Guide: Hjælp dit barn til sunde digitale fællesskaber

Børn lever i dag en stor del af deres ungdomsliv på nettet, og det har betydning for børnenes fællesskaber på godt og ondt. For det, der sker på Snapchat og Discord, påvirker dit barns relationer i ligeså høj grad som det, der sker i skolegården.

Maria Larsen Ehrenreich
Specialkonsulent

© Alle rettigheder til denne artikel er forbeholdt Center for Digital Dannelse

Senest opdateret 21. sep. 2022


Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Mange børn får i dag deres første telefon i 8-9 års alderen, og i den alder har de fleste allerede dyppet tåen i den digitale verden. Og telefonen dækker ikke kun behovet for at ringe hjem til mor og far – den er også en vigtig spiller i børn og unges sociale liv. For eksempel har mere end hver fjerde dansker mellem 12 og 18 år en profil på et bestemt socialt medie for ikke at stå udenfor et fællesskab. Det viser en rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Og hvis du synes, det kan være svært at følge med som forælder, er du ikke den eneste. For hvordan støtter man egentlig sit barn i en verden, man knap nok selv kender?

1. Stil spørgsmål (med måde)

Det første – og måske vigtigste – vi som forældre kan gøre, er at vise vores børn, at vi faktisk er interesserede i alle dele af barnets liv, også de digitale. Det gør vi bedst, når vi husker at spørge ind til børnenes hverdag på nettet på samme måde, som vi spørger dem ind til, hvordan det gik til kajak, eller hvad de har lavet i ungdomsklubben i dag. Det er selvfølgelig en balance, for børnene gider ikke et forhør. Men prøv dig frem og grib chancerne, når de er der. Det er fx oplagt at spørge ind til dit barns gamer-sprog, når du hører et udtryk, du ikke forstår. Eller at spørge, om du må prøve et filter, når Snapchat alligevel er åben. Børn synes tit, at det er sjovt at være eksperten. 

2. Bevar roen

Desværre fylder bekymringerne tit meget i snakken med vores børn. Det skyldes sikkert, at vi voksne får sved på panden, når vi hører om alle de ting, der kan gå galt på nettet. Men vi skal huske, at børn og unge ikke skelner mellem online og offline på samme måde, som voksne gør – og at livet online (ligesom det offline) rummer både gode og dårlige oplevelser. 

Til gengæld er mange børn opmærksomme på deres forældres kritiske syn på nettet, og det kan være en af grundene til, at de ikke deler digitale problemer med os voksne.

Så tag en dyb indånding, og trøst dit barn frem for at skælde ud, hvis han eller hun står i en svær situation online, også selvom dit barn selv bærer en del af ansvaret. Alternativet er, at dit barn vælger at stå alene med problemerne, og så får du slet ikke chancen for at hjælpe.

3. Snak om mediedesign

Alt det betyder selvfølgelig ikke, at du slet ikke må dele dine egne holdninger eller være kritisk. Men husk, at det digitale ofte er en adgangsbillet til fællesskaber, og at problemerne ikke altid er skærmenes skyld. Nogle ting handler mere om social dannelse, og den kommer med tiden, når vi støtter vores børn.

Når det er sagt, så er der dog nogle funktioner, som det kan være en god idé at tale med dit barn om. På medier som F3, Jodel og Reddit kan man fx stille hinanden anonyme spørgsmål. Den funktion frister desværre nogle børn og unge til at være ekstra grove, fordi de ikke skal stå på mål for det, de skriver. På medier som Snapchat og Messenger kan muligheden for at oprette grupper give problemer med, at enkelte elever holdes udenfor. Når de børn, der ikke er inviteret med i fællesskabet, opdager gruppen, er det selvfølgelig både sårene og kan være ødelæggende for klassefællesskabet, også offline. 

Spørg derfor dit barn ind til, hvordan medierne fungerer, og få råd til at håndtere online mobning her. 

4. Snak om skriftlig kommunikation

På nettet foregår rigtig mange samtaler på skrift. Her bliver mange signaler til få, når kropssprog, ansigtsmimik og toneleje reduceres til korte beskeder. Derfor er det en god idé, at du som forælder taler med dit barn om forskellen på online og offline kommunikation. Du kan også oplagt opfordre dit barn til at spørge direkte, hvis han eller hun er i tvivl om, hvad en anden person mener i en besked.

For nogle unge – især dem, der er generte eller introverte – kan det dog være en fordel at indgå i fællesskaber, hvor man primært skriver sammen. Det kan føles lettere at få ordet, og det giver mere tid til at formulere sig. Så der er altså også fordele ved det skriftlige.

Læs mere om, hvordan børnene bruger forskellige sociale medier her.

5. Snak om svartider og FOMO

Et andet vilkår ved det digitale er, at kommunikationen ofte er asynkron, altså forskudt i tid og sted. En rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at knap halvdelen af de adspurgte elever i 6. og 9. klasse synes, at man bør svare vennerne på sociale medier, så snart man har læst en besked. Men det kan være svært at efterleve, og børnene taler sjældent med hinanden om deres forventninger. Forskellige opfattelser af, hvornår det er god stil at svare, kan derfor bidrage til irritation og stress blandt børn og unge.

Nogle børn oplever også stress i en anden form, nemlig FOMO (fear of missing out). Denne følelses opstår, fordi man på sociale medier let kan følge med i andres “perfekte” liv. Og det kan få børn til at føle sig kedelige og utilstrækkelige. I en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet angiver hele 66% af pigerne og 40% af drengene i de sene teeangeår, at det kan være stressende at følge med på sociale medier. 

Spørg derfor både dit barn, om han eller hun har talt med vennerne om svartider, og tag en snak om begrebet FOMO. Måske kender du selv følelsen? I så fald kan du oplagt tage udgangspunkt i dine egne oplevelser.

Fakta: De 5 mest populære fællesskaber

Her er de fem mest populære sociale medier blandt danske unge i alderen 13-17 år. Tallene viser, hvor stor en andel af børnene der bruger det enkelte medie.

  • Youtube: 86%
  • Snapchat: 86%
  • Instagram: 76%
  • TikTok: 69%
  • Messenger: 69%

Kilde: Red Barnet 2021