men den kan ikke forstå teksten. Det kan vi mennesker derimod. Derfor kan vi tjekke den oversatte tekst igennem for at se, om den giver mening. Det kan vi, fordi vi forstår forskellige ords betydning, og hvordan sætninger skal sættes sammen.
Kunstig intelligens er ofte trænet til at genkende mønstre, og det kan teknologien være rigtig god til. Din telefon kan fx genkende dit ansigt, når du låser den op med ansigtsgenkendelse. Men hvis du pludselig ser meget anderledes ud, eller hvis noget af dit ansigt er dækket, kan det være sværere for din telefon at genkende dig – fordi du afviger fra mønsteret. Det ville være lettere for dine venner, fordi vi mennesker forstår, at man kan se forskellig ud fra dag til dag pga. solbriller, en hat, ny frisure, makeup osv.
Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “An image of the difference between artificial intelligence and human intelligence”.
Kunstig intelligens kan ikke få dårlig samvittighed
Mennesker handler ofte ud fra en intention om at gøre det mest korrekte eller passende i en situation, eller ud fra hvad der føles rigtigt.
Kunstig intelligens forsøger også at gøre det, som vi mennesker opfatter som det rigtige eller mest passende. Men kunstig intelligens har ikke selvstændige følelser eller intentioner. Teknologien giver os blot det, den gætter på, at vi ønsker at høre.
Og fordi kunstig intelligens heller ikke er selvbevidst, kan teknologien ikke reflektere over egne motiver, styrker, svagheder eller moral. En chatbot som ChatGPT kan altså ikke reflektere over egne fejl og mangler, eller over konsekvenserne af det den svarer, og den kan ikke få dårlig samvittighed.
Kunstig intelligens kan (også) fejle – men du skal opdage det
Selvom kunstig intelligens kan imponere, er teknologien bestemt ikke fejlfri – ligesom vi mennesker heller ikke er. Og det er vigtigt at huske på, at kunstig intelligens ikke altid har ret. Tænk bare på, hvis man fx bruger en app til at identificere giftige svampe.
Fordi vi ikke ved hvilke kilder eller moralske overvejelser, en chatbot som ChatGPT vælger sine svar ud fra, er det svært at gennemskue, hvorfor den svarer, som den gør. Eller hvor godt man kan stole på det, den siger.
Derfor skal man altid forholde sig kritisk til de svar, som en chatbot giver, og huske at bruge den menneskelige intelligens til at vurdere svarets brugbarhed og kvalitet.
Brug af chatbots – vær opmærksom på:
1. Giver det mening? Giver chatbottens svar overhovedet mening, eller er sætningerne noget vrøvl? Der er fx flere eksempler på, at ChatGPTs svar ikke giver mening rent sprogligt eller betydningsmæssigt.
2. Er det sandt? Er det korrekt, det som chatbotten svarer, eller har det ingen hold i virkeligheden? Det kan være svært at gennemskue, hvor chatbotten har sin information fra, og hvilke kilder der står bag. Eller om den i virkeligheden bare har opfundet et svar. Derfor bør man altid supplere med andre kilder, hvis man spørger en chatbot om noget, som skal være faktuelt korrekt. Ellers risikerer man at blive misinformeret og at sprede misinformation videre.
3. Er det aktuelt? Fordi chatbots ikke er klogere, end den data vi mennesker har fodret dem med, kan der være aktuelle emner og begivenheder, som de ikke kender til. ChatGPT ved fx ikke, hvilken dato det er, og den er ikke blevet trænet med data efter september 2021. Den svarer fx, at VM i 2022 ikke har fundet sted endnu, hvis man spørger den, hvem der vandt.
4. Hvordan er dit spørgsmål formuleret? Har duformuleret dit spørgsmål skarpt og præcist? Eller spørger du i virkeligheden ikke om det, du søger svar på? OpenAI skriver selv, at ChatGPT ideelt set ville stille brugeren opfølgende spørgsmål, hvis spørgsmålet er formuleret tvetydigt – men at den nuværende model i stedet ofte gætter på brugerens hensigt med spørgsmålet.
Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “a drawn image of the difference between human and artificial intelligence”.
Mennesker kan tænke ud af boksen
Kunstig intelligens kan være en fin kreativ sparringspartner, hvis man er tom for idéer og har brug for at se nye perspektiver. Men det er ikke så let for teknologien at bryde ud og se helt nye mønstre end dem, som den er stødt på tidligere. For selvom kunstig intelligens kan sammensætte nye unikke tekster og billeder, vil det stadig være ud fra noget, som vi mennesker tidligere har produceret.
Derfor kan man argumentere for, at kunstig intelligens altid vil være gentagende og gennemsnitlig. Det gælder derfor også for det, som teknologien skaber – og det kan være fint i mange sammenhænge.
Men vi risikerer samtidig at miste kvaliteter som kreativitet, originalitet og innovation, hvis vi overlader alle opgaver til kunstig intelligens. For vi mennesker er (endnu) stadig bedst til at tænke ud af boksen og se helt nye vinkler.
Kunstig intelligens kan hjælpe – ikke stå alene
Både kunstig og menneskelig intelligens har altså hver deres muligheder og begrænsninger. Og jo mere vi er opmærksomme på dem, jo bedre kan vi bruge kunstig intelligens.
“Kunstig intelligens kan supplere menneskelig intelligens ved at udføre opgaver mere effektivt og hurtigt, mens menneskelig intelligens stadig er afgørende for at løse komplekse problemer og træffe beslutninger baseret på etiske og følelsesmæssige overvejelser.”
Sådan svarer ChatGPT selv, når man stiller spørgsmålet: “Hvad er den vigtigste forskel mellem kunstig intelligens og menneskelig intelligens?”.
Kunstig intelligens kan altså mest af alt opfattes som en hjælper eller en assistent, som aldrig kan stå helt alene.
Bliv klogere på kunstig intelligens i denne artikel.
Mange tænker nok på robotter, selvkørende biler eller chatbots, som eksempler på kunstig intelligens.
Kunstig intelligens kan dog bruges til mange forskellige formål og bliver nok i virkeligheden brugt til flere ting, end vi er klar over. Og teknologien er et varmt emne lige nu, især i skoleverdenen, efter lanceringen af chatbotten ChatGPT.
Men hvad er kunstig intelligens egentlig? Hvilke teknikker består teknologien af? Og hvilke forskellige former findes der? Bliv klogere på den komplekse teknologi her i artiklen.
Hvad er kunstig intelligens?
En kunstig intelligens er simpelt forklaret en programmeret maskine, som efterligner et eller flere aspekter af menneskelig intelligens og adfærd – fx ved at udføre en konkret opgave eller at træffe beslutninger.
Du er sikkert stødt på forestillingen om en kunstig intelligens, som både kan tænke selvstændigt og træffe komplekse beslutninger i diverse science fiction-film. En sådan kunstig intelligens kaldes en stærk kunstig intelligens og går under navnet AGI (Artificial General Intelligence) eller generel kunstig intelligens på dansk. Til trods for, at der findes et navn for den slags kunstig intelligens, eksisterer den dog – indtil videre – kun i fiktionen. Det er nemlig endnu ikke lykkedes at udvikle en kunstig intelligens, som kan opnå menneskelige kognitive egenskaber. Og spørgsmålet er også, om det nogensinde vil lykkes?
En slags kunstig intelligens, som derimod findes, kaldes for svag kunstig intelligens. Intelligensen er inspireret af menneskelig tænkning og problemløsning, og den løser opgaver ved at efterligne menneskelig adfærd. Det er fx den form for kunstig intelligens, som chatbotten ChatGPT er bygget på.
Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “An image of an AI drawn by an AI”.
Maskinlæring: teknologien bag moderne kunstig intelligens
Kunstig intelligens består af en række teknikker, herunder maskinlæring, som er kernen i moderne kunstig intelligens. Med maskinlæring kan en kunstig intelligens analysere data – f.eks. en masse billeder – og lære af den analyserede data, så den bliver bedre til at træffe beslutninger eller lave forudsigelser. Det sker ved hjælp af algoritmen, altså den kode, som gemmer sig bag den kunstige intelligens.
Deeplearning er en særlig slags maskinlæring, som bruges til at efterligne den menneskelige hjerne. Teknikken er drevet af kunstige neurale netværk, som gør en maskine i stand til at træffe selvstændige beslutninger.
Kunstige neurale netværk kan behandle store mængder data og lære af dem. Jo mere data de neurale netværk fodres med, jo klogere kan de blive – eller jo mere præcist vil de kunne udføre den opgave, de bliver stillet.
Systemer som selvkørende biler og ChatGPT er begge baseret på kunstige neurale netværk, og altså deeplearning, hvilket gør dem i stand til at efterligne menneskelig adfærd ganske nøjagtigt.
Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “Create an image of an AI for an article about AI”.
Forskellige former for kunstig intelligens
Thomas Bolander, professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute,skelner mellem to former for (svag) kunstig intelligens, nemlig: symbolsk kunstig intelligens og subsymbolsk kunstig intelligens.
Symbolsk kunstigintelligens bruger matematiske modeller, hvor der opstilles regler for, hvad en maskine skal gøre, hvis det ene eller det andet sker. Den er bygget på manuel programmering, hvor man opstiller regler for en masse scenarier, så en bestemt handling fører til en anden.
Den slags kunstig intelligens bruges fx, hvis man spiller skak mod en computer og i Amazons lagerrobotter, som skal finde de rigtige varer frem til kunderne ud fra bestillingerne.
Subsymbolsk kunstig intelligens bruger matematiske modeller, der efterligner de neuroner og forbindelserne mellem dem, som findes i den menneskelige hjerne.
De kunstige neurale netværk, som hører under deeplearning, er en af de mest succesfulde og udbredte teknikker inden for subsymbolsk kunstig intelligens. Teknikken kan bl.a. bruges til mønstergenkendelse.
Subsymbolsk kunstig intelligens kan derfor fx bruges til at genkende ansigter, bevægelser eller stemmer. Det er den form for kunstig intelligens, som bruges på sociale medier til at frasortere upassende indhold, og som din telefon bruger, hvis du har slået ansigtsgenkendelse til.
De to slags kunstig intelligens kan anvendes til forskellige formål – eller i en kombination. Vil man fx lave fuldt automatiserede systemer, som selvkørende biler, har man brug for begge slags intelligenser. Her anvendes mønstergenkendelse hos den subsymbolske kunstige intelligens til at genkende et menneske eller et dyr, der krydser vejen, og den regelbaserede symbolske kunstige intelligens bruges til at træffe beslutninger – som at bremse eller at styre udenom en forhindring.
Billede skabt med AI-værktøjet Dall-E 2 ud fra opgaven: “An image of the difference between artificial intelligence and human intelligence”.
Forskellen på kunstig og menneskelig intelligens
Fælles for begge former for kunstig intelligens er, at der bruges matematiske modeller, som repræsenterer og simulerer menneskelig tænkning. Men, som tidligere beskrevet, findes der altså (endnu) ikke kunstig intelligens, der kan simulere alt det komplekse, som den menneskelige hjerne indeholder og kan – og derfor kan kunstig intelligens heller ikke sidestilles med menneskelig intelligens.
Du kan læse meget mere om forskellen mellem menneskelig og kunstig intelligens i denne artikel, der også sætter fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger der findes ved kunstig intelligens.
Rigtig mange børn gamer med andre, og i flere spil kan man også skrive sammen over en chat eller tale med sine medspillere over headsettet. Men som voksen tilskuer kan børnenes sprog ind imellem – eller måske endda ofte – virke ret voldsomt.
Hvorfor opstår det grimme sprog?
Når dit barn sidder bag sin skærm – og måske endda kan gemme sig bag en anonym profil – bliver det nemmere at tale grimt. Samtidig befinder barnet sig i en højspændt situation, ligesom under en fodboldkamp, hvor der er meget på spil. Det medvirker til, at sproget ind imellem bliver grovere, og det bør vi selvfølgelig tale med vores børn om.
Men det er også vigtigt, at vi voksne forstår, at spillene betyder en del – og at det er okay. Ligesom det også er okay, at man hepper eller buer til en fodboldkamp. Det grove sprog opstår nemlig sjældent pga. det enkelte spil, men i højere grad fordi børnene befinder sig i en spændende og tilspidset situation.
Som forælder kan du sagtens hjælpe dit barn, selvom du ikke kender til selve spillet. For du ved nemlig noget om at være social og har mere livserfaring end dit barn. Du kan fx gøre følgende:
Når dit barn bliver frustreret – fx fordi en medspiller spiller dårligt – og derfor får sagt noget grimt, kan du tale med dit barn om, at han/hun kan sige noget konstruktivt i stedet for bare at kalde den anden noget grimt.
Du kan også opfordre dit barn til at bruge humor i stedet for at svine de andre til.
Og så er det en god idé at lære dit barn, at der er visse emner, som er særligt følsomme, og som man ikke skal bruge som sviner eller skal gøre grin med. Det kan fx være den andens køn, race eller seksualitet. Lige præcis sådan noget kan blive taget meget forskelligt imod, og vi kender ikke modtagerens følelser.
Sidst, men ikke mindst, kan du tale med dit barn om sproget i det konkrete spil. Er der fx bestemte normer eller handlinger i spillet, som påvirker sproget? Tal også om, at det ikke altid er en god idé at kopiere andre spilleres sprog.
Et skin er en slags udsmykning, som ikke har nogen spilmæssig fordel. Det kan fx være et sjovt kostume til din karakter i spillet, et særligt smukt våben eller udsmykning til samme.
Det er forskelligt fra spil til spil, om et givent skin kan købes for penge, eller om man kan opnå det ved at spille spillet på en bestemt måde (fx ved at vinde eller bruge lang tid på spillet). Det er heller ikke alle skins, som kan gives væk – og dermed sælges videre.
Køb og salg af skins foregår mange forskellige steder. Det kan fx ske i facebook-grupper, på online markeder i stil med DBA og gennem private chats (i eller udenfor spillet), hvor to brugere bliver enige om at handle med hinanden.
Hvordan foregår svindlen?
Man kan desværre blive snydt på flere måder. En af de mest almindelige måder at blive snydt på er gennem samhandel med en anden privatperson, hvor barnet lokkes til at sende penge eller sine skins til den anden uden nogensinde at få noget tilbage. I de her tilfælde gemmer modparten sig ofte bag en falsk profil.
En del børn bliver også snydt, fordi de deler loginoplysninger til deres spilprofiler. Det sker fx i tilfælde, hvor barnet har fået en ny onlineven, som tilbyder at “hjælpe” med et problem på profilen. Men i stedet går personen ind og ændrer loginoplysningerne, og så har dit barn mistet sin profil og dermed alt, hvad hun eller han har opbygget i sit spil.
Mange bliver også snydt ved at logge ind på et såkaldt fake site, hvorefter deres konto bliver overtaget – inklusiv alle de fede skins, som de måtte have samlet eller købt sig til i spillet. Et fake site kan fx være en hjemmeside, som til forveksling ligner spillets egen portal, hvor barnet normalt logger ind.
Hvad kan du og dit barn gøre for at undgå svindel?
Tal med dit barn, hvis han/hun køber eller sælger ting online, så du kan blive klogere på, hvordan handlerne foregår. Lær i den forbindelse dit barn, at virker en handel for god til at være sand, så er den det nok også.
Lær også dit barn at være kritisk overfor vedkommende, de handler med. Tjek fx personens profil, og spørg jer selv, om profilen ligner en rigtig profil, og undersøg om personen har handlet med andre – måske kan I finde nogle anmeldelser?
Hvis dit barn selv sælger skins, bør du også fortælle barnet, at hun/han aldrig bør logge ind med sine kontooplysninger andre steder end på spillets egen platform.
Hvad skal du være opmærksom på, hvis dit barn køber ting inde i spillet?
Mange af os forældre bekymrer os også over, at det ofte er muligt at købe ting inde i selve spillene. Selve spillet er måske gratis, men dit barn kan til gengæld købe ting inde i spillet – fx skins til våben eller sin karakter. Det skaber hurtigt konflikt derhjemme, fordi børnene taber overblik over, hvor mange penge de bruger i spillet, eller ikke kan gennemskue, hvad de får for pengene. Det skyldes bl.a., at handlerne ofte foregår gennem bittesmå og ret uigennemskuelige køb.
Det er fristende at købe de fine ting i spillet, men i mange tilfælde ved børnene ikke engang, hvad de køber. I en del spil kan man nemlig købe de såkaldte lootboxes: en slags digitale kinderæg eller lykkeposer med ukendt indhold.
Og så er det en kæmpe udfordring, at børnene ikke har pengene i hånden, når de køber noget inde i et spil. Man ser dem ikke forsvinde og samtidig bruger flere spil deres egen valuta, som kan veksle i værdi, og som gør det endnu sværere at forstå, hvor mange penge et skin egentlig koster. Det er fx tilfældet i Roblox, hvor man handler i Robux, eller i Fortnite, hvor møntfoden hedder V-Bucks.
Hvad kan du gøre, hvis dit barn køber ting inde i spillet?
Lav konkrete aftaler på forhånd om køb ved mikrotransaktioner. Tal om, hvor mange penge dit barn må bruge i spillet i den næste måned (og hjælp med at oversætte til den valuta, der bruges i spillet).
Træk evt. beløbet fra lommepengene, så I ikke skal have løbende snak eller tiggeri om småbeløb.
Find råd til sikker handel med skins på scammed.dk
Du ved måske allerede, at du kan blive straffet efter Straffeloven, hvis du deler krænkende billeder i form af fx nøgenbilleder eller voldeligt indhold. Hvis du trænger til at få genopfrisket reglerne for det, kan du læse mere her.
Men der findes også regler for deling af alle mulige andre slags billeder – og fremfor alt findes der en masse gråzoner. En god tommelfingerregel er altid at spørge, inden du deler billeder af andre. Men hvis du vil blive lidt klogere på, hvordan lovgivningen bag dén anbefaling hænger sammen, har vi prøvet at skabe et overblik her.
Billeder er personoplysninger, men…
Deling af billeder er i udgangspunktet behandling af persondata. Det vil sige, at når man deler et billede af et menneske, og bare en enkelt anden person kan genkende vedkommende, ja så har man faktisk behandlet deres data – ligesom hvis man fx deler deres navn og adresse.
Behandling af personers data er især noget, vi har talt meget om, siden den europæiske persondataforordning (GDPR) trådte i kraft i 2018. Forordningen er meget lang og omfattende, men skal kort fortalt beskytte EU-borgere og sørge for, at vores data bliver behandlet på en god og sikker måde. Det betyder fx, at virksomheder som udgangspunkt ikke må dele billeder af os uden at spørge først – og det er jo sådan set meget rart.
Men! Der er en lille krølle. Når privatpersoner deler indhold på sociale medier, er det nemlig ikke omfattet af de samme regler. Der står i Databeskyttelseslovens Artikel 2, stk 2, at: “Denne forordning gælder ikke for behandling af personoplysninger […] som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter”.
Det betyder faktisk, man i udgangspunktet gerne må dele billeder af andre som privatperson uden at spørge – også på sociale medier. Lige så snart, det er med henblik på at tjene penge (både direkte og indirekte – fx hvis du har en profil som influencer), er man til gengæld omfattet af reglerne om databehandling igen.
Du må ikke dele billeder af vold og sex eller hænge nogen ud
Så langt, så godt. Men selvom du som privatperson ifølge databeskyttelsesloven gerne må dele billeder uden at spørge først, må du selvfølgelig ikke dele hvad som helst. Det er der andre dele af lovgivningen, der sætter en stopper for.
Indtil videre har vi i Danmark mest set domme i sager om deling af seksuelt krænkende billeder, vold og drab. Der er dog flere andre typer af billeddeling, som teoretisk ville kunne føre til en dom, men da der ofte ikke er faldet dom endnu, er der ingen præcedens at tage udgangspunkt i, og derfor vil det juridisk blive en afvejning fra gang til gang.
Lad os tage et par eksempler på, hvad det kunne være for nogle situationer:
Du må ikke dele billeder af andres private forhold uden deres samtykke. Herunder hører nøgenbilleder, men ifølge Justitsministeriet er det også bl.a. billeder, der afslører ting, som hører til internt i familien, billeder af sygdom, alkohol- eller stofmisbrug, selvmord eller selvmordsforsøg.
Du må i udgangspunktet ikke dele billeder, der kan krænke andres ære. Det kan fx være billeder af nogen, der er i gang med at begå noget strafbart. Det kunne også være billeder, som er med til at sætte rygter i gang, eller billeder i en sammenhæng, hvor du skriver meget grimt om en person.
Hvis du overtræder en eller flere af paragrafferne, der gælder ovenfor, kan du udover selve din straf blive dømt ifølge paragraf 217 i straffeloven til at slette billedet.
Nogle hensyn vejer tungere end retten til at dele
Selvom udgangspunktet i databeskyttelsesloven er, at der ikke gælder de samme regler for privatpersoner som for virksomheder, kan der alligevel være hensyn, som faktisk opvejer det såkaldte privatbrugshensyn. Det betyder, at man under nogle omstændigheder alligevel vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne.
Ja, det lyder måske kompliceret, og det er det også. For her har vi igen at gøre med noget, som vil kræve en afvejning i den enkelte sag. Det kræver nemlig tunge hensyn at overtrumfe din ret til at dele som privatperson, men ifølge Datatilsynets juridiske telefonrådgivning kunne det fx være hensyn til børns særlige krav på beskyttelse eller hensynet til, at nogle ting er private og derfor ikke bare må deles af andre.
Der er dog ikke nogen særlig praksis på området endnu, og derfor er det svært at sige, præcis hvor grænsen går.
Mediernes fællesskabsregler har også noget at sige
En sidste ting, du skal være opmærksom på, når du deler billeder og videoer af andre er, at det ikke kun er lovgivningen, der spiller ind. De sociale medier har nemlig også deres egne fællesskabsregler, som afgør, hvad du må dele, og hvad du ikke må på det bestemte medie.
Lad os tage et par eksempler:
I Instagrams regler står der bl.a.: “Del kun billeder og videoer, du selv har taget, eller som du har ret til at dele”.
Snapchat skriver bl.a. “Det er ikke tilladt at dele en anden persons private oplysninger og Snaps af personer i private områder – såsom et badeværelse, soveværelse, omklædningsrum eller en medicinsk facilitet – uden deres viden og samtykke”.
TikTok har nok den længste og mest udførlig liste af indhold du ikke må dele.
Det er fx indhold, “der afbilder farlig kørsel”, “der bruger TikToks interaktive funktioner (f.eks. duet) til at nedværdige andre” eller “digitale forfalskninger (syntetiske eller manipulerede medier), der vildleder brugere ved at fordreje begivenhedernes sandhed og forårsage væsentlig skade på videoens emne, andre personer eller samfundet”.
Fællesskabsreglerne vil ofte være i tråd med lovgivningen, men lægger også linjen for, hvilke værdier der er vigtige i det specifikke digitale fællesskab. Hvis du ikke overholder fællesskabsreglerne, risikerer du, at dine billeder bliver fjernet – eller i yderste konsekvens at din profil bliver lukket.
Så udover at kende lovgivningen – både når du deler billeder eller videoer af dig selv og andre – er det en god idé at sætte dig ind i fællesskabsreglerne, inden du deler.
Spørg, før du deler
Er du forvirret? Det forstår vi godt. Der er nemlig mange principper, hensyn og paragraffer, som tilsammen afgør, om du må dele et billede eller ej.
Det er en god tommelfingerregel at bruge din sunde fornuft, inden du lægger noget op. Tænk fx over: Hvad er formålet med delingen? Kunne indholdet støde nogen? Udstille nogen? Eller sætte dig selv i et dårligt lys? Så er det måske bedst at lade være.
Hvis du vil være helt sikker på at undgå problemer, er det allerbedste råd at spørge om lov, før du deler billeder af andre. På den måde kan du være sikker på, at ingen føler sig udstillet eller krænket. Du sikrer dig også, at de er klar over, at du deler, og at de har muligheden for enten at samtykke eller sige fra.
Kort sagt overholder du både loven og er en god kammerat.
