3 gode råd til at tale om børns digitale liv

Som voksen kender du måske fornemmelsen af, at børn og unge er lysår foran dig, når det handler om alt, hvad der foregår online. De kan navnene på de store influencers, har styr på de nyeste TikTok-trends og navigerer sikkert rundt i computerspil, du måske knap nok kender navnene på.

Men bare rolig – du behøver hverken blive gamer eller oprette profiler på samtlige sociale medier for at kunne tale med børn og unge om deres digitale liv. Til gengæld har de såkaldt “digitalt indfødte” rigtig meget brug for os voksne til at tale om emner som grænser, følelser og fællesskaber, der alle knytter sig til deres online færd.

Så her er vores tre bedste råd til, hvordan du som voksen kan starte en god og nysgerrig dialog om børnenes digitale liv.

1. Vis interesse (også når der ikke er noget galt)

Ligesom vi husker at spørge ind til fodbold, ridning eller skoledagen, skal vi vænne os til at spørge ind til børnenes digitale liv med nysgerrighed og selvfølgelighed.
Vi oplever desværre tit, at samtalen om det digitale først kommer, når der har været en negativ medieomtale af et socialt medie, eller hvis der er opstået problemer med digital mobning i klassen.

Men vi bliver nødt til at forstå, at det digitale liv har rigtig mange facetter og ligesom det fysiske liv kan være både sjovt, spændende, svært, ubehageligt og alt derimellem.
Det er vigtigt at spørge ind med oprigtig nysgerrighed på en ikke-dømmende måde og huske at lytte.

Spørg fx:

  • Hvad har du egentlig lavet online i dag?
  • Hvilke apps er allermest populære i klassen for tiden?
  • Hvad er dit yndlingsspil? Vil du vise mig, hvordan man spiller det?
  • Kan du lære mig, hvordan TikTok fungerer?
  • Hvad er de 3 sjoveste ting, du har set på nettet den seneste uge?

2. Anerkend behovet (selvom du ikke forstår det)

Vi taler ofte med forældre om, hvilke sociale medier eller spil, deres børn må bruge og ikke må bruge. Det er meget individuelt, og mens nogle giver lov til det hele, er andre mere optaget af aldersgrænser, indhold og potentielle faldgruber.
Uanset hvad er det vigtigt at forstå, at spil og sociale medier blandt børnene er en adgangsbillet til fællesskabet. Det betyder ikke, at man ikke må sætte rammer og retningslinjer for barnets brug, men blot at vi som voksne skal tage alvorligt, at en del af klassens fællesskab foregår online.
Derfor nytter det ikke at affeje barnets reaktion som overdrevet eller hysterisk, hvis hun eller han bliver ked af eller vred over ikke at måtte være på et socialt medie eller spille et spil, som mange andre i klassen spiller.
Det samme gælder, hvis et barn bliver holdt uden for grupper på eksempelvis Messenger, Snapchat eller Discord, hvor resten af klassen joker og holder hinanden opdateret uden for skoletiden.

Overvej:

  • Kan klassen blive enige om en måde at være til stede online, hvor ingen føler sig holdt udenfor?
  • Hvis du er forælder, kan der så være en måde, du kan acceptere, at dit barn bruger sociale medier på? (Måske skal Instagram-profilen være privat, så det kun er barnets venner, der kan se den? Måske skal I være sammen om at lave TikToks? Måske skal I aftale, hvad man sender billeder af på Snapchat og til hvem?)
  • Kan du give barnet et alternativ i stedet for blot at sige nej?
    (Fx “Jeg forstår godt, du gerne vil være på TikTok, men det må du ikke lige nu. Det må du, når du fylder 13 år, som er appens aldersgrænse”)

3. Undgå løftede pegefingre (selvom det kan være svært)

Ind imellem støder børn og unge på ubehagelige oplevelser, når de er online. Måske er de kommet til at dele noget, de ikke skulle have gjort. Måske er de blevet afpresset af en person, de ikke kender. Eller måske har de fået set en voldelig video, som viste sig at være mere uhyggelig, end de først havde troet.

Ind imellem gør vi noget dumt, støder på mennesker, der ikke vil os det godt eller bliver vidner til noget, vi ikke skulle have set. Sådan er det i den fysiske verden, og det er ikke anderledes online.

Som voksen bliver du måske forskrækket eller får lyst til at spørge: “Hvorfor skulle dog også klikke på det?!”.
Men – og vi ved, det er lettere sagt end gjort – prøv at se, om du kan trøste og hjælpe i stedet for at skælde ud. Din elev eller dit barn har brug for en voksen, der lytter og for hjælp til at navigere online.

Få hjælp til digitale krænkelser

Hvis dit barn eller din elev har været udsat for en ubehagelig eller krænkende oplevelse på nettet, er der hjælp at hente hos Red Barnets SletDet-rådgivning på www.sletdet.dk.

Hvad siger loven om billeddeling?

De mange mediehistorier om ulovlig billeddeling er nok til at give de fleste af os grå hår. Ikke mindst fordi konsekvenserne er store – både for ofrene og dem, der deler de ulovlige billeder. Og antallet af sager har faktisk været stigende i de seneste år. Forhåbentlig skyldes det, at vi er blevet bedre til at tage sagerne alvorligt, og at flere sager derfor meldes til politiet. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi fortsat arbejder for, at alle danskere forstår alvoren.

Når vi hos Center for Digital Dannelse snakker med børn, unge og voksne om emnet, plejer vi at fortælle om tre vigtige paragraffer, så vi alle er med på, hvor grænserne går – ikke kun de moralske, men også de lovmæssige. Derfor får du også et lynkursus i netop de tre paragraffer.

 


Blufærdighedskrænkelser

Paragraf 232 er ofte i spil, når sager om digitale krænkelser skal for retten. Paragraffen handler nemlig om blufærdighedskrænkelse, men man kan blive dømt for mere end blot at krænke offerets blufærdighed.

I nogle sager dømmes den anklagede også for at krænke blufærdigheden hos dem, han eller hun sender de krænkende billeder eller videoer til. Det er bl.a. tilfældet i nogle af sagerne fra Umbrella-komplekset, hvor modtagerne direkte i en chat-besked har givet udtryk for, at de ikke brød sig om at modtage de tilsendte videoklip.

I mange af sagerne ender dommen på langt under 2-4 års fængsel, som paragraffen ellers tillader. Ofte får de unge en bøde eller en betinget fængselsdom på en måned eller to. Men bødernes størrelse er dog vokset markant i de senere år.

 


Deling af børneporno

Paragraf 235 bliver populært kaldt pædofili-paragraffen, og det lyder selvfølgelig voldsomt i lyset af, at flere unge nu også dømmes efter denne paragraf. 

Kernen i paragraffen er børneporno – det vil sige både besiddelse og distribution af seksuelt krænkende billeder af børn og unge under 18 år. Og loven er klar på det her punkt: børn under 18 år kan ikke selv give deres samtykke til, at denne type billeder og videoer deles. Dét bør de unge vide. 

Hvis man dømmes efter denne paragraf, får man en plet på den del af sin straffeattest, som kaldes børneattesten. En plet på børneattesten står der i helt op til 20 år – også selvom den dømte var under 18 år, da delingen fandt sted.

Derfor er konsekvenserne ved at blive dømt for overtrædelse af paragraf 235 særligt store – så længe man har en plet på børneattesten, er det nemlig udelukket, at man får lov at arbejde med børn og unge. Ikke kun professionelt som fx lærer, men også i frivillig sammenhæng, fx som træner i den lokale fodboldklub.

 


Krænkelser af privatlivet

Paragraf 264 bruges i sager, hvor offeret er over 18 år, og faktisk bruges paragraffen ikke kun, når det handler om deling af nøgenbilleder og andet seksuelt indhold.

For eksempel blev 14 danskere i 2019 sigtet efter samme paragraf, da de delte den forfærdelige Marokko-video, hvor en 24-årig dansk kvinde fik skåret halsen over. Og lad os lige punktere myten om, at det kun er de unge, der deler ulovlige videoer: De sigtede i sagen var nemlig ikke kun teenagere. De yngste var ganske vist meget unge – faktisk under den kriminelle lavalder – men den ældste var 69 år. Flere af de sigtede i Marokko-sagen blev dømt, og dommene lød bl.a. på 3 måneders betinget fængsel og krav om samfundstjeneste.

Hvad er digital selvskade?

I 2021 havde rådgiverne på Børnetelefonen flere end 55.000 samtaler med børn og unge. Det er et rekordstort antal opkald for tjenesten. 5,4% af samtalerne handlede om selvskadende adfærd, mens 7% handlede om selvmordstanker eller selvmordsforsøg.

Børns Vilkår har ikke opgjort i hvilket omfang, det er knyttet til sociale medier. Men både selvskade og selvmordstanker dyrkes (desværre) blandt børn og unge også i digitale fællesskaber.

Viden om digital selvskade er stadig ret begrænset, men der forskes både i Danmark og internationalt for at blive klogere på området. Indtil videre arbejder fagfolk med tre begreber, når de skal forklare, hvad digital selvskade er:

Self-baiting

Self-baiting handler om at opsøge steder på nettet, hvor man kan opfordre eller opildne andre til at svine en til. Altså, at gøre sig selv til skydeskive for andres negative reaktioner og kommentarer. Self-baiting kan fx ses i den digitale trend RoastMe, som går ud på, at man lægger et billede af sig selv op på et internetforum (som regel på Reddit) med en lap papir, hvor der står “roast me”. Herefter ‘rister’ andre brugere dig ved at kommentere negativt på dit billede. For nogle er RoastMe en sjov leg, men for andre kan det være en måde at udøve digital selvskade og få sin værste selvkritik bekræftet.

Auto-trolling

En anden form for digital selvskade er auto-trolling. Auto-trolling består i at oprette en falsk profil med det formål at nedgøre sig selv på nettet. Altså, udgive sig for at være en anden og kommentere negativt på ens rigtige profil – fx ved at skrive nedladende bemærkninger til billeder, videoer eller opslag. 

Det kan være svært at forstå, hvorfor man har lyst til at ‘trolle’ sig selv på den måde. For nogle unge kan det være et håb om, at andre vil komme dem til undsætning og tage dem i forsvar mod den “hemmelige” mobber. Men der er langt flere motivationer og bevæggrunde end det. Forskningen på området er under hastig udvikling, men fortsat begrænset. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har udviklet et studie om auto-trolling blandt unge i Danmark. Studiet beskriver, hvordan unge udøver auto-trolling med henblik på at få reaktioner og positive kommentarer, samt vække bekymring hos andre.

Birgitte Gade, som er projektleder i videnscenteret hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade fortæller, at forskningen umiddelbart peger på, at det ofte er unge i en sårbar eller udsat position, der autotroller sig selv. Det kan fx være unge, som har været udsat for mobning, udøver fysisk selvskade, har symptomer på en spiseforstyrrelse eller har risikoadfærd i forhold til kriminalitet eller stoffer. 

Birgitte Gade fortæller, at det for nogle er “for sjov”, mens andre fx autotroller, fordi de ønsker en reaktion fra andre, ønsker omsorg, vil teste om de har nogle rigtige venner, selv vil tage kontrol over mobningen – eller ønsker at understrege over for andre, hvor dumme eller uduelige, de føler sig. 

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har også lavet et litteraturstudie, der på baggrund af eksisterende forskning beskriver fænomenet digital selvskade. Ifølge studiet er digital selvskade især udbredt hos unge i mistrivsel og kan være et råb om hjælp.

Læs mere på foreningens hjemmeside: Digital selvskade: Når unge mobber sig selv online | Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Digital dokumentation af selvskade

Det er vigtigt for os alle at passe ind, føle os forstået og have nogen at spejle os i. For nogle børn og unge spiller selvskade eller en spiseforstyrrelse en stor rolle i identitetsdannelsen og deres ungdomsliv. Rundt om på nettet og især på sociale medier findes de hinanden i digitale fællesskaber, hvor selvskade og spiseforstyrrelser er omdrejningspunktet. 

Her dokumenterer de selvskaden eller spiseforstyrrelsen ved fx at uploade billeder af sår, blå mærker, måltider eller (meget tynde) kroppe. Denne typer af fællesskaber er ret komplekse. For på den ene side støtter og trøster brugerne hinanden, på den anden side dyrkes den selvskadende adfærd i fællesskab, og brugerne hjælper hinanden med råd og vejledning i metoder til selve selvskaden og måder at gemme den for omverdenen på. 

Den digitale selvskade kan også have forskellige formål: i nogle tilfælde er det en mestringsstrategi for store og vanskelige følelser eller hverdagens stress, i andre tilfælde kan det være et råb om hjælp og opmærksomhed.

Et af de mest kendte af denne typer fællesskaber er Priv-netværket, som bl.a. udbredes på ungdomspsykiatriske afdelinger. Også ved fællesskaber som dette er forskningen ret begrænset, men psykiatrisk sygeplejerske Malene Eiberg Jensen har fået en bevilling til en ph.d-afhandling om netop digital selvskade, som forhåbentlig vil være med til at hjælpe fagpersoner til bedre at kunne hjælpe unge med (digitalt) selvskadende og spiseforstyrret adfærd i fremtiden.

Kender du nogen, som kæmper med digital eller fysisk selvskade, kan du opfordre dem til at søge hjælp. Søg fx rådgivning hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning

Seksualundervisning: Gode råd om sexting

Danske unge er dygtige til at bruge internettets mange muligheder, også når de flirter. Men i lyset af nyere sager om billeddeling står det klart, at de unge kan blive bedre til at passe på sig selv og andre, når de flirter online. Og her spiller vi voksne en vigtig rolle. 

Mange steder har billeddeling allerede været på skoleskemaet, og det er en god idé. Det er nemlig vigtigt at tale med eleverne om de konsekvenser, det kan have at dele frække billeder på nettet. Men de unge har brug for mere end formanende ord. For ligegyldigt om vi voksne forstår det eller ej, så er delingen af de såkaldte ’nudes’ blevet en del af den digitale flirt.

Eleverne har brug for konkrete råd til, hvad de selv kan gøre for at undgå, at deres flirtende billeder ender med at florere frit på nettet. Og derfor har vi samlet en guide med 5 råd, som du kan bruge i seksualundervisningen. Rådene giver de unge nogle konkrete bud på, hvordan de bedre kan beskytte deres frække billeder. 

1: Afstem forventninger

Det lyder måske ikke så sexet at starte en flirt med at forventningsafstemme. Men det kan være en rigtig god idé, så du og din flirt er enige om, hvad I må og ikke må med billederne. Aftal fx, om I må tage screenshots af hinandens billeder eller gemme dem lokalt på computeren eller telefonen. I kan også aftale, at I sletter hinandens billeder efter en uge eller i tilfælde af, I ikke længere ses. Det er også en god idé at aftale, hvem der må se billederne.

2: Brug en sikker kanal

Det er nemt at bruge Messenger, Snapchat eller din telefons indbyggede beskedservice til at sende dine frække billeder. Men måske skal du hellere vælge en mere sikker kanal til de private beskeder? På den måde undgår du, at der ligger digitale kopier på en server et sted, som risikerer at blive hacket.

Vælg derfor en service, som er krypteret. Så er det nemlig kun dig og din modtager, som kan være en del af samtalen og få adgang til det, I sender til hinanden. Signal eller WhatsApp er gode bud på sikre beskedservices. De to apps bruger nemlig en såkaldt end to end-kryptering, hvilket virker som en sikker tunnel mellem dig og modtageren. Det kræver dog, at I begge har downloadet appen.

3: Undgå kendetegnende detaljer

Du bør også tænke over, hvad du egentlig fotograferer. Undgå at tage frække billeder, hvor du også viser dit ansigt, eller billeder, der fremhæver detaljer som piercings, tatoveringer, ar eller andet, som folk hurtigt kan kende dig på. Altså: Less is more!

4. Slet billedernes metadata

Som en ekstra sikkerhed kan du også slette dine billeders metadata, inden du sender dem. Metadata er informationer om fx din lokation, som gemmes i billedfilen. Heldigvis kan apps som ViewExif til iPhone eller Exif til Android skrubbe dine billeder fri for metadata. På den måde er det sværere at føre billederne tilbage til dig, hvis uheldet skulle være ude, og billederne bliver delt.

5: Mærk dine billeder tydeligt

Sidst, men ikke mindst, kan du vælge at mærke dine billeder med modtagerens navn. Så er der ikke nogen tvivl om, hvem dine billeder er til – og hvis din modtager alligevel vælger at dele billederne, kan du og alle andre hurtigt se hvem, der er den ansvarlige.

Alt fra Photoshop til iPhones indbyggede Markup-funktion kan klare jobbet. Og husk selvfølgelig altid at overveje, om du har tillid til modtageren, inden du sender noget. Og vigtigst af alt: Send aldrig noget, du ikke har lyst til. Du sætter dine egne grænser!

Find hjælp og få anonym rådgivning

Vi håber ikke, det sker, men skulle du eller en ven havne i en situation, hvor jeres billeder er blevet misbrugt, er der heldigvis hjælp at hente. På siden sletdet.dk kan du nemlig få gratis, anonym rådgivning og blive klogere på lovgivningen. Du kan også finde guides til, hvordan du sletter eller anmelder delt indhold på forskellige medier.

Guide: Børnenes yndlingsspil

Det kan føles som en stor mundfuld at følge med i børnenes verden af computerspil. Men det er faktisk en rigtig god idé at gøre. For når du viser interesse og spørger ind til dit barns onlineliv – både i spil og på sociale medier – er du samtidig med til at gøre samtalen om det digitale til en naturlig del af hverdagen. Og det har mange fordele. For det første vil danske børn og unge rigtig gerne fortælle om det, de oplever online. Og for det andet er det nemmere for dem at spørge dig til råds, hvis du viser interesse og kender lidt til de steder, de færdes online. Derfor er nogle af vores – synes vi selv – bedste råd til forældre med børn, der gamer:

  • At du skal spørge dit barn, hvad han eller hun har oplevet i sit spil – og gør det ofte.
  • At du beder dit barn vise dig spillet. Måske kan du endda få lov at prøve det.
  • At du laver regler, der passer til spildesignet. I Fortnite kan du fx aftale med dit barn, hvor mange runder han eller hun må spille i stedet for at sætte en skarp tidsbegrænsning på spillet. Så afbryder du ikke midt i en runde, og på den måde undgår du skænderier, hver gang computeren skal slukkes. I andre spil giver det måske mening at aftale, at dit barn lukker spillet ved næste save-point (et sted i spillet, hvor spilleren har mulighed for at gemme).

For at kickstarte snakken om det digitale, har vi lavet en guide til nogle af de mest populære computerspil blandt børn og unge i Danmark. Herunder kan du således læse lidt om de enkelte spil og deres fordele og ulemper – de står i alfabetisk rækkefølge.

Vi har forresten lavet samme nummer med de mest populære sociale medier, som du kan læse om i artiklen: Guide til dit barns digitale fællesskaber. God fornøjelse.

 

Among Us

Among Us har siden 2020 været et kæmpe hit blandt børn i flere aldre. Spillet er bygget op som en leg, hvor man skal gennemskue, hvem der er skurken, og hvem der er ens allierede. Det foregår på en ødelagt rumstation, hvor et hold på op til 10 deltagere skal fikse de ødelagte dele for at vinde. Men mindst én af spillerne er en skurk, som i skjul skal forsøge at ødelægge endnu mere på rumstationen og måske endda slå de andre spillere ihjel. Undervejs skal gruppen diskutere og stemme om, hvem der mon er skurken. Gætter de rigtigt, vinder de. Spillet er intenst, men en runde varer kun op til fem minutter, og grafikken er hverken realistisk eller særlig voldsom. 

Aldersgrænse
Ifølge den europæiske PEGI-mærkning er Among Us egnet til børn i alderen 7+ år. Grafikken er hyggelig og vil for de fleste børn ikke virke skræmmende, så det er et velegnet spil til de mindre børn, og det kan også sagtens spilles af børn, der ellers ikke er de store gamere.

Fordele
Among Us er et super socialt spil, som vil være sjovt og spændende for de fleste børn. Samtidig fjernes skældsord automatisk fra chatten blandt deltagerne, men man kan også slå en censor chat-funktion til, så endnu flere ord fjernes. Spillet kan desuden nemt sættes op, således at man kun spiller med folk, man allerede kender.

Ulemper
Der er en vis risiko for, at afstemningerne i spillet kan bruges til at drille de andre medspillere, og for nogle børn kan det også føles ubehageligt, når de selv er skurken.

 

Call of Duty

Call of Duty er en meget populær serie af skydespil, hvor man spiller en soldat, der sendes på forskellige missioner.
Handlingen i de første tre spil i rækken udfolder sig under 2. Verdenskrig, mens de to seneste Call of Duty-spil foregår i nyere tid: ét foregår under Den Kolde Krig, mens handlingen i den allernyeste udgave udspiller sig i en nær fremtid.
Tidligere kunne man spille alene, men i de nyeste udgaver er single player-funktionen skrottet, og man spiller i stedet i hold og skal samarbejde med andre spillere.

Aldersgrænse
Den vejledende alder er 18+ år, men Call of Duty spilles også af yngre spillere – og det er heller ikke direkte forbudt.

Fordele
Spillet er ganske underholdende, og – ligesom mange andre computerspil – træner det spillerens finmotorik og reaktionsevne.

Ulemper
Spillet kan være voldsomt for yngre spillere – deraf den vejledende alder. Derfor bør man som forældre se nogle videoer af spillet, inden man lader sit barn spille det. Man kan finde videoer på YouTube eller spille sammen med sit barn i begyndelsen.

 

CS:GO

Counter-Strike: Global Offensive (ofte forkortet CS:GO) er et taktisk online-spil, og det fjerde i Counter-Strike-serien. Her dyster spillerne mod hinanden i to hold: terrorister og anti-terrorister. Terroristerne skal enten plante en bombe eller holde gidsler, mens det andet hold – ikke overraskende – skal forhindre dem i at gøre netop det. Man kan også forsøge en anden taktik, nemlig at udrydde modstanderne én efter én.
Gamerne taler sammen via headsets, når de spiller, og det er på den måde, de koordinerer angreb osv.

Aldersgrænse
Spillet har en vejledende alder på 18+ år, men er ikke forbudt for yngre spillere. Generelt er PEGI-mærkningen, som står bag aldersanbefalingen, kun vejledende. Når det er sagt, har CS:GO og andre Counter-Strike-spil dog en del indhold, som kan virke voldsomt eller skræmmende.

Fordele
CS:GO er blodigt, men sjovt, og spillerne har mulighed for at avancere og blive bedre. Det kan de fx, når det gælder håndtering af skydevåben. Hvert våben har nemlig sit eget ladesystem og egne fordele og ulemper, og det kræver timevis af  træning, hvis man for alvor vil mestre hele pakken.

Ulemper
Der er ofte en hård tone mellem spillerne, og spillet kan være voldsomt for de yngste. Derudover har spillet et intenst gameplay og indeholder både vold og blod, og alt det kan være ubehageligt for børn.

 

Fortnite

Fortnite er et særdeles populært computerspil, som spilles af både drenge og piger. De spiller enten alene eller sammen med andre i hold af to eller fire spillere. Hold eller ej, så starter spillet med, at 100 deltagere kastes ud på en ø fra en svævende bus. Herefter går det i al sin enkelthed ud på at dræbe de andre spillere og være den sidste overlevende på øen. Men for at nå dertil, må spillerne bevæge sig rundt på øen for at finde våben, de må bygge huse og ramper, der kan bruges i kampen mod de andre, og de må samarbejde med holdkammeraterne for at kunne vinde.
Fortnite er som udgangspunkt gratis, men det er muligt at tilkøbe en masse ekstra grej i spillet, og det frister mange børn og unge. De tilkøbte ting forbedrer ikke ens vinderchancer, men de har en vis coolness-faktor. Spillerne køber især de såkaldte skins, som giver deres figurer et lækkert outfit, en fed dans, sejt hår, flottere våben eller noget helt femte.

Aldersgrænse
Den officielle aldersanbefaling er 12+ år, og det lyder måske ungt taget indholdet i betragtning. Men grafikken er hverken særlig realistisk eller blodig, så spillet er ikke så voldsomt, som det lyder.

Fordele
Spillet er på mange måder socialt og træner børnenes samarbejdsevner, når de spiller i hold. Derudover kan de også opfinde og udfolde sig kreativt, når de bygger ramper og huse i spillet.

Ulemper
Fordi man kun kan være fire spillere på et hold, risikerer man, at nogle børn holdes udenfor, når der spilles. Man skal heller ikke undervurdere den sociale kapital, det giver at have de rigtige skins.

Grand Theft Auto

Grand Theft Auto (ofte kaldet GTA) er en spilserie i action-genren. Spilleren styrer den kriminelle hovedperson gennem en række missioner i forskellige byer. Missionerne består typisk af ulovligheder i større eller mindre skala – det kan være alt fra bankrøverier til likvideringer eller biltyverier, som navnet hinter.  

Aldersgrænse
Den vejledende alder er 18+ år, men det er ikke uset, at børn helt ned til 7-8 år spiller GTA.

Fordele
GTA er både underholdende og nervepirrende.

Ulemper
Spillet er ofte blevet kritiseret for sine voldelige scenarier, men det er også dem, der gør spillet interessant at spille. Det kan dog være meget voldsomt for de yngste, og som forældre børn man derfor grundigt overveje, om ens barn skal spille netop dette spil.

 

Minecraft

Minecraft er et såkaldt sandkasse-spil, hvor spillerne bygger forskellige ting efter egen fri fantasi med de materialer, de indsamler i spillet. På den måde træner børnene deres teknik- og formforståelse, og det kan de også bruge offline.
Det overordnede mål i spillet er at samle ressourcer og bygge ting for at overleve angreb fra monstre, der kommer frem i mørket. Det kan man gøre alene eller i samarbejde med andre spillere. Spillerne kommunikerer med hinanden via chatfunktionen i spillet eller via Skype eller Discord, som de kører sideløbende.

Aldersgrænse
Minecraft har en aldersanbefaling på 7+ år, men en del børn stifter bekendtskab med spillet, før de fylder 7. For nogle børn er det helt okay, mens det for andre kan være en god idé at vente. Visse dele af spillet kan være skræmmende, fx når det bliver nat, og monstrene kommer frem.

Fordele
Børn, der spiller Minecraft, træner samtidig deres form- og teknikforståelse. De kan også øve sig i at samarbejde.

Ulemper
Børnene kan have svært ved at styre deres sprogbrug i chatten eller på Skype eller Discord, når de taler med mod- og medspillere. Det er desuden ikke usædvanligt, at de bliver inviteret til samtaler med spillere, som de ikke kender i forvejen. Det hænder også, at børnene prøver at snyde sig til bedre ressourcer i byttehandler med andre spillere. Visse dele af spillet kan også virke skræmmende.

 

Roblox

Roblox er ikke kun ét spil, men en platform med mange forskellige spil, som især er populært hos yngre børn under 10 år. Brugeren har sin egen avatar – en virtuel figur – som repræsenterer ham eller hende i online-universet. Der kommer hele tiden nye spil til i Roblox, og de kan være tilføjet af både professionelle udviklere og privatpersoner – derfor kan det også være lidt svært at holde overblik over alle de typer af indhold, man kan møde i Roblox. Brugerne kan desuden chatte med hinanden, og de kan samarbejde om kreative projekter eller spille sammen. Roblox er gratis, men vær opmærksom på, at det koster penge at tilkøbe tøj til sin avatar samt premium byggematerialer mm.

Aldersgrænse
Aldersanbefalingen for Roblox er 7+ år. Derudover kan man vælge at oprette en forældrestyret konto til børn under 13 år. En sådan konto viser – i højere grad – kun de dele af spillet, som passer til de yngste brugere.

Fordele
Ligesom Minecraft er Roblox både underholdende og velegnet til at træne børnenes form- og teknikforståelse.

Ulemper
Selvom spillene i Roblox rent grafisk er ret simple, kan der være skræmmende elementer. Nogle børn bliver desuden fristet til at bruge penge på skins (tøj til avatars og anden udsmykning) eller flere og bedre materialer til at bygge med. Derudover skal du som forælder være opmærksom på, at nye profiler per automatik er offentlige, og derfor er det en god idé at kigge på indstillingerne for dit barns konto.

 

Steam & Twitch

Vi slutter listen af med to portaler, der er gode at kende, hvis dit barn er gamer. Hverken Steam eller Twitch er computerspil, men det er her børnene følger andre spillere, finder nye spil og dyrker deres interesse for gaming.

Steam
Steam er en platform og en service, som bruges til at indkøbe, downloade og spille computerspil. Her udgives ikke kun spil fra producenten bag Steam, som hedder Valve Corporation, men også fra andre producenter, og derfor er Steam et godt sted at samle sine spil. Steam kan bruges på både Windows- og Mac-computere, og platformen fungerer også som et socialt medie, hvor andre brugere kan skrive til dig og følge med i, hvilke spil du spiller, og hvornår.

Twitch
Twitch er en af e-sportens højborge og er især populær blandt drengene. Her kan de se med, når andre brugere fra hele verden spiller og livestreamer computerspil. Som tilskuer ser du både spillet, der spilles, og du kan samtidig se og kommunikere med gameren, der typisk underholder og forklarer sine valg i spillet løbende undervejs. Samtidig kan man som bruger deltage i en chat med de andre seere, og her kan man – bl.a. ved at købe særlige emojis – donere penge til gameren. På Twitch dyrker man altså fællesskabet i små ‘fanklubber’.

Guide: Børnenes digitale fællesskaber

Et af vores – synes vi selv – bedste råd, når vi taler med forældre er: Vis interesse og spørg ind til dit barns onlineliv. Det virker måske banalt, men det kan være en stor udfordring. For hvordan taler man med sit barn om en verden, man ikke forstår? Hvor starter man? Og synes børnene, at man snager, hvis man spørger?

Lad os starte med at svare på det sidste af de tre spørgsmål – her kan vi nemlig svare: Nej, ikke hvis du spørger med måde. De fleste børn og unge vil faktisk gerne fortælle om det, de oplever online, og de sætter pris på, at deres forældre viser interesse. Det leder os videre til spørgsmål 1 og 2 – hvordan spørger man ind til en verden, man måske ikke selv forstår, og hvor starter man?

Kort sagt handler det om at komme i gang. Spørg ind på samme måde, som når du spørger dit barn, hvordan det gik til fodbold, altså åbent og nysgerrigt. Børnene nyder tit at forklare, hvordan et spil eller socialt medie fungerer, så du kan roligt stille alle de ‘dumme’ spørgsmål. Men for at give dig en fordel – inden du går i gang med at snakke med dit barn – har vi lavet en guide til nogle af tidens mest elskede sociale medier blandt børn og unge i grundskolen.

Mange børn – og drengene især – er også sociale, når de spiller computer, for her kan de samarbejde, tale og skrive med andre spillere. Derfor har vi selvfølgelig også lavet en spilguide med information om de mest elskede spil og deres fordele og ulemper.

 

YouTube

Streaming udgør en stor del af ungdommens medieforbrug, og YouTube er en kæmpe spiller i den sammenhæng. I 2018 benyttede ca. 2/3 af danske unge i alderen 9-24 år YouTube hver eneste dag. På den populære webportal kan man finde alle slags videoer, som brugerne selv uploader, bl.a. videoer med bloggere og gamere eller de såkaldte tutorials (video-guides) og kreative Do It Yourself-videoer . Hvis man opretter en konto, kan man uploade videoer på sin egen kanal.

Aldersgrænse
Man skal være 13 år for at oprette sin egen konto på YouTube, men videoerne kan også tilgås uden en konto. Siden 5. februar 2018 findes dog en særskilt børneversion, kaldet YouTube Kids, som er for børn under 13 år. Her monitoreres både indhold og reklamer af ‘menneskeøjne’, og forældre har mulighed for at styre børnenes skærmtid via en timer. 

Fordele
YouTube-videoer er ofte både underholdende og lærerige, og sitet er et godt sted at dyrke sine interesser og følge sine yndlingsbloggere. 

Ulemper
Der er ikke noget filter, der beskytter børn og unge mod videoer, der er tiltænkt ældre personer, og der findes en del voldsomme ting på YouTube. Dog kan videoer med nøgenhed og indhold af seksuel karakter kun tilgås, hvis man er registreret bruger over 18 år, og YouTube monitorerer indholdet. Ikke desto mindre findes der eksempler på, at stødende indhold sniger sig ind, også på YouTube Kids. Et andet problem er, at børn, der selv lægger videoer på YouTube, sjældent er bevidste om privatindstillinger.

 

Snapchat

På Snapchat kan brugerne sende billeder og video direkte til hinanden i såkaldte ‘snaps’ eller udgive dem i ‘stories’, som er en kronologisk række af videoklip og/eller billeder, der kan ses af alle ens kontakter i Snapchat. Et billede sendt som snap forsvinder, når modtageren har åbnet den, og indhold i ‘stories’ forsvinder efter 24 timer.
En meget populær feature er desuden Streaks, som er en digital version af legen ‘bolden må ikke røre jorden’. Et streak starter, når to brugere sender hinanden noget mindst én gang i døgnet, tre dage i træk. Herefter viser der sig et flamme-ikon ud for den pågældende kontakt, og nu gælder det om at holde liv i flammen længst muligt ved fortsat at sende hinanden en snap hver eneste dag. Et streak kan køre i alt fra tre dage til måneder eller endda år.

Aldersgrænse
Trods en aldersgrænse på 13 år bruges Snapchat også af yngre børn. Tidligere fandtes der en børneversion af appen, nemlig Snapkidz, men denne er ved at blive rullet tilbage. I Snapkidz kunne brugere tage billeder og redigere dem i appen, men ikke sende dem til andre. 

Fordele
Snapchat er glimrende til at opdyrke og vedligeholde gode venskaber, og i mange skoleklasser har eleverne en klassegruppe, hvor de dyrker fællesskabet.

Ulemper
Nogle børn oplever dog at blive udelukket fra fællesskabet, fordi de ikke bliver inviteret med i en eller flere grupper på Snapchat. Et andet problem er, at streaks kan være stressende for de børn, der har mange kørende på samme tid. Desuden kan det være svært at løse en konflikt som forældre, hvis man ikke når at se beskeden eller billedet, før det ‘forsvinder’.

 

Instagram

Instagram er et socialt medie båret af visuelt indhold som foto, reels og videoer. Her kan du dele eget indhold, like eller kommentere andres, eller bare smugkigge på offentlige profiler.
Instagram har et stort udvalg af fotofiltre, der gør det nemt at skabe smukke billeder, og mediet har et ry for at give et poleret billede af andres liv. På sitet finder man dog også kropsaktivister, gakkede fan-sider og masser af andet indhold, der bryder med mediets ry for at dyrke det perfekte.

Aldersgrænse
Trods en aldersgrænse på 13 år, bruges Instagram også af yngre børn.

Fordele
På Instagram er det nemt at udtrykke sig kreativt, følge venner eller kendte og indgå i interessefællesskaber. Sidstnævnte kan man bl.a. gøre ved at hashtagge sine billeder, så de samles i en fælles pulje med andre billeder – fx under hashtagget #springgymnastik.

Ulemper
Det er nemt at lave falske profiler, som bl.a. kan bruges til at mobbe andre. Derudover er Instagram kendt for at være en app med polerede billeder, som kan skabe skæve idealer for udseende og succes blandt unge. Denne sammenligning kan påvirke unges selvbillede negativt.

 

Facebook & Messenger

På det sociale medie Facebook kan brugerne dele video, fotos og tekst – enten offentligt eller med deres kontakter eller udvalgte venner. Facebook opleves af mange unge som de voksnes medie, og derfor bruger de det på en lidt anden måde end os. For dem er Facebook et værktøj til at huske fødselsdage og til at holde kontakt med fodboldholdet osv.
Til gengæld bruger børn og unge flittigt chat-funktionen Messenger, når de skal skrive til vennerne, og så bruges Facebook også til at spille små spil og deltage i konkurrencer.

Aldersgrænse
Facebook har en aldersgrænse på 13 år, og det bruges også kun sjældent af de yngste børn. Til gengæld har næsten alle danske teenagere en profil på sitet.

Fordele
Messenger bruges til at holde kontakt med vennerne, mens Facebook bruges til at planlægge og holde styr på aftaler.

Ulemper
På Facebook er det nemt at holde andre udenfor, bl.a. ved at oprette private grupper. Det er også nemt at oprette falske profiler på sitet.

 

TikTok

Tiktok er et socialt medie, hvor brugerne kan lave små, korte musikvideoer ved at filme sig selv, mens de mimer eller danser til et stykke musik. Mange børn har en god oplevelse med at bruge appen, som for nogle endda giver et selvtillidsboost.
Som bruger kan man vælge at dele videoerne, så andre brugere kan se, like og kommentere på dem. Og alt efter, hvordan ens privatindstillinger er sat, deler man sine videoer enten offentligt eller kun med venner.

Aldersgrænse
Mediet er brugt af mange børn i både indskolingen og på mellemtrinnet, selvom man egentlig skal være 13 år for at oprette en profil.

Fordele
TikTok er en sjov app, hvor det er let at lave godt indhold. Børnene kan også lave videoer i fællesskab, og det styrker deres evne til at samarbejde.

Ulemper
Når man opretter en profil på mediet, er den som udgangspunkt offentlig, så alle – også fremmede – kan se ens videoer. Dét er dog muligt at ændre via appens privatindstillinger, men det kan børnene sjældent finde ud af selv. 

TikToks algoritme skræddersyr indhold baseret på brugerens præferencer, hvilket kan begrænse forskellige perspektiver. Algoritmen er også designet til at fastholde brugere, hvilket kan resultere i, at det er svært at lægge TikTok fra sig. Desuden prioriterer algoritmen engagement over kvalitet, hvilket kan føre til eksponering af skadeligt indhold.

 

Discord

Discord er et gratis program designet til gamere, der gerne vil tale eller skrive med hinanden, mens de spiller. Modsat andre samtaleapps som fx Skype, bruger Discord ikke særlig mange RAM, og dét overlader mere computerkraft til selve spillet – hvilket især er afgørende, hvis man spiller på en lidt langsommere computer. På Discord kan man tale sammen, videochatte eller chatte på god gammeldags manér, altså på skrift. Gamere bruger Discord til at koordinere angreb eller andre aktioner i spillet, eller de bruger det til smalltalk, mens de spiller.

Aldersgrænse
Du skal være 12 år for at bruge Discord.

Fordele
Programmet bruger meget få RAM, så det sagtens kan køre samtidig med, at dit barn gamer. Derudover kan det bruges til at samarbejde og være social, mens man spiller. 

Ulemper
Det er nemt at blive ophidset, mens man spiller, og derfor kan tonen på Discord hurtigt blive ret grov. Af samme grund kan der nemt opstå konflikter – ikke mindst fordi man som spiller ikke kan se de andres kropssprog, når man taler sammen.

 

Ome.tv

Ome.tv giver brugerne mulighed for at videochatte med folk fra hele verden – og kan tilgås via en internet-browser eller hentes ned på telefonen som app. Det meget omdiskuterede medie kobler ret tilfældigt to brugere sammen via en videoforbindelse, der lader dem se og høre hinanden. Tidligere kunne man benytte Ome.tv anonymt, men i dag kræver det en bruger. 
Chatsiden kan bruges af folk fra hele verden, og det betyder i værste tilfælde, at børn kan blive konfronteret med ubehageligt eller krænkende opførsel. Derfor har flere skoler landet rundt valgt at lave regler imod eller ligefrem valgt at blokere for brug af siden.

Aldersgrænse
Tidligere har der ikke været nogen aldersgrænse på Ome.tv, og derfor har mange børn prøvet dette sociale medie. Men i dag skal man ifølge Ome.tv’s retningslinjer være myndig i sit hjemland for at bruge appen – dermed er aldersgrænsen for danskere 18 år.

Fordele
Man kan til enhver tid trykke stop og på den måde forlade videochatten ved hjælp af ét klik. Nogle børn synes, det er sjovt at møde andre børn og unge fra andre lande via Ome.tv.

Ulemper
Der har været flere tilfælde, hvor børn og unge har mødt mennesker på Ome.tv, som bruger mediet til at fremvise både kønsorganer og andet seksuelt indhold i videochatten – ligesom nogle har oplevet at blive truet. 

 

F3

F3 er det nyeste skud på stammen, når de kommer til apps, hvor man kan være anonym. Her kan man oprette forbindelse til venner og bagefter stille hinanden anonyme spørgsmål eller skrive anonyme beskeder. Men ligesom det tidligere har været problemet med andre populære anonymitetsapps, fx Ask.fm, bliver tonen hurtigt grov på F3. Mange børn og unge fristes nemlig til at skrive grove beskeder eller provokerende spørgsmål til hinanden, og derfor er F3 desværre et oplagt våben, når det kommer til digital mobning. Du kan læse mere om F3 hos Redbarnet, som også henviser til sletdet.dk, der kan rådgive børn og unge, hvis de oplever digital mobning eller digitale krænkelser.

Aldersgrænse
Man skal være 13 år for at bruge F3, men mange børn og unge under 13 bruger også appen.

Fordele
Som det gælder for mange andre sociale medier, kan F3 potentielt bruges til gode snakke om svære emner – dels fordi det for nogle børn og unge føles nemmere at ‘snakke’ om følsomme emner på skrift, og dels fordi de i dette tilfælde kan gemme sig bag en anonym profil. Desværre bruges appen sjældent til dette formål.

Ulemper
Det er utrolig nemt at mobbe andre på F3, enten ved at stille dem provokerende og grænseoverskridende spørgsmål eller på en mere subtil måde. På nettet – også på F3 – er det fx nemt at holde andre udenfor. Men selvom mobningen foregår subtilt, er det smertefuldt for barnet, hvis han eller hun gentagne gange oplever, at andre ikke svarer på spørgsmål eller undlader at spørge én om noget. 

 

Jodel

Jodel er en app, hvor anonyme brugere deler alt fra jokes til tanker, intime problemer, billeder eller afstemninger med mennesker indenfor en radius af 10 km. Brugerne kan kommentere hinandens bidrag og “upvote” eller “downvote” det. ‘Upvotes’ gør indholdet mere synligt, mens 5 ‘downvotes’ fjerner bidraget.

Tanken bag anonymiteten er at give alle brugere en ligeværdig stemme uden skelen til køn, alder og baggrund. Anonymiteten gør på den ene side Jodel til et frirum, hvor brugerne hjælper hinanden med spørgsmål om alt fra byens bedste burger til problemer i sexlivet. På den anden side har netop anonymiteten skabt grobund for mobning og trusler af især influencers og andre kendte mennesker.

Aldersgrænse
Man skal være 16 år for at registrere sig på Jodel.

Fordele
Det kan være dejligt at udtrykke sig uden at blive dømt på alder, køn, udseende, seksualitet osv. Derudover findes der meget ret sjovt indhold på Jodel, ligesom appen er kendt for at være et fællesskab, hvor brugerne hjælper og støtter hinanden i livets små og store spørgsmål.

Ulemper
Anonymitet kan få os til at skrive ting, der er grovere, end hvis vi står personligt på mål for dem. Derfor er tonen på Jodel nogle gange hård. Det er svært at vide, om noget er sagt i sjov eller alvor, når man ikke kender afsenderen eller dennes humor.

 

Reddit

Reddit er et online fællesskab, hvor mere end 300 millioner bruger hver dag deler links, nyheder, billeder og memes, diskuterer politik, interesser og meget mere. Nogle kalder det et sociale medie, andre et forum eller et nyhedsmedie – og nogle går endda så langt som at kalde Reddit for internettets forside. 

Indholdet er i høj grad styret af brugerne, som følger forskellige sub-reddits om alt fra nuttede dyr til nørdet videnskab. Brugerne ‘upvoter’ og ‘downvoter’ hinandens bidrag, som bliver placeret mere eller mindre synligt på forsiden eller i sit sub-reddit afhængigt af popularitet.

Meget kan lade sig gøre på Reddit, hvor brugere bl.a. har mobiliseret sig til velgørenhedsindsamlinger, politisk aktivisme og verdensomspændende nissegavelege. Reddit er ligeledes kendt for at få kendte mennesker (fx Barack Obama) til at svare på spørgsmål i formatet AMA (Ask Me Anything).

Aldersgrænse
Man skal være 13 år gammel for at oprette en bruger på Reddit. Det er dog muligt at se indholdet på Reddit uden at have oprettet sig som bruger.

Fordele
På Reddit kan man dyrke sine interesser, diskutere med eller få råd af andre mennesker i hele verden. Der er rig mulighed for at udforske, blive underholdt, blive klogere og nørde igennem. 

Ulemper
Reddit er relativt ufiltreret. Sproget kan være hårdt, og man kan risikere at finde både stødende indhold og politisk propaganda. Derudover skal man huske kildekritikken, når brugerne fx diagnosticerer hinandens sygdomme på baggrund af fotos. 

Ikke alle er eksperter, trods alt. 

 

Yubo

Yubo er en app, hvor teenagere og unge voksne kan møde nye venner og dyrke interessefællesskaber. I appen kan man livestreame eller følge med i andres livestreams, chatte privat, spille og quizze.  

Brugerne “swiper” for at finde nye venner. Når to brugere har swipet “ja” til hinanden, bliver de et match og kan chatte – ligesom vi kender det fra datingapps som Tinder. Yubo siger selv, at appen ikke er en dating-app, men der findes flere eksempler på teenagere, som bruger appen for at finde kærligheden. 

Aldersgrænse
Man skal være 13 år for at oprette sig på Yubo. Appen er delt op i to for at undgå kommunikation mellem voksne og mindreårige brugere. De 13- til 17-årige kan kommunikere med hinanden, og personer på 18 år eller derover kan kommunikere med hinanden. 

Yubo gør dog opmærksom på, at de ikke har mulighed for at verificere brugernes alder. 

Fordele
Man kan møde venner, man ellers ikke ville have mødt, dyrke fælles interesser og lave eller opleve underholdende og kreativt indhold. 

Ulemper
Nogle bruger appen som datingapp, og det kan være svært at navigere i, hvis man selv bare gerne vil finde nye venner. Fordi Yubo ikke kan verificere brugernes alder, kan man også risikere at komme i kontakt med personer, der er meget ældre (eller yngre), end de giver sig ud for.

 

BeReal

BeReal er skabt som et alternativ til andre sociale medier, hvor filtre og likes er i fokus. Idéen er, at brugere på BeReal skal vise deres ‘ægte’ liv frem. Én gang om dagen får man en notifikation om, at man skal tage et billede. Herefter har man to minutter til at dele sit billede med sine venner på appen. Når man tager billedet, bruger appen både bagside- og forsidekameraet på telefonen, og det er ikke muligt at redigere billederne bagefter eller at tage dem om. Efter 24 timer slettes billederne automatisk.

Aldersgrænse
Man skal minimum være 13 år for at bruge BeReal.

Fordele
Likes og filtre findes ikke på BeReal, og det opleves af nogle børn og unge som en kæmpe frihed. Herinde er man kun i kontakt med sine tætteste venner, som man kan dele sit upolerede hverdagsliv med. 

Ulemper
På trods af, at BeReal appen kommer med en notifikation, når dagens billede skal tages, og at der står at man har 2 minutter til at tage det, så kan man opleve, at mange venter med at tage deres billede til et tidspunkt, hvor de laver noget spændende. Det kan fx være, at de senere på dagen skal ses med nogle venner eller løbe en tur, og det kan være mere interessant at poste end at man ligger på sofaen. I det tilfælde vil der i appen stå, at billedet er taget fx 2 timer for sent, men mange lades blot som om, de ikke var på deres telefon, da notifikationen først kom. Brugen af appen kan således bidrage til en følelse af, at man skal præstere og vise et poleret billede, selvom appens intention er det modsatte. 

Hvad er en cookie?

Er det første gang, du besøger vores hjemmeside? I så fald har du sikkert lige trykket ‘ok’ til en pop op-besked om, at vi bruger cookies. Den slags møder man efterhånden på de fleste hjemmesider, men ved du egentlig, hvad cookies er? Sådan rigtigt? Og ved du, hvad de betyder for din færden på nettet? Bliv klogere i videoen her:

Cookies tjener flere formål

En cookie er kort sagt en lille tekstfil eller genvej, som firmaer bag hjemmesiden gemmer på din computer, tablet eller telefon, når du besøger deres site. På mange måder tjener cookies et godt formål. Det er nemlig ved hjælp af cookies, at dine indstillinger og præferencer for siden gemmes. Det er fx cookies, der sørger for, at en hjemmeside fortsat vises på det sprog, du har valgt, og det er cookies, der gemmer dine varer i indkøbskurven.

Firmaer gemmer din data

Cookies er bestemt ikke en ny ting, men her  – i en tid, hvor debatten om overvågning raser – er det igen (igen igen) blevet relevant at tale om de små ‘hjælpere’. Cookies er nemlig ikke kun til for at gøre din og min brugeroplevelse bedre. I nogle tilfælde bruges de også til at indsamle ret personlige informationer om brugeren af en side, altså om dig og mig. Og i visse tilfælde er mængden af indsamlet data så stor, at man får lyst til at stille spørgsmålet; bliver vi overvåget?

Lad os sige, at du over en periode køber forskellige varer på nettet. Mange hjemmesider har i dag en tilknytning til Meta (som er firmaet bag Facebook) eller til Google, fx via en like-knap eller værktøjer til at analysere besøg på hjemmesiden. Når du klikker dig ind på den slags hjemmeside – lad os forestille os, at du i det her tilfælde besøger 2-3 webshops – med tilknytning til Meta eller Google, er det ikke kun selve webshoppen, der indsamler din data. For hvis du samtidig benytter en Google-konto, din Gmail, eller en konto på Facebook eller Instagram (som begge er ejet af Meta), giver du selv samme firmaer lov til at følge dig rundt på nettet, fra webshop til webshop ved hjælp af cookies, som er indlejret i den kode, der bruges til at vise like-knappen. På den måde har en tredje part – i det her tilfælde et af de store techfirmaer – også adgang til dine informationer.

Læs, før du siger ok

Det gør det muligt for dem at indsamle informationer om fx, hvilken adresse du bestiller fra, og de kan skaffe viden om, hvilke varer du bestiller, og hvor tit du gør det. På den måde lærer firmaerne dig bedre og bedre at kende, og det gør dem i stand til at målrette annoncer til lige netop dig. Den viden er altså penge værd.

Derfor er det vores råd, at du tager dig tid til at undersøge, hvad du siger ja til, når du trykker ‘ok’ til cookies. De fleste cookie-notifikationer giver dig mulighed for at læse privatlivspolitikken for hjemmesiden, og når du gør det, kan du bedre forberede dig på, hvilke informationer du deler ved at bruge den pågældende side. Hvis hjemmesiden bruger andet end de såkaldte ‘nødvendige cookies’, vil du have mulighed for at vælge dem fra. Nødvendige cookies kan man dog ikke vælge fra – de bruges nemlig ikke til indsamling af data, men er til gengæld afgørende for, at siden overhovedet kan vises.

Har du styr på dit mobilforbrug?

Et nyt år lægger op til revision af ens egen livsstil. Nogle vil gerne smide et par kilo i fitnesscentret, andre ønsker at stå tidligere op, og andre igen ønsker at være til stede i nuet og tjekke mere ind hos venner og familie – og mere ud på sociale medier.

Det har fået os til at tænke lidt over vores mobilforbrug her på kontoret. For vores udgangspunkt er sådan set, at mobilen kan en masse fede ting; vi kan komme i kontakt med vores nære og kære, få et par minutters afbræk fra arbejdshverdagen til at lade idéer få luft, eller underholde os selv, mens vi sidder i toget på vej hjem. Vi kan følge med i kreative ytringer fra hele verdenen, få det seneste nyt indtil 19-nyhederne og sikre, at vi finder frem til, hvor vi skal hen.

Men det er ikke til at komme udenom, at – som der står skrevet i Spiderman – med stor magt følger stort ansvar. Det kan nemt blive til uvane at tjekke mobilen i tide og i utide, det kan hurtigt blive et værktøj, der trækker os væk fra en umiddelbar analog socialisering, og vi har vist alle taget os selv i at panikke over ikke at have mobilen enten i lommen eller i hånden.

Derfor har vi – helt uden løftet pegefinger eller moralsk opsang om overforbrug eller afhængighed – valgt at pege henimod fire hjælpemidler, der kan give dig et bedre overblik over dit mobilforbrug. Om resultatet overrasker, kan vi ikke love, men det sætter i hvert fald tal på en hverdagsaktivitet, som mange af os nok overser omfanget af.

  1. Skærmtid
    Skærmtid er en funktion, der findes på alle nyere smartphones og giver dig et indblik i, hvor meget du bruger din telefon. Al aktivitet, såsom hvor mange gange du låser din telefon op, og hvilke hjemmesider og apps du bruger tid på, monitoreres og vises med både søjlediagrammer og minuttider. Du kan vælge at spærre for adgangen til visse apps og funktioner efter en bestemt rum tid, og du kan se dit gennemsnitsforbrug for både dagen og ugen. Udover et overblik, kan du også lave en tidsplan, så du ikke fristes til at bruge til mobil på tidspunkter, hvor dit fokus skal være andre steder.
  2. Batteriforbrug
    På både Android og iOS finder du en oversigt, der viser, hvordan din smartphones batteri er blevet brugt. På et iOS-device finder du det under “indstillinger > batteri, mens du på Android-devices skal kigge under indstillinger > batteri > vis batteriforbrug. Oversigten kan du bruge til at vurdere, om du synes, dit forbrug er rimeligt, og om du kan ændre på nogen vaner, både for din egen, men også dit smartphone-batteris skyld.
  3. Notifikationsindstillinger og ‘forstyr ikke’-funktionen
    En måde hvorpå man kan eksperimentere med sin skærmtid, er gennem notifikationsindstillinger og ‘forstyr ikke’-funktionen.  Her vil man kunne fjerne notifikationer fra bestemte apps, som måske fylder meget i hverdagen eller sætte bestemte apps til ‘forstyr ikke’. Overvej hvordan det påvirker dit brug af mobil. Kommer du til at tjekke den mere eller mindre?
  4. Sort/hvid telefon
    En anden sjov måde man kan udfordre sit mobilforbrug i hverdagen er ved at gøre sin telefon sort og hvid. På en Iphone gøres dette gennem appen ‘Indstillinger’ → ‘Generelt’ → ‘Tilgængelighed’ → ‘Skærm & tekststørrelse’ → ‘Farvefiltre, som er slået fra. Når dettes slås til, bliver skærmen sort/hvid. Overvej hvordan mobilens sort/hvide skærm påvirker dit brug.

Hvis du efter at have brugt overstående funktioner synes, det står helt galt til – eller hvis du kender én, du mener kunne have godt af at kigge op fra skærmen, findes der sågar også et produkt til det: Mød The NoPhone, en smartphone-attrap, der efter sigende kan undertrykke abstinenserne og få hjernen omstillet til at fokusere på alt det, der ligger udenfor firkanten.

Mobilfri skole?

Skal vi gemme mobilerne væk i klasserummet eller lade dem blive fremme? Fjerner digitale devices elevernes opmærksomhed fra undervisningen, eller åbner teknologierne op for nye muligheder og læringsuniverser? Med udgangspunkt i den seneste tids debat, opridser vi nogle af de forskellige perspektiver på spørgsmålet: skal skolerne være mobilfrie?

Argumenter for mobilfri skole

1. Elevernes fællesskab styrkes i frikvarterer.
Første argument for at pakke mobilerne væk plejer at kredse om de unges trivsel og fællesskab i klassen. Uden mobiler, er tanken, må eleverne nødvendigvis tale sammen, lege sammen og interagere socialt i den fysiske verden. Det er ikke muligt at sidde i hjørnet alene og fortabe sig i sin skærm – i stedet motiveres de unge til at komme hinanden ved ‘i det virkelige liv’.
Læs mere:
Lokalavisen.dk: 8. klasses piger om den positive sociale effekt af mobilfri skole.

2. Lærernes undervisning kommer i første række.
Andet argument omhandler selve undervisningen og læringssituationen, hvor argumentet mod mobiler hedder sig: du viser hverken de andre deltagere/elever eller dén, der leder undervisningen, respekt, hvis dit fokus er på mobilen. Læring kræver nærvær – du taber det nærvær, hvis mobilen er fremme og bipper på bordet eller i hånden (med mindre undervisningen specifikt fordrer mobilen som didaktisk redskab).
Læs mere:
Hjernesmart.dk: Sociolog Anette Prehn om mobilfrie undervisningssteder.

3. Skolerne er allerede gået i gang med at lave forbud.
Ifølge en rundspørge fra Politiken Research har omkring halvdelen af 335 adspurgte skoler allerede indført forbud mod mobiler. Liberal Alliances Henrik Dahl udtalte for nylig, at han gerne ville skrive en lovændring ind, der gav skolerne ret, sort-på-hvid, til at forbyde mobiler. På den måde, mener Dahl, kan man komme eventuel lokalpolitisk ‘bøvl’ og tvivl fra forældre i forkøbet.
Med andre ord: skolerne har fuld autoritet til at bestemme, om mobilerne skal forbydes eller ej. Og tallene viser, at flere skoler allerede vælger at vinke farvel til mobiler i timen. Én skole på Frederiksberg har endda valgt at udelukke mobiler i det hele taget – også som redskab i undervisningen.
Læs mere:
Skoleliv.dk: Repræsentanter fra LA, V og DF om at skrive mobilforbud ind i loven.
Dagens.dk: Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg, indfører totalforbud mod mobiler.

Argumenter mod mobilfri skole

1. Vi skal lade eleverne tage stilling selv.
Én af de stærkeste argumenter mod mobilforbud er egentlig ikke, at eleverne skal have mobilen fremme i tide og utide. I stedet handler det om at italesætte digitale devices på en måde, hvor eleverne klædes på til at vælge til og fra. Ved at give eleverne en stemme i diskussionen kan man fremme deres digitale dannelse og styrke deres selvstændige beslutningstagen.
Læs mere:
Politiken.dk: Marlene Barkhus, formand for Undervisningsudvalget i Frederiksberg, om at lære eleverne at bruge mobiler som arbejdsredskaber.

2. Digitalisering er et grundvilkår i vores verdenssamfund.
Andet argument for mobiler i skolen læner sig op af det omdiskuterede spørgsmål: hvad uddanner vi til? Danmark er digital, og digitalisering er kommet for at blive – derfor giver det ingen mening at udelukke digitale devices fra skolen. Hvad end lærerne kan lide det eller ej, og uanset om eleverne forstyrres af eller helt ignorerer mobilerne, skal klasselokalet følge med resten af verdenen. Mobiler, tablets, bærbare, smartboards og andet IT skal om noget fremhæves endnu mere i undervisningen, ikke bare for at lære eleverne tekniske færdigheder, men også digital omtanke.
Læs mere:
Altinget.dk: Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet om at ruste elever til fremtidig konkurrence på det globale arbejdsmarked.

3. Hvis vi ignorerer det, vokser problemet kun.
Tredje argument kredser om de negative følgevirkninger, som mobilbrug ofte ender i samme båd som: Stress, afhængighed og cybermobning kan mindskes, mener mange, ved simpelthen at fjerne adgang til cyberspace. I virkeligheden er der ingen forskning der peger på mobilen som direkte årsag til mistrivsel og stress, fremhæver læge og phd Lone Ross Nylandsted. Tværtimod, hvis vi blot forbyder mobiler og ikke opdrager vores børn digitalt, kan vi risikere at se flere stressede unge. Hvis vi er bange for, at mobiler kan være medvirkende til stress, må vi blive bedre til at aktivt bruge dem – i stedet for blot at gemme dem væk til efter timen.
Læs mere:
dr.dk: Om sammenhængen mellem mobilbrug og stress, med udtalelser fra en række eksperter.

Hvad betyder digital dannelse?

Begrebet digital dannelse bliver brugt mere og mere både i skolen, af politikere og i medierne, men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det vigtigt? Digital dannelse handler ikke bare om tekniske færdigheder – det handler også om kritisk og ansvarlig brug af teknologi og forståelse af, hvordan vores digitale liv påvirker både os selv og samfundet omkring os.

Der findes ikke én fasttømret definition af begrebet digital dannelse, men allerede i 1990’erne kom begrebet til Danmark, da Kirsten Drotner, professor i medievidenskab på Syddansk Universitet, introducerede begrebet som et forsøg på at oversætte det engelske “digital literacy”. I 2016 blev digital dannelse for første gang skrevet ind i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og siden er der kun kommet større fokus på digital dannelse og digitale kompetencer på det danske uddannelsesområde.

Forskellige definitioner og aspekter af digital dannelse
Digital dannelse er ret komplekst, og begrebet bliver ofte defineret forskelligt afhængigt af konteksten. I et dansk forskningsprojekt der har undersøgt begrebet identificerede de at der findes mange forskellige kategorier og måder at anvende digital dannelses begrebet på. Deres artikel fremhæver, hvordan digital dannelse kan opdeles i følgende nøgleområder:

  1. Tekniske færdigheder: Evnen til at bruge digitale værktøjer som computere, tablets og software.
  2. Kommunikation: At kunne udtrykke sig og samarbejde via digitale platforme.
  3. Kritisk tænkning og kildekritik: Evnen til at vurdere kilder og indhold samt genkende misinformation.
  4. Etisk ansvar: At kunne agere ansvarligt og respektfuldt online, både i forhold til adfærd og deling af indhold.

Denne brede forståelse af digital dannelse afspejler de forskellige roller, som både skolen og hjemmet spiller.  I skolen er fokus skiftet til en kritisk tilgang, hvor teknologi ses som et værktøj, der skal bruges med omtanke, og eleverne lærer, hvornår teknologien kan gavne, og hvornår det er bedre at lægge den væk. Hjemme kan digital dannelse handle om at skabe åben dialog, så børn lærer at reflektere over teknologiens både positive og udfordrende sider og opnår et mere ansvarligt forhold til deres online adfærd. Digital dannelse er derfor en vigtigt, ikke kun for børn og unge, men for alle i samfundet.  

At være digitalt dannet betyder altså at kunne navigere sikkert og bevidst online, vurdere information kritisk og tage ansvar i digitale fællesskaber. Disse færdigheder og kompetencer hjælper os med at udnytte teknologiens muligheder og samtidig håndtere udfordringer i en digital verden.