Guide: Børnenes yndlingsspil

Det kan føles som en stor mundfuld at følge med i børnenes verden af computerspil. Men det er faktisk en rigtig god idé at gøre. For når du viser interesse og spørger ind til dit barns onlineliv – både i spil og på sociale medier – er du samtidig med til at gøre samtalen om det digitale til en naturlig del af hverdagen. Og det har mange fordele. For det første vil danske børn og unge rigtig gerne fortælle om det, de oplever online. Og for det andet er det nemmere for dem at spørge dig til råds, hvis du viser interesse og kender lidt til de steder, de færdes online. Derfor er nogle af vores – synes vi selv – bedste råd til forældre med børn, der gamer:

  • At du skal spørge dit barn, hvad han eller hun har oplevet i sit spil – og gør det ofte.
  • At du beder dit barn vise dig spillet. Måske kan du endda få lov at prøve det.
  • At du laver regler, der passer til spildesignet. I Fortnite kan du fx aftale med dit barn, hvor mange runder han eller hun må spille i stedet for at sætte en skarp tidsbegrænsning på spillet. Så afbryder du ikke midt i en runde, og på den måde undgår du skænderier, hver gang computeren skal slukkes. I andre spil giver det måske mening at aftale, at dit barn lukker spillet ved næste save-point (et sted i spillet, hvor spilleren har mulighed for at gemme).

For at kickstarte snakken om det digitale, har vi lavet en guide til nogle af de mest populære computerspil blandt børn og unge i Danmark. Herunder kan du således læse lidt om de enkelte spil og deres fordele og ulemper – de står i alfabetisk rækkefølge.

Vi har forresten lavet samme nummer med de mest populære sociale medier, som du kan læse om i artiklen: Guide til dit barns digitale fællesskaber. God fornøjelse.

 

Among Us

Among Us har siden 2020 været et kæmpe hit blandt børn i flere aldre. Spillet er bygget op som en leg, hvor man skal gennemskue, hvem der er skurken, og hvem der er ens allierede. Det foregår på en ødelagt rumstation, hvor et hold på op til 10 deltagere skal fikse de ødelagte dele for at vinde. Men mindst én af spillerne er en skurk, som i skjul skal forsøge at ødelægge endnu mere på rumstationen og måske endda slå de andre spillere ihjel. Undervejs skal gruppen diskutere og stemme om, hvem der mon er skurken. Gætter de rigtigt, vinder de. Spillet er intenst, men en runde varer kun op til fem minutter, og grafikken er hverken realistisk eller særlig voldsom. 

Aldersgrænse
Ifølge den europæiske PEGI-mærkning er Among Us egnet til børn i alderen 7+ år. Grafikken er hyggelig og vil for de fleste børn ikke virke skræmmende, så det er et velegnet spil til de mindre børn, og det kan også sagtens spilles af børn, der ellers ikke er de store gamere.

Fordele
Among Us er et super socialt spil, som vil være sjovt og spændende for de fleste børn. Samtidig fjernes skældsord automatisk fra chatten blandt deltagerne, men man kan også slå en censor chat-funktion til, så endnu flere ord fjernes. Spillet kan desuden nemt sættes op, således at man kun spiller med folk, man allerede kender.

Ulemper
Der er en vis risiko for, at afstemningerne i spillet kan bruges til at drille de andre medspillere, og for nogle børn kan det også føles ubehageligt, når de selv er skurken.

 

Call of Duty

Call of Duty er en meget populær serie af skydespil, hvor man spiller en soldat, der sendes på forskellige missioner.
Handlingen i de første tre spil i rækken udfolder sig under 2. Verdenskrig, mens de to seneste Call of Duty-spil foregår i nyere tid: ét foregår under Den Kolde Krig, mens handlingen i den allernyeste udgave udspiller sig i en nær fremtid.
Tidligere kunne man spille alene, men i de nyeste udgaver er single player-funktionen skrottet, og man spiller i stedet i hold og skal samarbejde med andre spillere.

Aldersgrænse
Den vejledende alder er 18+ år, men Call of Duty spilles også af yngre spillere – og det er heller ikke direkte forbudt.

Fordele
Spillet er ganske underholdende, og – ligesom mange andre computerspil – træner det spillerens finmotorik og reaktionsevne.

Ulemper
Spillet kan være voldsomt for yngre spillere – deraf den vejledende alder. Derfor bør man som forældre se nogle videoer af spillet, inden man lader sit barn spille det. Man kan finde videoer på YouTube eller spille sammen med sit barn i begyndelsen.

 

CS:GO

Counter-Strike: Global Offensive (ofte forkortet CS:GO) er et taktisk online-spil, og det fjerde i Counter-Strike-serien. Her dyster spillerne mod hinanden i to hold: terrorister og anti-terrorister. Terroristerne skal enten plante en bombe eller holde gidsler, mens det andet hold – ikke overraskende – skal forhindre dem i at gøre netop det. Man kan også forsøge en anden taktik, nemlig at udrydde modstanderne én efter én.
Gamerne taler sammen via headsets, når de spiller, og det er på den måde, de koordinerer angreb osv.

Aldersgrænse
Spillet har en vejledende alder på 16+ år, men er ikke forbudt for yngre spillere. Generelt er PEGI-mærkningen, som står bag aldersanbefalingen, kun vejledende. Når det er sagt, har CS:GO og andre Counter-Strike-spil dog en del indhold, som kan virke voldsomt eller skræmmende.

Fordele
CS:GO er blodigt, men sjovt, og spillerne har mulighed for at avancere og blive bedre. Det kan de fx, når det gælder håndtering af skydevåben. Hvert våben har nemlig sit eget ladesystem og egne fordele og ulemper, og det kræver timevis af  træning, hvis man for alvor vil mestre hele pakken.

Ulemper
Der er ofte en hård tone mellem spillerne, og spillet kan være voldsomt for de yngste. Derudover har spillet et intenst gameplay og indeholder både vold og blod, og alt det kan være ubehageligt for børn.

 

Fortnite

Fortnite er et særdeles populært computerspil, som spilles af både drenge og piger. De spiller enten alene eller sammen med andre i hold af to eller fire spillere. Hold eller ej, så starter spillet med, at 100 deltagere kastes ud på en ø fra en svævende bus. Herefter går det i al sin enkelthed ud på at dræbe de andre spillere og være den sidste overlevende på øen. Men for at nå dertil, må spillerne bevæge sig rundt på øen for at finde våben, de må bygge huse og ramper, der kan bruges i kampen mod de andre, og de må samarbejde med holdkammeraterne for at kunne vinde.
Fortnite er som udgangspunkt gratis, men det er muligt at tilkøbe en masse ekstra grej i spillet, og det frister mange børn og unge. De tilkøbte ting forbedrer ikke ens vinderchancer, men de har en vis coolness-faktor. Spillerne køber især de såkaldte skins, som giver deres figurer et lækkert outfit, en fed dans, sejt hår, flottere våben eller noget helt femte.

Aldersgrænse
Den officielle aldersanbefaling er 12+ år, og det lyder måske ungt taget indholdet i betragtning. Men grafikken er hverken særlig realistisk eller blodig, så spillet er ikke så voldsomt, som det lyder.

Fordele
Spillet er på mange måder socialt og træner børnenes samarbejdsevner, når de spiller i hold. Derudover kan de også opfinde og udfolde sig kreativt, når de bygger ramper og huse i spillet.

Ulemper
Fordi man kun kan være fire spillere på et hold, risikerer man, at nogle børn holdes udenfor, når der spilles. Man skal heller ikke undervurdere den sociale kapital, det giver at have de rigtige skins.

Grand Theft Auto

Grand Theft Auto (ofte kaldet GTA) er en spilserie i action-genren. Spilleren styrer den kriminelle hovedperson gennem en række missioner i forskellige byer. Missionerne består typisk af ulovligheder i større eller mindre skala – det kan være alt fra bankrøverier til likvideringer eller biltyverier, som navnet hinter.  

Aldersgrænse
Den vejledende alder er 18+ år, men det er ikke uset, at børn helt ned til 7-8 år spiller GTA.

Fordele
GTA er både underholdende og nervepirrende.

Ulemper
Spillet er ofte blevet kritiseret for sine voldelige scenarier, men det er også dem, der gør spillet interessant at spille. Det kan dog være meget voldsomt for de yngste, og som forældre børn man derfor grundigt overveje, om ens barn skal spille netop dette spil.

 

Minecraft

Minecraft er et såkaldt sandkasse-spil, hvor spillerne bygger forskellige ting efter egen fri fantasi med de materialer, de indsamler i spillet. På den måde træner børnene deres teknik- og formforståelse, og det kan de også bruge offline.
Det overordnede mål i spillet er at samle ressourcer og bygge ting for at overleve angreb fra monstre, der kommer frem i mørket. Det kan man gøre alene eller i samarbejde med andre spillere. Spillerne kommunikerer med hinanden via chatfunktionen i spillet eller via Skype eller Discord, som de kører sideløbende.

Aldersgrænse
Minecraft har en aldersanbefaling på 7+ år, men en del børn stifter bekendtskab med spillet, før de fylder 7. For nogle børn er det helt okay, mens det for andre kan være en god idé at vente. Visse dele af spillet kan være skræmmende, fx når det bliver nat, og monstrene kommer frem.

Fordele
Børn, der spiller Minecraft, træner samtidig deres form- og teknikforståelse. De kan også øve sig i at samarbejde.

Ulemper
Børnene kan have svært ved at styre deres sprogbrug i chatten eller på Skype eller Discord, når de taler med mod- og medspillere. Det er desuden ikke usædvanligt, at de bliver inviteret til samtaler med spillere, som de ikke kender i forvejen. Det hænder også, at børnene prøver at snyde sig til bedre ressourcer i byttehandler med andre spillere. Visse dele af spillet kan også virke skræmmende.

 

Roblox

Roblox er ikke kun ét spil, men en platform med mange forskellige spil, som især er populært hos yngre børn under 10 år. Brugeren har sin egen avatar – en virtuel figur – som repræsenterer ham eller hende i online-universet. Der kommer hele tiden nye spil til i Roblox, og de kan være tilføjet af både professionelle udviklere og privatpersoner – derfor kan det også være lidt svært at holde overblik over alle de typer af indhold, man kan møde i Roblox. Brugerne kan desuden chatte med hinanden, og de kan samarbejde om kreative projekter eller spille sammen. Roblox er gratis, men vær opmærksom på, at det koster penge at tilkøbe tøj til sin avatar samt premium byggematerialer mm.

Aldersgrænse
Aldersanbefalingen for Roblox er 7+ år. Derudover kan man vælge at oprette en forældrestyret konto til børn under 13 år. En sådan konto viser – i højere grad – kun de dele af spillet, som passer til de yngste brugere.

Fordele
Ligesom Minecraft er Roblox både underholdende og velegnet til at træne børnenes form- og teknikforståelse.

Ulemper
Selvom spillene i Roblox rent grafisk er ret simple, kan der være skræmmende elementer. Nogle børn bliver desuden fristet til at bruge penge på skins (tøj til avatars og anden udsmykning) eller flere og bedre materialer til at bygge med. Derudover skal du som forælder være opmærksom på, at nye profiler per automatik er offentlige, og derfor er det en god idé at kigge på indstillingerne for dit barns konto.

 

Steam & Twitch

Vi slutter listen af med to portaler, der er gode at kende, hvis dit barn er gamer. Hverken Steam eller Twitch er computerspil, men det er her børnene følger andre spillere, finder nye spil og dyrker deres interesse for gaming.

Steam
Steam er en platform og en service, som bruges til at indkøbe, downloade og spille computerspil. Her udgives ikke kun spil fra producenten bag Steam, som hedder Valve Corporation, men også fra andre producenter, og derfor er Steam et godt sted at samle sine spil. Steam kan bruges på både Windows- og Mac-computere, og platformen fungerer også som et socialt medie, hvor andre brugere kan skrive til dig og følge med i, hvilke spil du spiller, og hvornår.

Twitch
Twitch er en af e-sportens højborge og er især populær blandt drengene. Her kan de se med, når andre brugere fra hele verden spiller og livestreamer computerspil. Som tilskuer ser du både spillet, der spilles, og du kan samtidig se og kommunikere med gameren, der typisk underholder og forklarer sine valg i spillet løbende undervejs. Samtidig kan man som bruger deltage i en chat med de andre seere, og her kan man – bl.a. ved at købe særlige emojis – donere penge til gameren. På Twitch dyrker man altså fællesskabet i små ‘fanklubber’.

Guide: Børnenes digitale fællesskaber

Et af vores – synes vi selv – bedste råd, når vi taler med forældre er: Vis interesse og spørg ind til dit barns onlineliv. Det virker måske banalt, men det kan være en stor udfordring. For hvordan taler man med sit barn om en verden, man ikke forstår? Hvor starter man? Og synes børnene, at man snager, hvis man spørger?

Lad os starte med at svare på det sidste af de tre spørgsmål – her kan vi nemlig svare: Nej, ikke hvis du spørger med måde. De fleste børn og unge vil faktisk gerne fortælle om det, de oplever online, og de sætter pris på, at deres forældre viser interesse. Det leder os videre til spørgsmål 1 og 2 – hvordan spørger man ind til en verden, man måske ikke selv forstår, og hvor starter man?

Kort sagt handler det om at komme i gang. Spørg ind på samme måde, som når du spørger dit barn, hvordan det gik til fodbold, altså åbent og nysgerrigt. Børnene nyder tit at forklare, hvordan et spil eller socialt medie fungerer, så du kan roligt stille alle de ‘dumme’ spørgsmål. Men for at give dig en fordel – inden du går i gang med at snakke med dit barn – har vi lavet en guide til nogle af tidens mest elskede sociale medier blandt børn og unge i grundskolen.

Mange børn – og drengene især – er også sociale, når de spiller computer, for her kan de samarbejde, tale og skrive med andre spillere. Derfor har vi selvfølgelig også lavet en spilguide med information om de mest elskede spil og deres fordele og ulemper.

 

YouTube

Streaming udgør en stor del af ungdommens medieforbrug, og YouTube er en kæmpe spiller i den sammenhæng. I 2018 benyttede ca. 2/3 af danske unge i alderen 9-24 år YouTube hver eneste dag. På den populære webportal kan man finde alle slags videoer, som brugerne selv uploader, bl.a. videoer med bloggere og gamere eller de såkaldte tutorials (video-guides) og kreative Do It Yourself-videoer . Hvis man opretter en konto, kan man uploade videoer på sin egen kanal.

Aldersgrænse
Man skal være 13 år for at oprette sin egen konto på YouTube, men videoerne kan også tilgås uden en konto. Siden 5. februar 2018 findes dog en særskilt børneversion, kaldet YouTube Kids, som er for børn under 13 år. Her monitoreres både indhold og reklamer af ‘menneskeøjne’, og forældre har mulighed for at styre børnenes skærmtid via en timer. 

Fordele
YouTube-videoer er ofte både underholdende og lærerige, og sitet er et godt sted at dyrke sine interesser og følge sine yndlingsbloggere. 

Ulemper
Der er ikke noget filter, der beskytter børn og unge mod videoer, der er tiltænkt ældre personer, og der findes en del voldsomme ting på YouTube. Dog kan videoer med nøgenhed og indhold af seksuel karakter kun tilgås, hvis man er registreret bruger over 18 år, og YouTube monitorerer indholdet. Ikke desto mindre findes der eksempler på, at stødende indhold sniger sig ind, også på YouTube Kids. Et andet problem er, at børn, der selv lægger videoer på YouTube, sjældent er bevidste om privatindstillinger.

 

Snapchat

På Snapchat kan brugerne sende billeder og video direkte til hinanden i såkaldte ‘snaps’ eller udgive dem i ‘stories’, som er en kronologisk række af videoklip og/eller billeder, der kan ses af alle ens kontakter i Snapchat. Et billede sendt som snap forsvinder, når modtageren har åbnet den, og indhold i ‘stories’ forsvinder efter 24 timer.
En meget populær feature er desuden Streaks, som er en digital version af legen ‘bolden må ikke røre jorden’. Et streak starter, når to brugere sender hinanden noget mindst én gang i døgnet, tre dage i træk. Herefter viser der sig et flamme-ikon ud for den pågældende kontakt, og nu gælder det om at holde liv i flammen længst muligt ved fortsat at sende hinanden en snap hver eneste dag. Et streak kan køre i alt fra tre dage til måneder eller endda år.

Aldersgrænse
Trods en aldersgrænse på 13 år bruges Snapchat også af yngre børn. Tidligere fandtes der en børneversion af appen, nemlig Snapkidz, men denne er ved at blive rullet tilbage. I Snapkidz kunne brugere tage billeder og redigere dem i appen, men ikke sende dem til andre. 

Fordele
Snapchat er glimrende til at opdyrke og vedligeholde gode venskaber, og i mange skoleklasser har eleverne en klassegruppe, hvor de dyrker fællesskabet.

Ulemper
Nogle børn oplever dog at blive udelukket fra fællesskabet, fordi de ikke bliver inviteret med i en eller flere grupper på Snapchat. Et andet problem er, at streaks kan være stressende for de børn, der har mange kørende på samme tid. Desuden kan det være svært at løse en konflikt som forældre, hvis man ikke når at se beskeden eller billedet, før det ‘forsvinder’.

 

Instagram

Instagram er et socialt medie båret af visuelt indhold som foto og video. Her kan du dele eget indhold, like eller kommentere andres, eller bare smugkigge på offentlige profiler.
Instagram har et stort udvalg af fotofiltre, der gør det nemt at skabe smukke billeder, og mediet har et ry for at give et poleret billede af andres liv. På sitet finder man dog også kropsaktivister, gakkede fan-sider og masser af andet indhold, der bryder med mediets ry for at dyrke det perfekte.

Aldersgrænse
Trods en aldersgrænse på 13 år, bruges Instagram også af yngre børn.

Fordele
På Instagram er det nemt at udtrykke sig kreativt, følge venner eller kendte og indgå i interessefællesskaber. Sidstnævnte kan man bl.a. gøre ved at hashtagge sine billeder, så de samles i en fælles pulje med andre billeder – fx under hashtagget #springgymnastik.

Ulemper
Det er nemt at lave falske profiler, som bl.a. kan bruges til at mobbe andre. Derudover fortæller nogle børn og unge, at andres indhold på Instagram får dem til at føle, at de ikke er gode nok, og at de bliver kede af det, hvis de ikke får nok likes på eget indhold.

 

Facebook & Messenger

På det sociale medie Facebook kan brugerne dele video, fotos og tekst – enten offentligt eller med deres kontakter eller udvalgte venner. Facebook opleves af mange unge som de voksnes medie, og derfor bruger de det på en lidt anden måde end os. For dem er Facebook et værktøj til at huske fødselsdage og til at holde kontakt med fodboldholdet osv.
Til gengæld bruger børn og unge flittigt chat-funktionen Messenger, når de skal skrive til vennerne, og så bruges Facebook også til at spille små spil og deltage i konkurrencer.

Aldersgrænse
Facebook har en aldersgrænse på 13 år, og det bruges også kun sjældent af de yngste børn. Til gengæld har næsten alle danske teenagere en profil på sitet.

Fordele
Messenger bruges til at holde kontakt med vennerne, mens Facebook bruges til at planlægge og holde styr på aftaler.

Ulemper
På Facebook er det nemt at holde andre udenfor, bl.a. ved at oprette private grupper. Det er også nemt at oprette falske profiler på sitet.

 

TikTok

Tiktok er et socialt medie, hvor brugerne kan lave små, korte musikvideoer ved at filme sig selv, mens de mimer eller danser til et stykke musik. Mange børn har en god oplevelse med at bruge appen, som for nogle endda giver et selvtillidsboost.
Som bruger kan man vælge at dele videoerne, så andre brugere kan se, like og kommentere på dem. Og alt efter, hvordan ens privatindstillinger er sat, deler man sine videoer enten offentligt eller kun med venner.

Aldersgrænse
Mediet er brugt af mange børn i både indskolingen og på mellemtrinnet, selvom man egentlig skal være 13 år for at oprette en profil.

Fordele
TikTok er en sjov app, hvor det er let at lave godt indhold. Børnene kan også lave videoer i fællesskab, og det styrker deres evne til at samarbejde.

Ulemper
Når man opretter en profil på mediet, er den som udgangspunkt offentlig, så alle – også fremmede – kan se ens videoer. Dét er dog muligt at ændre via appens privatindstillinger, men det kan børnene sjældent finde ud af selv. Firmaet bag appen – kaldet ByteDance – er desuden blevet beskyldt for at dele data med den kinesiske regering. Det afviser firmaet dog selv.

 

TikTok Now

TikTok Now er TikToks pendant til BeReal, som du kan læse om længere nede på listen. Mediet giver hver dag sine brugere tre minutter på et vilkårligt tidspunkt til at vise, hvad de laver lige nu med en ti sekunders video eller et billede med front- og bagkamera. Man kan først se, hvad andre har lagt op på TikTok Now, når man selv har lagt dagens indhold op.

Man kan ikke se andres Tik Tok Nows fra tidligere dage, men kan dog godt tilgå sine egne.

TikTok Now blev lanceret i september 2022 som en selvstændig app, men kan også tilgås igennem den almindelige TikTok-app.

Aldersgrænse
Man skal være 13 år for at have en bruger på TikTok Now. Brugerne kan selv vælge, om de vil dele deres indhold offentligt eller privat, men det er kun indhold fra brugere over 18 år, som bliver vist i TikTok Nows explore feed.

Fordele
TikTok Now giver et mere autentisk indblik i hinandens hverdag end det almindelige videoindhold på TikTok, som ofte er meget redigeret. 

Ulemper
Flere brugere synes, at TikTok Now er en unødvendig kopi af BeReal, der kom først med konceptet.
Desuden kan det være forstyrrende, at TikTok Now er koblet sammen med den almindelige TikTok-app, fordi det betyder notifikationer fra TikTok Now, når man sidder og scroller almindelige TikTok-videoer.

Discord

Discord er et gratis program designet til gamere, der gerne vil tale eller skrive med hinanden, mens de spiller. Modsat andre samtaleapps som fx Skype, bruger Discord ikke særlig mange RAM, og dét overlader mere computerkraft til selve spillet – hvilket især er afgørende, hvis man spiller på en lidt langsommere computer. På Discord kan man tale sammen, videochatte eller chatte på god gammeldags manér, altså på skrift. Gamere bruger Discord til at koordinere angreb eller andre aktioner i spillet, eller de bruger det til smalltalk, mens de spiller.

Aldersgrænse
Du skal være 12 år for at bruge Discord.

Fordele
Programmet bruger meget få RAM, så det sagtens kan køre samtidig med, at dit barn gamer. Derudover kan det bruges til at samarbejde og være social, mens man spiller. 

Ulemper
Det er nemt at blive ophidset, mens man spiller, og derfor kan tonen på Discord hurtigt blive ret grov. Af samme grund kan der nemt opstå konflikter – ikke mindst fordi man som spiller ikke kan se de andres kropssprog, når man taler sammen.

 

Ome.tv

Ome.tv giver brugerne mulighed for at videochatte med folk fra hele verden – og kan tilgås via en internet-browser eller hentes ned på telefonen som app. Det meget omdiskuterede medie kobler ret tilfældigt to brugere sammen via en videoforbindelse, der lader dem se og høre hinanden. Tidligere kunne man benytte Ome.tv anonymt, men i dag kræver det en bruger. 
Chatsiden kan bruges af folk fra hele verden, og det betyder i værste tilfælde, at børn kan blive konfronteret med ubehageligt eller krænkende opførsel. Derfor har flere skoler landet rundt valgt at lave regler imod eller ligefrem valgt at blokere for brug af siden.

Aldersgrænse
Tidligere har der ikke været nogen aldersgrænse på Ome.tv, og derfor har mange børn prøvet dette sociale medie. Men i dag skal man ifølge Ome.tv’s retningslinjer være myndig i sit hjemland for at bruge appen – dermed er aldersgrænsen for danskere 18 år.

Fordele
Man kan til enhver tid trykke stop og på den måde forlade videochatten ved hjælp af ét klik. Nogle børn synes, det er sjovt at møde andre børn og unge fra andre lande via Ome.tv.

Ulemper
Der har været flere tilfælde, hvor børn og unge har mødt mennesker på Ome.tv, som bruger mediet til at fremvise både kønsorganer og andet seksuelt indhold i videochatten – ligesom nogle har oplevet at blive truet. 

 

F3

F3 er det nyeste skud på stammen, når de kommer til apps, hvor man kan være anonym. Her kan man oprette forbindelse til venner og bagefter stille hinanden anonyme spørgsmål eller skrive anonyme beskeder. Men ligesom det tidligere har været problemet med andre populære anonymitetsapps, fx Ask.fm, bliver tonen hurtigt grov på F3. Mange børn og unge fristes nemlig til at skrive grove beskeder eller provokerende spørgsmål til hinanden, og derfor er F3 desværre et oplagt våben, når det kommer til digital mobning. Heldigvis har Red Barnet lavet en god sletteguide, som forklarer, hvordan man sletter andres og egne spørgsmål i appen.

Aldersgrænse
Man skal være 13 år for at bruge F3, men mange børn og unge under 13 bruger også appen.

Fordele
Som det gælder for mange andre sociale medier, kan F3 potentielt bruges til gode snakke om svære emner – dels fordi det for nogle børn og unge føles nemmere at ‘snakke’ om følsomme emner på skrift, og dels fordi de i dette tilfælde kan gemme sig bag en anonym profil. Desværre bruges appen sjældent til dette formål.

Ulemper
Det er utrolig nemt at mobbe andre på F3, enten ved at stille dem provokerende og grænseoverskridende spørgsmål eller på en mere subtil måde. På nettet – også på F3 – er det fx nemt at holde andre udenfor. Men selvom mobningen foregår subtilt, er det smertefuldt for barnet, hvis han eller hun gentagne gange oplever, at andre ikke svarer på spørgsmål eller undlader at spørge én om noget. 

 

Jodel

Jodel er en app, hvor anonyme brugere deler alt fra jokes til tanker, intime problemer, billeder eller afstemninger med mennesker indenfor en radius af 10 km. Brugerne kan kommentere hinandens bidrag og “upvote” eller “downvote” det. ‘Upvotes’ gør indholdet mere synligt, mens 5 ‘downvotes’ fjerner bidraget.

Tanken bag anonymiteten er at give alle brugere en ligeværdig stemme uden skelen til køn, alder og baggrund. Anonymiteten gør på den ene side Jodel til et frirum, hvor brugerne hjælper hinanden med spørgsmål om alt fra byens bedste burger til problemer i sexlivet. På den anden side har netop anonymiteten skabt grobund for mobning og trusler af især influencers og andre kendte mennesker.

Aldersgrænse
Man skal være 16 år for at registrere sig på Jodel.

Fordele
Det kan være dejligt at udtrykke sig uden at blive dømt på alder, køn, udseende, seksualitet osv. Derudover findes der meget ret sjovt indhold på Jodel, ligesom appen er kendt for at være et fællesskab, hvor brugerne hjælper og støtter hinanden i livets små og store spørgsmål.

Ulemper
Anonymitet kan få os til at skrive ting, der er grovere, end hvis vi står personligt på mål for dem. Derfor er tonen på Jodel nogle gange hård. Det er svært at vide, om noget er sagt i sjov eller alvor, når man ikke kender afsenderen eller dennes humor.

 

Reddit

Reddit er et online fællesskab, hvor mere end 300 millioner bruger hver dag deler links, nyheder, billeder og memes, diskuterer politik, interesser og meget mere. Nogle kalder det et sociale medie, andre et forum eller et nyhedsmedie – og nogle går endda så langt som at kalde Reddit for internettets forside. 

Indholdet er i høj grad styret af brugerne, som følger forskellige sub-reddits om alt fra nuttede dyr til nørdet videnskab. Brugerne ‘upvoter’ og ‘downvoter’ hinandens bidrag, som bliver placeret mere eller mindre synligt på forsiden eller i sit sub-reddit afhængigt af popularitet.

Meget kan lade sig gøre på Reddit, hvor brugere bl.a. har mobiliseret sig til velgørenhedsindsamlinger, politisk aktivisme og verdensomspændende nissegavelege. Reddit er ligeledes kendt for at få kendte mennesker (fx Barack Obama) til at svare på spørgsmål i formatet AMA (Ask Me Anything).

Aldersgrænse
Man skal være 13 år gammel for at oprette en bruger på Reddit. Det er dog muligt at se indholdet på Reddit uden at have oprettet sig som bruger.

Fordele
På Reddit kan man dyrke sine interesser, diskutere med eller få råd af andre mennesker i hele verden. Der er rig mulighed for at udforske, blive underholdt, blive klogere og nørde igennem. 

Ulemper
Reddit er relativt ufiltreret. Sproget kan være hårdt, og man kan risikere at finde både stødende indhold og politisk propaganda. Derudover skal man huske kildekritikken, når brugerne fx diagnosticerer hinandens sygdomme på baggrund af fotos. 

Ikke alle er eksperter, trods alt. 

 

Yubo

Yubo er en app, hvor teenagere og unge voksne kan møde nye venner og dyrke interessefællesskaber. I appen kan man livestreame eller følge med i andres livestreams, chatte privat, spille og quizze.  

Brugerne “swiper” for at finde nye venner. Når to brugere har swipet “ja” til hinanden, bliver de et match og kan chatte – ligesom vi kender det fra datingapps som Tinder. Yubo siger selv, at appen ikke er en dating-app, men der findes flere eksempler på teenagere, som bruger appen for at finde kærligheden. 

Aldersgrænse
Man skal være 13 år for at oprette sig på Yubo. Appen er delt op i to for at undgå kommunikation mellem voksne og mindreårige brugere. De 13- til 17-årige kan kommunikere med hinanden, og personer på 18 år eller derover kan kommunikere med hinanden. 

Yubo gør dog opmærksom på, at de ikke har mulighed for at verificere brugernes alder. 

Fordele
Man kan møde venner, man ellers ikke ville have mødt, dyrke fælles interesser og lave eller opleve underholdende og kreativt indhold. 

Ulemper
Nogle bruger appen som datingapp, og det kan være svært at navigere i, hvis man selv bare gerne vil finde nye venner. Fordi Yubo ikke kan verificere brugernes alder, kan man også risikere at komme i kontakt med personer, der er meget ældre (eller yngre), end de giver sig ud for.

 

BeReal

BeReal er skabt som et alternativ til andre sociale medier, hvor filtre og likes er i fokus. Idéen er, at brugere på BeReal skal vise deres ‘ægte’ liv frem. Én gang om dagen får man en notifikation om, at man skal tage et billede. Herefter har man to minutter til at dele sit billede med sine venner på appen. Når man tager billedet, bruger appen både bagside- og forsidekameraet på telefonen, og det er ikke muligt at redigere billederne bagefter eller at tage dem om. Efter 24 timer slettes billederne automatisk.

Aldersgrænse
Man skal minimum være 13 år for at bruge BeReal.

Fordele
Likes og filtre findes ikke på BeReal, og det opleves af nogle børn og unge som en kæmpe frihed. Herinde er man kun i kontakt med sine tætteste venner, som man kan dele sit upolerede hverdagsliv med. 

Ulemper
Nogle mennesker synes, at BeReal-appen er stressende at bruge. Det skyldes bl.a., at de ikke selv kan styre, hvornår dagens billede skal tages – og det kan føles som et kontroltab.

Hvad er en cookie?

Er det første gang, du besøger vores hjemmeside? I så fald har du sikkert lige trykket ‘ok’ til en pop op-besked om, at vi bruger cookies. Den slags møder man efterhånden på de fleste hjemmesider, men ved du egentlig, hvad cookies er? Sådan rigtigt? Og ved du, hvad de betyder for din færden på nettet? Bliv klogere i videoen her:

Cookies tjener flere formål

En cookie er kort sagt en lille tekstfil eller genvej, som firmaer bag hjemmesiden gemmer på din computer, tablet eller telefon, når du besøger deres site. På mange måder tjener cookies et godt formål. Det er nemlig ved hjælp af cookies, at dine indstillinger og præferencer for siden gemmes. Det er fx cookies, der sørger for, at en hjemmeside fortsat vises på det sprog, du har valgt, og det er cookies, der gemmer dine varer i indkøbskurven.

Firmaer gemmer din data

Cookies er bestemt ikke en ny ting, men her  – i en tid, hvor debatten om overvågning raser – er det igen (igen igen) blevet relevant at tale om de små ‘hjælpere’. Cookies er nemlig ikke kun til for at gøre din og min brugeroplevelse bedre. I nogle tilfælde bruges de også til at indsamle ret personlige informationer om brugeren af en side, altså om dig og mig. Og i visse tilfælde er mængden af indsamlet data så stor, at man får lyst til at stille spørgsmålet; bliver vi overvåget?

Lad os sige, at du over en periode køber forskellige varer på nettet. Mange hjemmesider har i dag en tilknytning til Meta (som er firmaet bag Facebook) eller til Google, fx via en like-knap eller værktøjer til at analysere besøg på hjemmesiden. Når du klikker dig ind på den slags hjemmeside – lad os forestille os, at du i det her tilfælde besøger 2-3 webshops – med tilknytning til Meta eller Google, er det ikke kun selve webshoppen, der indsamler din data. For hvis du samtidig benytter en Google-konto, din Gmail, eller en konto på Facebook eller Instagram (som begge er ejet af Meta), giver du selv samme firmaer lov til at følge dig rundt på nettet, fra webshop til webshop ved hjælp af cookies, som er indlejret i den kode, der bruges til at vise like-knappen. På den måde har en tredje part – i det her tilfælde et af de store techfirmaer – også adgang til dine informationer.

Læs, før du siger ok

Det gør det muligt for dem at indsamle informationer om fx, hvilken adresse du bestiller fra, og de kan skaffe viden om, hvilke varer du bestiller, og hvor tit du gør det. På den måde lærer firmaerne dig bedre og bedre at kende, og det gør dem i stand til at målrette annoncer til lige netop dig. Den viden er altså penge værd.

Derfor er det vores råd, at du tager dig tid til at undersøge, hvad du siger ja til, når du trykker ‘ok’ til cookies. De fleste cookie-notifikationer giver dig mulighed for at læse privatlivspolitikken for hjemmesiden, og når du gør det, kan du bedre forberede dig på, hvilke informationer du deler ved at bruge den pågældende side. Hvis hjemmesiden bruger andet end de såkaldte ‘nødvendige cookies’, vil du have mulighed for at vælge dem fra. Nødvendige cookies kan man dog ikke vælge fra – de bruges nemlig ikke til indsamling af data, men er til gengæld afgørende for, at siden overhovedet kan vises.

Har du styr på dit mobilforbrug?

Et nyt år lægger op til revision af ens egen livsstil. Nogle vil gerne smide et par kilo i fitnesscentret, andre ønsker at stå tidligere op, og andre igen ønsker at være til stede i nuet og tjekke mere ind hos venner og familie – og mere ud på sociale medier.

Det har fået os til at tænke lidt over vores mobilforbrug her på kontoret. For vores udgangspunkt er sådan set, at mobilen kan en masse fede ting; vi kan komme i kontakt med vores nære og kære, få et par minutters afbræk fra arbejdshverdagen til at lade idéer få luft, eller underholde os selv, mens vi sidder i toget på vej hjem. Vi kan følge med i kreative ytringer fra hele verdenen, få det seneste nyt indtil 19-nyhederne og sikre, at vi finder frem til, hvor vi skal hen.

Men det er ikke til at komme udenom, at – som der står skrevet i Spiderman – med stor magt følger stort ansvar. Det kan nemt blive til uvane at tjekke mobilen i tide og i utide, det kan hurtigt blive et værktøj, der trækker os væk fra en umiddelbar analog socialisering, og vi har vist alle taget os selv i at panikke over ikke at have mobilen enten i lommen eller i hånden.

Derfor har vi – helt uden løftet pegefinger eller moralsk opsang om overforbrug eller afhængighed – valgt at pege henimod tre hjælpemidler, der kan give dig en bedre oversigt over dit mobilforbrug. Om resultatet overrasker, kan vi ikke love, men det sætter i hvert fald tal på en hverdagsaktivitet, som mange af os nok overser omfanget af.

  1. Moment
    Moment er en gratis app, som kan hentes både i App store og Google Play. Appen giver dig indblik i dit daglige mobilforbrug og lader dig sætte et loft. Hvis du vælger at sætte et loft på dit forbrug, og du når loftet, modtager du en notifikation – så må du selv tage stilling til, om du har lyst og brug for, at bruge mobilen mere den dag.
    Moment giver dig en samlet oversigt over dit mobilforbrug, men fremhæver også hvilke enkelte apps, der suger mest tid. På den måde kan du bedre tage stilling til, om du vil tage en pause eller helt slette en app for at mindske dit forbrug.
    Moment har som sit udgangspunkt at mindre mobilbrug = mere kvalitetstid. Derfor har de også en “familie-funktion”, så man kan holde styr på, hvornår hele familien skal holde mobilfri.
  2. Skærmtid
    Skærmtid er en funktion, der følger med iOS 12-opdateringen og giver dig et indblik i, hvor meget du bruger din telefon. Al aktivitet, såsom hvor mange gange du låser din telefon op, og hvilke hjemmesider og apps du bruger tid på, monitoreres og vises med både søjlediagrammer og minuttider. Du kan vælge at spærre for adgangen til visse apps og funktioner efter en bestemt rum tid, og du kan se dit gennemsnitsforbrug for både dagen og ugen. Udover et overblik, kan du også lave en tidsplan, så du ikke fristes til at bruge til mobil på tidspunkter, hvor dit fokus skal være andre steder.
  3. Batteriforbrug
    På både Android og iOS finder du en oversigt, der viser, hvordan din smartphones batteri er blevet brugt. På et iOS-device finder du det under “indstillinger > batteri, mens du på Android-devices skal kigge under indstillinger > batteri > vis batteriforbrug. Oversigten kan du bruge til at vurdere, om du synes, dit forbrug er rimeligt, og om du kan ændre på nogen vaner, både for din egen, men også dit smartphone-batteris skyld.

Hvis du efter at have brugt overstående funktioner synes, det står helt galt til – eller hvis du kender én, du mener kunne have godt af at kigge op fra skærmen, findes der sågar også et produkt til det: Mød The NoPhone, en smartphone-attrap, der efter sigende kan undertrykke abstinenserne og få hjernen omstillet til at fokusere på alt det, der ligger udenfor firkanten.

Mobilfri skole?

Skal vi gemme mobilerne væk i klasserummet eller lade dem blive fremme? Fjerner digitale devices elevernes opmærksomhed fra undervisningen, eller åbner teknologierne op for nye muligheder og læringsuniverser? Med udgangspunkt i den seneste tids debat, opridser vi nogle af de forskellige perspektiver på spørgsmålet: skal skolerne være mobilfrie?

Argumenter for mobilfri skole

1. Elevernes fællesskab styrkes i frikvarterer.
Første argument for at pakke mobilerne væk plejer at kredse om de unges trivsel og fællesskab i klassen. Uden mobiler, er tanken, må eleverne nødvendigvis tale sammen, lege sammen og interagere socialt i den fysiske verden. Det er ikke muligt at sidde i hjørnet alene og fortabe sig i sin skærm – i stedet motiveres de unge til at komme hinanden ved ‘i det virkelige liv’.
Læs mere:
Lokalavisen.dk: 8. klasses piger om den positive sociale effekt af mobilfri skole.

2. Lærernes undervisning kommer i første række.
Andet argument omhandler selve undervisningen og læringssituationen, hvor argumentet mod mobiler hedder sig: du viser hverken de andre deltagere/elever eller dén, der leder undervisningen, respekt, hvis dit fokus er på mobilen. Læring kræver nærvær – du taber det nærvær, hvis mobilen er fremme og bipper på bordet eller i hånden (med mindre undervisningen specifikt fordrer mobilen som didaktisk redskab).
Læs mere:
Hjernesmart.dk: Sociolog Anette Prehn om mobilfrie undervisningssteder.

3. Skolerne er allerede gået i gang med at lave forbud.
Ifølge en rundspørge fra Politiken Research har omkring halvdelen af 335 adspurgte skoler allerede indført forbud mod mobiler. Liberal Alliances Henrik Dahl udtalte for nylig, at han gerne ville skrive en lovændring ind, der gav skolerne ret, sort-på-hvid, til at forbyde mobiler. På den måde, mener Dahl, kan man komme eventuel lokalpolitisk ‘bøvl’ og tvivl fra forældre i forkøbet.
Med andre ord: skolerne har fuld autoritet til at bestemme, om mobilerne skal forbydes eller ej. Og tallene viser, at flere skoler allerede vælger at vinke farvel til mobiler i timen. Én skole på Frederiksberg har endda valgt at udelukke mobiler i det hele taget – også som redskab i undervisningen.
Læs mere:
Skoleliv.dk: Repræsentanter fra LA, V og DF om at skrive mobilforbud ind i loven.
Dagens.dk: Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg, indfører totalforbud mod mobiler.

Argumenter mod mobilfri skole

1. Vi skal lade eleverne tage stilling selv.
Én af de stærkeste argumenter mod mobilforbud er egentlig ikke, at eleverne skal have mobilen fremme i tide og utide. I stedet handler det om at italesætte digitale devices på en måde, hvor eleverne klædes på til at vælge til og fra. Ved at give eleverne en stemme i diskussionen kan man fremme deres digitale dannelse og styrke deres selvstændige beslutningstagen.
Læs mere:
Politiken.dk: Marlene Barkhus, formand for Undervisningsudvalget i Frederiksberg, om at lære eleverne at bruge mobiler som arbejdsredskaber.

2. Digitalisering er et grundvilkår i vores verdenssamfund.
Andet argument for mobiler i skolen læner sig op af det omdiskuterede spørgsmål: hvad uddanner vi til? Danmark er digital, og digitalisering er kommet for at blive – derfor giver det ingen mening at udelukke digitale devices fra skolen. Hvad end lærerne kan lide det eller ej, og uanset om eleverne forstyrres af eller helt ignorerer mobilerne, skal klasselokalet følge med resten af verdenen. Mobiler, tablets, bærbare, smartboards og andet IT skal om noget fremhæves endnu mere i undervisningen, ikke bare for at lære eleverne tekniske færdigheder, men også digital omtanke.
Læs mere:
Altinget.dk: Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet om at ruste elever til fremtidig konkurrence på det globale arbejdsmarked.

3. Hvis vi ignorerer det, vokser problemet kun.
Tredje argument kredser om de negative følgevirkninger, som mobilbrug ofte ender i samme båd som: Stress, afhængighed og cybermobning kan mindskes, mener mange, ved simpelthen at fjerne adgang til cyberspace. I virkeligheden er der ingen forskning der peger på mobilen som direkte årsag til mistrivsel og stress, fremhæver læge og phd Lone Ross Nylandsted. Tværtimod, hvis vi blot forbyder mobiler og ikke opdrager vores børn digitalt, kan vi risikere at se flere stressede unge. Hvis vi er bange for, at mobiler kan være medvirkende til stress, må vi blive bedre til at aktivt bruge dem – i stedet for blot at gemme dem væk til efter timen.
Læs mere:
dr.dk: Om sammenhængen mellem mobilbrug og stress, med udtalelser fra en række eksperter.

Hvad betyder digital dannelse?

Digital dannelse handler lidt firkantet sagt om at være digital på en god og konstruktiv måde. Det handler altså om at være dannet, også i den digitale verden, hvor spillereglerne kan være svære at gennemskue, og hvor vi er sociale på helt nye måder. 

Der findes ikke én fasttømret definition på begrebet digital dannelse, men allerede i 1990’erne kom begrebet til Danmark, da Kirsten Drotner, professor i medievidenskab på Syddansk Universitet, introducerede begrebet som en pendant til den engelske digital literacy. I 2016 blev digital dannelse for første gang skrevet ind i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og siden er der kun kommet større fokus på digital dannelse og digitale kompetencer i dansk uddannelsesregi. 

I vores meget digitale samfund giver det også god mening. Det kræver nemlig træning, hvis man skal begå sig som et dannet menneske i det digitale. Men digital dannelse kan ikke stå alene. Dannelse bør kobles til digitale færdigheder, altså evnen til rent teknisk at kunne begå sig online. Tilsammen skaber dannelsen og færdighederne grundlaget for, at vi kan blive digitalt kompetente mennesker – som vist i formlen her:

Digital dannelse + digitale færdigheder = digitale kompetencer

Hvordan bliver du digitalt dannet?

Du opnår digital dannelse ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den digitale verden. Det gør du ved at forholde dig positivt, men også kritisk til andre brugere. Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer, når du er online.

Hvilke færdigheder kræver det?

De fleste af os har digitale færdigheder i en eller anden grad. Du udviser fx simple digitale færdigheder på computer og mobil ved at chatte, købe og sælge, oprette profiler, lave opslag, spille spil og så videre. Hvis du også kan programmere, fx kode apps og hjemmesider eller er ekspert i billed- og videoredigering, har du avancerede digitale færdigheder. Jo bedre færdigheder du har, des bedre muligheder har du for at handle reflekteret på nettet – simpelthen fordi din erfaring og din tekniske viden er nødvendig for at forstå den digitale verden.

Hvad betyder det så at have digitale kompetencer?

Selv computerhajer kan savne digitale kompetencer, hvis deres færdigheder bliver brugt til ulovlige eller uetiske formål, der kan såre eller gøre livet besværligt for andre mennesker. Derfor kan færdighederne ikke stå alene, hvis du vil kalde dig selv digital kompetent. Men du har til gengæld opnået digitale kompetencer, når du både kan bruge dine digitale færdigheder, og samtidig er reflekteret omkring, hvordan du er digital.