Artikel Category: Frontpage Artikler

Er mobiltelefoner en unødig stressfaktor og forstyrrelse i undervisningen, eller skal vi vænne vores skolebørn til at kunne bruge – og kunne modstå – den bippende mobil i skoletiden?

En undersøgelse fra efteråret 2024 foretaget af Børne- og Undervisningsministeriet, viste at mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplevede at blive distraheret af digitale enheder som mobiler i undervisningen.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget, med afsæt Trivsels Kommissionens anbefalinger fra feb 2025, nu valgt at indføre et lovkrav til skolebestyrelser, forældrebestyrelser og ungdomsskolebestyrelser, der skal fastsætte lokale retningslinjer, så alle danske folkeskoler og fritidstilbud med start i skoleåret 2026/2027 bliver mobilfrie. Læs pressemeddelelsen her.

Formålet med tiltaget er at fjerne de forstyrrende elementer som smartphones og andre private elektroniske enheder, der har adgang til internettet. I et forsøg på at genvinde det pædagogiske rum og skabe mere plads til faglighed, fordybelse og fællesskaber, til gavn for eleverne. Samtidig skal der udarbejdes en teknisk løsning for indholdsfiltrering af ikke-relevante hjemmesider.

Der er bred enighed blandt partierne, at skolerne skal have værktøjer, der lokalt kan blokere for adgangen til hjemmesider, der ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, såsom gaming, streaming, gambling, porno, shopping og sociale medier.

Den mobilfri skole har i årevis været genstand for debat. Mange skoler har løbende forholdt sig til teknologien, enten gennem mobilpolitikker, undervisning i digital dannelse eller ved at indføre mobilfrie timer.

Herunder har vi fundet en række argumenter for og imod. Nogle af argumenterne er fra før tiltaget officielt blev præsenteret den 30. sep. 2025, men de er fortsat relevante for enhver skolebestyrelse, der ønsker at orientere sig i debatten.

Argumenter for mobilfri skole

1. Elevernes fællesskab styrkes i frikvarterer.

Det første argument for at pakke mobilerne væk kredser om de unges trivsel og fællesskab i klassen. Sundhedsstyrelsen har blandt andet offentliggjort generelle anbefalinger for skærmforbrug, med fokus på at skærme kan påvirke børns mentale sundhed og trivsel.

Og udspillet om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud, skal motivere eleverne til at søge tilbage til fællesskaberne i det fysiske rum, hvor de leger og taler sammen og derved får opbygget stærkere relationer til hinanden. Læs artiklen her om Baunehøj Efterskoles elevers oplevelse med mobilfri måned. 

2. Lærernes undervisning kommer i første række

Det andet argument handler om selve undervisningen og læringssituationen, hvor argumentet mod mobiler er: “Børn går i skole for at lære, diskutere, lytte, tale, undres og undersøge i et fællesskab” siger Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance, læs mere her.

Dertil kommer adfærds perspektivet, om at du ikke viser hverken de andre deltagere/elever eller dén, der leder undervisningen, respekt, hvis dit fokus er på mobilen.

Læring kræver nærvær, du taber det nærvær, hvis mobilen er fremme og bipper på bordet eller i hånden (med mindre undervisningen specifikt fordrer mobilen som didaktisk redskab). Det synspunkt udfolder Sociolog Anette Prehn på Hjernesmart.dk, hvor hun skriver om mobilfrie skoler og læringsrum.

3. Skolerne er allerede gået i gang med at lave forbud.

På 8 ud af 10 danske folkeskoler arbejder man allerede aktivt i gang med at indføre mobilpolitik med henblik på færre forstyrrelser og mere nærvær i undervisningen, viser undersøgelsen fra 2024 foretaget af Grundskolepanelet på vegne af børn og undervisningsministeriet.

Liberal Alliances Henrik Dahl har tidligere udtalt i artikel bragt af Politiken.dk , at han gerne vil skrive en lovændring ind, der gav skolerne ret, sort-på-hvid, til at forbyde mobiler. På den måde, mener Dahl, kan man komme eventuel lokalpolitisk ‘bøvl’ og tvivl fra forældre i forkøbet. Med andre ord: skolerne har fuld autoritet til at bestemme, om mobilerne skal forbydes eller ej. Og tallene viser, at flere skoler allerede vælger at vinke farvel til mobiler i timen.

Lektor i Pædagogisk Psykologi ved Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth mener dog, at regeringens mobilforbud kommer 10 år for sent, hør hans udtalelse til DR her. 

Argumenter mod mobilfri skole

1. Vi skal lade eleverne tage stilling selv.

I debatten om mobilfri skoler bliver der ofte peget på en mulig sammenhæng mellem unges stigende mistrivsel og den udbredte adgang til digitale enheder.

Spørgsmålet er dog, om lovgivning alene kan løse problematikken, eller om der i lige så høj grad er behov for, at voksne – forældre, lærere og pædagoger understøtter børn og unge i at udvikle digitale kompetencer og lære at navigere i en digitaliseret verden. Flere aktører fremhæver, at digital dannelse og evnen til at bruge teknologien med omtanke kan være en central del af løsningen.

Én af de stærkeste argumenter mod mobilforbud er egentlig ikke, at eleverne skal have mobilen fremme i tide og utide. I stedet handler det om at italesætte brugen af digitale devices, hvor eleverne lærer gode adfærdsmønstre, så de forstår at vælge til og fra. Ved at give eleverne en stemme i debatten kan man fremme deres digitale dannelse og styrke deres selvstændige beslutningstagen.

Det argument bakkes op af lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Jesper Aagaard, der mener, der generelt er behov for at se på elevernes digitale vaner, og hvad de betyder for deres mentale velvære og indlæringsevner, frem for et forbud.

Læs mere her Videnskab.dk. Det samme gælder Danske skole-elever der arbejder med konkrete tiltag til mobilpolitik og digital dannelse i folkeskolen. Dertil mener  Marlene Barkhus, formand for Undervisningsudvalget i Frederiksberg, “…det er helt skævt i en digital tidsalder”, at vi låser elevernes telefoner inde. De skal i stedet lære at bruge mobiler som arbejdsredskaber, Læs hendes argument her.

2. Digitalisering er et grundvilkår i vores verdenssamfund.

Et andet argument for mobiler i skolen læner sig op af det omdiskuterede spørgsmål: Hvad uddanner vi til? Danmark er digital, og digitalisering er kommet for at blive, derfor giver det ikke mening at udelukke digitale devices fra skolen. Hvad end lærerne kan lide det eller ej, og uanset om eleverne forstyrres af eller helt ignorerer mobilerne, skal klasselokalet følge med resten af verdenen. Mobiler, tablets, bærbare, smartboards og andet IT skal om noget fremhæves endnu mere i undervisningen, ikke bare for at lære eleverne tekniske færdigheder, men også digital omtanke. 

“Det er afgørende, at vi klæder vores børn og unge på til at forstå og anvende digitale teknologier og forstå den betydning, de har for vores hverdag, for vores relationer og for vores samfund.“ skriver Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om digital dannelse er almen dannelse i indlægget her udgivet på UVM.dk. 

Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, Ole Sejer Iversen udtrykker også sin bekymring på Altinget.dk til emnet om at ruste elever til fremtidig konkurrence på det globale arbejdsmarked. Dorte Andreas, formand for skolelederforeningen, er kritisk over for et forbud, da størstedelen af skolerne allerede arbejder med retningslinjer for digitale devices. Politiken.dk

3. Hvis vi ignorerer det, vokser problemet måske?

Tredje argument, der taler imod mobilfri skole, omhandler de negative følgevirkninger, som teknologien ofte bliver skudt i skoene: stress over forventningen om konstant tilgængelighed og cybermobning, som nogle mener kan fjernes ved simpelthen at fjerne adgang til cyberspace. 

“Vi fjerner ikke de digitale udfordringer ved bare at tage telefonerne ud af skolen. Det handler for os at se nærmere på at gå mere nuanceret til værks og sige, der er nogle dage eller pauser, der er mobilfri, og så er der pauser, hvor det er okay at de bruger telefonerne” siger Kathrine Elmose Jørgensen, fra Børns Vilkår, der fraråder et mobilforbud for de ældste elever, læs artiklen her.

Der er endnu ingen reel forskning, der peger på mobilen som direkte årsag til mistrivsel og stress blandt unge. Tværtimod, hvis vi blot forbyder mobiler og ikke tilbyder børnene den digitale dannelse, der skal til for at kunne agere i vores digitaliserede samfund, kan vi risikere at se endnu flere stressede unge.

Hvis vi er bange for, at mobiler kan være medvirkende til stress, må vi blive bedre til at aktivt bruge dem, i stedet for blot at gemme dem væk til efter timen – udtaler Læge og phd Lone Ross Nylandsted om sammenhængen mellem mobilbrug og stress, til dr.dk.

Det kan føles overvældende at følge med i børnenes digitale verden, men at engagere sig i deres spil er faktisk en rigtig god investering i relationen.

Faktisk er hele 96% af uenighederne mellem børn og forældre centreret omkring spilletid. Det gør tidsforbrug til den største kilde til splid ifølge rapporten ‘Børns Spillevaner 2023’ udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge, DR og Det Danske Filminstitut.

Hos Center for Digital Dannelse oplever vi, at børn og unge gerne vil dele deres online oplevelser. Når du som forælder udviser nysgerrighed og spørger ind til barnets digitale liv, i spil og på sociale medier, åbner du op for en positiv og tillidsfuld dialog.

Din interesse gør det nemmere for barnet at komme til dig og spørge dig til råds. Derfor opfordrer vi til, at du som forælder til et barn, der gamer, gør følgende:

• Spørg ind til oplevelsen: Spørg ofte ind til, hvad barnet oplever i sit spil. Gør det på samme måde, som du ville spørge ind til enhver anden fritidsaktivitet som fodbold eller ridning.
• Få et indblik: Spørg, om barnet vil vise dig spillet – måske kan du endda få lov at prøve at være med. Det er en oplagt mulighed for at få indblik i dit barns digitale interesse.
• Lav smarte spilleregler: Sørg for at lave regler, der passer til spillets design. I Fortnite kan du f.eks. aftale, hvor mange runder man må spille, frem for at sætte en skarp tidsbegrænsning på minutter. På den måde undgår du at afbryde midt i en runde og minimerer konflikter. I andre spil kan det give bedre mening at aftale, at dit barn lukker spillet ved næste save-point.

For at klæde dig godt på til samtalen, kan du herunder læse om seks af de mest spillede spil blandt børn og unge i Danmark, med afsæt i rapporten Børns spillevaner udarbejdet af Medierådet. 

Roblox

Roblox er ikke et enkelt spil, men en massiv online spiludviklingsplatform fyldt med millioner af forskellige spil skabt af både professionelle udviklere og almindelige brugere.

Platformen er særligt populær hos børn. Brugeren repræsenteres af en personlig avatar, som kan navigere i de mange virtuelle verdener.

Da udvalget af spil konstant vokser og indholdet hele tiden udvikler sig, kan det være vanskeligt at bevare et fuldt overblik over de mange typer indhold, man som spiller kan møde.

Brugerne kan desuden chatte med hinanden, enten i offentlige fora eller direkte, og de kan samarbejde om kreative projekter. Selvom Roblox i sin grundform er gratis at spille, skal man være opmærksom på tilkøbsmuligheder (mikrotransaktioner), der kan omfatte tøj (skins) til ens avatar, særlige genstande eller premium byggematerialer.

Aldersgrænse

Aldersanbefalingen for Roblox er 7+ år ifølge den europæiske mærkningsordning PEGI. Platformen klassificerer dog selv alt indhold i fire kategorier: Alle aldre, 9+, 13+ og 17+. 

For at give jer som forældre kontrol over barnets oplevelse, anbefales det at oprette en forældrestyret konto. Denne funktion giver mulighed for at indstille restriktioner via Forældrekontrol, så barnet kun får adgang til spil, der passer til dets alder.

For børn under 13 år er der desuden automatiske standardbegrænsninger på kommunikation, hvilket bl.a. blokerer for direkte beskeder fra ukendte brugere.

Fordele: Roblox er både underholdende og velegnet til at træne børnenes form- og teknikforståelse. Det kan altså være med til at styrke barnets evne til at genkende geometriske figurer, forstå logisk opbygning og tænke i designprocesser, når de i spillet skaber og bygger virtuelle verdener.

Ulemper: Selvom spillene i Roblox rent grafisk er ret simple, kan der være skræmmende elementer. Nogle børn bliver desuden fristet til at bruge penge på kosmetiske tilkøb (skins og udsmykning) eller på at opnå byggefordele (materialer og genstande).

Vigtigt: Som forælder skal du være opmærksom på, at nye profiler per automatik er offentlige. Derfor er det en god idé straks at gennemgå og justere indstillingerne for dit barns konto for at sikre privatliv og kommunikationsbegrænsninger.

Minecraft

Minecraft er et banebrydende sandkasse-spil, hvor kreativitet er i centrum. Spilleren udforsker en verden opbygget af blokke og indsamler materialer, som bruges til at bygge alt fra simple huse til komplekse maskiner, udelukkende efter fri fantasi.

Spillets primære mål er at samle ressourcer, skabe og overleve angreb fra monstre, der dukker op om natten. Dette kan gøres alene eller i samarbejde med andre spillere på fælles servere.

Spillerne kommunikerer via spillets indbyggede chatfunktion eller via eksterne programmer som Discord eller Skype, som kører sideløbende.

Aldersgrænse

Minecraft har en aldersanbefaling på 7+ år fra PEGI. Selvom mange børn begynder at spille før denne alder, er det værd at være opmærksom på, at visse dele af spillet (især overlevelsesmode, når det bliver mørkt, og monstre kommer frem) kan virke skræmmende for de yngste.

Forældre bør være opmærksomme på, at Minecraft kræver en Microsoft-konto (Xbox-konto), hvorigennem man kan sætte forældrekontrol og administrere sikkerhedsindstillinger for de under 18-årige.

Fordele: Spillets bygge- og ressourceindsamlingsteknikker træner effektivt børnenes færdigheder indenfor form- og teknikforståelse, som de også kan bruge i den virkelige verden.

Desuden øver børnene sig i problemløsning og samarbejde, når de spiller i multiplayer og skal koordinere byggeprojekter og forsvar.

Ulemper: Som i de fleste onlinespil skal forældre være opmærksomme på de sociale aspekter og sprogbrugen. Da spillerne kommunikerer åbent i chatten eller via eksterne tjenester som Discord, kan sprogbruget mellem mod- og medspillere være groft, og børnene kan desuden blive inviteret til samtaler med spillere, de ikke kender i forvejen.

En anden udfordring er, at der er risiko for, at børnene prøver at snyde sig til bedre ressourcer i byttehandler med andre spillere. 

Fortnite

Fortnite er et særdeles populært onlinespil, som især er kendt for sin Battle Royale-mode, hvor 100 deltagere kastes ud på en ø i kampen om at være den sidste overlevende. Deltagerne spiller enten alene eller på hold af to eller fire spillere. For at vinde skal spillerne finde våben, bygge huse og ramper, der bruges strategisk i kampen, og de skal samarbejde tæt med deres holdkammerater. 

Fortnite tilbyder som Roblox også et væld af spil skabt af både Epic Games og andre brugere, herunder bl.a. LEGO Fortnite og rene bilspil.

Som udgangspunkt er Fortnite gratis at spille, men også her er det muligt at tilkøbe en masse kosmetiske opgraderinger, hvilket kan virke fristende for mange børn og unge.

Disse tilkøb, som oftest er skins, forbedrer ikke vinderchancerne, men har stor social kapital og ‘coolness-faktor’, som giver spillernes figurer et lækkert outfit, en fed dans, sejt hår, flottere våben eller noget helt femte.

Aldersgrænse

Den officielle aldersanbefaling er 12+ år fra PEGI, og det lyder måske ungt taget indholdet i betragtning. Men det skyldes at grafikken er tegneserieagtig og derfor hverken er realistisk eller blodig.

Fortnite som platform tilbyder faktisk indhold med aldersmærkninger fra 3+ op til 17+ år. Derfor har spiludbyderen Epic Games tilføjet forældrekontrol-værktøjer, inklusiv “Cabined Accounts” for de yngste spillere, der begrænser adgangen til visse funktioner og indhold.

Fordele: Spillet er på mange måder socialt og kan være med til at træne børnenes samarbejdsevner og beslutningstagning, når de spiller sammen i hold. Dertil udfordres børnenes kreative sans og tænkning, når de bygger ramper og strategiske strukturer i kampens hede.

Ulemper: En væsentlig ulempe er de sociale dynamikker. Da hold er begrænset til fire spillere, er der en risiko for, at nogle børn holdes udenfor leg eller eksisterende vennegrupper, hvilket kan være medvirkende til mistrivsel.

Dertil bør man som forælder være opmærksom på den sociale betydning af at have de rigtige skins og kosmetiske genstande, hvilket kan lægge et pres på børnene til at bruge penge. 

Among Us

Among Us er et socialt deduktionsspil og blev et globalt fænomen i 2020. Spillet er bygget op som en leg, hvor man skal gennemskue, hvem der er skurken (Impostor), og hvem der er ens allierede (Crewmates). 

Spillet foregår på en rumstation eller et lignende sted, hvor et hold på op til 15 deltagere skal fikse ødelagte dele for at vinde. Mindst én af spillerne er en Impostor, som i skjul skal sabotere missionen og slå de andre spillere ihjel. Undervejs skal gruppen diskutere i en chat og stemme om, hvem de tror, skurken er. Hvis de gætter rigtigt, vinder Crewmates. Spillet er intenst, men runderne er korte, og den simple tegneserie-grafik gør indholdet hverken realistisk eller voldsomt.

Aldersgrænse

Ifølge den europæiske PEGI-mærkning er Among Us egnet til børn i alderen 7+ år. Spillets grafik er hyggelig og vil for de fleste børn ikke virke skræmmende, så det er et velegnet spil til de mindre børn, og det kan også sagtens spilles af børn, der er nye gamere eller som ikke er de store gamere.

Fordele: Among Us er et super socialt og sjovt spil, der udfordrer børnenes logiske sans, evnen til at aflæse hinanden og argumentere for deres sag under afstemningerne. Spillet kan desuden nemt sættes op til at være privat (via en kode), så deltagerne kun spiller med folk, de allerede kender.

Spillet tilbyder forskellige chatindstillinger. Den indbyggede Quick Chat bruger forudindtastede sætninger og er den mest sikre. Der er også mulighed for at slå Free Chat til, hvis der er tale om en gamer, der gerne selv vil skrive i chatten. Her vil spillets automatiske censor, dog blande sig og fjerne evt. skældsord og upassende sprog.

Ulemper: Spillets fokus på mistanke og afstemning skaber en dynamik, hvor der er en vis risiko for, at afstemningerne kan bruges til at drille eller udelukke andre medspillere. For nogle børn kan det også føles ubehageligt at være skurken, da de skal lyve og skjule deres handlinger for gruppen.

CS:GO / CS2 (Counter-Strike)

Counter-Strike 2 er den seneste udgave af den populære Counter-Strike-serie. Det er et intenst, taktisk online-spil, hvor spillerne dyster mod hinanden i to hold: Terrorister og Anti-Terrorister (Counter-Terrorists).

Spillet har to primære scenarier: Terroristerne skal enten plante en bombe (C4) på et udpeget sted eller holde gidsler. Anti-terroristerne skal forhindre terroristernes mål, enten ved at desarmere bomben eller ved at befri gidslerne.

En anden central taktik for begge hold er at udrydde alle modstanderne. Kommunikation er altafgørende, og spillerne taler sammen via headsets for at koordinere angreb og forsvar.

Aldersgrænse

Spillet har en vejledende aldersanbefaling på 18+ år fra PEGI. Denne høje grænse skyldes især spillets indhold af hyppig og realistisk vold, inklusiv tydelige elementer af blod.

Generelt er PEGI-mærkningen kun vejledende, men CS:GO og andre Counter-Strike-spil er blandt de spil, hvor forældre bør være særligt opmærksomme på, at indholdet kan virke voldsomt og realistisk for yngre spillere.

Fordele: Counter-Strike er et spil med stor dybde, som kræver og træner avancerede færdigheder. Spillerne træner i taktisk forståelse og lærer at koordinere komplekse strategier i hold.

Hvert våben har desuden sit eget ladesystem og unikke fordele/ulemper, hvilket kræver fokuseret træning og finmotorisk kontrol at mestre.

Ulemper: Spillet har et ry for at have et af de hårdeste miljøer i online gaming, hvor tonen mellem spillerne ofte kan være rå, grov og antagonistisk. Dette kan inkludere mobning, chikane og skældsord via talechatten. Derudover indeholder spillet, som nævnt, realistisk vold og blod, hvilket er den primære grund til aldersmærkningen 18+.

En anden vedvarende udfordring er et udbredt problem med snyd (cheating) i communityet.

Grand Theft Auto (GTA)

Grand Theft Auto er en af verdens mest kendte spilserier og defineres af sin åbne verden i action-genren. Spilleren styrer typisk en kriminel hovedperson gennem missioner i store, fiktive byer. Disse missioner involverer typisk forskellige ulovligheder, fra biltyverier og bankrøverier til våbenbrug og likvideringer.

Selvom spillet har en historie-del (single player), er det særligt GTA Online (multiplayer-delen) med dets evigt voksende univers og konstante interaktioner, der fastholder spillernes interesse.

Aldersgrænse

Den vejledende aldersanbefaling fra PEGI er 18+ år. Denne grænse er sat på grund af spillets hyppige og eksplicitte indhold af vold, stærkt sprogbrug, narkotika og seksuelle temaer.

Selvom aldersmærkningen er vejledende, er det en realitet, at børn helt ned til 7-8 år spiller GTA. Forældre bør grundigt overveje spillets voldsomme indhold og etiske præmisser, før de lader deres barn spille, da spillet glorificerer kriminel adfærd.

Fordele: GTA tilbyder en utrolig detaljeret og dynamisk åben verden, der stimulerer udforskning og strategisk tænkning i missionerne. For ældre teenagere kan spillet også give en indføring i komplekse narrative strukturer og samfundskritik, som ofte ligger bag historien.

Ulemper: Spillet har gentagne gange været kritiseret for sine voldelige og kontroversielle scenarier, som kan virke stærkt voldsomt og mindre hensigtsmæssigt på de yngste. Samtidig præsenterer spillet et univers, hvor kriminelle handlinger er normen, hvilket rejser etiske spørgsmål om, hvilken adfærd spillet signalerer som acceptabel.

Call of Duty (CoD)

Call of Duty er en af verdens mest populære serier af skydespil (First-Person Shooters). I dag er seriens popularitet centreret omkring den massive online multiplayer-del og især den gratis Battle Royale-del, Warzone. Spillerne indtager rollen som soldater og sendes ud på intense missioner og kampe.

Tidligere foregik handlingen i seriens spil primært under Anden Verdenskrig. I de nyere udgivelser foregår handlingen dog i en bred vifte af moderne og fiktive krige. I multiplayer spiller man næsten udelukkende i hold, hvilket kræver tæt kommunikation og samarbejde for at vinde.

Aldersgrænse

Den vejledende aldersanbefaling fra PEGI er 18+ år. Denne høje grænse skyldes spillets indhold af realistisk, grafisk vold og stærkt sprogbrug. Selvom spillet spilles af yngre spillere, er det vigtigt at huske, at indholdet er designet til voksne.

Forældre bør se videoer af spillet på forhånd (f.eks. på YouTube) eller spille sammen med barnet i begyndelsen for at vurdere, om spillets voldsniveau og realisme er passende for barnet.

Fordele: Call of Duty er et spil, der kræver og træner høj finmotorik og ekstremt hurtig reaktionsevne hos spilleren. Når man spiller i hold, er spillet også en stærk træning i taktisk koordination og evnen til at kommunikere effektivt under pres.

Ulemper: Spillet er voldsomt for yngre spillere på grund af den realistiske grafik og mængden af vold. Desuden har Call of Duty et ry for at have et meget hårdt online miljø i talechatten, hvor der kan forekomme skældsord, mobning og stærkt sprogbrug, især når et hold taber.

Steam og Twitch

Afslutningsvis er det, som forælder til en gamer, vigtigt at kende platformene: Steam og Twitch. Hverken Steam eller Twitch er computerspil, men det er her, børnene indkøber spil, følger andre spillere og dyrker deres interesse for gaming.

Steam

Steam er verdens største digitale distributionsplatform, der bruges til at indkøbe, downloade og spille computerspil. Platformen, der ejes af Valve Corporation, udgiver spil fra et utal af producenter og fungerer for mange gamere som det centrale sted at samle hele deres spilbibliotek. Steam kan bruges på både Windows- og Mac-computere.

Platformen fungerer også som et socialt medie, hvor brugere kan skrive til hinanden, se, hvilke spil vennerne spiller, og deltage i de digitale fællesskaber. Det er vigtigt at vide, at Steam tilbyder en Forældrekontrol-funktion (Family View), hvor forældre kan begrænse adgangen til butikken, fællesskabet og specifikke spil.

Twitch

Twitch er verdens førende livestreaming-platform og er især populær i e-sport- og gamingmiljøer. Her kan brugere fra hele verden se med live, når andre gamere spiller og streamer computerspil. På Twitch dyrkes et stærkt fællesskab i de enkelte fanklubber.

Twitch har en stærk økonomisk dynamik, hvor brugere kan støtte gamere ved at donere penge, købe abonnementer eller købe særlige emojis. Her anbefaler vi, at du som forælder taler med dit barn om, hvad der har reel værdi for spiloplevelsen, og hvilke udgifter der er rimelige.

Tal med din gamer

Selvom forskellene i spillets indhold, aldersgrænser og udfordringer er store, er det vigtigste redskab, forældrene har: dialog og nysgerrighed.

Ved at vise ægte interesse for, hvad dit barn oplever i de digitale fællesskaber, uanset om det er Minecraft eller Call of Duty, sikrer du en tillidsfuld relation, der gør det nemt for barnet at komme til dig, hvis de møder udfordringer online.

Som forælder er du en vigtig rollemodel for dit barns digitale vaner. Vi har samlet håndgribelige råd til, hvordan du kan reflektere over din egen skærmbrug og vise vejen som en digital rollemodel.

I en verden, hvor digitale enheder er en integreret del af vores hverdag, er det vigtigt at reflektere over, hvordan man som forælder bruger teknologien. Forældrenes adfærd spiller en central rolle i at forme barnets digitale dannelse og forståelse af god digital adfærd. Børn observerer deres forældres vaner og adopterer de adfærdsmønstre, de ser er acceptable.

I en undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, med fokus på sammenhængen mellem sociale medier og børn og unge. Er der en klar tendens til, at særligt piger bruger mere tid på sociale medier, hvis deres forældre også gør det. Du kan læse mere om undersøgelsen her

Men hvad er det, vi som forældre skal være ekstra opmærksomme på, når vi gerne vil give vores børn de bedste digitale vaner med videre i livet? Herunder kan du læse vores konkrete råd til, hvordan du som forælder kan overveje din brug af skærme i hverdagen. Og hvordan det er muligt at involvere dit barn i brugen af digitale teknologier på en meningsfuld måde, så du som forælder kan være en digital rollemodel for dit barn.

Vær opmærksom på dit eget forbrug

Børn lægger mærke til, hvordan du bruger din telefon. De ser, hvornår du tager telefonen frem og hvor længe du bruger den. Det kan være svært at aflæse om det er en vigtig mail du er ved at skrive eller om du læser nyheder på telefonen.

Det er værd at overveje, om du er tydelig i formidlingen af din tilgængelighed; hvad er vigtigt og hvad kan vente? Skal der lige svares på en arbejdsmail eller skal du lige tjekke sportsresultaterne? For dine handlinger og din adfærd med teknologien, sender signaler til dine omgivelser og dit barn om, hvad der er vigtigt, og hvad der prioriteres.

Involver børnene i digitale gøremål

En måde, hvorpå du som forælder kan være en positiv faktor i dit barns digitale dannelse og samtidig være en rollemodel, er at lade dine børn deltage i de praktiske digitale gøremål. Bestil dagligvarer sammen, book billetter til oplevelser, bestil tandlægetider eller lav facetime videoopkald til familiemedlemmer. 

Ved at inkludere børnene i de nødvendige og nyttige digitale opgaver kan du vise, at digitale medier ikke kun handler om underholdning, men også om produktivitet og kontakt med andre.

Skab dialog om digitale medier

I stedet for at fokusere på alle de risici, der kan være forbundet med digitale medier og sociale platforme, så tal sammen om de positive aspekter af digitale medier, nyheder fra hele verden og de forbindelser der skabes mellem mennesker på tværs af verdensdele. 

Spørg ind og vær nysgerrig på dit barns digitale liv. Hvad bruger barnet tid på online? Hvilke gode eller dårlige oplevelser har barnet? Del også gerne dine egne erfaringer. Det skaber en åben og tillidsfuld dialog, der hjælper dit barn med at forstå, at teknologien kan være en kilde til både læring og sjov, når den bruges med omtanke.

Tal om, hvad I ser og læser

I en verden med et uendeligt flow af information er det vigtigt at lære dit barn at forholde sig kritisk til det indhold, de møder online. Som digital rollemodel kan du vise vejen ved at tale med barnet om kildekritik, det viser barnet en ansvarlig og reflekteret tilgang til information.

Tal med barnet om, at ikke alt, hvad man møder på nettet, er sandt. Øv jer sammen i at stille spørgsmål som: Hvem står bag informationen? Hvad er formålet? Og er der andre kilder, der bekræfter historien?

Øvelsen er ikke kun relevant for nyheder, men også for reklamer, sociale medier og chatbots. Ved at inddrage kildekritik i samtalen om medier, giver du dit barn vigtige færdigheder i forhold til at kunne navigere i det digitale landskab og skelne mellem fakta og fiktion. 

Skab digitale regler som familie

Lav fælles aftaler om, hvornår og hvordan digitale enheder skal bruges hjemme hos jer. Skal der være mobilfri tid ved middagsbordet eller under filmhygge? Ved at have tydelige regler og involvere børnene i beslutningsprocessen, kan I sammen skabe et miljø, hvor alle føler sig hørt og ansvarlige for at overholde den digitale kultur som er i hjemmet.

At være en digital rollemodel handler ikke kun om at sætte grænser for børns digitale brug, men også om at vise vejen gennem vores egne handlinger. Ved at skabe balance og refleksion omkring vores eget digitale liv, kan vi hjælpe vores børn med at navigere i den digitale verden på en ansvarlig måde og understøtte deres videre digitale dannelse.

Du kan finde flere gode råd til at lave fælles regler for skærmtid og skærmbrug i vores artikel: Skab gode skærmvaner i familien.

Eller du kan læse Digitaliseringsministeriets vejledning til et trygt og godt digitalt børne- og ungdomsliv her. Vejledningen er lavet i samarbejde med Børns Vilkår og Red Barnet.

Du ved måske allerede, at du kan blive straffet efter Straffeloven, hvis du deler krænkende billeder i form af fx nøgenbilleder eller voldeligt indhold. Hvis du trænger til at få genopfrisket reglerne for det, kan du læse mere her.

Men der findes også regler for deling af alle mulige andre slags billeder – og fremfor alt findes der en masse gråzoner. En god tommelfingerregel er altid at spørge, inden du deler billeder af andre. Men hvis du vil blive lidt klogere på, hvordan lovgivningen bag dén anbefaling hænger sammen, har vi prøvet at skabe et overblik her.

Billeder er personoplysninger, men…

Deling af billeder er i udgangspunktet behandling af persondata. Det vil sige, at når man deler et billede af et menneske, og bare en enkelt anden person kan genkende vedkommende, ja så har man faktisk behandlet deres data – ligesom hvis man fx deler deres navn og adresse.

Behandling af personers data er især noget, vi har talt meget om, siden den europæiske persondataforordning (GDPR) trådte i kraft i 2018. Forordningen er meget lang og omfattende, men skal kort fortalt beskytte EU-borgere og sørge for, at vores data bliver behandlet på en god og sikker måde. Det betyder fx, at virksomheder som udgangspunkt ikke må dele billeder af os uden at spørge først – og det er jo sådan set meget rart.

Men! Der er en lille krølle. Når privatpersoner deler indhold på sociale medier, er det nemlig ikke omfattet af de samme regler. Der står i Databeskyttelseslovens Artikel 2, stk 2, at: “Denne forordning gælder ikke for behandling af personoplysninger […] som foretages af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter”.

Det betyder faktisk, man i udgangspunktet gerne må dele billeder af andre som privatperson uden at spørge – også på sociale medier. Lige så snart, det er med henblik på at tjene penge (både direkte og indirekte – fx hvis du har en profil som influencer), er man til gengæld omfattet af reglerne om databehandling igen.

Du må ikke dele billeder af vold og sex eller hænge nogen ud

Så langt, så godt. Men selvom du som privatperson ifølge databeskyttelsesloven gerne må dele billeder uden at spørge først, må du selvfølgelig ikke dele hvad som helst. Det er der andre dele af lovgivningen, der sætter en stopper for.

Indtil videre har vi i Danmark mest set domme i sager om deling af seksuelt krænkende billeder, vold og drab. Der er dog flere andre typer af billeddeling, som teoretisk ville kunne føre til en dom, men da der ofte ikke er faldet dom endnu, er der ingen præcedens at tage udgangspunkt i, og derfor vil det juridisk blive en afvejning fra gang til gang.

Lad os tage et par eksempler på, hvad det kunne være for nogle situationer:

• Du må ikke dele et billede af en person i en sammenhæng, hvor du beskylder dem for noget, der enten er usandt eller meget skadeligt. Du må fx ikke beskylde nogen for at være en svindler, medmindre du kan dokumentere, at de rent faktisk er det.
• Du må ikke dele billeder af andres private forhold uden deres samtykke. Herunder hører nøgenbilleder, men ifølge Justitsministeriet er det også bl.a. billeder, der afslører ting, som hører til internt i familien, billeder af sygdom, alkohol- eller stofmisbrug, selvmord eller selvmordsforsøg.
• Du må ikke dele billeder, der helt åbenlyst ikke hører til i offentligheden. Det kan fx være billeder af et trafikuheld.
• Du må i udgangspunktet ikke dele billeder, der kan krænke andres ære. Det kan fx være billeder af nogen, der er i gang med at begå noget strafbart. Det kunne også være billeder, som er med til at sætte rygter i gang, eller billeder i en sammenhæng, hvor du skriver meget grimt om en person.

Hvis du overtræder en eller flere af paragrafferne, der gælder ovenfor, kan du udover selve din straf blive dømt ifølge paragraf 217 i straffeloven til at slette billedet.

Nogle hensyn vejer tungere end retten til at dele

Selvom udgangspunktet i databeskyttelsesloven er, at der ikke gælder de samme regler for privatpersoner som for virksomheder, kan der alligevel være hensyn, som faktisk opvejer det såkaldte privatbrugshensyn. Det betyder, at man under nogle omstændigheder alligevel vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne.

Ja, det lyder måske kompliceret, og det er det også. For her har vi igen at gøre med noget, som vil kræve en afvejning i den enkelte sag. Det kræver nemlig tunge hensyn at overtrumfe din ret til at dele som privatperson, men ifølge Datatilsynets juridiske telefonrådgivning kunne det fx være hensyn til børns særlige krav på beskyttelse eller hensynet til, at nogle ting er private og derfor ikke bare må deles af andre.

Der er dog ikke nogen særlig praksis på området endnu, og derfor er det svært at sige, præcis hvor grænsen går.

Mediernes fællesskabsregler har også noget at sige

En sidste ting, du skal være opmærksom på, når du deler billeder og videoer af andre er, at det ikke kun er lovgivningen, der spiller ind. De sociale medier har nemlig også deres egne fællesskabsregler, som afgør, hvad du må dele, og hvad du ikke må på det bestemte medie.

Lad os tage et par eksempler:

• I Instagrams regler står der bl.a.: “Del kun billeder og videoer, du selv har taget, eller som du har ret til at dele”.
• Snapchat skriver bl.a. “Det er ikke tilladt at dele en anden persons private oplysninger og Snaps af personer i private områder – såsom et badeværelse, soveværelse, omklædningsrum eller en medicinsk facilitet – uden deres viden og samtykke”.
• TikTok har nok den længste og mest udførlig liste af indhold du ikke må dele.
  Det er fx indhold, “der afbilder farlig kørsel”, “der bruger TikToks interaktive funktioner (f.eks. duet) til at nedværdige andre” eller “digitale forfalskninger (syntetiske eller manipulerede medier), der vildleder brugere ved at fordreje begivenhedernes sandhed og forårsage væsentlig skade på videoens emne, andre personer eller samfundet”.

Fællesskabsreglerne vil ofte være i tråd med lovgivningen, men lægger også linjen for, hvilke værdier der er vigtige i det specifikke digitale fællesskab. Hvis du ikke overholder fællesskabsreglerne, risikerer du, at dine billeder bliver fjernet – eller i yderste konsekvens at din profil bliver lukket.

Så udover at kende lovgivningen – både når du deler billeder eller videoer af dig selv og andre – er det en god idé at sætte dig ind i fællesskabsreglerne, inden du deler.

Spørg, før du deler

Er du forvirret? Det forstår vi godt. Der er nemlig mange principper, hensyn og paragraffer, som tilsammen afgør, om du må dele et billede eller ej.

Det er en god tommelfingerregel at bruge din sunde fornuft, inden du lægger noget op. Tænk fx over: Hvad er formålet med delingen? Kunne indholdet støde nogen? Udstille nogen? Eller sætte dig selv i et dårligt lys? Så er det måske bedst at lade være.

Hvis du vil være helt sikker på at undgå problemer, er det allerbedste råd at spørge om lov, før du deler billeder af andre. På den måde kan du være sikker på, at ingen føler sig udstillet eller krænket. Du sikrer dig også, at de er klar over, at du deler, og at de har muligheden for enten at samtykke eller sige fra.

Kort sagt overholder du både loven og er en god kammerat.

1. Gør det svært for hackeren

Undgå at bruge logiske talrækker som 1234 og brug ikke informationer, som er offentligt tilgængelige om dig selv, fx navnet på familiens hund eller dit eget efternavn. Usædvanlige kodeord, som kun giver mening for dig, er sværere for andre at gætte. 

Hele 42 % af danskerne genbruger desværre også kodeord, men det er ikke kun dejlig nemt for dig selv – det er også en gave til hackere, som på den måde nemt kan få adgang til flere profiler i samme hug. Bryd derfor med den dårlige vane og lær også dit barn, at man ikke genbruger sine kodeord.

 

2. Længde frem for alt

Undgå korte kodeord. Jo længere et kodeord er, des stærkere er det. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler faktisk, at kodeord skal være minimum 12 tegn lange, og at du bruger forskellige tegn – det vil sige både bogstaver, tal og specialtegn – men længden på kodeordet er trods alt vigtigst. 

 

3. Få hjælp til at huske kodeordene

Brug en kodehusker (også kaldet password manager) eller lav selv huskeregler for dine kodeord. Du kan fx bruge såkaldt leetspeak, som er en form for gamersprog, hvor man blander tal, tegn og bogstaver. Inspireret af leetspeak kan ordet kodeord se sådan ud: K()d3or6.

Du kan også bruge familiens navne som huskeregel, blot de ikke indgår i selve kodeordet. Hvis lillesøster hedder Oda, kan dit kodeord fx være OldemorDanserAltid.

Du kan også bruge Digitaliseringsstyrelsens glimrende huskeregler.

 

4. Skift dit kodeord, hvis du er blevet hacket

Selvom du bruger sikre kodeord, er der desværre altid en risiko. Og skulle du være så uheldig at blive hacket, bør du skifte dit kodeord med det samme.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Når danske børn spiller computerspil, er det ikke kun for at blive underholdt. Spillene fungerer på mange måder også som sociale medier, og børnenes relationer har stor betydning for deres spillevaner. Næsten en femtedel af de børn, der gamer, spiller desuden mere end to timer, når først de er i gang. Alligevel er spillene sjældent et emne, der tales om hen over middagsbordet – især ikke efter, at børnene rammer 12-årsalderen. Det viser undersøgelsen Børns spillevaner fra 2020.

Det er et problem, for i computerspil – ligesom i livet generelt – kan man sagtens havne i skænderier, støde på ubehageligt indhold eller få usunde vaner. Og den slags kan være svært at håndtere for både børn og unge. Derfor er det vigtigt, at forældre fortsætter med at tale med deres børn om gaming, også når børnene kommer i preteen- og teenagealderen. Men hvordan gør man så det?

Gør gaming til et fast samtaleemne

Børn i denne alder er i fuld gang med at løsrive sig fra deres forældre, og derfor kommer du længst, når du spørger nysgerrigt ind til dit barns spil. Især hvis du spørger ofte. Når barnet oplever, at du løbende interesserer dig for spillene, er der større chance for, at han eller hun vil dele sine tanker om gaming med dig. Fortæl også dit barn, at barnet altid kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt i et spil. 

Ifølge undersøgelsen Børns spillevaner, spiller mange børn flere forskellige spil om ugen, og 67% spiller med andre – det vil sige både venner og folk, de ikke kender i forvejen. Derfor er det også vigtigt at spørge ind til, hvem dit barn spiller med. 

Prøv spillene sammen med dit barn

Du kan også bede dit barn vise dig spillet eller måske endda få lov at prøve det (og sikkert tabe stort). Det har den fordel, at du selv kan få syn for sagen, og samtidig viser du barnet, at du anerkender behovet for at spille computerspil. 

Hvis du ikke har mod på at prøve spillet, kan du finde videoer fra spillet på YouTube. Mens I ser videoerne, kan dit barn fortælle dig om spillet – de fleste børn nyder at dele ekspertviden om deres interesser. 

Vær desuden opmærksom på, at selvom flere drenge end piger gamer, betyder det ikke, at pigerne aldrig spiller. Modsat drengene spiller de dog oftere på deres telefon eller tablet. Så spørg dit barn, hvis du er i tvivl om, hvorvidt han eller hun gamer eller ej.

Lav aftaler om, hvilke spil dit barn må spille

Lav aftaler med dit barn om, hvilke spil han eller hun må spille, og tal med barnet om muligheden for at blokere og anmelde personer inde i spillet eller på Discord. Og tag dit barn med på råd, når du skal tage stilling til, om barnet skal spille et nyt spil eller ej. Børnene kender tit spillene allerbedst – de har ofte set vennerne spille det eller har måske selv prøvet det i fritidsklubben.

Du bør også forholde dig til spillets aldersanbefaling, den såkaldte PEGI-mærkning (Pan European Game Information). PEGI er en europæisk mærkningsordning, som er skabt af spilbranchen, og den angiver, om spillet er anbefalet til børn og unge fra 3, 7, 12, 16 eller 18 år. Men vær opmærksom på, at aldersmærket først og fremmest er vejledende. Børn er forskellige og har forskellige grader af modenhed.

Læs mere om PEGI-mærkningen her.

Lav aftaler om, hvornår og hvor meget dit barn må spille

Lidt under halvdelen af børnene i undersøgelsen Børns spillevaner 2020 fortalte, at de ofte eller nogle gange bliver uenige med deres forældre om digitale spil. I fire ud af fem tilfælde handler uenigheden om spilletid. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at du som forældre ikke skal lave regler – men lav gerne regler, der passer til spillet. I et spil som Fortnite kan du og dit barn oplagt aftale, at barnet må spille fx tre runder i stedet for 60 minutter. I andre spil giver det måske bedre mening, at barnet spiller til næste save-point (et sted i spillet, hvor spilleren har mulighed for at gemme). Spørg dit barn, hvis du ikke kender spillet. Når du laver regler, der passer til spillet, undgår du at trække barnet væk fra fællesskabet midt i en kamp eller at ødelægge det, barnet netop har opbygget i sit spil.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at lave regler, som skaber en god balance mellem dets sociale liv offline, fysiske aktiviteter og gaming. Desuden bør børn ikke spille lige inden sengetid. Forskning fra Københavns Universitet viser nemlig, at skærmbrug i aften- og nattetimer hænger sammen med dårlig søvn. Og ifølge Børnesundhedsprofilen fra 2021 angiver en fjerdedel af børnene i 6. klasse også selv, at de forstyrres af mobiltelefon, tablet eller computer efter, de har lagt sig til at sove. 

De 5 mest populære spil (boks)

Her er de fem mest populære spil blandt danske børn i alderen 12-15 år. Du kan læse om spillene online, bl.a. hos Medierådet for Børn og Unge.

• Fortnite
• Among Us
• FIFA
• Minecraft
• Roblox

Kilde: Børns spillevaner 2020

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Teenagere er – måske ikke så overraskende – den gruppe af danskere, der bruger allermest tid på sociale medier. Ifølge Kulturministeriet er det især medier som YouTube, TikTok, Instagram og Snapchat, der er nogle af de helt store tidsrøvere. Alle medierne har det til fælles, at de er visuelle og giver mulighed for at få indsigt i andre menneskers liv. Det kan være lærerigt og spændende, men for mange unge betyder det også en hyper-opmærksomhed på eget liv, krop og værd.

Måske sammenlignede du (som er forælder) dig engang med andre i skolegården, svømmehallen eller på fodboldbanen, men når din teenager i dag kan spejle sig i hele verden, kræver det noget ekstra for at kunne navigere i forbilleder og idealer. Det kræver også ekstra af dig som forælder, at du er klædt på til at støtte dit barn.

1. Vis interesse

Ifølge Børns Vilkår er du med til at styrke dit barns forsvar mod stress, når du som forælder viser interesse for dit barns liv og trivsel ved fx at spørge ind. Det gælder også den stress, der kan være forbundet med at skulle se ud på en bestemt måde. 

Du behøver ikke stille dit barn meget private spørgsmål om fx krop og seksualitet. Men spørg gerne – og jævnligt – ind til, hvordan hun/han har det, og tag dig tid til at lytte oprigtigt. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan spørge, kan du finde inspiration her. 

2. Ryd op i forbillederne

Ca. hver tredje pige og hver fjerde dreng i 9. klasse er ifølge Børns Vilkår enige om, at man skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i samfundet. Ligner man ikke tidens kropsideal, kan det opleves som et pres, og det kan blandt andet skabe frygten for ikke at være pæn nok til at få en kæreste eller bare passe ind i venneflokken.

Tal med dit barn om, at det er vigtigt, at de profiler, vi følger på sociale medier, giver god energi. Husk gerne dit barn på at slette dem, som bidrager til usikkerhed og selvkritik og erstatte dem med profiler, som bidrager til selvværd og godt humør.

3. Sæt en app-timer for at mindske sammenligninger

Forskning tyder på, at jo flere sociale medier, man er aktiv på, og jo længere tid, man bruger på medierne, jo mere vil man også sammenligne sig med andre. Og der er en tendens til, at piger især sammenligner sig på udseende, mens drenge sammenligner sig på præstationer.

Du kan hjælpe dit barn til at regulere brugen af sociale medier ved at foreslå en app-timer på de mest brugte apps (fx Instagram og TikTok). App-timeren slukker for appen, når man har brugt det valgte antal minutter hver dag. På den måde husker man sig selv på ikke at scrolle uendeligt. I kan med fordel gøre det sammen, hvor du også sætter en timer på en eller flere af dine egne mest brugte apps for at sætte et godt eksempel. 

4. Find sjove eksempler på redigeret virkelighed

Blandt unge i 9. klasse redigerer 38% af pigerne og 14% af drengene ofte eller nogle gange billeder, inden de bliver lagt op. Men selvom teenagerne er fuldt bevidste om mulighederne for at bruge vinkler, filtre og fotoredigeringsprogrammer, kan det nogle gange være svært at gennemskue. Måske fordi redigeringen er meget subtil – eller simpelthen fordi man har vænnet sig til den måde, fx filtrene ser ud på.

Spørg dit barn, om hun/han kender de forskellige muligheder for at redigere, og diskutér, hvor I hver især synes, grænsen går. I kan også prøve at google ‘photoshop fail’ for at få et sjovt afsæt til at tage snakken om redigering – eller give jer i kast med fx Familiefoto-challenge eller Framing-challenge for at se, hvordan I fremstår, når I redigerer jer selv.

5. Opsøg flere forskellige forbilleder

Uanset ulemperne har sociale medier den store fordel, at de giver adgang til at se en masse kroppe, der ser anderledes ud end idealet.

På Instagram kan man fx finde billeder af mennesker, som er tykke, har forskellige hudfarver eller har handicaps. For mange unge er det rigtig rart at kunne følge nogen, der minder om dem selv, for ikke at føle sig alene. For andre unge er det bare rart at følge mennesker med mange forskellige typer kroppe for at huske, at vi alle ser forskellige ud.

Du kan med fordel opfordre dit barn til at følge mennesker, der ser forskellige ud. 

Og husk i øvrigt, at du som voksen har et ansvar for at tale pænt om andres kroppe – også dem der falder uden for idealet. 

6. Fokusér på alt det, kroppen kan

I Københavns Kommune er 21% af piger i 9. klasse aldrig eller sjældent tilfredse med deres udseende, mens det samme (heldigvis) kun gælder 7% af drengene. 

Børn og unge, der ikke er tilfreds med sin krop, føler oftere, at de ikke er noget værd som mennesker, og flere kæmper med både fysiske og psykiske symptomer på mistrivsel. Disse børn er langt oftere stressede end de børn, som er tilfredse med egen krop.

Hjælp dit barn med at fokusere på aktiviteter og mennesker, som gør barnet glad og opbygger selvværd. Fokusér på alt det sjove og seje, kroppen kan i stedet for, hvordan den ser ud.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

De sociale medier får skyld for meget, også dårlig adfærd. Men det er vigtigt at huske, at det er mennesker, der mobber – ikke medier. Mobning opstår i fællesskaber med usunde og dårlige dynamikker, og sådanne fællesskaber findes både offline og online. Når det er sagt, er mange online fællesskaber dog udstyret med mekanismer, som kan gøre mobningen lettere (fx muligheden for at lave lukkede grupper eller dele billeder og beskeder hurtigt til mange). 

Online mobning kan også være langt sværere at opdage, fordi den ofte foregår i det skjulte.

69% af børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet noget ubehageligt på nettet det seneste år, viser en rapport fra Red Barnet udgivet i 2024. En del af tallet dækker over online mobning i form af fx udelukkelse, sårende eller hadefulde beskeder, udstillelse og trusler. 

Men ifølge rapporten er det kun 23% af børn og unge, der taler med en voksen, hvis de har oplevet noget ubehageligt på nettet, og det kan gøre det svært at hjælpe. 

Sådan gør du som forælder til et barn, der bliver mobbet online

Selv med teenagere, der fortæller sine forældre om online mobning, kan det være kompliceret at komme den til livs. Ofte kræver det indsatser fra flere sider. Her er, hvad du kan gøre som forælder. 

Støt dit barn

Mobning kan være forbundet med følelser af både skyld og skam. Lyt oprigtigt, anerkend oplevelsen, og fortæl dit barn, at mobning aldrig er i orden – hverken online eller offline. Heller ikke selvom man fx har skrevet noget dumt eller delt et intimt billede. 

Skab overblik

Spørg dit barn, hvordan mobningen helt konkret foregår, og forsøg at danne et overblik over omfanget.

Læg en plan

Din teenager kan med stor sandsynlighed ikke selv overskue at lægge en plan for at komme ud af den digitale mobning. Inddrag dit barn og lyt til, hvad hun/han siger. Men hjælp dit barn ved at være den, der tager ansvaret for, at I får lagt en plan og ført den ud i livet – fx ved at kontakte skolen eller andre relevante aktører. 

Orientér skolen

Uanset om mobningen er relateret til skolen eller ej, bør du kontakte skolen, så lærerne ved, at dit barn er ekstra sårbart lige nu. Hvis mobningen er skolerelateret, er skolen forpligtet til at lave en handleplan for at stoppe mobningen indenfor 10 dage. Hvis skolen ikke lever op til sine forpligtelser, kan du anmelde den til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som kan give skolen et påbud. 

Giv barnet en pause

Digital mobning er svær at holde fri fra, fordi den følger barnet alle steder, hvor telefonen er, døgnet rundt. Hjælp dit barn til en pause fra mobningen ved at lave telefonfri aktiviteter sammen. Gå fx en tur, se en film eller spil et spil. 

Hjælp barnet til gode fællesskaber

Nogle teenagere trækker sig helt socialt, når de oplever online mobning. Støt dit barn i at få dyrket sine gode venskaber og fællesskaber, så der kommer noget positivt ind på den sociale konto.

Få hjælp af SletDet-rådgivningen

Både du, dit barn og barnets lærere kan få hjælp til at håndtere situationen hos Red Barnets rådgivning SletDet. Hos SletDet sidder bl.a. socialrådgivere og psykologer, som kan kan hjælpe med både følelser og jura forbundet med digitale krænkelser.

Anmeld til politiet

Nogle typer af digital mobning og krænkelser er ulovlige. Dem skal I anmelde til politiet. Det kan være ulovlig billeddeling, stalking eller trusler. 

Hjælp dit barn med strategier til at håndtere online mobning

Når dit barn er nået teenagealderen, vil hun eller han sikkert gerne håndtere dele af mobbesituationen selv og på sine egne præmisser. Og faktisk er der også en række ting, som barnet oplagt selv kan gøre (afhængigt af barnet og situationens alvor). Tal med dit barn om følgende strategier, og gør opmærksom på, at du naturligvis gerne vil hjælpe:

Tal med nogen

Det er ensomt og ubehageligt at blive udsat for mobning. Tal med nogen, du stoler på, og fortæl hvordan du har det løbende. Fx en ven, en voksen eller en rådgivningstjeneste.

Prøv at løse situationen offline

Hvis du bliver mobbet af nogle, du kender fra fx skolen, så prøv at løse situationen offline, hvor I kan stå ansigt til ansigt og lettere kan tale sammen. Det kan også være, I skal have en mægler (fx en lærer) med, som kan hjælpe med, hvordan I allesammen kommer bedst ud af situationen. Hvis mobberne ikke er nogen, du kender offline, så prøv så vidt muligt at trække dig fra situationen.

Anmeld mobningen

På de fleste sociale medier og i spil kan du anmelde brugere og indhold, som fx er stødende, krænkende eller usandt, så brugeren får karantæne, eller indholdet fjernes.

Blokér mobberen

Når du blokerer en person, kan vedkommende ikke tage kontakt til dig på den platform, hvor hun/han er blokeret. Det kan give ro fra mobningen og i nogle tilfælde helt bryde kontakten til mobberen.

Dokumentér mobningen

Det kan være en god idé at gemme billeder, videoer, beskeder og screenshots, så mobningen eventuelt kan tages op af en trivselsperson på skolen, anmeldes på det sociale medie eller i alvorligste fald til politiet. 

Hvis mobningen foregår i chatten på Snapchat, kan du med fordel indstille den, så beskederne bliver i 24 timer i stedet for at forsvinde med det samme.

Hjælp dit barn med strategier som tilskuer til online mobning

Nogle børn og unge havner som tilskuere til mobning. Det kan fx skyldes gruppepres eller en frygt for selv at være udenfor. Tal gerne med dit barn om måder at sige fra på som tilskuer:

Meld dig ud

Ved at melde sig ud af de grupper, chattråde mv., hvor mobningen foregår, sender man et signal om, at man ikke har lyst til at deltage i mobbekulturen.

Sig det højt

Sig tydeligt fra, når du oplever mobning – fx at nogen bliver holdt udenfor eller talt grimt til. Der er helt sikkert andre, der har det som dig, men ikke tør sige noget.

Stop delinger

Hvis du modtager ydmygende billeder, screenshots eller videoer af andre, så slet dem, og lad være med at dele dem videre – heller ikke til dine gode venner. 

Sig det til en voksen

Mobning er et alt for stort ansvar at stå med alene. Sig det til en voksen du stoler på – fx en lærer eller forælder, der kan hjælpe med en strategi for at stoppe mobningen.

Få hjælp til online mobning

Red Barnet

Red Barnets rådgivning SletDet handler specifikt om digitale krænkelser (bl.a. mobning). Både børn, forældre og fagpersoner kan henvende sig på telefonnummer 29270101, mail eller chat. 

Børnetelefonen

Barnet kan både ringe eller sms’e til Børnetelefonen på 116111, ligesom man kan chatte med en rådgiver eller sende et digitalt brev til Børnetelefonens brevkasse.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Selvom børn og unge ved meget om de tekniske muligheder på nettet, har de ikke nødvendigvis fokus på deres privatliv, når de opretter en ny profil på et socialt medie eller i et spil. Derfor bør du hjælpe dit barn på vej.

Opret profilen sammen

Start med at undersøge, hvilke mulige privatlivsindstillinger der findes for den nye profil, og opret gerne profilen sammen med dit barn. Børns digitale profiler bør som udgangspunkt være lukkede, så det kun er barnets venner, der kan følge med. 

Find hjælp til privatlivsindstillinger hos Center for Digital Pædagogik og læs om privatliv i computerspil på sikkerspiller.dk.

Tal om privatliv på nettet

Mens I opretter profilen, kan I oplagt tale om, hvorfor det er vigtigt at passe på sit privatliv på nettet. Snak med dit barn om, at vi på nettet har svært ved at vide, hvem der læser med, og at ens oplysninger hurtigt kan spredes, når først man har delt dem. Forklar også, at visse oplysninger betragtes som følsomme. Det gælder fx betalingsoplysninger og private informationer om seksualitet og religion. De er bl.a. følsomme, fordi det kan have store konsekvenser for den enkelte, hvis denne type oplysninger bliver delt.

Tal om normerne

Snak også med dit barn om de uskrevne regler i det nye spil eller medie. På nogle medier er det fx normalt at bruge skøre filtre eller mange hashtags, mens det andre steder på nettet kan virke kikset eller provokerende. Spørg derfor dit barn, om han eller hun allerede kender normerne i spillet eller på mediet, og tal om, hvad man kan gøre, hvis nogen bryder de uskrevne regler eller gør noget ubehageligt derinde. Snak fx med barnet om, at det er okay at blokere fremmede eller anmelde andre, hvis de opfører sig grænseoverskridende. Sig også til dit barn, at det altid må komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt. 

Læs mere om, hvordan du anmelder og  blokerer andre brugere i slettevejledningerne på sletdet.dk.

Tal om, hvad man ikke må dele

Mellem 12 og 18% af børn i 6. klasse har desværre prøvet at modtage noget på nettet, som gjorde dem kede af det. Det viser Børnesundhedsprofilen 2021. Lær derfor dit barn, at det er ulovligt at dele billeder, der kan virke stødende eller krænkende – det gælder fx nøgenbilleder. Lær også dit barn, at man altid skal spørge om lov, før man deler billeder af andre. Og fortæl barnet, at det aldrig skal dele sine kodeord med andre end dig, fordi de kan blive misbrugt. Netop kodeord bliver desværre ofte delt blandt børn og unge, og det er en dårlig vane. I værste fald risikerer børnene at blive ofre for svindel – fx ved at svindleren overtager barnets profil. 

I vores artikel om sikre kodeord kan du desuden finde konkrete råd til, hvordan du laver stærke kodeord, og hvordan du husker dem bagefter.

Denne artikel er skrevet i forbindelse med kampagnen Snak Med for Københavns Kommune.

Mange børn får i dag deres første telefon i 8-9 års alderen, og i den alder har de fleste allerede dyppet tåen i den digitale verden. Og telefonen dækker ikke kun behovet for at ringe hjem til mor og far – den er også en vigtig spiller i børn og unges sociale liv. For eksempel har mere end hver fjerde dansker mellem 12 og 18 år en profil på et bestemt socialt medie for ikke at stå udenfor et fællesskab. Det viser en rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Og hvis du synes, det kan være svært at følge med som forælder, er du ikke den eneste. For hvordan støtter man egentlig sit barn i en verden, man knap nok selv kender?

1. Stil spørgsmål (med måde)

Det første – og måske vigtigste – vi som forældre kan gøre, er at vise vores børn, at vi faktisk er interesserede i alle dele af barnets liv, også de digitale. Det gør vi bedst, når vi husker at spørge ind til børnenes hverdag på nettet på samme måde, som vi spørger dem ind til, hvordan det gik til kajak, eller hvad de har lavet i ungdomsklubben i dag. Det er selvfølgelig en balance, for børnene gider ikke et forhør. Men prøv dig frem og grib chancerne, når de er der. Det er fx oplagt at spørge ind til dit barns gamer-sprog, når du hører et udtryk, du ikke forstår. Eller at spørge, om du må prøve et filter, når Snapchat alligevel er åben. Børn synes tit, at det er sjovt at være eksperten. 

2. Bevar roen

Desværre fylder bekymringerne tit meget i snakken med vores børn. Det skyldes sikkert, at vi voksne får sved på panden, når vi hører om alle de ting, der kan gå galt på nettet. Men vi skal huske, at børn og unge ikke skelner mellem online og offline på samme måde, som voksne gør – og at livet online (ligesom det offline) rummer både gode og dårlige oplevelser. 

Til gengæld er mange børn opmærksomme på deres forældres kritiske syn på nettet, og det kan være en af grundene til, at de ikke deler digitale problemer med os voksne.

Så tag en dyb indånding, og trøst dit barn frem for at skælde ud, hvis han eller hun står i en svær situation online, også selvom dit barn selv bærer en del af ansvaret. Alternativet er, at dit barn vælger at stå alene med problemerne, og så får du slet ikke chancen for at hjælpe.

3. Snak om mediedesign

Alt det betyder selvfølgelig ikke, at du slet ikke må dele dine egne holdninger eller være kritisk. Men husk, at det digitale ofte er en adgangsbillet til fællesskaber, og at problemerne ikke altid er skærmenes skyld. Nogle ting handler mere om social dannelse, og den kommer med tiden, når vi støtter vores børn.

Når det er sagt, så er der dog nogle funktioner, som det kan være en god idé at tale med dit barn om. På medier som F3, Jodel og Reddit kan man fx stille hinanden anonyme spørgsmål. Den funktion frister desværre nogle børn og unge til at være ekstra grove, fordi de ikke skal stå på mål for det, de skriver. På medier som Snapchat og Messenger kan muligheden for at oprette grupper give problemer med, at enkelte elever holdes udenfor. Når de børn, der ikke er inviteret med i fællesskabet, opdager gruppen, er det selvfølgelig både sårene og kan være ødelæggende for klassefællesskabet, også offline. 

Spørg derfor dit barn ind til, hvordan medierne fungerer, og få råd til at håndtere online mobning her. 

4. Snak om skriftlig kommunikation

På nettet foregår rigtig mange samtaler på skrift. Her bliver mange signaler til få, når kropssprog, ansigtsmimik og toneleje reduceres til korte beskeder. Derfor er det en god idé, at du som forælder taler med dit barn om forskellen på online og offline kommunikation. Du kan også oplagt opfordre dit barn til at spørge direkte, hvis han eller hun er i tvivl om, hvad en anden person mener i en besked.

For nogle unge – især dem, der er generte eller introverte – kan det dog være en fordel at indgå i fællesskaber, hvor man primært skriver sammen. Det kan føles lettere at få ordet, og det giver mere tid til at formulere sig. Så der er altså også fordele ved det skriftlige.

Læs mere om, hvordan børnene bruger forskellige sociale medier her.

5. Snak om svartider og FOMO

Et andet vilkår ved det digitale er, at kommunikationen ofte er asynkron, altså forskudt i tid og sted. En rapport fra Børns Vilkår og Trygfonden viser, at knap halvdelen af de adspurgte elever i 6. og 9. klasse synes, at man bør svare vennerne på sociale medier, så snart man har læst en besked. Men det kan være svært at efterleve, og børnene taler sjældent med hinanden om deres forventninger. Forskellige opfattelser af, hvornår det er god stil at svare, kan derfor bidrage til irritation og stress blandt børn og unge.

Nogle børn oplever også stress i en anden form, nemlig FOMO (fear of missing out). Denne følelses opstår, fordi man på sociale medier let kan følge med i andres “perfekte” liv. Og det kan få børn til at føle sig kedelige og utilstrækkelige. I en undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet angiver hele 66% af pigerne og 40% af drengene i de sene teeangeår, at det kan være stressende at følge med på sociale medier. 

Spørg derfor både dit barn, om han eller hun har talt med vennerne om svartider, og tag en snak om begrebet FOMO. Måske kender du selv følelsen? I så fald kan du oplagt tage udgangspunkt i dine egne oplevelser.

Fakta: De 5 mest populære fællesskaber

Her er de fem mest populære sociale medier blandt danske unge i alderen 13-17 år. Tallene viser, hvor stor en andel af børnene der bruger det enkelte medie.

• Youtube: 86%
• Snapchat: 86%
• Instagram: 76%
• TikTok: 69%
• Messenger: 69%

Kilde: Red Barnet 2021